Kommentar

Åbent brev til finansministeren og Folketingets medlemmer

Når vi vurderer, hvorvidt fremtidige investeringer er fornuftige eller ej, tages der ikke tilstrækkeligt hensyn til naturressourcerne, som bliver værdisat for lavt – af den grund at de sjældent bliver prissat. Da regeringen sad i opposition, ville den tage bedre højde for det. Hvorfor ikke nu?
23. januar 2013

Forbruger vi for meget og investerer for lidt? Et spørgsmål, der ikke kan svares entydigt på, men samtidig også et spørgsmål af altafgørende vigtighed for debatten om, hvilket niveau diskonteringsraten bør ligge på.

Kort fortalt bruges diskonteringsraten, når offentlige myndigheder beregner prisen på anlægsopgaver som eksempelvis en bro. Omkostningerne ved at bygge en bro betales i de år, hvor broen opføres, mens indtægterne fra bilisterne først kommer over en længere årrække. For at vurdere om broen er en god forretning, sammenholdes de kortsigtede omkostninger med de fremtidige indtægter fra bilisterne ved at tilbagediskontere de fremtidige indtægter til nutidsværdier. Princippet er, at ligesom 100 kr. i 1950 var mere værd end i dag, så er 100 kr. i dag også mere værd, end de er i 2050.

Valget af diskonteringsraten er derfor også afgørende for, om et projekt bliver opfattet som en god forretning eller ej.

I dag anvender lande som Tyskland, Storbritannien, Norge og Sverige diskonteringsrater mellem 3-3,5 procent, hvorefter den for mange lande gradvist falder til en procent for lange tidshorisonter. I Danmark bruger vi en diskonteringsrate på fem procent.

Forskellen på tre og fem procent lyder måske ikke af så meget, men følgende eksempel illustrerer pointen: Bør man investere i tre gange tre MW vindmøller til 10 millioner kroner/MW (altså en engangsinvestering på 30 millioner kroner)? Hvis diskonteringsraten er tre procent, så er nutidsværdien, i en projektvurdering beregnet over 20 år, ca. 13 millioner kroner – umiddelbart en god forretning. Men hvis diskonteringsraten er fem procent, er nutidsværdien -11 millioner kroner værd – altså en virkelig dårlig forretning.

Årsag til overforbruget

Set i det lys kan det derfor undre, at Finansministeriet blot lægger op til en nedsættelse til 4,5 procent, selv om de nuværende regeringspartier foreslog en sænkning til 3-3,5 procent i 2011, mens de endnu var i opposition.

Centralt for diskussionen, om, hvorvidt vi overforbruger på bekostning af fremtiden, er 1) hvordan vi værdiansætter fremtidige generationer, og 2) om vores forbrug af naturens ressourcer er bæredygtigt?

Der findes på nuværende tidspunkt en solid mængde studier, der viser, at vores forbrug af en lang række af økosystemets services har bevæget sig langt udover, hvad der kan betegnes som bæredygtigt. En central årsag til overforbruget er, at langt de fleste naturressourcer bliver værdiansat for lavt – alene af den grund, at de sjældent bliver prissat.

Den manglende prissætning af naturens goder fører både til en ineffektiv brug af ressourcerne og et overforbrug af især ikkefornybare ressourcer. En anden årsag til overforbruget af naturressourcerne kommer af, at de totale omkostninger typisk ikke er indregnet i produkterne. Eksempler på dette er luftforurening, klimaforandringer, tab af biodiversitet osv. Disse omkostninger bliver i dag ikke inkluderet i priserne, men derimod overladt til skatteborgere og ufødte generationer.

Fremtiden værdisættes

En stigende mængde forskning indikerer, at store dele af det nuværende ressourceforbrug (kvælstof, fossile brændsler, osv.) befinder sig på et uholdbart niveau, og at investeringerne i ny ressourcebesparende teknologi og produktion er lavere, end hvad der kan retfærdiggøre det nuværende forbrug af naturressourcerne.

Sådanne studier er naturligvis forbundet med en grad af usikkerhed. Tendensen i det seneste årtis studier giver dog et fingerpeg om, at omkostningerne ved vores ressourceforbrug hidtil har været undervurderet.

Et vigtigt – og ofte overset – aspekt er her, at i modsætning til økonomisk aktivitet, så er økosystemer i højere grad karakteriseret af ikkelineære systemer, som er dynamiske og selvforstærkende. En gradvis stigning i atmosfæriske drivhusgasser vil eksempelvis føre til temperaturstigninger, der formindsker den arktiske ismasse, som medfører en lavere refleksionsgrad (albedo-effekt) af solenergi, der igen vil skabe temperaturstigninger, hvilket vil øge risikoen for smeltning af permafrost, som vil føre til udledning af drivhusgasser. I klimaforskningen kaldes disse mekanismer for feedback-loops. Eksistensen af disse bør tilskynde til en ekstra påpasselighed i den økonomiske politik og en større forståelse af, at tab af naturkapital medfører seriøse risici og irreversible ændringer.

Vi bør gøre det bedre

Selv om der er stor usikkerhed om, hvorvidt forskellige økonomier er bæredygtige, er behovet for en større grad af ressourcebesparende investeringer og et mindre og mere effektivt forbrug krystalklart. Der er et klart behov for både at inddrage værdien af naturressourcerne og i lige så høj grad at anvende forsigtighedsprincippet i den økonomiske planlægning.

Den nuværende diskonteringsrate på fem procent repræsenterer en overdreven kortsigtethed og gør det særdeles svært at investere i projekter, hvis fordele rækker ud i fremtiden.

Eftersom klima- og energiprojekter er væsensforskellige fra mange andre anlægsprojekter pga. højere investeringsomkostninger, lavere driftsudgifter, undgåede miljørelaterede omkostninger og længerevarende fordele, så opfordrer vi til, at der etableres en markant lavere diskonteringsrate for disse projekter, da det i højere grad vil afspejle de reelle samfundsmæssige gevinster.

 

Lene Lange, Frede Hvelplund og Henrik Lund er professorer på AAU, Katarina Juselius og Claus Felby er professorer på KU, Bent Greve er professor på RUC, Ole Bjerg er lektor på CBS og Peter Bjerregaard er klimaredaktør for ATLAS

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Søren Kramer
  • Mik Aidt
  • Ole Henriksen
Søren Kramer, Mik Aidt og Ole Henriksen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu