Afrikas vækst kræver nytænkning af handel og bistand

Danmark er verdenskendt for vores enorme indsats for fattigdomsbekæmpelse og vores høje udviklingsbistand. Og den virker. Flere og flere udviklingslande oplever høje vækstrater i disse år og bevæger sig op i klassen af mellemindkomstlande. Det er også hele ideen med udviklingsbistand; at løfte lande op, så de kan klare sig selv. Men vi kan blive langt bedre til at understøtte landene i den næste fase, som handler om øget samhandel, investeringer og bæredygtig udvikling.

I dag er seks ud af verdens 10 hurtigst voksende økonomier lande, som Danmark har et udviklingssamarbejde med. Det gælder for eksempel Ghana, der har en vækst på otte procent, Tanzania med 6,5 procent og Mozambique med 7,5 procent. Imponerende, selv om disse lande kommer fra et lavt udgangspunkt og fortsat oplever stor ulighed. Tilsvarende har en række andre lande i Afrika syd for Sahara vækstrater på omkring seks-otte procent. Også her er Danmark godt placeret.

Vi vil derfor i den kommende tid indgå i tæt dialog med danske folkelige foreninger og virksomheder for at nytænke vores indsats i Afrika og få udviklingsindsats og tættere handelssamarbejde til at supplere hinanden. 50 års udviklingsbistand har givet Danmark et fantastisk brand og en goodwill, som vi også skal bringe i spil, når vi i højere grad overgår fra bistand til handel.

En nødvendig partner

Danmark var pioner blandt udviklingspartnere for godt 20 år siden med introduktion af erhvervsinstrumenter. Der var mange, som ikke betragtede det som ordentlig bistand at inddrage virksomheder direkte i udviklingsindsatsen. I dag er det dog anerkendt globalt, at involvering af virksomheder er nødvendigt i bestræbelsen på at bekæmpe fattigdom og skabe stabile og bæredygtige økonomier i udviklingslandene. Dansk erhvervslivs overførsel af viden, investeringer, teknologi og innovative løsninger gennem partnerskaber med lokale virksomheder bidrager til fattigdomsbekæmpelse samt nye og bedre arbejdspladser i udviklingslandene. Danidas støtte og ’fødselshjælp’ har samtidig i en række tilfælde åbnet mulighed for værdifulde kontakter, samhandel og fodfæste i lande og regioner fjernt fra dansk erhvervslivs typiske markeder.

Sydafrika modtog gennem en årrække udviklingsbistand med fokus på miljøprogrammer. Det indebar hjælp til udarbejdelse af et vindatlas – en oversigt over muligheder for mere vindenergi – og informationskampagner om vindmøller. Det har bidraget til et gennembrud for danske vindmøller på det sydafrikanske marked.

Hjælp til bæredygtig udvikling er en central del af dansk udviklingspolitik. Samtidig har vi en række danske virksomheder, som kan levere en lang række af disse løsninger. Det kan skabe synergi og få dansk erhvervslivs styrkepositioner endnu mere i spil til gavn for udviklingen Afrika.

Denne overgang til handel kan være med til at fastholde en positiv udvikling i landene og understøtte den videre udvikling. Samtidig kan danske virksomheder, eventuelt i direkte partnerskab med folkelige foreninger, være med til at løse nogle af de store udfordringer i udviklingslandene, herunder sikre fødevarer, klimatilpasning, vedvarende energi, bedre hygiejne og sundhed og hele opbygningen af en bæredygtig landbrugsproduktion.

Netop landbruget er den største private sektor i de fleste udviklingslande. Derfor har det givet god mening og ført til positive resultater at engagere den danske landbrug- og fødevaresektor i udviklingsindsatsen. Danske virksomheder har gennem træning og teknologioverførsel, bistået til løsning af nøgleproblemer i fødevareproduktionen såsom dårlig hygiejne, slidt produktionsudstyr, manglende kvalitetssystemer og dokumentation samt manglende standarder. Gode eksempler har været styrkelse af kvaliteten og udbyttet af frugt og grønt med henblik på eksport til Danmark. Støtte fra Danida til etablering af virksomhedssamarbejder har været afsæt for, at danske forbrugere kan finde økologiske cherrytomater fra Egypten, sukkerærter fra Kenya eller yoghurt med frugter fra Uganda på hylderne i danske supermarkeder.

Samhandel og bistand

Vi ønsker, at Danmark bliver endnu bedre til at imødekomme den dobbelte efterspørgsel, vi tydeligere end nogensinde før oplever: Udviklingslande efterspørger i stigende grad samhandel og kommercielle investeringer i tillæg til det eksisterende udviklingssamarbejde. Og virksomheder efterspørger i stigende grad rådgivning på nye vækstmarkeder i Afrika, Latinamerika og Asien.

Derfor har vi inviteret en række danske virksomheder til dialogmøde i dag, hvor vi med afsæt i den positive udvikling i en række lande i Afrika ønsker at drøfte, hvordan vi bedst muligt kan bidrage til og forfølge de muligheder, der er i overgangen til mere samhandel fra ren bistand. Formålet er at lytte og få sat ord på, hvad der skal til for at forbedre samspillet mellem handel og bistand, og hvordan Udenrigsministeriet kan blive endnu bedre til at understøtte danske virksomheders bidrag til bæredygtig udvikling og øget samhandel med de afrikanske lande.

Vi har en række konkrete ideer, der kan sikre, at det sker. Det gælder en styrket rådgivningsindsats inden for grøn vækst, innovation, finansiering og social ansvarlighed i form af: 1) stærkere synergi på ambassaderne så medarbejdere, der arbejder med landbrug eller energi også tænker i involvering af virksomheder og offentlige private samarbejder, 2) fælles fremstød mellem Eksportrådet og Danida samt 3) et styrket samspil mellem erhvervsinstrumenter og eksportfremme. Men vi vil gerne have flere ideer og mere innovation. Og vi står klar til at arbejde sammen og udvikle sammen.

Vi har, hvad de mangler

Der er store muligheder i den afrikanske optur: Bekæmpelse af fattigdom samt at få Afrika til på bæredygtig vis at indgå i den internationale handel. Den stigende velstand og øgede investeringer i Afrika skaber arbejdspladser og sætter gang i en underskov af andre virksomheder. Men for at sikre en bæredygtig udvikling er der behov for at involvere den private sektor yderligere.

Danske virksomheder besidder uden tvivl en række kompetencer, som matcher behovene i Afrika. Vi er i kendt for at være stærke inden for områder som energi, bæredygtig fødevareproduktion, klima og miljø, vand og sundhed. Og danske virksomheder er i front, når det gælder god forretningsetik og implementering af socialt ansvarlig virksomhedsdrift. Danmark er og skal være kendt for, at vi bidrager til at etablere gode arbejdspladser og grønne arbejdspladser. Disse styrker har vi allerede i mange år trukket på under Danidas erhvervsindsatser, og samtidig har det ofte åbnet for yderligere muligheder på kommerciel vis for de danske virksomheder.

Ikke behov for fødselshjælp

Men potentialet er langt større. Med de aktuelle vækstrater forudses det, at det i nogle lande og indenfor nogle sektorer vil være så attraktivt at gøre forretning, at der slet ikke er grund til at yde fødselshjælp, om end der nok fortsat vil være behov for, at de danske ambassader kan bistå med kvalificeret sparring og rådgivning. I andre afrikanske lande, som Danmark har et udviklingssamarbejde med, er potentialet for samhandel stadigt beskedent. Balancen vil være afhængig af den landespecifikke kontekst og efterspørgsel.

Øget sammentænkning af handel og bistand handler derfor ikke om, at vi skal tilbage til bunden bistand. Det handler heller ikke om, at vi skal nedprioritere udviklingsindsatser, der ikke involverer erhvervslivet. Ej heller, at vi skal nedprioritere udviklingssamarbejde med de lande, hvor mulighederne for dansk erhvervsliv fortsat er begrænsede.

Det handler om, at vi i endnu højere grad og mere strategisk ønsker at engagere konkurrencedygtige og ansvarlige danske virksomheder i at skabe vækst og arbejdspladser både i verdens fattige lande og i Danmark.

Danmarks internationale engagement skal være til gavn for verdens fattige lande. Men det skal også være til gavn for Danmark.

Pia Olsen Dyhr (SF) er handels- og investeringsminister, og Christian Friis Bach (R) er udviklingsminister