KRONIK – Det er en overset eller undervurderet psykologisk effekt af dagpengereformen, at kombinationen af på den ene side global økonomisk krise med fyringer og voksende arbejdsløshed og på den anden side halvering af dagpengerelateret sikkerhedsnet forstærker utrygheden blandt danske arbejdstagere og forbrugere. Frygten for tab af helt centrale livsværdier og forudsætninger for en almindelig tryg hverdag, f.eks. bolig, nabolag, børns skole eller daginstitution, som følge af udløbne dagpenge skaber et øget individuelt behov for beskyttelse via opsparing.
Uanset om man vender frygten til en proaktiv strategi og kæmper endnu mere indædt for ikke at komme i denne ledigheds- og dagpengeknibe, er det en almenmenneskelig psykologisk mekanisme mentalt at lave løbende risikovurderinger og forskellige scenarier over muligheder og risici i vores liv – for at foregribe vanskeligheder i tide.
Selv om vi håber på ét scenarie og tror på et andet, forbereder vi os til også at kunne klare et tredje worst case scenarie. At kunne overleve worst case kan optage fokus, hvis det er truende nok. I dette tilfælde kan risikoen for tab af dagpenge, det totale tab af indkomst, få danskerne til at gå i det privatøkonomiske beskyttelsesrum og udhule forbruget.
Det var psykologisk og måske også økonomisk og politisk uklogt at indføre denne halvering af danske arbejdstageres arbejdsløshedsforsikring under en historisk stor økonomisk krise som nu. At halvere dækningen i en forsikringsordning netop på det tidspunkt i en krise, hvor de forsikrede har allermest psykologisk brug for den, er at sætte turbo på de forsikredes utryghed for egen fremtid og privatøkonomi. Havde man f.eks. valgt at reducere i dagpengebeløbet – den månedlige ydelse – i stedet, havde man nok ikke øget frygten eller utrygheden i samme uhensigtsmæssige grad.
Boomerangeffekt
Dagpengereformen blev vedtaget af VKO og de radikale i 2010, hvor fyringer og nedskæring af stillinger allerede var i fuld gang på de danske virksomheder, private som offentlige. Vi var to år inde i finanskrisen med stigende arbejdsløshed og faldende privatforbrug. Reformen fremstår både brutal og i kontrast til, at samme politikere er enige om, at et øget privatforbrug er et af de mest centrale tandhjul i kampen for at trække os ud af krisen. For dagpengereformens boomerangeffekt på privatforbruget kan risikere at vare lige så længe, som mange danskere er – eller føler sig – fyrings- og arbejdsløshedstruede. Set med social-, masse- og forbrugspsykologiske briller havde det været mere fornuftigt at spare et andet sted end netop på dagpengeperioden i en krisetid, hvor det synes at forstærke den enkelte arbejdstagers følelse af trussel på økonomisk eksistens for meget.
Fortalere for en kortere dagpengeperiode henviser til andre vestlige landes kortere dagpengeperioder. I disse lande er det dog langt sværere at fyre medarbejdere end i Danmark, hvor vi ofte fremhæver vores særlige flexicuritymodel, der giver virksomhederne fleksibilitet til nemt at hyre og fyre medarbejdere, men samtidig giver medarbejderne security i form af tilstrækkelige dagpenge. Spørgsmålet er, om det ene ben i denne flexicuritymodel nu er flækket?
Lidt ekstra indtægt i form af skattelettelser (til de i forvejen bedst lønnede), en sjat tilbagebetalt efterløn eller SP-penge betyder forsvindende lidt for privatøkonomisk tryghed og forbrug sammenlignet med det gigantiske indtægtstab, arbejdsløshed nu i øget grad risikerer at medføre for almindelige danskere i arbejdsstyrken.
Grundlaget truet
Vi tænker på flere områder anderledes end før finanskrisen: At blive fyret og ryge på dagpenge, selv om man gør sit arbejde godt nok, er nu realistisk. At være uheldig og ikke nå at få nyt job inden for de to ås maksimale dagpenge er også realistisk, da det er blevet meget sværere at finde arbejde, og der ofte er hundredvis af ansøgere pr. stilling. Således opleves det for helt almindelige arbejdstagere som et forholdsvis realistisk skrækscenarie at ende med ingen indtægt, idet langt de fleste i arbejdsstyrken ejer for meget til at kunne komme i betragtning til kontanthjælp de første mange år. Ingen indtægt udgør en meget alvorlig trussel for eksistensgrundlag, hverdag, familieliv og levestandard, og denne realistiske eller oplevede realistiske trussel er naturligvis forbundet med frygt, uanset hvor reelt fyringstruet den enkelte i virkeligheden er.
Negativ spiral
Det er meget omkostningsfuldt at være tvunget til at sælge sit hjem og flytte hele familien ud og væk, fordi terminerne ikke kan betales. Ikke mindst pga. af den alt for høje belåningsgrad af ejerboliger er rigtig mange familier nødt til at oppebære en vis indtægt – typisk dobbelt – for at kunne blive i deres boliger. Efter blot to års arbejdsløshed risikerer helt almindelige familier nu at komme ud i en negativ spiral, hvor man i sidste instans må forlade hus og hjem – med gæld snarere end formue til at komme videre og finde ny bolig for.
Det opleves også som en trussel at blive tvunget til at flytte hele familien pga. et akutjob i en anden landsdel. Hvis man kender til at have et familieliv med begge voksne i job og børn i skole eller daginstitution, ved man, hvor hårfint hverdagen hænger sammen, og hvor lidt (f.eks. sygdom eller børns mistrivsel) der skal til for at vælte denne balance. Man ved, at man ikke bare lige flytter og lader børnene skifte skole og fællesskaber – og ægtefællen job – pga. egen jobmulighed i den anden ende af landet. Det er ikke dovenskab, men virkelighed.
Vi taler om fremkomsten af en helt ny type (ikke kun) økonomisk kriseramte medborgere og familier i Danmark, som før deres finanskriserelaterede arbejdsløshed var velfungerende. Der er brug for en ny type dagpenge(forlængelse) eller økonomisk sikkerhedsnet mellem dagpenge og kontanthjælp, såfremt regeringen – med de radikale i front – insisterer på at fastholde den fejldisposition, som den dårligt timede dagpengereform er.
Bristede forudsætninger
Selv daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lød til at have erkendt mismatchet mellem svær økonomisk krise og dagpengereduktion, da han præsenterede dagpengereformen i maj 2010 og bl.a. sagde: »Vi ... har aftalt en dagpengereform … der jo først får fuld virkning i 2013 … effekten viser sig altså på det tidspunkt, hvor vi er totalt fri af krisen.«
Med krisens fortsatte tag i hele den vestlige verden, og især Europa, kan man vist godt tillade sig at tale om bristede forudsætninger for dagpengereformen. Den ordentlige og værdige løsning på dagpengeproblemet ville derfor være, at den samlede regering – eller det samlede Folketing – turde indse og sige højt, at forudsætningerne for dagpengereformen ikke længere holder, i og med at finanskrisen har bidt sig fast, og arbejdsløsheden er højere end forventet. Problemet bliver selvfølgelig at finde pengene, men alternativet er at ofre rigtig mange uheldige arbejdsløshedsramte danskere. Det forstærker utrygheden hos de øvrige på arbejdsmarkedet, som så vil fortsætte med at polstre sig med opsparing som et basalt værn mod fremtidigt indtægtstab.
Denne finanskrise er begyndt i en massepsykologisk suggestion af overforbrug og især overbelåning samt utilstrækkelig offentlig kontrol med især finanssektoren. Nu vedligeholdes krisen muligvis af en omvendt massepsykologi, der handler om at holde på pengene i pessimisme eller frygt og tilsyneladende underforbruge.
Politikere er nødt til at medtænke de psykologiske og følelsesmæssige implikationer i deres indgreb, der ellers risikerer at virke mod hensigten.
Katrine Kjøller Neergaard er cand.psych. og ph.d. studerende ved CBS
Det er ikke kun psykologi, men helt kontant.
Hvis 200.000 mennesker bruger i gennemsnit 15.000 kr. mindre om måneden fordi de har mistet arbejdet, så falder forbruget med 3 mia./md. Det kan nok mærkes hos erhvervslivet.
Og tilsvarende falder skatteindtægterne inkl. moms, samtidig med at udgiften til offentlig forsørgelse stiger. Men naturligvis hjælper det noget, i alle de tilfælde hvor man kan få en partner til at overtage forsørgelsen.
Hvor meget det koster i øgede udgifter til sundheds- og socialvæsenet p.g.a. nedbrudte mennesker og familier tør jeg ikke tænke på.
Ja, dagpengereformen, ligesom de øvrige efetrfølgende reformer vender alle den tunge ende nedad. Det er ligesom med kinasyndromet.
Vi kan dog ikke forbruge os ud af krisen.
Som forudset og forudsagt begynder nu den bedrestillede del af befolkningen at mærke konsekvenserne af utrygheden og usikkerheden, i form af at deres egen hverdag er truet af det "faldende forbrugs " påvirkning af deres egen arbejdssituation og så er det jo en alvorlig sag.
Man ser det tydeligt ved at de bedrestillede nu ikke længere har troen på at invester i deres egen bolig, men vælger at leje, så de har også set skriften på væggen.
Men forståelse af indgrebenes betydning fortoner sig alligevel i :"Undervurderet psykologisk effekt" og "indføre denne halvering af danske arbejdstageres arbejdsløshedsforsikring under en historisk stor økonomisk krise som nu."
Den psykologiske effekt er som man kunne forvente og ønske når man fører en politik med guleroden og kæppen, men glemte guleroden, og derfor prøver at styre med frygt alene. Når det overdrives og folks virkelighed demonstrer at frygten er velbegrundet, at politikerne ikke er vælgernes tillid værdi, så skal man ikke forbavses over at reaktionen kommer.
Katrine Kjøller Neergaard afslører så med anden del af sit udsagn ikke at have forstået en bønne alligevel, på trods af sit gode tilløb.
En økonomi som den danske har været med en meget høj dynamik og hurtig fremkomst af nye små og mellemstore virksomheder som hovedsten, har dagpengene været nødvendige til at sikre flex-security og hyppige job og branche-skift og alligevel hele tiden sikre en indtjening i højeste leje til gavn for alle.
Derfor er der ikke noget godt tidspunkt at skære i dagpengeperiodens længde eller størrelse, fordi den er med til at sikre eksistensen af ovenstående.
Det vil være et latterligt argument at komme med i perioder med fuld beskæftigelse at skære i dagpengene, al den stund næsten ingen så bruger dem "helt op" og staten tjener på foretagendet
I krisetider er det helt håbløst dumt at skære, fordi hele sikringssystemet bygger på tillid og når den enepart ikke opfylder sine forpligtelser efter forventninger og aftaler, så skal folk forsøge at skaffe sig den mistede tryghed ved egen hjælp og det sætter selvfølgelig dynamik og investeringer i stå.
Der er søledes for samfundet ikke noget godt tidspunkt at gennemføre ideologiske og ufornuftige tiltag, der i bedste fald er helt og aldeles overflødige og endda byggende på myter om andres dovenskab og udnyttelse af systemer. Myter som jo næsten er blevet vandrehistorier i den borgelige lejr.
Alligevel har befolkningen set på forkortelser af dagpengeperioden i flere omgange fra uden begrænsning til 7år, til 5 år, til 4år og nu til 2 år, samtidig med at dækningen er blevet alvorligt svækket af udhuling i forhold til en almindelig indkomst. Så truslen imod lønmodtagernes indtægtsgrundlag er både reel og ubegrundet. Det må og skal virke utrygt at politikerne forsøger at skade egne vælgere og dermed mulighederne for at gennemføre egen politik. Det virker faktisk ikke tillidvækkende at landets ledere virker dumme i handlinger og ord.
Det værste ved historien om dagpengene er den fortsatte uforstand, hvor dele af de bestemmende ikke forstår deres egne handlingers rækkevidde og andre deles ulyst til at indrømme åbenlyse fejl og mangel på kapacitet.
Der er reelt ikke nogen begrundelse for de selvpåførte pinsler for landet og da slet ikke for de ledige.
Dette er IKKE en joke:
Rige mennesker med penge nok kan ikke få hushjælp og børnepasning billigt nok.
”Hushjælper til Valby og Frederiksberg
Nordisk Håndværk ApS
Vi søger et varmt og stabilt menneske som hushjælper til direktørernes familier. De har deres to børn hos sig hver især hveranden uge. Begge forældre har en ny kæreste. Far bor på Valby Bakke og mor bor på Frederiksberg, begge i store villaer.
Vi ønsker en hushjælp, som er hveranden uge hos far og hveranden uge hos mor. Du får et værelse hvert sted. I de uger, du er hos den ene familie, skal du stadig cykle hen og gøre rent og vaske noget tøj hos den anden familie: Der er 2,5 km imellem husene.
Arbejdsbeskrivelse
De opgaver, som du står for selvstændigt, og som du skal klare alene er:
• Rengøring.
• Oprydning.
• Tøjvask.
• Strygning.
• Bage brød og boller uden gluten til Catarina (snart 8 år).
• Passe ungerne, når de voksne skal deltage i noget uden børn.
• Hente fra skole (med mindre det er for dårligt hver; så henter vi i bil).
De opgaver, som du laver alene ind imellem, laver sammen med andre i familien eller ikke laver er:
• Indkøb efter liste.
• Madlavning.
• Bagning iøvrigt.
• Lave kreative ting med børnene: Strik, klip, maling, papmache, højtlæsning, sang, dans, spille spil osv.
• Tage børnene på tur.
• Pleje børnene så som bad, negle, hår mv.
Vi lægger meget stor vægt på, at de opgaver, som du står helt for selv, bliver løst fuldstændigt af dig, og vi er meget krakilske med oprydning og rengøring. Skal man tage jobbet, skal man derfor være lige så krakilsk selv og sætte en ære i, der er flot rent og sundt at være.
Hos Mor er der Christian på 6 år og Catarina på 7 (snart 8 år). Catarina er autist og træner med trænere og psykologer 40 timeer om ugen, mens Christian går i almindelig skole. Så er der Christian Sr. på 12 år, som også går i almindelig skole. Hos Far er der selvsagt Catarina og Christian Jr. samt Jasmin på 8 år, som går i almindelig skole.
Du skal arbejde hveranden weekend fast hos mor, og så er der nogle formiddagstimer og eftermiddags/aftentimer begge steder; der laves skema. Når du er på arbejde i weekenden laver du enten noget sammen med familien eller ungerne eller begge dele. Du er ikke alene med ungerne hele weekenden, med mindre vi er på weekendophold eller lignende.
Opstart er mandag den 25. februar 2013.
Løn
Fri kost og logi samt 6000,- kr. pr. måned i fastløn.
Din profil
• Streng og god til rengøring; der er ingen skidt, når du tørrer af med en hvid handske.
• Åben, fordromsfri, afslappet og behagelig i din omgangsform med andre mennesker. Indgår let i familien.
• Elsker hjemmearbejde og husarbejde. Trives bedst med dette.
• Elsker at bage og lave mad.
• Elsker børn og det kreative.
• Elsker at tage på ture med ungerne i fri luft og til spændende og lærerige steder i Københavnsområdet.
• Er god til tøjvask.
• Har let ved at blive lært op i opgaver af andre.
• Er i god fysisk form og sund og rask.
• Ønsker arbejdet i mindst 1 år, gerne længere.
• Har kæreste, venner og/eller familie/socialt netværk i Københavnsområdet.
• Er ikke konkurrencemenneske; har ikke den type mål, men mål som at leve i nuet og i nærhed, at hylde det sociale og det familiære.
Ansøgning
Send din ansøgning til Anni Hesel Skou, tlf.: 22 82 54 00 og e-mail: ahs@nh-aps.com . Du skal vedlægge dit cv, relevante udannelsespapirer, et eller to vellignende foto og gerne en anbefaling eller en reference.
Vi tager kun imod ansøgninger på e-mail.”
http://www.jobindex.dk/cgi/showarchive.cgi?rm=content&tid=r4779139
Det skal kunne betale sig at arbejde...
Man kan ikke engang optjene dagpenge med sådan en løn.
Kronikøren omtaler omkostningerne for børnefamilierne med ejerboliger og ægtefælleforsørgelse.
Det er naturligvis skidt grænsende til det katastrofale or de omkring 500.000 husstande
Men ingen har endnu taget emnet op med de mange husstande, som består af en enkelt voksen. Dem er der omkring 1 mill. af i Danmark, og her er det bestemt ikke lykken heller at ryge ud af dagpengene. Det står skidt til med selvtilliden efter 104 uger med minimum 2 afslag om ugen - hvis der da bliver reageret fra arbejdssøger overhovedet. Og der er ikke andre i husstanden at dele sine bekymringer for fremtiden med.
De mennesker har politikere og samfund valgt at ignorere. Tie dem ihjel.. skulle man tro. For de er jo bare enkelt-personer, som ikke kan få arbejde og som venstre nu kan foreslå, bliver tvangsforflyttede til et sæsonjob et andet sted i landet - hvis det findes.
Jeg håber sandelig at kommunerne har små boliger nok og/eller boligstøtte nok at dele ud af.
Det er sgutte mere synd for enkelthusstandende end det er for børnefamilierne. Tag ikke fejl af det. Eller mere synd for de flexjobbere, som ikke kan finde et flexjob. Eller for de mennesker, der før kunne søge tilflugt i en førtidspension, men som nu skal ressourcesforløbes fremover. Det er skruphamrende problematisk!
Der er mere end een psykologisk faktor i denne ubegribelige dagpengedumhed.
Der er blandt andet den faktor, som har fået politikere til at tro, at hvis bare man gør forholdene for de arbejdsløse grumme nok, så skal de nok finde sig et arbejde. Og at politikere pludselig skal reformere røven ud af bukserne på de borgere, som ikke har for meget i forvejen, fordi det åbenbart ikke førud har kunnet betale sig at arbejde. (Så kan man jo undre sig over, at Danmark overhovedet findes)
Der vil vise sig andre psykologiske faktorer hen ad vejen.
Vi ved allesammen hvilke politiske partier der vil udråbe arbejdsløse som dovne og slappe, hvis de bukker under og knækker nakken i denne proces.
De pågældende politikeres psykologiske aspekter vil jeg kun forholdsvist stilfærdigt gisne om.
Her har man råd til at forære masser af penge til en sekt, men ikke til at betale en hushjælp for flere personers fuldtidsarbejde. Tænk hvis skattevæsenet brugte tid på at tjekke den slags, i stedet for at jagte enlige kvinder der har en kæreste.
http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1194648.ece
Hej Katrine
Det var en fornøjelse at læse din velskrevne og analyserende kronik "Dagpengereformen overser frygt og massepsykologi". Utroligt at SF og Socialdemokraterne accepterer og fører en så borgerlig politik legitimeret af, at " når folk nærmer sig dagpengeperiodens afslutning, så skaffer de sig et job..." ( underforstået, brug pisken dvs. når folk er desperate, så tager de hvilket som helst arbejde uanset løn- og arbejdsforhold) og "at en forøgelse af arbejdskraftudbuddet" vil skabe flere arbejdspladser (underforstået, når der er tilstrækkeligt mange arbejdsløse, så vil de konkurrere om de eksisterende job og presse lønnen ned)
Hvad sker der for de familier, der hverken kan få dagpenge eller kontanthjælp? ( fordi de har opsparet mere end 10.000 kr.) - måske dagbladet Information kunne belyse det via nogle eksempler.