Klumme

Dansk selvbedrag

Jødehad og racisme i Ungarn og andre lande forarger os. Men hvorfor reagerer vi på højrepopulismen i Ungarn, når ingen rigtigt forholder til vores egne højreradikale?
18. januar 2013

Vi elsker, når folk siger det, vi gerne vil høre. Og det var der flere, der gjorde i den forgange uge; både direkte og indirekte. Necef og Bech i deres nye bog Er danskerne racister? var klare i spyttet i deres melding: Nej, det er vi danskere selvfølgelig ikke. Vi nærer en »berettigete« bekymring.

Men måske endnu mere interessant, så kunne vi også reproducere den historie om os selv, som vi så gerne vil opretholde, ved at spejle os i den tendens, der ses mange steder i Europa: den voksende højreradikalisering. Baggrunden var en artikel her i Information d. 14 januar om det yderste højres fremmarch i Ungarn.

Pludselig vågnede flere markante meningsdannere og politikere op til dåd og følte behov for ikke bare at kommentere sagen, men simpelthen at handle. De opfordrede derfor til, at man kopierede en kritik på 3-4 linjer – til lejligheden oversat til ungarsk – og så sendteden til den ungarske højrepolitiker Márton Gyöngyösi. Det var der mange, der gjorde og dagen efter kunne DR berette: »Danskere bestormer ungarsk politikers Facebook.«

Nu kunne man anlægge en optimistisk vinkel og mene, at det var fint, at danskerne endelig forholdt sig til det faktum – reagerede ligefrem –at etniske, seksuelle og religiøse minoriteter forfølges og udnyttes systematisk i et Europa, der leder efter syndebukke i en historisk økonomisk krise. Men man kunne også rejse det meget oplagte spørgsmål om, hvorfor i alverden vi reagerer på andres højreradikalisering, men ikke på vores egen?

Spørgsmålet er oplagt, da flere af dem, der reagerede, repræsenterer den danske venstrefløj, der i værdipolitikken ellers har lagt sig fladt ned på på maven. Ingen nævnt, ingen glemt.

Nogen vil antagelig indvende, at den højrepopulisme, vi ser i Ungarn, er væsentligt værre. Men det er af mange grunde noget (selvbedragerisk) vrøvl. I fraværet af muslimergår man andre steder ganske vist efter f.eks. romaer og jøder, men udgangspunktet og formålet adskiller sig derudover ikke nævneværdigt fra det, den danske værdikonservative højrefløj står for. I Ungarn vil det yderste højre have udarbejdet lister over borgere med jødisk baggrund, men sammenlignet med hvad der er luftet af tanker og konkrete forslag i en dansk sammenhæng de seneste 10-15 år, har vi vist ikke så meget at lade ungarerne høre.

Faktisk behøver vi kun gå en uges tid tilbage, hvor Mette Hjermind Dencker (DF) fremførte, at det strider mod naturen at være enlig forælder, homoseksuel eller at flytte hjemmefra, før man er fyldt 18 år.

Det kan man godt grine af, men når relativt mainstream borgerlige kommentatorer som eksempelvis Mikael Jalving helt seriøst taler om muslimernes »endelige magtovertagelse« (på sin blog på jp.dk i november) indenfor en ikke uoverskuelig fremtid, begynder det at ligne noget, man som almindelig oplyst borger burde sige højt og klart fra overfor.

Det samme gælder, når Inger Støjberg, en tidligere minister fra landets største parti, Venstre, på baggrund af 30-50 forvirrede fundamentalistiske muslimer i december udtalte, at »de bare kan fise tilbage til deres taberlande«.

På et praktisk plan ses disse tendenser i en dansk kontekst eksempelvis derved, at unge med anden etnisk baggrund dokumenterbart (og systematisk) diskrimineres i nattelivet, uden at nogen for alvor reagerer. Eller når vi stadig ikke har reel religionsfrihed, og forslag om at bygge en rigtig moske møder så stor modstand, at det endnu ikke er lykkedes at opføre en sådan i Danmark.

På en mærkelig misforstået måde har vi det med at opfatte det som lidt uskyldigt, når det er os selv – eller andre danskere – der spreder nationalistiske og menneskefjendske ideer, mens vi kortvarigt vågner op, når vi hører om det i Ungarn, Spanien, Grækenland, Holland og Østrig alt for mange andre steder.

Om det er bedre, værre eller det samme i Danmark, er en akademisk diskussion, der er relativ uinteressant i den store sammenhæng. Vi har et problem, som i for vid udstrækning ignoreres, og om vi kalder det racisme, forskelsbehandling, diskrimination eller noget helt fjerde, burde heller ikke skygge for substansen: At klandre Ungarn er billige og gratis point, når vi ikke formår at forholde os væsentligt mere kritisk til det ukrudt, der vokser i vores egen have.

 

Brian Esbensen er cand.scient.soc., journalist og kommentatormed speciale i udviklingspolitikog internationale politiske forhold

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jette Abildgaard
  • Ferenc Kovacs
  • Bo Stefan Nielsen
  • Simon Olmo Larsen
  • Ellen Chakir
  • Peter Andreas Ebbesen
  • Esben Maaløe
  • Bill Atkins
  • Niels Mosbak
  • Inger Sundsvald
  • Thomas Ryberg
Jette Abildgaard, Ferenc Kovacs, Bo Stefan Nielsen, Simon Olmo Larsen, Ellen Chakir, Peter Andreas Ebbesen, Esben Maaløe, Bill Atkins, Niels Mosbak, Inger Sundsvald og Thomas Ryberg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Inger Sundsvald

Under Fogh var det forbudt at genere Dansk Folkeparti, og i øvrigt mente man fra Venstre det samme. Det vurderedes, at Socialdemokraterne og SF’erne og ikke mindst de Radikale, ville være helt anderledes ordentlige – men vi tog så grueligt fejl.

Jette Abildgaard, Ellen Chakir, Peter Andreas Ebbesen og Esben Maaløe anbefalede denne kommentar

'...når relativt mainstream borgerlige kommentatorer som eksempelvis Mikael Jalving helt seriøst taler om muslimernes »endelige magtovertagelse« (på sin blog på jp.dk i november) indenfor en ikke uoverskuelig fremtid, begynder det at ligne noget, man som almindelig oplyst borger burde sige højt og klart fra overfor'.

jamen det gør sandelig også, -. siger fra overfor muslimernes endelige magtovertagelse, som ikke er indtruffet noget steds i de sidste 1000 år (Indonesien er en islamisk enklave der er en historie for sig).
Både opå den ene og anden måde, for risikoen er altså tilsyneladende ret lav i dag for islamiske magtovertagelser. Der er ingen kunder i butikken. har ie været det i århundreder. Den internationalt politiserende islam er det skingre ophørsudsalg som kun tiltrækker sindsforvirrede blandt udenforstående.

Inger : S-genkomsten forløber fuldkommen som forventet.

Niels Engelsted

Det der i virkeligheden er brug for er besøg af nogle antropologer fra Mars, der på utabuiseret videnskabelig vis kan rydde op i både race-, anti-semitisme og muslim-diskussionerne, for det formår vi ikke selv. Vi blander alt muligt sammen, det der er sandt og det der er uhyrligt falsk, så vi ikke kan se træerne for bare skov. En samtale om tingene på tværs af standpunkter er umulig for os.

Søren Ferling

@ odd bjertnes

...siger fra overfor muslimernes endelige magtovertagelse, som ikke er indtruffet noget steds i de sidste 1000 år...

Man kunne vel dog pege på Libanon, Kosovo, Pakistan, Bangladesh og Tyrkiet bare de sidste 100 år...

Magtovertagelsen i Pakistan/Bangladesh og Tyrkiet skete bl.a. ved hjælp af massemord i millionstørrelsen.

Den internationalt politiserende islam er det skingre ophørsudsalg som kun tiltrækker sindsforvirrede blandt udenforstående.

Det er én tendens i mødet med moderne vestlig civilisation - en anden er en synkretisme mellem islam og marxisme, som hærger både den muslimske verden og Vestens venstrefløj.

S-genkomsten forløber fuldkommen som forventet.

Her er jeg helt enig - de lyver stærkere end en hest kan rende...
____________________

Om Brian Esbensen er der ikke meget andet at sige end at han ikke bryder sig om danskere og ikke mener at deres interesser bør varetages.

Dette menneskesyn har Stalin populariseret en specifik betegnelse for, som ofte anvendes af venstrefløjen - de kigger desværre bare altid udad på 'de andre', som mangt og meget kan bebrejdes - mener venstrefløjen.

Hos Stalin var det bl.a. balternes interesser, der ikke burde varetages - hos Hitler var det bl.a. slavernes og hos nutidens venstrefløj er det så europæernes.

Helvede fryser nok over, før man i de kredse får sans for konceptet, 'menneskers lige værd'...

Harald Christiansen

Hej Søren.
Den moderne Tyrkiske stat er grundlagt ved et sekulært militært statskup. Noget af det første der blev indført, var et forbud mo religiøse symboler i staten samt en lukning af en af verdens største moskeer.

Indførelsen af islam i det område der nu hedder Pakistan har sin begyndelse i kan700tallet, i Bangladesh et par hundrede år senere, og har intet med afkkolonialiseringen at gøre.

Resten af dit indlæg er lidt skræmmende, på den der Breivik måde, beklager hvis jeg har misforstået noget

Peter Andersen

Hej Harald

Du véd jo godt selv at du ordkløver for at stå på den "rigtige" side. Det moderne Tyrkiet blev grundlagt af Kemal Atatürk - en nationalistisk bevægelse som boldværk mod netop islam. Alligevel adsted kom det en ret så barsk skæbne for såvel de græske som armenske kristne. Det har så ført til, at 1% af Tyrkiets befolkning idag er kristne. Så kan du jo ellers stikke hovedet i busken og kalde det hvad du vil.

Islam er aldrig blevet indført nogen steder. Det er altid sket igennem krig. Når nogen lande idag ikke er islamiske, er det fordi de har stået imod og forsvaret sig. Europa blev således angrebet næsten 300 gange før vanviddet stoppede. Parkistan blev skilt ud fra Indien, da hinduerne havde fået nok og historien om f.eks Bangladesh er så grufuld, at den ikke tåler dagens lys.
Det samme billede har gentaget sig overalt i Asien og nu er det Afrika der er i orkanens øje. Her har de nemlig svært véd at forsvare sig.

Der er ingen der tror på en islamisk overtagelse af nogle af vore dages stærke stater. Men mindre kan også gøre det. Visse byer og områder kæmper således dagligt med dette krigeriske misfoster af en religion. Det kan du og andre så give alt andet skylden for, men fakta er, historisk set, bare ikke på jeres side. Så kan man vælge at erkende det nu eller vente lidt længere. Det må I om.

Søren Ferling

Hej Harald

Den moderne tyrkiske stat ser officielt sig selv som Det ottomanske Imperiums arvtager.

Der er jo så også tale om de samme mennesker og det anser jeg for mere betydningsfuldt end at de omorganiserer og omdøber deres statsdannelse.

Den århundreder lange omdannelse af det kristne Anatolien til det muslimske Tyrkiet er ét langstrakt folkemord, hvor mennesker fra Centralasien fortrængte de oprindelige beboere, som bl.a. var grækere, armeniere og kurdere. Der var tale om kombinationer af flere undertrykkelsesformer som massemord, fordrivelse og jernhård assimilering helt ned til religions- og sprogforbud og tvungne nye personnavne o.l.

De sidste par årtier har vi så kunnet se at Kemals revolution er ved at blive underløbet af islam.

En bedre betegnelse for det du kalder 'indførelsen af islam i det område', er 'islams erobring/kolonisering af området'. Det var f.eks. ved den lejlighed at buddhismen blev udryddet i sit oprindelige kerneområde. Englands kolonisering af Indien/Hindustan var reelt en befrielse af hinduerne fra 800 års islamisk undertrykkelse og reddede menneskehedens ældste civilisation fra helt at live udslettet.

Det, du kalder 'afkolonialiseringen', i éntal, bestemt form ;-), gav så anledning til at muslimerne, når de ikke kunne komme til at bestemme over alle andre igen, insisterede på at få deres eget område, hvor der ikke må bo andet end muslimer. Det kostede liv i millionstørrelsen og Pakistan (betyder Landet for de Rene (muslimer)) blev næsten etnisk renset, mens de fleste muslimer fik lov at blive i Indien. Det er det vanlige mønster med Fredens og Tolerancens Religion.

Libanon og Kosovo er eksempler på overtagelser i formel fredstid med korte udbrud af væbnet kamp, men primært gennem daglig intimidering.

Eksempler på pågående kampe kunne være Nigeria, Kenya og Thailand.

Det såkaldte 'Arabiske Forår' betyder at Staten, organisationer og civilsamfund i landene rundt om Middelhavet de næste år vil blive infiltreret af islamister som forberedelse til den endelige og totale magtovertagelse.

Bestræbelser i samme retning foregår i Europa ledet især af Muslimbrødrene, som netop har taget magten syd og øst for Middelhavet, bl.a. gennem 'Det europæiske råd for fatwa og Forskning'. Dette støttes af officielt moderate organisatioer, se f.eks. - http://www.islamstudie.dk/ret_eurofatwa.htm.

Vestlige venstreorienterede organisationer er ramt af et akut anfald af psykosomatisk døv-blindhed. - Udviklingen i Nordamerika er analog men tidsforskudt.

Ja, du misforstår - Breivik er 'den nye Hitler' og denne verdens erasmus montanusser har travlt med at finde fællesmængder i mangel på erkendelse og argumenter.

Associationer og magisk tænkning er uundgåelige og ofte nyttige, men de bør ikke tage tænkningens plads...

Vil-blindhed er idag ikke mere udtryk for høj moral, end det var det for rygklapperne i Kejserens nye Klæder, men så længe den kollektive vrangforestilling, massepsykosen holder - som også med finansboblen - er det dér det sner - også økonomisk.

Forfatteren til 'Dansk Selvbedrag' lever af det.

Søren Ferling :
'Man kunne vel dog pege på Libanon, Kosovo, Pakistan, Bangladesh og Tyrkiet bare de sidste 100 år...'
Tyrkiet - incl. Libanon og Kosovo var kerneland i islams primære politiske manifestation 'Det Ottomanske Rige' i det meste af sidste årtusind ^^

Ferenc Kovacs

Stemningen i dette diskussionsforum minder mig i høj grad om tilsvarende fora jeg har fulgt fra Ungarn. Der handler det bare ikke om islam...

Søren Ferling

@ odd bjertnes

Korstogene blev udløst af sekjuktyrkernes afspærring af vejen til Jerusalem eller Det hellige Land i al almindelighed.

Det var også begyndelsen på turkmenernes erobring af Anatolien, der strakte sig over et halv årtusind og endte med omdannelsen af Hagia Sofia til moské. I meget runde tal er der tale om perioden år 1000 til 1500.

I de sidste tusind år har islam og muslimer altså taget magten mange steder og i mange lande, især på Balkan og i Østeuropa.

I den forbindelse er det væsentligt at islam nu igen er inde i en ekspansionsfase, hvor man i mangel på våben bruger olie/petrodollars og demografi som kampmidler.

@ Ferenc Kovacs

Det lyder interessant - hvad handler det så også om ?

Mit bud på problemerne i Ungarn er at de er eftervirkninger efter islams og kommunismens hærgen i området.

Claus Oreskov

”I fraværet af muslimer går man andre steder ganske vist efter f.eks. romaer og jøder”
Ak ja – hvor historieløs har man lov at være!

Simon Olmo Larsen

Handlede artiklen ikke om diskrimination og fremmedhad i Danmark i år 2013?

Bla bla bla bla jeg diskriminere ikke blaa bla bla det er de andre der er dumme bla bla de gjorde os sådan og sådan dengang bla bla blaa så længe de opfører sig ordentligt bla blaa de undertrykker kvinder bla bla blaa de spiser ikke flæskesteg bla blaa de har ikke styr på deres børn bla bla bla de kontrollere deres piger bla bla bla jøder kan ikke komme på nørrebro bla blaa jeg kender nogen der arbejder sort bla blaa der var en der kaldte mig luder bla blaa de er kriminelle bla bla bla der findes kun en "muslim" resten er hologrammer bla bla blaa det er deres egen skyld bla blaa vi skal ikke tilpasse os dem bla blaa de er selv racister bla bla bla de er allesammen Islamister og potientelle terrorister.

jan henrik wegener

Jo. Men en del af fejlen er måske at "højre-radikal" automatisk accepteres som en anklage, og det gælder for så vidt uanset hvor det er. "Højre-radikal" er simpelthen for meget af et gummi-begreb til at det kan bruges til ret meget og mon ikke der er eksempler på at en international reaktion er gået over gevind? Var f.eks. Østrig-boykotten for en del år siden hele vejen berettiget, helt det modsatte eller lidt en mellemting? Det at man ikke kan være politiker på EU niveau, hvis man udtrykker at f.eks. homoseksualitet er "en synd" går da for vidt. Det er vel egentlig også altid betænkeligt at anklage en nationalitet generelt, hvad enten det er ungarere, østrigere, us-amerikanere, danskere eller andre. Selvom det kan være fristende(og mange gange er netop folk med et "rpogressivt image slemme med urimelige generaliseringer). Men en diskussion af om på den ene side den danske stat og "magten" på den anden side enkelte borgere eller flertallet af os siger eller gør noget, der ikke er i orden kan vi da godt føre.