Læsetid: 4 min.

Gør plads til de kloge elever!

Kulturen i skolen er ikke gearet til de begavede elever, og helhedsskolen vil ikke gøre det nemmere. Det vil medføre et stort talentspild i den danske folkeskole, hvis ikke vi ændrer kulturen og gør acceptabelt at være nørd
»Regeringen har lanceret en ny folkeskolereform, der introducerer heldagsskolen, og som mor til et højt begavet barn finder jeg ikke den idé videre betryggende. Flere forskere peger på, at den danske folkeskole adskiller sig fra udenlandske ved ikke at lægge vægt på, at der skal arbejdes hårdt, og at man skal lære noget. Det er faktisk også sjældent in at være en dygtig elev, der gerne vil lære noget. Så er man tit en upopulær nørd.«

»Regeringen har lanceret en ny folkeskolereform, der introducerer heldagsskolen, og som mor til et højt begavet barn finder jeg ikke den idé videre betryggende. Flere forskere peger på, at den danske folkeskole adskiller sig fra udenlandske ved ikke at lægge vægt på, at der skal arbejdes hårdt, og at man skal lære noget. Det er faktisk også sjældent in at være en dygtig elev, der gerne vil lære noget. Så er man tit en upopulær nørd.«

Sofie Amalie Klougart

18. januar 2013

Det er en udbredt misforståelse, at kloge børn er stærke børn. 40 procent af de højt begavede børn mistrives i folkeskolen, viser en undersøgelse foretaget i Lyngby-Tårbæk Kommune. Derfor skifter de fleste højt begavede børn skole ca. to til fire gange i deres skoletid.

Der er ofte tale om sårbare og sensitive børn, som føler sig forkerte eller anderledes. De har generelt ikke nogen let gang på jorden i folkeskolen i dagens Danmark.

Regeringen har lanceret en ny folkeskolereform, der introducerer heldagsskolen, og som mor til et højt begavet barn finder jeg ikke den idé videre betryggende.

Flere forskere peger på, at den danske folkeskole adskiller sig fra udenlandske ved ikke at lægge vægt på, at der skal arbejdes hårdt, og at man skal lære noget. Det er faktisk også sjældent in at være en dygtig elev, der gerne vil lære noget. Så er man tit en upopulær nørd. 

I andre lande USA mv. er der et helt andet fokus på de dygtige. Det er endda ok at være dygtig, og det medfører en anden form for anerkendelse fra lærerne.

Professor Peter Kemp fra Danmarks Pædagogiske Universitet har i sin bog ‘Verdensborgeren – som pædagogisk ideal‘ (2005) beskrevet den danske folkeskole således:

»Nutidens danske folkeskole er ofte og i mange henseender en landsbyskole…… hvor alt skal være hyggeligt, venligt, opbyggeligt ….. I denne skole fortrænger lokale ha´-det-rart værdier alle universelt gyldige værdier. […] Der tales meget lidt om respekt for det fremmede og anderledes«.

Derfor kan man godt frygte, at helhedsskolen vil blive mere af det samme, hvor det ikke bliver nemmere at være højt begavet.

Professor Niels Egelund, DPU er inde på samme problemstilling i Berlingske den 9. januar 2013: »Risikoen ved at få flere timer i heldagsskolen er, at man tænker, at der så bliver god tid til at hygge. Den effektive undervisningstid ‘Time on task‘ har til gengæld en høj effekt. Flere timer bør give mere tid til Time on Task, men det handler primært om en høj bevidsthed om, hvad man bruger tiden til. Når finnerne klarer sig så godt med få timer, skyldes det, at de bruger tiden supereffektivt. Der er ingen slendrian«, sagde Niels Egelund.

Derfor er det utroligt vigtigt, at undervisningen indeholder fagligt differentieret undervisning, som er tilrettelagt til de forskellige grupper af elever, der er i folkeskole. Derfor bør der også være specialundervisning for børn med særlige forudsætninger og behov. Ellers bliver det et mareridt for de højt begavede børn.

Går det ud over de svageste, at de dygtige får særbehandling?

På talentudviklingskonferencen på Sciencecenteret i Sorø i december blev det drøftet, om det vil gå ud over de svageste, at skolen iværksætter særlige initiativer for de dygtigste. Konklusionen var her, at det vil løfte hele folkeskolen, hvis der er et fokus på god og målrettet undervisning.

I fremtidens folkeskole skal der også være plads til rigtigt dygtige elever – således at de kan trives, selvom de er forskellige eller anderledes. I en verden hvor alle børn og unge skal rustes til at fungere i en global verden, hvor der er mange andre forskellige kulturer, er det en nødvendighed at folkeskolen satser på at inkludere alle og gøre alle dygtigere.

I mange skoler og kommuner er der forsøg i gang for at inkludere de højt begavede børn. Erfaringer og best practise herfra skal frem i lyset og udveksles. Ofte er det ildsjæle som står for disse forsøg. Tiden er inde til, at der i hver en skole er udarbejdet en bevidst plan for disse børn.

I fremtidens samfund vil skolevalg være endnu mere målrettet, og forældre vil så vidt muligt vælge skoler, der kan gøre deres børn så dygtige som muligt. Spørgsmålet er, om forældrene tror på, at folkeskolereformen vil kunne ændre folkeskolen til en skole, som opfylder disse kriterier, eller om privatskolerne vil overtage og stå klar med bedre løsninger. Nogle privatskoler har jo allerede satset på mere faglig målrettet undervisning samtidigt med en politik med nul-tolerance overfor mobning.

I Gentofte Kommune er der igangsat aktiviteter for bedre at tilgodese højt begavede børn. Det er vigtigt, at højt begavede bliver spottet, således at deres behov for undervisning også kan tilgodeses. Der er derfor i kommunen i 2011 etableret et Kompetencecenter for højt begavede børn som skal kunne give tips om særlige muligheder for denne gruppe. Det er primært lærere fra en række folkeskoler i kommunen, der udveksler erfaringer. Det må der være mere af, hvis ikke vi skal tabe talenterne på gulvet.

Inga Thaysen er cand.scient.adm. og folkeskolelæreruddannet. Forælder til højt begavet barn. Medlem af Gifted Children, som er en forening for højt begavede børn og deres forældre. Inga Thaysen er medlem af Informations Skolepanel

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

De fleste børn er udfordret i folke skolen.
Vi skal kunne det med at være sammen og ville hinanden.
Det er sansynligt det vi skal overleve på.
Ikke vindere og tabere.

Jens H. C. Andersen, Ib Christensen, Karsten Aaen, Simon Olmo Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Kun idioter tror, at højtbegavede elever ikke kan finde på noget at bruge tiden til selv.

ulrik mortensen, Peter Nielsen og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Peter Nielsen

Diskrimination er noget lort. Jeg er selv sindssygt højt begavet (i al beskedenhed, ha-ha! ;-)), og kan slet ikke se, jeg har lidt i folkeskolen på grund af mit enorme intellekt.

Make love - not war!

:)

Steffen Gliese

Det er slavemoralen, der søges indført overalt. I lighed med Peter Nielsen fandt jeg det tilfredsstillende i skolen at kunne nyde at være relativt hurtigt færdig med visse fag (og andre først næsten til sidst) og kunne få lov til at bruge tiden på noget andet, mere lystbetonet.
Tiden lider under denne 'der er altid noget, man kan lave om/forbedre/gå videre med'. Nej! Nå man har udført en passende mængde pligter, har man fortjent friheden.

Jens H. C. Andersen

5. klasse kunne jeg dårlig alfabetet, og jeg kunne hverken stave eller regne! Jeg blev sat til specialeundervisning, hvor jeg desværre lærte metoder som jeg senere har bøvlet med at aflære.
Jeg var stemplet som den svage elev og der var ikke noget håb fra folkeskolens side.
Udefra var der heldigvis en der lærte mig nogle metoder, så jeg begyndte at stave nogenlunde rimeligt. Regnestykker blev de efterfølgende år mere udfordrende osv., i 8.-9. klasse begyndte jeg især selv at tage ansvar, plus nogle afgørende tilfældigheder.

Jeg har aldrig forstået højrøvet akademikere og burde have været håndværker, men jeg endte altså med en såkaldt lang videregående uddannelse med topkaraktere - bare fordi jeg kunne. Men holdkæft hvor har jeg hørt på meget nonsens.

Det er katastrofalt at folkeskolen har så travlt med at "finde" begavede børn så tidligt.

Hvis det overhoved skal give mening med en FOLKEskole, så skal den ikke bare passivt spotte begavet børn, men bygge dem. Pædagogik har altid været fraværende/elendige i de institutioner jeg har været udsat for.

Der skal gøres plads til begavet børn i folkeskolen, dvs. I en klasse med 20 børn plads til 20 individuelle be"gave"lser.

H.C. (Hans Christian) Ebbe, Bo Johansen, Steffen Gliese og Pia Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Christoffersen

Time on Task
John Hattie, Visible Learning Laboratories University of Auckland, finder at time on task har en effektstørrelse på 0,38. Da 0,40 svarer til ét års læring, så har time on task ingen betydning, hvis der i øvrigt er afsat timer nok til at skolen kan løse sin opgave. Ved en nylig offentliggjort international undersøgelse af 4. klasses færdigheder i tekstforståelse, matematik og naturfag, kan man heller ikke se nogen effekt at undervisningstimetallet.

Gifted Children.
Ja, folkeskolen skal kunne rumme alle børn og give dem udfordringer. Man kan sikkert finde eksempler på højt begavede børn som ikke rigtigt trives, men denne opgave skal altså løses lokalt.
Ovennævnte Hattie har en effekstørrelse på 0,30 for ability grouping for gifted students. Det tyder ikke på, at det er nogen god ide at lave specialundervisning for højtbegavede børn.

Niveaudeling.
Tja, det dur altså ikke. Effektstørrelse 0,2

Når man vil lave en folkeskolereform, så er det altså vigtigt, at man bruger den tilgængelige viden til at sikre, at reformen ikke modarbejder sin egen målsætning.

Link:
http://www.treasury.govt.nz/publications/media-speeches/guestlectures/pd...
http://folkeskolen.dk/520268/professor-laerernes-indsats-er-aarsag-til-f...

• Allerede i indskolingen skal vi spotte de højt begavede

Hvordan har du tænkt dig at gøre det? Skal de IQ testes eller er det dem der er hurtige til at lære at læse, skrive og regne (boglige aktiviteter)?
Mon en fremtidig Albert Einstein eller Niels Bohr - de var begge ordblinde - ville blive sorteret fra?
Hvad vil det egentlig sige at være højt begavet.? Hvad med skaberen af Noma Rene Redzepi - ville han høre til kategorien?
Hvad med de økonomiske eksperter der har bragt os i uføre - hvoraf mange har fået nobel prisen - hvor kloge er de lige.

H.C. (Hans Christian) Ebbe, Bo Johansen, Ib Christensen, Steffen Gliese og Jens H. C. Andersen anbefalede denne kommentar

Artiklens forfatter refererer til en undersøgelse fra Lyngby-Taarbæk kommune, der viser, at 40 procent af de højt begavede børn mistrives i folkeskolen. Der kan næppe være tale om andet end det tal (42 %), som psykologen Ole Kyed har tilvejebragt på grundlag sit arbejde med højtbegavede børn i kommunen. Problemet er, at hans projekt har virket som en magnet på børn, der vantrives. Tallet er derfor helt ude af proportioner. Der findes ikke mig bekendt megen forskning på området, men en amerikansk undersøgelse af Galucci og Klein (1999) konkluderede, at forekomsten af børn med tilpasningsvanskeligheder blandt højtbegavede var 9 procent imod 15 procent blandt de normaltbegavede. Om forholdene blandt de lavt begavede siger undersøgelsen intet, men enhver kan vel sige sig selv, at jo lavere begavelse, jo flere vanskeligheder.

Kravet om specialundervisning til elever med høj begavelse svarer til, at raske skal kunne køre gratis med taxa, fordi vi stiller gratis ambulancer til rådighed for de syge.

Hvad angår den talentudviklingskonference på Sciencecenteret i Sorø i december, som forfatteren omtaler, kan det ved et blik på deltagerlisten konstateres, at så godt som alle (undtagen mig selv og måske en lille håndfuld) kom fra en baggrund, der var direkte engageret i segregeret talentudvikling. Facit var givet på forhånd, Der var på ingen måde tale om nogen form for nøgtern undersøgelse af problematikken vedr. fjernelse af talenterne fra de almindelige klasser.

Bortset fra alt dette begriber jeg stadigvæk ikke, hvordan man kan mene, at mennesker kommer i to versioner, de højt begavede og resten. Jeg har endnu til gode at møde en højt begavet, der ikke også har svage sider, og jeg har faktisk heller aldrig mødt et menneske, der var totalt blottet for begavelse. Den indlysende sandhed er vel, at vi alle har et eller flere ben i begge lejre?

Jens H. C. Andersen, Anne Cornelius, Sølvi Domsten, Ib Christensen, Steffen Gliese og Peter Andersen anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

Tja. Jeg husker folkeskolen som et sted hvor der blev undervist til midten af klassen, hvor der 45% ikke kunne følge med 10% synes at niveauet passede og 45% synes det var for nemt.
Og nederlag var der nok af til alle, alle har stærke og svage sider.
Jeg husker tilbage på folkeskolen som et sted man kedede sig, og som bare skulle overstås. En tid præget af venstrehåndsarbejde, middelmådighed og lærere der nogen gange næsten var bange for de skarpeste elever.
Når jeg snakker med vennerne, IT-folk med universitets/DTU baggrund, så er der sku ikke nogen af dem der husker tilbage på folkeskolen med gode minder.

Historien er lidt den samme, drillerier 'Professor','Kloge Åge' etc .etc. For mig var redningen biblioteket, hvor jeg åd mig igennem alt om filosofi, religion, historie, fysik og okkultisme.

Tja, hvis jeg får muligheden for at sætte min søn i en skole, hvor mobning ikke eksisterer og han kan udfolde sine talenter, hvad end det nu er. Så gør jeg det. Koste hvad det koste må.

// Jesper

Steffen Gliese, Dennis Laursen, Bo Johansen og Jens H. C. Andersen anbefalede denne kommentar
Jens H. C. Andersen

Hov Jesper, det var en fejl at jeg fik trykket på anbefal din kommentar, man kan vist ikke fortryde...
Jeg vil bare svare på den med mobning, inden for rimelighedens grænser, skal børn sgu ha et lag mobning eller bliver de til en gang voksne skvat - generation curlingbørn, der hurtigt bryder sammen og ikke kan klare noget.
Det vigtige er at børn lære at håndtere sociale færdigheder. Det kommer selvfølgelig an på hvad du definere som mobning.

Skolen var helvede. Den pædagogiske ånd der herskede for nogle af lærerne var, at det var naturligt at styre lektionerne ved at mobbe udvalgte elever. Grusom mobning, som en kammerat der havde mange bumser fik at vide at han skulle stå bagerst ved skolefoto da billedet skulle være af god kvalitet.

En anden kammerat der stammede hvis han blev nervøs, blev altid hevet op til tavlen og fik lov og stå der og hakke i det, hvorefter læreren afbrød med " e-e-e-nnnough"
Eller den forhadte engelsklærerer, der altid startede timerne med henvende sig til mig ved at sige, at han håbede jeg ville lave ballade, så han havde en grund til at smide mig ud.

Ikke et miljø der skaber glæde og lyst til at lære. I så fald at der skulle have eksisteret potientielle genier i den skole, så ville det ikke være et spørgsmål om at udvikle sit talent men at overleve mentalt.

ulrik mortensen, Dennis Laursen og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar

"Nørd" betyder oprindelig ikke teknisk højt begavet, men derimod socialt lavt begavet.

Spørgsmålet er, og børn og voksne skal have lov til kun at lave det, vi er bedst til, eller skal straffes ved kun at lave det, hvor vi halter bagefter.

Differentieret undervisning kan betyde det værste af alt: De fagligt svage elever terper formålsløst på stof, de ikke er klar til, men som de måske nemt kan lære senere, og de socialt svageste elever jager efter teknisk stof på et voksenniveau, de heller ikke er klar til.

Der er en vanskelig balance med at passivisere de 90% af eleverne, som læreren ikke har tid til, og at give de 10% interessante en acceptabel udfordring, så de kommer op på det niveau, de er klar til.

Hvis en lærer tror, at man kan give one-on-one opmærksomhed til tyve elever samtdig, så er det ikke bare evnerne, men også selverkendelsen der fejler.

Differentieret undervisning kunne betyde, at hver elev får plads til at komme videre, når de er klar, og plads til at stagnere, når de ikke er klar.

Michael Kongstad Nielsen

Artiklen er udtryk for lav begavelse.
For når man vil fremhæve private skoler til de højt begavede, spænder man ben for sig selv og sine vildt begavede børn, for privatskolerne skal jo betales af nogen, nemlig af skattyderne, der kun har normalt begavede børn, eller eventuelt svagt begavede, men det er bare synd for de stakkels forældre, at de kun kunne producere sådan nogle. Vor herre bevares, sikke en gang "upper class" snak af værste skuffe.

@bo, jesper, med flere: Breaking news: halvdelen af alle lærere er under middel :-)

Heldigvis er der et umådeligt overskud af timer, så det engelsk, du ikke lærer i femte klasse, kan du samle op i sjette, hvor der er en bedre lærer. Og det kemi, som blev mudret in i sniksnak, det kan du selv lære, hvis fysiklæreren giver dig et fundament for at læse og tænke selv.

Helvdigvis er de fleste børn istand til før eller siden at gennemskue, hvilke lærere der var inkompetente, ondskabsfulde, havde kæledægger, eller andre problemer.

Du kan ikke lære trafiksikkerhed uden at vælte på cykel, og du kan ikke vælge karriere, hvis du aldrig ser dårlige lærere.

Hvis bare skolen kan løse problemer med personangreb og dårligt arbejdsklima for elever og lærere, så kan de fleste elever og lærere klare resten helt fint.

@Jens: Mobning på en skole er præcis lige så acceptabelt, som hvis jeg skubber en gammel dame tilside i supermarkedskøen, eller presser en cyklist i grøften med min lastbil.

Vold og psykisk gruppevold er ikke OK. Jeg tror ikke rigtig på, at de fleste børn udvikler sig ved at blive kastet i en abegrotte og angrebet af en flok arrige hunner eller hanner. Og den angribende flok udvikler heller ikke færdigheder, der gør dem egnede på en arbejdsplads for professionelle voksne.

Dennis Laursen

@Jens H. C. Andersen:
Præcis som en, der mobbede i folkeskolen, vil havde formuleret det.
Hvis du har været udsat for bare moderat mobning, vil du vide, hvor dybe sår det sætter i sjælen og sindet. Ingen mennesker bør mobbes, fordi visse elementer har behov for at hævde sig selv på andres bekostning!
Mobning medfører ikke social styrke. Tværtimod, så er mobbeofre - der ikke får hjælp - kendetegnet ved social tilbageholdenhed, lavt selvværd, og er ofte depressive. For slet ikke at tale om overhyppighed i risiko for at ryge på invalidepension.
Curlingbørn er til gengæld mobberne, der ingen straf får for deres forbrydelser (der lige skal bemærkes sætter større ar på ofrene, end fysisk vold), og som får lov til at dominere og true sig frem til alt. I visse tilfælde bliver mobberne anerkendt af deres forældre, for at "sætte de ynkelige skvat på plads", og i værste tilfælde, bliver de også anerkendt af lærerne (den type lærer, som Bo Johansen beskriver).

Hvor højt et gymnasium-snit er det nu man skal have, for at komme ind på lærerseminariet? Er det ikke 4? (4, som jeg fik i mundtlig spansk på A, selvom jeg ikke kunne ét ord spansk!) Så tror da pokker, at nogle lærere bidrager til dummekulturen i folkeskolen, når man ved at lalle igennem gymnasiet, er kvalificeret til at undervise andre. Der er ellers i forvejen bidrag nok til dummekulturen, via de større elevers ukritiske tilbedelse af populærkultur, reality, overfladiskhed og konformitet. og tilbedelsen starter i en stadig tidligere og tidligere alder.
Da jeg var 13-14 år, legede jeg altså stadig med bl.a. Lego og Knex! Det hedder naturlig udvikling. I nutidens HJ-folkeskole, vil jeg jo blive grovmobbet på daglig basis, med denne fritidspraksis. Gudske tak og lov for at jeg gik i specialskole...

Det er dog ufatteligt så mange ellers forventeligt begavede information-læsere der afskriver muligheden for at skabe god undervisning i grundskolen på baggrund af egne erfaringer.

Selvfølgelig kan det lade sig gøre at lave en grundskole hvor eleverne trives og udvikler sig både socialt og fagligt. Sammen, på tværs af iq, socialøkonomisk baggrund osv.

Men der skal arbejdes for det - og tros på det. Så frem med de relevante kommentarer og drop gammelmandssurheden!

Selv bider jeg mærke i at artiklen tager udgangspunkt i trivsel, en god ide fordi trivsel er en vigtig - måske den allervigtigste - forudsætning for læring i skolesammenhæng! Jeg håber vores elskede politikere læser det, og overvejer hvordan folkeskolereformen kan styrke mulighederne for trivsel i folkeskolen, hvor alle skal kunne være med. Skab os en skole hvor alle kan trives godt sammen - det ville ikke være så dårligt for samfundet heller, i en tid hvor solidaritet og fællesskab skubbes ud i kulden!

H.C. (Hans Christian) Ebbe og Dennis Laursen anbefalede denne kommentar
Christian Holm

De forældre siger at deres børn opfører sig dårligt pga. at de mangler udfordringer og keder sig i skolen fordi de er for kloge er helt til grin.

De opfører dig dårligt fordi de er pissedårligt opdraget. Det gælder særligt børn fra velstillede hjem.

De børn der kommer fra ressource mæssigt meget svage familier kan man da i det mindste godt forstå opfører sig dårligt. De ved ikke om mor er pissefuld eller om hun har fået bank af far når de kommer hjem. Hvordan skal de kunne koncentrere sig i skolen. Det er dem vi skal bruge ressourcerne på. Ikke de "kloge" møgunger.

ps. Har selv en phd men har aldrig følt mig understimuleret i skolen

Christian Holm

@Dennis Baggers

Næh. Bestemt ikke. Det var heller ikke min pointe. Men kloge børn fra dårligt stillede hjem bliver ikke klogere af at blive udfordret yderligere fagligt. De bliver dygtigere hvis de får et trygt og stabilt hje...og hvis det ikke er muligt....at der er nogle andre voksne der har tid og overskud til at give dem personligt nærvær.

Og jeg må hellere tilføje: "tror jeg", for det er jo bare min mening. Ikke en endegyldig sandhed.

Dennis Laursen

@Christian Holm:
Jeg tror, at du har ret. Det giver da mening, at hjem med stabile forældre (uanset uddannelsesniveau), hvor forældrene bakker deres børn op, giver bedre børn i skolen, end det modsatte tilfælde.