International kommentar

Grækenland trodser de værste forudsigelser

Der var ingen ende på de dystre prognoser for Grækenland i 2012. Statsbankerot, udtræden af eurozonen, ja, muligvis borgerkrig
5. januar 2013

2012 var nok det mest dramatiske år i Grækenlands nyere historie: Athen fik sin anden store massive redningspakke på meget hårde vilkår. Landet gennemførte en hidtil uset omstrukturering af sin offentlige gæld, afholdt to tumultagtige valg, blev ledet af tre statsministre, gik ind i det femte år i træk med recession og måtte se arbejdsløsheden stige til 26 procent, det højeste niveau blandt eurozonelandene.

Men selv om disse begivenheder var episke, levede de så langtfra op til de dystre prognoser, Grækenland var genstand for i internationale medier. F.eks. vurderede Citigroups cheføkonom, William Buiter, at Grækenland ville gå tilbage til drakmen 1. januar 2013. Mange tilsvarende forudsigelser blev fulgt op af spekulationer om, hvilket niveau af kaos, der ville blive udløst af en såkaldt ’Grexit’. Nogle medier fokuserede på den destabiliserende effekt på landets økonomi og samfund. Andre spåede, at tiden med prisbillige charterferier på græske øer snart ville komme tilbage.

Et grumset valgresultat i maj overbeviste adskillige iagttagere om, at det kun var et spørgsmål om tid, før Grækenland ville blive synonymt med det begreb, det i sin tid introducerede verden for: kaos. Da det viste sig umuligt at danne koalitionsregering, blev der udskrevet et nyt valg allerede i juni, hvilket førte til stormløb på bankerne og intense spekulationer om en forestående statsbankerot. Den kraftige tilbagegang for de to traditionelle statsbærende partier i græsk politik – det konservative Nyt Demokrati og det socialdemokratiske PASOK og lige så kraftige fremgang for ’anti-nøjsomheds’-partiet Syriza og det utilsløret nynazistiske Gyldent Daggry – blev af mange udlagt som bevis på, at Grækenland var på vej ind i en fremtid med konfrontationer mellem politiske ekstremister. En førende kommentator, James Poulos fra magasinet Forbes, advarede om fare for en ny borgerkrig.

Men borgerkrigen blev aldrig til noget. Grækenland er heller ikke trådt ud af euroen og er ikke gået bankerot. Vel fik grækerne i 2012 mange anledninger til at se med afgrundsdyb pessimisme på deres fremtid, men de internationale mediers ildevarslende forudsigelser forekom ofte at være mere drevet af morbid fascination end af nøgtern analyse. I 2012 bevægede Grækenland sig på kanten af at forlade euroområdet. Men det trådte aldrig over stregen. Dets økonomi var hårdt medtaget, men den brød ikke sammen. Det politiske system oplevede et jordskælv, men demokratiet forsvandt ikke ned i dets brudzoner. Det græske samfunds sammenhængskraft blev sat på hård prøve, men så længe den knirker, eksisterer den.

Forudsigelser gjort til skamme

At de værste forudsigelser i 2012 blev gjort til skamme, skal naturligvis ikke skygge for, at Grækenland i 2013 befinder i en kritisk situation. For at bevare sin tilknytning til eurozonen, har den græske regering måttet acceptere endnu en runde med benhårde stramninger efter diktat fra dets euroområdepartnere, især Tyskland. Mellem nu og 2016 skal Athen skaffe mindst 135 milliarder kroner ved nye nedskæringer og skattestigninger. Det svarer til omkring 10 pct. af nationens BNP og kommer efter tre år med lignende foranstaltninger, der har ført til en finanspolitisk tilpasning, som ingen andre OECD-lande har præsteret mage til i de seneste 30 år.

De finanspolitiske resultater har da også været bemærkelsesværdige. Nye tal fra Grækenlands finansministerium tyder på, at landet for første gang siden 2002 kommer ud med et primært overskud for 2012. Men ’justeringen’ er tæt på at have kvalt den græske økonomi. Virksomheder lukker i alarmerende omfang. Hver dag går omkring 1.000 jobs tabt. Ved udgangen af 2012 var Grækenlands økonomi skrumpet med omkring 20 pct. fra sit højeste i 2008.

Nedturen lægger enormt pres på det græske samfund. Arbejdsløsheden, som ifølge nogle eksperter vil nå 30 pct. i år, har tvunget græske familier til at fungere som sikkerhedsnet for hinanden i en tid, hvor lønninger og pensioner høvles ned eller skæres væk. Flere grækere lever i dag på et eksistensminimum, afskæres fra velfærdsydelser eller må selv betale de stigende udgifter til sundhedsvæsnet. Et sådant miljø giver ideelle trivselsbetingelser for ekstremistiske bevægelser som Gyldent Daggry, der tilbyder mad og arbejdspladser til grækerne. Partiets åbenlyse racisme har gjort livet til et helvede for indvandrere og presset regeringen til hårde og stærkt kritiserede ’oprydningsoperationer’ blandt illegale indvandrere.

Regeringskoalitionen er en bizar alliance mellem de tidligere rivaler Nyt Demokrati og PASOK og moderate medlemmer af Det Demokratiske Venstre. Dens parlamentariske flertal er udhulet efter en nervepirrende afstemning om seneste sparepakke. Statsminister Antonis Samaras har sat sit politiske liv ind på at genskabe tilliden hos Grækenlands långivere gennem fuld samarbejdsvilje. Han insisterer på, at Grækenland med fortsat finansiel hjælp fra euroområdet vil kunne løje endnu et år med recession af og mindske udlandets vedvarende tvivl om dets fremtid i euroen.

Højrisiko-strategi

Det er en højrisiko-strategi, da grækernes skepsis over for EU og IMF’s tilpasningskrav er overvældende, og Syriza allerede fører i meningsmålingerne. Det venstreorienterede parti har optrappet sine angreb på det politiske etablissement efter beskyldninger om, at en tidligere PASOK-finansminister skal have slettet navnene på sine slægtninge fra en liste over grækere med hemmelige konti i Schweiz.

Det største ønske, grækerne kan have for 2013, handler om større vished for fremtiden: At vide, at det værste snart er overstået; at strukturreformerne vil nytte, at det vil lykkes at få afviklet den uholdbare økonomiske model fra fortiden, skabe et mere retfærdigt samfund og bane vej for et opsving. Beklageligvis er der indtil videre meget lidt, der skaber noget reelt grundlag for disse forhåbninger.

Nick Malkoutzis er redaktør for den græske avis I Kathimineri

© The Guardian og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Klausen

Efter fem år med "strukturreformer", der ikke har fungeret, tør jeg godt spå, at et ekstra års fyringer, nedskæringer og privatiseringer heller ikke vil, men tværtimod vil fungere ligesom de foregående fem år: mere arbejdsløshed, dårligere økonomi.

(Skribenten afslører sin politiske bias ved at sætte lighedstegn mellem fortsat medlemskab af euroen og succés. At det også er en succés, at landet ikke er kommet ud i borgerkrig, er rimeligt langt ude...)

Nu er Kathemerini jo en borgerlig avis, men de nævner da, at tidligere finansminister Papakonstantinou og 3 familiemedlemmer er under efterforskning for skattesvig, dokumentfalsk, forbrydelse mod staten, opfordring til forbrydelse og hvidvaskning af penge.

http://www.grreporter.info/en/papakonstantinou_family_prime_suspect_four...

Men yderligere undersøgelse er krævet af Syriza, mod Evangelis Venizelos, der skjulte listen i 2 år, mens han var finansminister i regeringen, der fulgte efter Papakonstatinou - begge var fra Pasok, men Papakonstatinou er blevet ekskluderet.

"De fede katte" i samfundet er pludselig under lup, og hvis Grækenland ophæver politikeres immunitet, vil vi se flere der må rykke direkte i fængsel.

Nick Malkoutzis:
Siger du undskyld på den anden side, når alle dine forudsigelser bliver gjort til skamme? Eller forsvinder du ud i intetheden som alle andre fallerede spåmænd?

Fascisterne stikker hovedet frem, både hos politiet og i militæret, og selvfølgelig i de bataljer de sortskjortede medlemmer af Golden Dawn - Xhryssi Avgi, fremprovokerer.
Lederen af Xhryssi Avgi, Nikolaos Michaloliakos er sammen med sin kone, der også er medlem af parlamentet, under mistanke for skattesvig.

en.wikipedia.org/wiki/Golden_Dawn_%28Greece%29

Og her er fruen, Eleni Zaroulia

http://greekleftreview.wordpress.com/2012/10/29/remove-representative-of...

Og ham her er en tidligere forsvarsminister,

http://en.wikipedia.org/wiki/Akis_Tsochatzopoulos

hvor hele familien er i fængsel, i anledning af bestikkelse, osv. osv.

Den såkaldte "LaGarde-list" indeholder navne på mere end 2000 grækere, der har, eller har haft hemmelige konti i HSBC bank i Geneve.
Samme bank var involveret i hvidvaskning af penge fra hash-handel i Paris, og forsendelse af skattefrie gevinster den anden vej.

Så der sker fremskridt, men det går langsomt også fordi forfatningen giver beskyttelse mod retsforfølgning af ministre - ligesom i Danmark, hvor det er et folketingsflertal der afgør ministerens skæbne, og ikke en Forvaltningsdomstol.

Sortskjorterne etablerer kontorer i lidt større byer - 12-15000 indbyggere i kommunen, og der er et kontor for Xhryssi Avgi.
Nå, men Kreta er rødt, og var i øvrigt det eneste sted der var demonstrationer ved det sidste kup, foranstaltet af CIA i 1967.
De universitetsstuderende er i høj grad i opposition til den førte politik, der jo har ramt unge i Grækenland urimeligt hårdt og medført at ungdomsarbejdsløsheden er på 50% - medicinen var noget kraftigere virkende end jakkesættene i Trojkaen havde regnet sig frem til, hvilket IMF har medgivet, men alligevel gør man blot mere af det samme.

Grækenland er nu gået bankerot efter den gængse definition af ordet. Det skete da visse private indehavere af græske statsobligationer blev tvunget til at acceptere meget betydelige tab ved de ombytninger, der skete i 2012. Der var tale om kredithændelser, som udløser en CDS (credit default swap) betaling til de således forsikrede.
Selvom pressen beskrev aftalen som frivillig, så var der dog et mindretal, som ikke tilsluttede sig, og de blev tvunget med efter at det græske parlament havde ændret loven med tilbagevirkende kraft.
Dette udløste fx en betaling den 19. marts 2012, som dækkede for 3.2 milliarder USD kontrakter, der kun udbetales ved bankerot.

Poul Erik Sørensen

GRÆKENLAND BURDE GÅ KONKURS

Det klogeste, efter min mening, ville være at Grækenland gik konkurs, meldte sig ud af EU, gik tilbage til Dracmer med en lav kurs og satte kraftigt ind mod koruption og skattesvindel.

Det ville betyde, at Grækenland igen ville blive en turistmagnet. Grækenland har naturen, masser af hoteller, fødevarer og masser af ledig arbejdskraft eller stort set alt, der nødvendigt for at tiltrække turister.

På den måde kunne Grækenland i løbet af nogle år redde sig selv og forudsat, at man i mellemtiden havde fået styr på koruption og svindel, igen blive et værdigt medlem af EU. Det ville ganske vist koste Europæiske banker en hel del, men mon det i længden ikke ville væer billigere end blot fortsat at trække pinen ud.

Peter Nielsen

Japans gæld ift. BNP er nu 230%. Der skal åbenbart meget til, før et land officielt går konkurs eller bryder ud i borgerkrig.

Vores gæld er ca. 50%. Den vil stige, år for år. Om 10 år vil den måske være hvor Japans er nu.

Men det kan jo ikke blive ved at gå. At drive et samfund videre ved at låne flere og flere penge, må jo få en ende. Det kan ikke andet. Japans ender, Grækenlands ender, Danmarks ender. Spørgsmålet er kun hvornår.

Det er alt for simpelt at inddrage Japan i diskussionen og blot henvise til, at Japans statgæld er på 230 procent af BNP. Det kan overhovedet ikke sammenlignes med Grækenlands situation af to grunde.
1) Japans gæld er hovedsaglig indenlandsk. Der er altså tale om, at en japaner skylder en anden japaner penge. Problemet kan derfor løses ved at hæve skatterne.
2) Japan producerer varer, som er højt skattede og uundværlige i verdensøkonomien. Om nødvendigt kan Japan hæve priserne på deres eksportvarer og stadig få hele produktionen afsat. Grækenland har stort set ikke noget, der efterspørges på verdensmarkedet.

Der er rigelig plads i den japanske økonomi til at hæve skatterne. Fx betales der slet ikke skat af indkomster på op til 120-130 tusinde kroner om året. For en del år siden blev der indført en moms på 3 procent, som derefter blev hævet til 5 procent. Den nye Abe regering planlægger at hæve momsen til 8 procent i 2015, og det vil være et stort skridt på vejen mod at løse Japans finansielle problemer.
Japan har haft nulvækst i 20 år og har en aldrende befolkning. Det er meget større problemer.
I forbindelse med katastrofen på Fukushimaværket i 2011 er stort set alle Japans 54 atomkraftværker taget ud af drift og elproduktionen omlagt til kul og olie, som er langt dyrere end atomkraft. Tepco har derfor annonceret en stigning i elprisen på 8,4 procent i det østlige Japan. Det er bemærkelsværdigt, at det er den første stigning i elprisen i Japan i mere end tredve år.

Poul Erik Sørensen

Hvis grækerne havde handlet straks og gået konkurs - så havde de fede tyske, franske og britiske banker måttet tage tabet.

Det er for sent - nu har man tvunget befolkningen ud i en hidtil uhørt social katastrofe hvor mennesker sulter - så først når bankerne og andre spekulanter har fået deres - så kan Grækenland gå konkurs.

Hvorfor skulle grækerne i øvrigt forlade EU, blot fordi de er nødt til at forlade Euroen - det har i min optik ikke nogen sammenhæng.

"Nye tal fra Grækenlands finansministerium tyder på, at landet for første gang siden 2002 kommer ud med et primært overskud for 2012"

Begrevet 'primært overskud' har kun relevans i det tilfælde et land siger de ikke mere vil betale gæld og renter...

Har jeg en gæld der kræver at jeg betaler 1 million om året i renter, og totale indtægter på 100.000, så har jeg et primært overskud, men derfor er min økonomi stadig i hundene... nøjagtigt ligesom Grækenland...

@Niels Mosbak

Ifølge EU's traktater, så er den eneste måde et land kan forlade euro'en hvis det samtidigt forlader EU.
Der kunne formentlig findes en løsning, måske med at de melder sig ud i 1 sekund og derefter ind igen, men det vil så gælde som en udvidelse som skal godkendes af alle landes parlamenter (og i nogen tilfælde befolkninger).
Skal traktaterne ændres til at muliggøre en udtrædelse af euro'en, så skal det igennem samme mølle...

Lasse Schmidt

Ja, det er hårdt, og ja, det er ubehageligt, men hvis grækerne havde fået lov til at gå fallit, så var der intet sket:
Fat cats havde fortsat i samme spor uden at blive holdt ansvarlige, man havde stadig ikke opkrævet ejendomsskatter (som man til dels gør nu over elregningen), venner og familie var fortsat blevet hyret til velbetalte stillinger, osv.

Hvis vi skal se positivt på det, så er grækerne (og spanierne og portugiserne) nødt til at vågne op nu og indse, at man ikke kan klare sig på vennetjenester og decideret skatteunddragelse. Og ja, det gør ondt, men det er fandeme ikke tyskernes skyld.

Jeg ved ikke, om de hårde nedskæringer virker, men jeg kan ikke forestille mig, at gældssanering havde haft nogen effekt ud over at fortsætte festen uden at behøve at tænke på regningen. Og det havde været værre. Nu bliver der da i det mindste ryddet op, hvis man skal se positivt på det.