Kronik

Grib chancen, Information!

Vi lever i et paradigmeskift, hvor klima og miljø vender op og ned på, hvad vi tidligere forstod som ubetinget positivt: vækst. Den nye ressourcevirkelighed giver andre journalistiske kriterier, og det er Informations store chance, skriver Knud Vilby, tidligere chefredaktør
Det er centralt at dække de nye problemer, tørke, oversvømmelser, befolkningstilvækst mv., som systemer skal håndtere for ikke at gå under. Men det er også vigtigt at bringe eksempler på lokale alternative tilgange til konflikt- og udviklingshåndtering.

Det er centralt at dække de nye problemer, tørke, oversvømmelser, befolkningstilvækst mv., som systemer skal håndtere for ikke at gå under. Men det er også vigtigt at bringe eksempler på lokale alternative tilgange til konflikt- og udviklingshåndtering.

Claudia Baxter

30. januar 2013

Information er det medie, der står stærkest i dækningen af den nye virkelighed, hvor ressourceknaphed og klimaændringer er en del af dagsordenen, og hvor gamle sandheder udfordres, herunder sandheden om, at vi fortsat kan have økonomisk vækst baseret på øget produktion og forbrug.

Den nye virkelighed udfordrer traditionelle begreber. Positivt er ikke nødvendigvis positivt, og negativt ikke negativt. Intet illustrerer det bedre end vækstbegrebet. I den gamle virkelighed er vækst forudsætningen for fuld beskæftigelse. Når væksten udebliver, stiger arbejdsløsheden, og velfærdssamfundet trues. I den nye virkelighed undergraver traditionel vækst fremtidens muligheder. Vi ødelægger børnenes fremtid og sætter generationers fremskridt over styr.

Konflikterne og udfordringerne skærpes. Vi hører det i Obamas indsættelsestale, vi ser det i Grønland og i rapporterne om de seneste menneskeskabte naturkatastrofer. Der er brug for alternativer og idéudvikling, både teknologisk og videnskabeligt, politisk og folkeligt og i økonomisk/analytisk tænkning.

Journalistisk i et nyt paradigme

Men mediemæssigt giver den nye virkelighed min gamle arbejdsplads Information nye muligheder på alle platforme. Information kan udnytte sit forspring til at skærpe udviklingen af en journalistik, der giver vækst i oplag og økonomi. Det vil være nyttig vækst, som styrker en nødvendig samfundsdebat.

Journalistik skal være pluralistisk og præget af modsætninger og forskellige samfundsopfattelser.

Det forudsigelige og gnidningsfrit missionerende er kedeligt og kan ikke overbevise skeptikere eller sælge aviser. Det handler ikke om at lave et menighedsblad, der hylder det grønne og et samfund i ligevægt. Opgaven er derimod at styrke kritisk og undersøgende journalistik, som afspejler, at vi måske står i et paradigmeskift.

Vi bevæger os fra én opfattelse af verden til en anden. Næsten som da vore fjerne forfædre – med besvær og skepsis – gik fra at opfatte Jorden som flad til at erkende, at den er rund.

Personligt er jeg ikke i tvivl om det nye paradigme, som er baseret på overvældende videnskabelige beviser. Troen på at traditionel vækst kan fortsætte er netop tro. Det er veldokumenteret, at det er tro baseret på alt andet end viden. Man kan godt kalde det overtro.

To virkeligheder i artiklerne

Det er altid farligt at fastslå, at den endelige sandhed er fundet. Og det bør ikke være en journalistisk disciplin. Journalistik skal informere, undersøge, udfordre og afdække.

Men hvis man, som Information, anerkender, at virkeligheden ændrer sig, må man vurdere, hvad det er væsentligt og uvæsentligt at dække i den nye situation. Man må revurdere væsentlighedskriterierne.

I dag kan man i bogstavelig forstand – også i Information – på den ene side se artikler og udtalelser, der beklager den reducerede vækst og forbrugernes tilbageholdenhed, og på den anden artikler og udtalelser, der dommedagsagtigt taler om vækstens trusler og nødvendigheden af en hurtig opbremsning for at mindske krisen.

Begge synspunkter findes i det offentlige rum og skal afspejles i Information, men artiklerne bringes ofte, uden at modsætningerne reelt problematiseres. Der skrives, analyseres og kommenteres ud fra to virkeligheder, og konflikten mellem dem fortrænges. Læserne lades i stikken.

Miljøet ind som et grundvilkår

Information har to afgørende og spændende udfordringer, der kan føre til journalistisk fornyelse, en bredere offentlig berøringsflade og øget indflydelse.

1) Det ene er det banale og enkle krav om, at Informations medarbejdere i enhver situation stiller de rigtige kritiske spørgsmål. Ingen politiker eller økonom skal eksempelvis have lov til at tale om, at vi skal svinge Dankortet mere for at løse krisen uden at forholde sig til de ressourcemæssige konsekvenser. Det gælder i forhold til højrefløj og venstrefløj. Det gælder i forhold til alle former for erhverv og alle mulige private og offentlige investeringer. Miljø og klima skal ikke være noget, som en gang imellem huskes – det skal med som et grundvilkår.

I den danske regering er det de tunge ministre, der tænker mest traditionelt (Corydon m.fl.), hvorimod de ministre, der har de tunge områder (klima, miljø, energi), betragtes som lette. Det er en gammeldags rangorden, som styrkes af traditionel politisk journalistik, der fokuserer på tunge ministre frem for tunge emner. Det bør der gøres op med.

2) Den anden udfordring er større. Den handler om, hvad der underprioriteres i dagens journalistiske dækning, fordi de fleste tænker konformt og ’gammeldags’.

Når journalistikken skal afspejle nye videnskabelige erkendelser, giver det udfordringer hele vejen rundt: I den internationale dækning er det vigtigt at gå dybere i fundamentale og ressourcemæssige årsager til konflikter og beslutninger, herunder årsager til flygtningestrømme.

Det er centralt at dække de nye problemer, tørke, oversvømmelser, befolkningstilvækst mv., som systemer skal håndtere for ikke at gå under. Men det er også vigtigt at bringe eksempler på lokale alternative tilgange til konflikt- og udviklingshåndtering (transition towns og meget mere).

Den daglige internationale nyhedsstrøm kan sorteres med et fokus, som giver et mere retvisende billede af verden.

I Danmark er der nye journalistiske udfordringer på alle mulige områder, fordi udviklingen præges af nye dilemmaer:

Hvordan reduceres økonomisk ulighed, hvis samfundet præges af lav eller manglende vækst?

Hvilke typer af ikke-materiel vækst er ønskelige og mulige?

Hvordan besvares udfordringerne på et Lolland-Falster, hvor 10 procent af befolkningen er registreret af RKI som dårlige betalere? Og hvordan finansieres fremtidens velfærd?

Hvordan skaber vi mere beskæftigelse uden vækst i materiel produktion og forbrug?

Hvordan kan landbruget omformes, så det ikke bygger på enorme offentlige tilskud og import af foder dyrket på jord, som u-landenes befolkninger har brug for?

Hvilke forbrugsændringer vil være nødvendige for at gøre de systemiske ændringer mulige, som blandt andet klimaministeren taler om? (kronik i Information den 4. januar)

Listen kan fortsættes i det uendelige og handler også om temaer langt fra Christiansborg. Der sker meget spændende, som ikke reflekteres. Virksomheder, institutioner og lokalsamfund sætter nye standarder og udvikler visioner om økologi, nærhed, CO2-balance og vitalisering af udkanter.

De uundgåelige modsætninger skal beskrives, og dilemmaerne vil stå i kø. Men det bliver ikke kedeligt.

Kulturjournalistikken skal dække, hvad den hidtil har dækket, men det begyndende paradigmeskift ses i den kulturelle produktion, og det skal afspejles:

Det vil være spændende at læse temaserien om den ny virkelighed i kunsten. Ikke en jagt på politisk litteratur, men reportager og anmeldelser fra en ny virkelighed, som afspejles i film, i skønlitteratur, i malerkunst, i teater, i musik og i arkitektur. Alt fra dommedagsfilm til vurderinger af, om Bjarke Ingels’ nye arkitektur er bæredygtig, og til analyser af, hvorfor Ørestaden ikke blev det. Der sker mere, end nogen har overblik over. Det er en opgave for fagmedarbejdere.

Det er vigtigt at opprioritere omtale/anmeldelser af faglitteratur og videnskabelig litteratur, der viser veje frem.

Det kunne være sjovt at få nye kriterier ind i kulturreportagen. Nordisk Film investerede 20 millioner kroner i forestillingen Hey Jude. Men hvad var energiforbruget pr. aften i gigantshowet, og er der gjort noget for at begrænse det?

Eksemplerne på nye muligheder er legio. Det her er til inspiration. Det handler ikke om at lave noget medløberagtigt, men om at afspejle virkelighed. Informations styrke har altid været modspillet og udfordringen. Det var det, da vi stærkere end andre medier reflekterede og diskuterede samfundsændringer i 1960’erne og 1970’erne, og det er det i dag.

Udfordringerne er Informations store chance. Grib chancen.

 

Knud Vilby var ansat på Information i næsten 20 år og var avisens chefredaktør sidst i 70’erne

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • randi christiansen
  • Anders Krog
  • Heinrich R. Jørgensen
  • Toke Ernstsen
  • Jens Christensen
  • Marianne Rosenkvist
  • Kristian Rikard
  • Gustav Bech
  • Vibeke Svenningsen
  • Michael Kongstad Nielsen
  • Tom Paamand
  • Jens Høybye
  • Holger Madsen
  • Mark Thalmay
  • Erik Nissen
  • Philip C Stone
  • Ejvind Larsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Kim Øverup
  • Simon Olmo Larsen
  • Niels-Simon Larsen
  • Niels-Holger Nielsen
randi christiansen, Anders Krog, Heinrich R. Jørgensen, Toke Ernstsen, Jens Christensen, Marianne Rosenkvist, Kristian Rikard, Gustav Bech, Vibeke Svenningsen, Michael Kongstad Nielsen, Tom Paamand, Jens Høybye, Holger Madsen, Mark Thalmay, Erik Nissen, Philip C Stone, Ejvind Larsen, Lise Lotte Rahbek, Kim Øverup, Simon Olmo Larsen, Niels-Simon Larsen og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

En udfordring til 'the flat earthers' på Information

Knud Vilbys kronik udtrykker på en flot og nuanceret måde, hvad en

sejlivet, herværende debattør ihærdigt har forsøgt at sætte på

dagsordenen i mindst et års tid: Information burde se en mission

i, at være organet for højere og mere konkret oplysning om 'Den

Store Omstilling'. Da vi som debattører og læsere ikke længere har

adgang til førstnævntes historik, må I tro mig på min

fortræffelige hukommelse, når jeg påstår, at disse tanker for

længst er tænkt og italesat af det lokalkendte debattør Niels-

Simon Larsen. Vi kan altså godt, vi har bare brug for mod- og

medspil fra folk, især med journalistisk tæft, som kan komme på

dagsordenen. Det har vi sandelig fået med denne kronik.

Lad mig tage udgangspunkt i et citat af Knud Vilby:

Vi bevæger os fra én opfattelse af verden til en anden. Næsten

som da vore fjerne forfædre – med besvær og skepsis – gik fra at

opfatte Jorden som flad til at erkende, at den er rund.

Hvornår gjorde vore forfædre det? Efter min ringe viden om fysik,

topografi, antropologi og historie, vil jeg tidsfæste dette

paradigmeskift til et godt stykke på den anden side af holocæn.

Disse mennesker var intellektuelt udrustet som os, havde god tid

(titusinder af år og en reel arbejdsdag på højest fire timer) til

at tænke sig om og diskutere, og frem for alt levede de midt i

naturen, hvor den slags erkendelser er særligt påtrængende - og

befordrende. Selvfølgelig har der altid eksisteret tilhængere af

af en flad jord, det er bare ikke troligt, at de har haft nogen

større indflydelse i naturtilstanden. Først middelalderens

teologiske ejendomsbesiddere for en stund (ca. 600 år) fik vendt

perspektivet til antropocentrisme - og på hovedet. Den private

ejendomsret og klassesamfundene gjorde jorden flad, mens

menneskets udbytning af mennesket blev tilsvarende knæsat. Som

dengang i højmiddelalderen, hvor alt blev forsøgt forankret i

himlen med jorden som det kosmiske centrum, prøver reaktionære

kræfter i dag at forankre den materielle vækst i den syvende

himmel. Den nye overtro, som Knud Vilby (KV) mere end antyder.

Videre karakteriserer kronikøren, i lighed med en del debattører,

Information som lidende af skizofreni i sine bestræbelser på at

rulle det nye paradigme ud.Den nødvendige baggrund for denne skizofreni karakteriserer KV klart fra begyndelsen af sin kronik: Information er det medie, der står stærkest i dækningen af den nye virkelighed, hvor ressourceknaphed og klimaændringer er en del af dagsordenen, og hvor gamle sandheder udfordres, herunder sandheden om, at vi fortsat kan have økonomisk vækst baseret på øget produktion og forbrug. Det er jo derfor vi stadig er her.

Selv om KV med god ret slår syv kors for sig og erklærer: Det forudsigelige og gnidningsfrit missionerende er kedeligt og kan ikke overbevise skeptikere eller sælge aviser. Det handler ikke om at lave et menighedsblad, der hylder det grønne og et samfund i ligevægt. Opgaven er derimod at styrke kritisk og undersøgende journalistik, som afspejler, at vi måske står i et paradigmeskift. forklarer han forbilledligt i resten af kronikken, at pluralisme og inkonsekvens i journalistikken på ingen måde er et fedt.Ind med det første og ud med det sidste.Man kan ikke fastslå, at jorden er rund den ene dag og prædike at den er flad den næste. Det er skummelt og rejser mistanke om en bundløs opportunisme.Journalistisk konsekvens, tak.

KVs eksempler på inkonsekvens kunne forlænges ad libitum med eksempler fra stor- og geopolitik og fra den sociale uligheds tyrani. Er krig bæredygtig? Er ulighed gavnligt for klimakampen?

KVs tanker om Infortmation har længe været en af de røde tråde på disse tråde. Avisen har kun sporadisk været i stand til at tage denne udfordring op. Kan den gøre det nu, hvor KV har udtrykt den utvetydigt? Må vi få et svar hr. Jensen?

randi christiansen, Heinrich R. Jørgensen, Brian Pietersen, Jens Høybye, Holger Madsen, Niels Mosbak, Erik Nissen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Tak til Knud Vilby. Det er post til tiden (på høje tid): Hvorhen Information?

Omdrejningspunktet er i hvor høj grad Information skal gå ind i klimakampen.
Grøn menighedsavis? Ja, selvfølgelig, hvad ellers? Børsen er et menighedsblad for den usle Mamons menighed, Kristeligt Dagblad for Kære rare Vorherre, JP. for dem, der dyrker Grisen, weekendavisen dyrker kulturen, Politiken skriver for hele familien. Vi ’omstillere’ har ingen avis her ude i vores diaspora.

”Det er altid farligt at fastslå, at den endelige sandhed er fundet.”
Nå, her gik jeg lige og troede, at situationen var alvorlig. Så må vi hellere anvende forsigtighedsprincippet og undersøge sagen endnu engang (mens græsset gror, dør horsemor).

Dommedagstale skulle ikke du? Hvad er grunden til, at vi ikke er kommet længere? I dag kaldes det at sige sandheden for dommedagstale.

”Miljø og klima skal være et grundvilkår”. Selvfølgelig, men vi er for få, der holder ud at leve med dette grundvilkår. Befolkningen er barnagtig, fejlopdraget gennem mange år.

”Men det er også vigtigt at bringe eksempler på lokale alternative tilgange til konflikt- og udviklingshåndtering (transition towns og meget mere).” Nemlig, men hvorfor gør Information så ikke det i langt højere grad end den gør? Simpelthen fordi Information anser miljøfolket for skidesprællere og fattigrøve, der ikke vil betale et abonnement. Og hvorfor vil vi så ikke det? Fordi Information ikke i høj nok grad er vores avis.

”Hvilke typer af ikke-materiel vækst er ønskelige og mulige?” Ingen, i hvert fald ikke hvis det går ud over overforbruget. Spørg folk, dem der plejer at bliver kaldt danskerne!

Bevidsthedsændringen skal komme fra dem, der ønsker den og de medier, der ønsker den, og der skulle vel nok være en enkelt lille avis, der vil det. Bare en enkelt.

Kim Hansen, randi christiansen, Anders Krog, Heinrich R. Jørgensen, Vibeke Svenningsen, John Fredsted, Jens Høybye, Holger Madsen, Niels Mosbak, Erik Nissen og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen

Outze, Larsen, Nielsen, Hansen, Teglers, Lauritzen, Metz og Krogh. Ellegaard, Mollerup og Carlsen var vel mindre konforme som redaktører end sidenhen. Er der nogle af de øvrige, som du vil kalde progressive? Nu er det ti år siden, at Nielsen var chefredaktør.

Ejvind Larsen

Tak, @Engelsted & Nielsen.

Og tak til Vilby, som i hvert fald er progressiv.

Og tak til kronikredaktøren (og måske også chefredaktøren?) som i dag bringer kronikken.

Der i hvert fald er progressiv.

randi christiansen, Anders Krog, Heinrich R. Jørgensen, Simon Olmo Larsen, Michael Kongstad Nielsen, Maria Francisca Torrezão, Vibeke Svenningsen, Niels-Holger Nielsen, Jens Høybye, Holger Madsen, Niels-Simon Larsen, Niels Mosbak og Erik Nissen anbefalede denne kommentar

Det er godt at læse, at der er nogen, der ønsker at beskrive virkeligheden uden at stille den på hovedet. Det er godt at læse, at de fleste aktuelle prioriteter står med benene lordret op i den tomme luft, og at det, der i traditionel økonomi betragtes som et substituerbart vedhæng, i realiteten er det helt centrale grundlag, som økonomien hviler på og er helt afhængig af. Det er fortsat meget mærkeligt, at alle de såkaldt kloge hoveder ikke fatter sådanne rimeligt enkle ting. Grib chancen Information. Prøv en tilgang, som KV beskriver! Stil de rigtige spørgsmål! Sammenhold de forskellige udsagn! Hav prioriteterne i orden inde i hovedet! Spørg altid til ressourcesiden! Det er ikke et spørgsmål om givne sandheder eller frelsthed, men det er selvfølgelig grundlæggende, at det kræver en ny opfattelse af (især den økonomiske) virkelighed, og hos eliten og det herskende økonomiske præsteskab kan den slags give anledning til kognitiv dissonans og alvorlige problemer med den psykiske stabilitet. Udover at alle privilegier selvfølgelig må tages op til ddemokratisk drøftelse. I sidste instans er der tale om et eksistentielt problem.

randi christiansen, Heinrich R. Jørgensen, Vibeke Svenningsen, Niels-Holger Nielsen, Niels Mosbak, Philip C Stone, Jens Høybye og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

"Den daglige internationale nyhedsstrøm kan sorteres med et fokus, som giver et mere retvisende billede af verden."
Øh, hvodden d?

Philip C Stone

Lidt, men ikke helt ved siden af:

Kerry told the hearing he would make climate change a top priority at the state department. "I will be a passionate advocate about this, but not based on ideology, but based on facts, based on science," he said...

"Global climate change and energy security are two of the greatest challenges facing the United States today," Kerry's Senate website reads. "The crisis is growing. Carbon pollution threatens to damage our children's health and radically and irreversibly alter our climate. It threatens to bring more famine and drought, worse pandemics, more natural disasters, and human displacement on a staggering scale. In an interconnected world, the instability that would trigger endangers all of us."
http://www.guardian.co.uk/environment/2013/jan/29/john-kerry-secretary-o...

Philip C Stone

Ud over det som Vilby nævner så jeg gerne en bredere dækning af de teknologier som bl.a. kan lette overgangen til et bæredygtigt samfund. I går læste jeg om en ny solenergiteknologi, der ifølge artiklerne skulle være i stand til at producere strøm til en lavere pris end kul:
http://cleantechnica.com/2013/01/24/v3solar-spin-cell-cones-cheap-solar/
http://grist.org/business-technology/solar-power-cheaper-than-coal-one-c...

især til Jens Thaarup Nyberg. Dækningen af international dækning er jo - som al anden dækning - præget af stor selektivitet og tradition. Mængden af tilgængelige informationer er uendeligt meget større end det der bringes, og de kriterier, der er bestemmende for hvad der bringes er ikke nødvendigvis væsentligheskriterier

Michael Kongstad Nielsen, Niels-Simon Larsen, Steffen Gliese, Niels Mosbak og Holger Madsen anbefalede denne kommentar
Holger Madsen

Knud Vilby
- Den daglige internationale nyhedsstrøm kan sorteres med et fokus, som giver et mere retvisende billed af verden.

Her rammer Knud Vilby, set med mine øjne, lige Informations ømme tå i dag.
Jeg mener ikke Information skal sortere mere i Ritzaus nyhedsstrøm, de er sorteret udfra hvad Ritzau mener er væsentligt.
Det Information til gengæld kunne gøre, var at supplere den daglige internationale nyhedsstrøm, ved også at abonnere på et ikke vestligorienteret nyhedsbureau.

F.eks. på et af de sydamerikanske nyhedsbureauer. Der foregår i dag utrolig mange spændende tiltag i det store kontinent, som vi intet hører om her i Information.
I denne weekend f.eks., har der i Santiago de Chile været afholdt det første topmøde mellem CELAC og EU. Toplederne fra EU og 33 Latinamerikanske stater diskuterer fremtidens økonomiske, handelsmæssige, energimæssige og financielle samarbejds muligheder
Intet fra dette topmøde finder Ritzau så væsentligt, at de vil ofre et telegram på det.
Hvorfor ? - måske fordi USA ikke var inviteret med.!

randi christiansen, Marianne Rosenkvist, Niels-Holger Nielsen og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen

Bolivianernes kamp for bæredygtighed og retfærdighed, kunne også tåle mere omtale uden at nogen fik forstoppelse af det.

Andreas Trägårdh, randi christiansen, Steffen Gliese og Holger Madsen anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen

Progressiv er et svært ord. I 60erne og 70erne blev det brugt programmatisk og var man ikke progressiv, var man da helt klart reaktionær. Ikke så mange nuancer og meget firkantet;-)

Vil Information overbevise skeptikere og opnå respekt og indflydelse på klimadebatten, er det meget vigtigt at avisens skribenter demonstrerer at de forstår den mere etablerede tilgang til f.eks. diskussionen om sammenhængen mellem økonomisk vækst og miljøforhold, hvad de reelle muligheder er for at verdenssamfundet kan løse problemet, hvilken rolle Danmark realistisk kan spille i den sammenhæng osv. Det er fint at have en kritisk tilgang, men fremstiller man problemstillingen forkert, demonstrerer man at man ikke har forstået udgangspunktet, og så bliver man ikke taget alvorligt. Desværre er avisens nuværende dækning præget af en række misforståelser på det punkt der tyder på utilstrækkelig indsigt.
Et lille eksempel herpå fra Knud Vilbys kronik er sætningerne "I den gamle virkelighed er vækst forudsætningen for fuld beskæftigelse. Når væksten udebliver, stiger arbejdsløsheden, og velfærdssamfundet trues. I den nye virkelighed undergraver traditionel vækst fremtidens muligheder." Det sammenblander efter min mening flere forskellige anvendelser af begrebet (økonomisk) vækst, nemlig en strukturel og en mere konjunkturrelevant, som man ellers normalt holder adskilt fordi de i virkeligheden drejer sig om ret forskellige problemstillinger. I en miljø- og resursesammenhæng er det den strukturelle dimension der er relevant. Omkostningen ved at undgå økonomisk vækst er i denne sammenhæng ikke arbejdsløshed, men derimod at man vil gå glip af en række forbedringer i levestandarden som ellers ville have givet sig udslag i økonomisk vækst, som det er set historisk.
KV er dog tilsyneladende selv klar over at økonomisk vækst ikke behøver at være ensbetydende med større miljøproblemer når han omtaler begrebet "ikke-materiel vækst". Selvom det nok ville være klogere slet ikke at være så fokuseret på det økonomiske vækstbegreb som sådan i det hele taget, men koncentrere sig mere direkte om miljøproblemerne.

Her er fire forslag til at uddybe vigtige problemstillinger i klimaspørgsmålet som journalister og andre kan gøre offentligheden en tjeneste ved at få klarere frem i lyset:

1) Når økonomer snakker om substitutionsmuligheder mellem naturkapital og menneskeskabte goder som den helt, helt afgørende mekanisme for spørgsmålet om vi kan have bæredygtig vækst på længere sigt, hvad er så den almindelige opfattelse hos fagfolk af hvor gode disse substitutionsmuligheder er? Og hvad betyder dette lidt abstrakte begreb når det skal udmøntes i praksis (hvilket er det samme som Philip Stone efterlyser ovenfor kl. 12.37)?

2) En række forskere har beskæftiget sig med at forsøge at give et bud på omkostningerne der skal til for at begrænse klimaproblemerne, såvel som skaderne under forskellige forudsætninger. Hvor store er disse beløb i grunden - altså hvor dyrt ville det være for verdenssamfundet at gøre noget seriøst ved problemerne?

3) Hvad skal der realistisk til for at skabe en koalition af stater der er stor nok til for alvor at løse klimaproblemet? Her er der behov for at spørge politologer der beskæftiger sig seriøst med den slags. Hvad kan man forvente at lande som Kina og Indien skal have tilbudt før det bliver i deres egeninteresse at indgå i en forpligtende klima-aftale, og hvad skal der til før vestlige lande, ikke mindst EU, finder det i deres egeninteresse at tilbyde lige så meget? Der findes mange forskere der beskæftiger sig med sådanne spilteoretiske scenarier, og det er den slags ekspertise der er brug for til at besvare det spørgsmål.

4) Hvad kan et lille land som DK gøre for at få nogensomhelst indflydelse på dette globale spørgsmål? Også dette har forskellige forskere beskæftiget sig med. I Sverige udkom f.eks. sidste år en udmærket redegørelse for problemstillingen om et lille lands muligheder, skrevet af den anerkendte professor Michael Hoel fra universitetet i Oslo: http://www.ems.expertgrupp.se/Uploads/Documents/26-mars/EMS-2012_3.pdf Tanker som dem der er beskrevet i denne rapport, er det vigtigt at forholde sig til, hvad enten man vil støtte dem eller kritisere dem. Ignorerer man i diskussionen herhjemme de realistiske forudsætninger for Danmarks virke, kommer man let ud på et ligegyldigt vildspor.

Jens Thaarup Nyberg, randi christiansen, Kristian Rikard og Vibeke Svenningsen anbefalede denne kommentar

En vigtig vinkel på dækning af resourceknapheden og klimatrudslen er spørgsmålet om demokratiets krise. Vil det overleve? Hvordan sikrer man at der tages de langsigtede og ubehagelige beslutninger, der er nødvendige og samtidig sikrer folks medindflydelse og undgår at undergrave deres tillid til demokratiet og de demokratiske institutioner?
Jeg har ikke svaret.
Jeg frygter den dag hvor mange kræver en 'stærk mand' der kan skære igennem og tage beslutningerne fordi de demokratiske forsamlinger er strandet i kævl og handlingslammelse - eller modsat at folk føler deres indflydelse på deres eget liv forsvinder og de ikke længere kan kende forskel på et demokrati og et teknokratisk diktatur

John Fredsted

"Information kan udnytte sit forspring til at skærpe udviklingen af en journalistik, der giver vækst i oplag og økonomi. Det vil være nyttig vækst, som styrker en nødvendig samfundsdebat.
Journalistik skal være pluralistisk og præget af modsætninger og forskellige samfundsopfattelser.
Det forudsigelige og gnidningsfrit missionerende er kedeligt og kan ikke overbevise skeptikere eller sælge aviser. Det handler ikke om at lave et menighedsblad, der hylder det grønne og et samfund i ligevægt. Opgaven er derimod at styrke kritisk og undersøgende journalistik, som afspejler, at vi måske står i et paradigmeskift."

Det stritter i alle retninger - jeg orker det ikke.

Jens Thaarup Nyberg, Heinrich R. Jørgensen og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Tusind tak for en god kronik.
Der opfordrer Information til at tage handsken op, og se verdens modsatrettede tendenser i øjnene: på den ene side vækst-tankegangen, på den anden side tilbageholdenhedens nødvendighed. Og lave en jorunalistik der afdækker dette paradoks, at de to tendenserne lever side om side uden at ville kende hinanden.
Håber opfordringen bliver taget alvorligt og sætter sig spor.

Niels-Simon Larsen

I Richard Adams, Kaninbjerget, er der en lille kanin, Femmer, der hopper op og ned eller falder om på jorden, når noget truende rejser sig i horisonten. De andre kaniner finder ham anstrengende at være sammen med, men retter sig til sidst efter ham for at få fred. Det redder gruppen.

En klimadebattør som mig er ikke til at have med at gøre. Jeg mener at lokummet brænder og opfører mig derefter og skriver indlæg, der er sorte og ikke spor muntre at læse. De journalister, der rapporterer fra helvede, takker og støtter jeg. Jeg river mig i håret og tænker på at opsige mit abonnement eller holde mig væk, men føler at jeg svigter de gode kræfter, hvis jeg gør det. Jeg ser bort fra alle de reklamer, der trækker mig væk fra vejen, men køber alligevel en ny mobiltelefon. Jeg vil ikke hægtes af udviklingens tog og rækker så fanden en lillefinger, og næste dag får han også pegefingeren.

Jeg er ikke som Femmer. Jeg er for splittet og delt til at hoppe op og ned og falde om på gulvet, men når jeg læser kronikken om Auschwitz-dagen og ser udsendelsen om Cambodia, så spørger jeg mig selv bagefter, om den livsform, jeg er en del af, ikke er dræbende i endnu højere grad end samtlige diktaturregimer. Hvis jeg tager fremtiden med, er jeg ikke i tvivl. Vi er sindssygt ødelæggende på en pæn og sød måde, ja, og på en helt uangribelig måde.

Det er der skrevet meget om. Nu mangler vi bare at gøre noget ved det, men hvad skal vi gøre, når hele vores væremåde er indstillet på pæne og søde røveriske overfald, ran og røveri fra kommende generationer?

Det er på det sted, Information står og ser sig omkring nu. Avisen bliver nødt til at holde kontakt til den del af læserskaren der siger: ”Tag nu lige og spis brød til!” Den anden del med Femmerne, klima- og miljøfolket er problemet, for vi er ikke til at stille tilfreds. Vi vil have den grønne avis, og vi vil også have et grønt parti, men det kan vi bare ikke finde ud af at lave. Vi er for splittede. Bare sådan noget som at de politisk indstillede og de spirituelt rettede ikke har samme sprog forhindrer samling.

Nu er det lige før, at den lille Oliver Twist kommer med sin madskål og tigger om at få bare en lille smule mere (plads i avisen). Ak, hvis Information skal gå over til mig og mine, går det galt. Går Information over til Dubai-ferie-folket, går det også galt.

Man kunne tage en ’time out’, som der vel også er lagt op til i dag. Se sig omkring, lodde stemningen om ikke ’den sunde fornuft’ er kommet dertil, at den har indset, at festen (på andres bekostning) er forbi, og at det er på høje tid at lave samfund på en helt anden måde.

randi christiansen, John Fredsted og Vibeke Svenningsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Enig med Holger Madsen (13.11) og andre i, at Latinamerika får en stedmoderlig behandling. Der er vist nok én journalist, der engang om måneden skriver en historie fra Sydamerika (husker ikke lige navnet), men somregel med kilder fra USA. Så Hugo Charves Venezuela, og Evo Morales Bolivia osv. forbliver fjerne karikaturer af den virkelige verden.

Vi kan vel enes om at kritisk journalistik altid er på sin plads også i denne sag?
Som jeg læser Vilby handler det ikke om kritik af de hårde kendsgerninger og truslens alvor, men at få skilt 'klinten fra hveden' - altså: hvad er der hold i - hvad fører i den rigitige retning og hvad et plattenslageri, luftfrikadeller eller direkte vildledende?
Som altid når man står i et 'paradigmeskift' (et noget slidt udtryk - men for en gangs skyld på sin plads) oplever man en opblomstring af medløberi, blålys og plat. Tænk f. eks. på det misbrugt ord 'bæredygtigt' som bruges snartsagt af alle selv oliefirmaer.
Altså lad os holde hovedet koldt og hjertet varmt

randi christiansen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

For mig at se er det centrale for en avis som Information, at stille de rigtige spørgsmål uden selv at kende svarene eller servere færdige holdninger og meninger som svar. Knud Vilby deler udfordringerne op i to søjler, det ved nærmere eftersyn viser sig at være ret ens. Nemlig at komme ud af den konforme og "gammeldags" tankegang, hvor der ikke stilles spørgsmålstegn ved fasttømrede sandheder såsom at vi skal have gang i væksten, forøge forbruget og produktiviteten osv, og hvor disse sandheder ikke konfronteres med deres konsekvenser eller med eventuelle alternativer til dem.

I søjle 2 stiller Vilby nogle spørgsmål, som kunne være forandrende i den nye verden. Hertil kunne jeg godt tænke mig at føje et par stykker:
- skal vi have mere ulighed, og hvorfor?
- hvorfor skal arbejdstiden være på 37 timer om ugen?
- hvorfor går Danmark og Frankrig i krig uden FN-mandat?
- er kriteriet for god kultur, at det sælger bedst?
- skal DR forfølge de kommercielle kanaler?
- skal finansverdenen reguleres eller dereguleres?
- skal universiteterne styres af folk fra erhvervslivet?
- skal staten købe marginaljorder til natur?

Om det sidste kommer der til sommer en endelig rapport fra Natur og Landbrugskommissionen,
http://www.naturoglandbrug.dk/
der allerede har udgivet en statusrapport 2012 på små 600 sider, I guder. Min fornemmelse er, at landbruget er så forgældet, og har så stor en økonomi og eksport, at det vil få lov at dominere videre på barske vilkår for naturen. Men hvis man tog nogle at støttekronerne, både fra EU og Danmark, og brugte dem til at lave noget ny natur, kunne man vinde noget. I hvert fald bliver der rig lejlighed til at afprøve den nye journalistik overfor politikerne, landbruget, organisationerne, Friluftsrådet, Dansk Jagtforbund, hele pibetøjet, når kommeissionen kommer med sit udspil.

Michael Kongstad Nielsen

Ole Falstoft, i går 15.35,
Jeg tror personligt meget på demokratiets overlevelseskraft. Man kan sige, at det først lige er begyndt. Og pibler frem. I Mellemøsten, i Afrika så småt, og i Sydamerika, hvor man er kommet på afstand af militærdiktaturerne, sådan da. Og Kina kan en dag også blive demokratisk, men det er ikke det, der bekymrer, men risikoen for, at det skulle gå den anden vej. Her må man sige, at EU rumler lidt med den risiko, fordi projektet har vist sig fejlagtigt, og fordi man ikke vil indrømme det. Nu skal det pine død overleve, og den medicin, der ordineres, er voldsomt krænkende for almindelige mennesker langt nede i samfundene, samtidigt med, at sammenholdet i EU kun kan opretholdes uden folkenes opbakning, men ved teknokratiske regeringer og ikke valgte kommissærer. Storbritannien melder som de første, at de vil høre folket. Jeg tror flere kommer efter, at EU-projektet langsomt får at vide, at det var ikke sådan folk ønskede det, og så overlever demokratiet.

@Michael Kongstad: Ja der sker positive ting rundt om i verden udenfor Europa i øjeblikket selvom det ikke er sikkert det ender godt alle steder -altså med mere demokrati
Min frygt er på længere sigt d.v.s. 50 -100 år frem, hvor problemerne virkelig vil tårne sig op og handlemulighederne bliver begrænsede og demokratierne måske har vist sig ude af stand til at træffe de nødvendige beslutninger så folks må leve med følgerne af politkernes ansvarsforflygtelse gennem mange år. Det kan give en dyb lede ved demokratiet og ønsket om en der kan 'skærer igennem'. Demokratiet også kan blive udhulet af at der er visse hårde beslutninger der anses for nødvendige og som fratager folk deres medbestemmelsesret (F.eks. 'hvert familie må kun få 2 børn')

Michael Kongstad Nielsen

Falstoft, bl.a. derfor går jeg ind for mindre enheder, små stater, nationalstater som det lidt hånligt bliver kaldt af unionstilhængere. Jeg ser for mig, at unionsoverbygningen går i opløsning, mens det fælles marked bevares, men jeg skal ikke trætte jer med min EU-opfattelse, men minde om, at demokratiet ikke er så forfærdelig gammelt endda, hvis vi ser bort fra antikkens. Det moderne demokrati startede i slutningen af 1700-tallet i Europa og i det "nye" land USA. Når man tænker på, hvad demokratiet var oppe imod dengang, og hvor mange kampe og tilbageslag og ny opkomst det har været igennem, så klarer det nok også de næste 50-100 år. Men måske ikke uden kamp og folkeligt pres. Folket træffer beslutningerne, og folket tager aldrig fejl, det var Jean-Jacques Rousseaus mening i Du Contrat social. Jeg fik lyst til at genopfriske hans teser fra "Samfundspagten" (klippet fra Wiki):

" - Staten er som institution udtryk for en social kontrakt mellem frie mennesker, der har givet afkald på deres ubetingede frihed til fordel for de værdier, livet i et samfundsfællesskab indebærer.
- Suveræniteten (= beslutningsretten) ligger hos folket. Den er uafhændelig og udelelig.
- Lovene er udtryk for den almene (= fælles) vilje, der i sig optager hin enkeltes vilje.
Den almene vilje kan ikke fejle.
- Da beslutningsretten ikke kan overdrages til en repræsentativ forsamling, må folket efter behov samles for i fællesskab at give nye love.
- Den lovgivende magt ligger hos folket, den udøvende magt er kun dennes tjener.
- Alle medlemmer af samfundet er lige i den forstand, at den magt, den enkelte besidder, ikke må udøves med vold. Ligeledes må der være en så stor lighed i rigdom, at ingen kan købes eller købe andres frihed."

Bemærk, at det repræsentative demokrati ikke var Rousseaus kop te. Det skulle være direkte demokrati, da det byggede på folkets aktive medvirken. Det forudsætter jo små overskuelige "bystater", hvilket selvfølgelig ikke er praktisk muligt i dag. Men Europas nationalstater er passende størrelser at have demokrati i. Det er hele Europa derimod ikke, i form af unioner, hvad enten det er bankunioner, møntunioner eller unioner af stater.

Åh, alle disse ord, alle disse begreber. Hvis folk ikke kan finde ud af retfærd uden, så kan de heller ikke med. Blandt andet derfor ville jeg ikke gide spilde tid på et Information som skitseret i denne kronik. Må jeg venligst (hvad klimatruslen angår) bede om handling, frem for mere ordgejl, om enkelhed, og om at nogen slår i bordet og siger "Sådan er det fandme, færdig!" Nå, ikke, så snak og vrøvl og diskutér og debatér akkurat som I lyster lige indtil den yderste dag, men på denne i mine øjne nytteløse rejse skal I ikke regne med mig som følgesvend.

Michael Kongstad Nielsen

John Fredsted, din kommentar lægger sig op ad Falstofts bekymrig for, at demokratiet bliver overtaget af en stærk mand, der "skærer igennem".

Heinrich R. Jørgensen

Niels-Holger Nielsen:
"Den private ejendomsret og klassesamfundene gjorde jorden flad, mens menneskets udbytning af mennesket blev tilsvarende knæsat. "

Det er sandsynligvis korrekt. I hvilket omfang det lykkedes de præsteskabelige bedragere at narre almuen til at tro på det sludder de docerede, er vanskeligt at vurdere. Men doceret i overtro, blev der.

@Michael Kongstad Nielsen: "... din kommentar lægger sig op ad Falstofts bekymrig for, at demokratiet bliver overtaget af en stærk mand, der "skærer igennem"."

Når jeg skriver, at jeg ønsker, at nogen skal slå i bordet, så behøver det jo ikke være i betydningen en enkelt person i forhold til et helt samfund (herunder demokratiet); nej, så kan det for eksempel være bare en chefredaktør for en avis (og det var jo faktisk i den ånd, at min kommentar er skrevet).

Jeg er her et par dage senere kommet en smule i tvivl om, om min reaktion på kronikken nu også var helt rimelig. For Knud Vilby foreslår jo trods alt, at Information mere kritisk, end hvad den nu gør, skal holde de to sider af klimadebatten op mod hinanden, og ikke bare lade dem stå side om side i avisen, hvilket skaber håb for, at den klimabenægtende side af debatten vil få vanskeligere vilkår.

Men jeg er bange for, at øvelsen trods alt vil være nytteløs, for (på linje med det, jeg tidligere skrev): hvis folk ikke kan finde ud af op og ned i klimadebatten uden alle disse ord, så kan de sikkert heller ikke med, for så svært er det grundlæggende problem altså heller ikke; i mine øjne handler det jo ikke om, at folk ikke kan forstå det rent intellektuelt, men om at de simpelthen ikke vil have det med at gøre, fordi det er ubelejligt for deres muligheder for at føre alle deres projekter ud i livet.

@John Fredsted: Klimabenægtere og andre plattenslagere skal behandles med den mangel på respekt som de fortjener. Det tjener ikke noget formål at spilde spalteplads på bevidste fordrejninger og løgne. Kritisk journalistik drejer sig ikke om at 'lade begge side komme til orde'.Man stiller sig jo heller ikke til rådighed for holocautbenægtere.
Kritisk jounalistik drejer sig om respekt for fakta og skepsis over for 'meninger'. Klimaproblemerne er reelle og alvorlige - det vil man vel ikke benægte i denne avis? Men løsningerne på de udfordringer vi bliver stillet overfor giver ikke sig selv og bør kigges kritisk efter i sømmene. Det er der at en ktittiske journalistik giver mening

@Ole Falstoft: Så ville avisen vel også være nødt til at undlade at stille plads til rådighed i disse spalter til klimabenægterne, hvordan det så end praktisk skulle administreres. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det ville være et problem for mig, men jeg er ret sikker på, at der vil blive råbt op om brud på ytringsfriheden.

randi christiansen

Sådan, væk med krølfedtet og ind til benet - hvordan skal fællesskabets ressourceadministration tilbageerobres fra de finansielle usurpatorer ? Miljø-og socioøkonomisk bæredygtighed er svaret. Definér den cirkulære økonomi i praksis og forhindringerne vil stå klart.

Hvordan få de store globale spillere til at samarbejde - som KV skriver > qua indsigt i egeninteresse. Men svineriet er stort, vi har ikke al tid, og mørke kræfter arbejder på højtryk f.eks. med planerne om udvinding af tjæresand i Canada - og i vort eget rigsfællesskab er inuitterne i fuld gang med planer om uranudvinding.

Ref. anden artikel i Inf. har Obama ingen planer om at standse tjæresandsmareridtet i den canadiske baghave, så en indsats for at støbe de kugler > formulere den argumentation, der effektivt kan skyde en så håbløs politik langt, langt ud i glemselens tåger, er presserende.

Det er mørke kræfter af bibelske dimensioner vi er oppe i mod.

randi christiansen

en linje faldt ud - Definér den cirkulære økonomi i praksis og forhindringerne vil stå klart - hvilket er en forudsætning for en hensigtsmæssig tilgang til deres fjernelse.

randi christiansen

Og når nu det i den nye debatflade er mere eller mindre tilfældigt hvilke emner det lykkes at opsnappe, så er overskriften en vigtig faktor. Her fungerer denne vigtige artikels overskrift overhovedet ikke ifht at sætte dens emne på dagsordenen `Grib chancen, Information!´Til hvad ?

randi christiansen

Poul Schou beder om gennemtænkte løsninger. Det er klart, at i den globale virkelighed er alt indbyrdes forbundet, og snuptagsløsninger skal man passe på med - de skal være yderst velforberedte - og gennemtænkte. Men de er der! Punktum! Og vi - folket - vil gerne se maksimal indsats for indførelse af miljø-og socioøkonomisk bæredygtighed. Basta!