Kronik

Historien om afgifterne, der forsvandt

Afgifter på usunde varer giver god mening for samfundsøkonomien og folkesundheden. Alligevel fik fedtafgiften en kort levetid, og den nye sukkerafgift bliver ikke indført som planlagt. Hvad gik der galt? Jo, spinnet om den mytiske grænsehandel var så vellykket, at medierne købte den veltilrettelagte historie
Danskernes forbrug af margarine, smør og olie var faldet med 10-20 procent allerede tre måneder efter fedtafgiften var blevet indført. Reguleringer på fødevareområdet er fornuftigt, mener dagens kronikører.

Danskernes forbrug af margarine, smør og olie var faldet med 10-20 procent allerede tre måneder efter fedtafgiften var blevet indført. Reguleringer på fødevareområdet er fornuftigt, mener dagens kronikører.

Ty Stange

7. januar 2013

Danmark har længe været kendt som landet der var tidligt ude og turde gøre brug af afgiftsinstrumenter i ernæringspolitikken. Måske for tidligt ude viste det sig i løbet af 2012. Fedt og sukkerskatterne kom under hård og konstant beskydning og trak adskillige gange de store overskrifter. Henover efteråret endte det hele med, at fedtafgiften måtte lade livet og den planlagte afgift på sukker blev taget af bordet. Og netop nu burde vi begynde at kunne se de første prissænkninger på en række af de fedtrige fødevarer, der her fra nytår er sluppet for afgift – hvis altså supermarkederne lader afgiftsbesparelsen komme forbrugerne til gode. Spørgsmålene, der rejser sig fra asken, er derfor: Hvorfor gik det så galt for et ernæringspolitisk reguleringsinstrument, der burde have alle odds på sin side? Og er fedt og sukkerafgifter forsvundet for evigt, eller venter de blot på et nyt liv?

I grænsehandlens skygge

Lad os starte med det første. I bagklogskabens skarpe lys kan det synes ligetil at se, hvad der gik galt. En afgiftskonstruktion der ikke var i tilstrækkelig evidensbaseret og en struktur, der påførte branchen tunge administrative byrder, var to af de mest åbenlyse årsager. Men var det alene det, der gjorde udslaget? Næppe. Hvor mange afgiftsstrukturer er ikke i tidens løb blev indført og har overlevet med netop de ovennævnte karakteristika? Efter vores mening en del. Altså måtte det i sidste ende være noget andet, der gjorde udslaget. Det er her en interessant historie tager sin begyndelse – den begynder dog ikke i Danmark, men derimod lige på den anden side af den dansk-tyske grænse.

Det er nemlig i historien om grænsehandlen, at vi finder kuglerne til det tunge skyts, der blev kørt i stilling til den målrettede og imponerende mediekampagne, der endte med at tage livet af afgifterne i 2012. De kugler der endte med at sænke afgifter, der ellers var indført i den bedste mening i håbet om at skabe sundhed, og som faktisk genererede et pænt provenu til den slunkne statskasse. Kugler, der var så effektive, at kun ganske få tilhængere turde stå ved afgifternes side, da de ilde tilredt endelig endte med at udånde henover efteråret.

Derfor må vi forstå den vigtige rolle grænsehandlen spiller – både de facto og som myte. Her er grænsehandlen ikke blot et fænomen, der kan få danskerne op af sofaen og ud i bilen, den er også et fænomen, som debatten viser, der er stærkt nok til at diktere indenrigspolitik og måske tilmed til at få politikere valgt eller væltet.

Grænsehandlens Danmarkskort

Trumfen over dem alle i historien om afgifterne bestod i påstanden om en direkte sammenhæng mellem de eksisterende og planlagte afgifter og den vækst i grænsehandlen, som der netop da begyndte at indløbe foruroligende rapporter om. En særlig vigtig brik i afdækningen af dette var det ’grænsehandlens Danmarkskort,’ somDR præsenterede i sensommeren.Et kort der i al sin enkelhed handler om, at man i den sydligere del af landet har sin transport betalt hjem, hvis man blot køber for 850 kroner, hver gang man kører over grænsen. Det er nærliggende at antage, at en sådan udregning og opmærksomhed nok ikke er med til at gøre handlen mindre. Det er en historie, der taler så direkte til vores indre pengepung, at den automatisk tiltrækker sig vores opmærksomhed. Hvem vil ikke gerne gøre en god handel?Hvad kortet imidlertid ikke fortalte læseren, var de ernæringsmæssige konsekvenser. Her viser en simpel udregning, at blot en enkelt tur over grænsen efter sodavand (som er en af de allermest handlede varer) for netop 850 kroner er nok til at dække et barns maksimalt anbefalede indtag igennem en hel barndom.

De særlige forbrugsmønstre, der knytter sig grænsehandel, er stort set alle med til fremme et forbrug af alle de ting, vi som samfund gerne vil begrænse – øl, alkohol, vin, sodavand, slik, snacks og cigaretter.

Den vellykkede modkampagne

Skatteministeriet forsøgte at berolige medieverdenen med, at grænsehandlen lå forholdsvis stabilt omkring 10 milliarder i både 2011 og 2012, og faktisk er faldet siden 2005, hvor den var over 15 milliarder kroner. De gjorde også opmærksom på, at fedtafgiften blot havde øget grænsehandelen med 100 millioner kroner, samt at den varslede sukkerafgift for 2013 ville gøre det samme. Meget små beløb i forhold til de indtægter og sundhedsmæssige fordele, som afgifterne indbringer. Alligevel fortsatte modkampagnen.

Prikken over i’et kom med en konference om netop grænsehandlen som trussel mod den danske detailsektor, der tilfældigvis blev planlagt til at løbe af stablen i starten af november, netop som finanslovsforhandlingerne var på sit højeste. Dermed var den sidste afgiftsbelagte olie klar til at blive administreret til den døende patient. Et imponerende og spektakulært spin om grænsehandlen, sukker og fedt beseglede således afgifternes skæbne: Under finanslovsforhandlingerne samme og følgende dage røg afgifterne endelig af bordet.

Afgifter, der virker

Vender vi tilbage til det andet spørgsmål – er fedt og sukkerafgifter forsvundet for evigt, eller venter de blot på et nyt liv? – er der meget, der taler til deres fordel og dermed for en tilbagevenden.

Vi har faktisk god evidens for, at veltilrettelagte afgifter virker. Vi har evidens for, at sådanne afgifter på usunde fødevarer har en tendens til at flytte forbruget i en retning, der er sundhedsmæssigt fordelagtig for dem, der har mest brug for det. En undersøgelse viste tilmed, at fedtafgiften havde effekt allerede tre måneder inde i sin levetid, hvor danskernes forbrug af margarine, smør og olie var faldet med 10-20 procent. Dertil er vi danskere europamestre, når det kommer til vores villighed til at acceptere fødevareafgifter. Og som det eneste i vores ernæringspolitiske værktøjskasse er de faktisk i stand til påvirke forbruget samtidig med, at det tjener penge hjem til staten. Burde vi egentlig ikke tillade os at være stolte over denne befolkningens villighed til afgifter?

I resten af verden bliver der ganske ofte kastet lange blikke efter Danmark fordi vi har turdet bringe et sensitivt instrument som afgifter i spil som aktivt middel i ernæringspolitikken. Og hvad med industrien? Hvorfor skulle danske fødevareproducenter ikke kunne bruge netop den skrappe regulering på hjemmemarkedet, som før eller siden vil komme på det europæiske marked, som konkurrencefordel?

Vigtigst af alt er dog, at med et hastigt voksende antal af ernæringsrelaterede lidelser, er der brug for en effektiv forebyggelsesindsats. Og ideen om Danmark som et videnssamfund giver jo absolut meget mere mening, hvis ernæringspolitikken faktisk baseres på viden frem for spin. Især fordi forkerte politiske valg har menneskelige konsekvenser, som samtidig bringer os endnu et skridt nærmere et behandlingssystem, der truer med at bryde sammen under vægten af de livstilsrelaterede sygdomme og lidelser. Derfor er der brug for strukturel forebyggelse, der både gør noget ved udbud og efterspørgsel af fødevarerne i vores omgivelser. Afgiftsinstrumentet er ikke det eneste, men dog et helt basalt og nødvendigt skridt i denne retning. Om end fedtafgiftens virkelige akilleshæl nok var den naive måde, hvorpå den blev implementeret i prissystemet, faldt den desværre på et andet grundlag. Vi kan derfor kun håbe på, at næste gang det bliver bragt i spil på fødevareområdet, forhåbentligt vil blive planlagt, diskuteret og implementeret på en langt grundigere og evidensbaseret måde.

 

Bent Egberg Mikkelsen er professor og forsknings-koordinator på Aalborg Universitet. Pelle Guldborg Hansen er adfærdsforsker på RUC og SDU samt direktør for Initiativet for videnskab, samfund og politik (ISSP)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lotte Evron
Lotte Evron anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Hvis man vil have folk til at ophøre med at drikke sodavand - og det synes jeg ikke er en dårlig idé - må man forbyde det.
Al denne legen katten efter musen er et uværdigt forhold mellem politikere og befolkning, der går ud på at manipulere, hvor man burde tale lige ud af posen.

Hvorfor ikke sænke afgifterne (f.eks. moms) på de sunde madvarer i stedet for at hæve dem på de usunde? Det ville have gået glat igennem uden al den snak om grænsehandel.

(...og ja, jeg ved godt at venstrefløjen ikke forstår konceptet i at sænke skatter og afgifter...)

Soren Andersen

"Danmark har længe været kendt som landet der var tidligt ude og turde gøre brug af afgiftsinstrumenter i ernæringspolitikken"

Næppe, men Danmark er derimod kendt for at bruge enhver historie, sand eller usand, som argument for at kræve flere skatter ind

Her et resume af "Fødevareøkonomisk Institut" egen undersøgelse af priselasticiteter

"Selv hos gruppen med ”sukker, slik og is”, som vel med retfærdighed kan betegnes som den mindst basale af de nævnte fødevaregrupper, er efterspørgslen kun meget lidt elastisk"

Dvs. højere afgifter => stort set uændret forbrug, men højere skatteindtægter

Bjarne Falk Rangård

Nu var fedtafgiften jo ikke venstrefløjems projekt, men Lars Køkke Rasmussen der brugte den i forbindelse med at
"regningen er betalt"
Da det kom til stykket var han til at rykke i modsætning overfor de arbejdsløse der ikke får ændret på reglerne for understøttelse selv om forudsætningerne for denne skærpelse er forsvundet op i den blå luft.
Tankevækkende.
Ja men så sænk da afgifterne på de sunde fødevarer, specielt de egentlige basisvarer.
Og se på konkurrencen mellem de store supermarkedskæder. Der er nok at tage fat på for alle politikere uanset hvilken fløj de befinder sig på hvis ikke vores sundhed skal krakelere.

Bjarne Sinkjær

I håb om at Bent Mikkelsen og Pelle Hansen følger med i debatten: Hvad mener I i stedet om at gøre portionerne mindre; f.eks. kun tillade 0,25 og 1 l flasker til læskedrikke? Da Coca-Cola & Co. indførte de større flasker gjorde de mirakler for omsætningen - men næppe for folkesundheden. I Min barndom i halvfjerdserne 'nøjedes' vi med mindre flasker, dvs. mindre portioner. Måske det ville have en effekt, uden at medføre så meget bureaukrati?

Det er jo en balancegang.

Jeg går meget ind for adfærdsregulerende tiltag, men så må man jo have hele billedet med og også tage folks grænseadfærd og frem for alt den sorte handel med.

Det sidste skal man være forsigtig med at konsolidere yderligere. Derfor må man tage hensyn til det.

Jeg bor I Sverige hvor momsen på smør, slik, chokolade og sodavend er 12.5%. Sodavand koster oftest under 10SEK/l for mærkevarer og slik under 70SEK/kg. Jeg har ikke indtryk af at Svenskerne konsumerer meget mere end Danskere af den grund.

Derfor må der være andre faktorer at spille på.

I Danmark (og Sverige) er det åbenbart en folkesport at grænsehandle. Uanset prisen. Hvis man kunne vende den tendens, ville man hurtigt få et momsproveny, der kunne bruges til sundhedstiltag.

At se så enøjet på det som her i artiklen genererer ikke løsninger, der fungerer i det virklige liv.

Lasse Damgaard

- Der skal bare billeder af dødningehovder og andet klamt billedmaterialle på de usunde fødevare
Man kan på cigeretter - så kan man også på matadormix og smør.

Det skader dit helbred og koster samfundet kassen at du æder fedt og sukker i megamængder.
- Eller dit overforbrug af usunde fødevare at asocialt fordi du overbelaster et i forvejen presset sundhedsvæsen...
- Man kan hænge fokl ud når de har en uønsket samfundsadfærd.
Socialebedrager og kontanthjælpsmodtagere, samt skatteundragere.

Når det kommer til bekæmpelse af usund levevis med mega indtag af usunde fødevare skal der bare tages stok i brug....

Toke Ernstsen

Jeg vælger fortsat at tro på det politiske livs gode vilje og hensigter i forhold til de såkaldte adfærdsregulerende afgifter. Omend mange af dem forekommer mere naive, end respekten for dem kan bære.

Problemet er nemlig ofte, at de enten ikke virker i forhold til hensigten eller ligefrem virker uhensigtsmæssigt.

Men sådan er det jo med det meget af det, der går under fællesbetegnelsen politik. De sidste 50 års økonomiske politik taler vel for sig selv i den optik.

Adfærdsregulerende afgifter bør anvendes - hvis de overhovedet skal anvendes - med knivskarp erkendelse af den grænse, der går mellem retsstatens beføjelser og begrænsninger. En grænse, der desværre alt for ofte overskrides i den gode hensigts navn, og bliver til et angreb på individets privatsfære i stedet.

En overskridelse af den grænse støder flertallets retsbevidsthed. Men hvad værre er, så er langtidsvirkningen af mere og mere adfærdsregulering, at vi resignerer. Vi accepterer stiltiende flere og flere angreb på vores privatsfære fra retsstatens side. I dag slipper det politiske liv således af sted med tiltag, som ville have mødt indædt modstand for blot en enkelt generation siden.

Nogle vil måske mene, det er udvikling. Jeg mener, det er afvikling af indviddets privatsfære og retsstilling i samfundet. Og at der - både i vores egen bevidsthed, men også fra mediernes side - bør sættes større fokus på området, på grænsen mellem retsstatens beføjelser og begrænsninger. Ikke kun i forhold til Grundloven, men også etisk og ud fra 'almindelige anstændighed' - evt. med henblik på en opdatering af Grundloven.

Og?

Problemet med bl.a. fedtafgiften var denne:
det var vist alt fedt, der blev pålagt en afgift, og ikke kun animalsk fedt? Problemet var jo så også, at den nyeste forskning viser, at fedt faktisk ikke er så usundt som vi gik rundt og troede i 1990erne. Det er kombinationen af den usunde fedt i samarbejde med andre fedt-typer...

Smør er faktisk sundt, vil jeg mene, ikke tandsmør, men smør generelt. Margarine har faktisk vist sig at være direkte skadelig for især folks tarme, da margarine som bekendt er fremstillet ved at man varmer olier op indtil de harsker....

Olie, bl.a. oliven og rapsolie er sådan set sundt; de består jo af fleurmættede fedtsyrer, og nogle af dem indeholder de gode Omega 3-fedtsyrer, dem som vi har brug for rigtig mange af. Hvad vi ikke har brug for er det der hedder hurtige kulhydrater, som i hvidt brød, kager, hvide ris, kartoffelchips mv.

Og så var mælkefedt jo også lige undtaget; det betød, at f.eks. youghurt som Danone gik fri af pris-stigninger,
selvom der i Danone både er fedt og sukker en masse.

Sukkerafgiften var også lavet på en sådan måde som var totalt vanvittig, bl.a. var - og er - morgenmadsprodukter som Kellogs, Choco Pops og Guldkorn fyldt med sukker bl.a. dette her:

Et lille link:

http://www.fitness-guide.dk/test-meget-morgenmad-er-fyldt-med-sukker/

Og så skulle afgiften betales af hele varens vægt, ikke af den mængde sukker, der var tilsat. F.eks. betød det at et glas rødbeder ville stige uforholdsmæssigt meget, mens et glas appelsinmarmelade ville stige forholdsmæssigt lidt. (set i forhold til den tilsatte mængde sukker).

Fedt og sukkerafgifterne var skruet forkert sammen, mener jeg. Og det så ud som samtlige embedsmænd i det her land var ude efter de små produktionssteder i det der hedder Udkantsdanmark, f.eks. ligger det i Thy-Mors området en fabrik som laver rødbeder og rødkål, og asier, på glas. Og disse produkter/varer ville stige uforholdsmæssigt meget - og ville medføre, at sådanne små fabrikker ville lukke. Mens internationale koncerne som f.eks. dem der står bag Kellog's mv. ikke ville mærke noget som helst - eller meget lidt - til de her prisstigninger. Derfor blev sukker og fedtafgiften trukket tilbage. Og chokolade kan faktisk nogengange være sundt, især mørk chokolade.

Og et glas marmelade eller et glas rødbeder koster altså lige meget om man er på kontanthjælp eller tjener 50.000 kr. efter skat pr. måned. Derfor er det ofte sådan at afgifter vender den tunge ende nedad.

Ift. f.eks. cola så ja, så koster en ½ liter cola 30 kr. i dag, men en 1½ liter cola fra Harboie koster 12 kr. Og ja, en pose Matador Mix (200 gram) koster 30 kr. men pose budget slik af mærket X-tra koster 20 kr. Dette bare for at sige, at markedet selv finder en vej til at fremstille billigere produkter end mærkevarerne f.eks.

I det sydlige Jylland (dvs. fra Kolding-Fredericia-Vejle) området har folk altid kørt til Tyskland efter billige varer, herunder øl, sodavand, chokolade, især til fester. I gamle dage ( i 1970erne) kørte min familie også til Tyskland og hentede varer man ikke kunne få i Danmark, f.eks. Nutella mv. [Lyle's Golden Sirup fra England kunne man heller ikke få herhjemme i 1970erne...]

Hvilken skrap regulering taler vi om som et konkurrence-parameter i verden? Og hvor ved I fra at de danske afgifter kommer i resten af verden?

Fed velskrevet artikel.
Vi er simpelthen nødt til at hjælpe befolkningen på rette vej med adfærdsregulering, ellers slår den skrupelløse del af industrien i værste fald raske mennesker ihjel med sundhedsskadelig mad og drikke.

Henvisninger privatsfæren og Grundloven er fin, men jeg priser mig lykkelig for at det er begrænsninger for røg i det offentlige rum. Hurra for at Grundloven og retssamfundet beskytter min rettighed for at færdes i det offentlige rum uden at skulles udsættes for sundhedsfare.

Vi ved at fedtafgiften skaber mere sundhed i befolkningen. Lad os få fedtafgiften tilbage og ikke kun være en privatsag for dem, der i forvejen er gode til at passe på deres krop og sind. Hvorfor ikke gøre det gode (og sunde), når det nu er muligt?

Fedtafgiften var af natur en idiotisk indretning som udelukkende havde til formål at kradse penge ind. Der er ingen der ved en hujende fis om hvorvidt diverse fedtstoffer er skadelige, gode, uundværlige eller bare giver mere smag til maden (undtagen dem med visse trandfedtsyrer som vel egentligt burde forbydes fuldstændigt).

Det var det samme som med multimediaafgiften. Den blev erklæret en success da der blev krævet de forventede 400 mio ind, men at den så havde nedlagt et sted mellem 50.000 og 100.000 hjemmearbejdspladser samt fjernet beskatningsgrundlaget for væsentligt flere penge, blev forbigået i tavshed.

@Lotte Evron

Hvorfor har du dette fantastiske behov for at bestemme hvordan andre mennesker skal leve deres liv. Hvis de vil have en BMI på 50+ så lad dem dog det. Hvis de andre har et fanatisk ønske om at krepere som 35 årig af blodpropper så lad dem dog om det. HVad kommer det dog dig ved?

Åha...Den "mytiske" grænsehandel? Nu ved jeg ikke, om d'herrer Mikkelsen og Hansen på noget tidspunkt har været i nærheden grænsehandlen i praksis. Jeg har min tvivl, faktisk. At kalde grænsehandlen "mytisk" er simpelthen helt ude i tovene. Grænsehandlen findes i høj grad, og er man i tvivl om f.eks. fedtafgiftens effekt på den, så er det sådan set bare, at smutte ned til Pöetsch, Duborg og hvad de nu hedder og kigge i indkøbsvogne. Før fedtafgiften var det virkelig sjældent at se så meget som én pakke smør i en indkøbsvogn. Efter fedtafgiften var det nærmest et særsyn at se en indkøbsvogn uden 3-4-5 pakker Kærgaarden.

I det hele taget er der kommet flere fødevarer i grænsehandlen og for hver gang afgifterne stiger herhjemme, bliver det mere og mere attraktivt at lægge pengene syd for grænsen. Den er ikke længere end det.

Man kan så have nogle moralske årsager til at lægge alle sine indkøb i Danmark, men for os fattigrøve i udkantsdanmark, er der nok en tendens til at vælge mad på bordet frem for moral. Det kaldes "husholdningsøkonomi" med et fint ord.

Thorbjørn Thiesen

Erhvervslivet har så travlt med at postulere om afgifternes indflydelse på grænsehandlen.
Det er min oplevelse at de danske supermarkeder skal have konkurrence så avancerne bliver reduceret, for fedt og andre afgifter ændre ikke ved det faktum at Danmark er det dyreste land at leve i.
Intelligente afgifter var måske løsningen. Momsen udregnet efter hvor stor CO belastning der har været fra producent til forbruger. En måde og der er mange andre.

Alan Strandbygaard

Nej, der var intet i Fedtafgiften der var ment til at øge folkesundheden. Intet.

Det var en ny skat, der skulle give indtægter til statskassen.

Havde det været alvorligt ment ville man have brugt pengene til at sænke momsen på sunde varer tilsvarende.

Lars Hareskov

Artiklen tager udgangspunkt i det spin som angiveligt har påvirket beslutningen om afgifterne. Men afgifterne har alene til formål at skrabe penge ind til statskassen.
De sundhedsmæssige aspekter i at lægge afgifter på forskellige fødevarer er tvivlsomme fordi effekten er begrænset. Se øvrige kommentarer om elasticiteten. Fedt er livsnødvendigt, vore hjerner består af fedt, alle vore nervetråde er isoleret med fedt og vort hormonsystem kræver fedt for at kunne fungere. Der findes ingen dokumentation for at fedt skulle være skadeligt.
Hvidt sukker og hvidt mel er derimod gift for kroppen. Begge dele er unaturlige fødemidler og indeholder kulhydrater som i kroppen ”pakkes ind” i insulin og opbevares til senere brug i musklerne. Hvis det ikke bliver brugt danner det fedtdepoter. Derfor ser vi en voldsom stigning i antallet af sukkersyge samt i antallet af overvægtige.

Gert Villadsen

Man kan også forestille sig, at der folks eget frie valg, om de vil leve af cerutter og whisky sjusser, uden at sundheds ypperstepræsterne skal blande sig --- sådan teoretisk set i hvert tilfælde :o)

Flemming Andersen

Problemet er at hele skatte systemet i dette land er forskruet, knokkel og overspændt.
Desuden bruger man værktøjer forkert fodi man er bange for vælgerne, på den ene side og bange for vælgernes manglende indsigt på den anden side.

Afgifter skal være adfærdsregulerende og ikke primært en indtægtskilde-

Vi har fået et spin af afgifter på stort set alle varegrupper, så der dels ingen adfærdsregulering er i afgifterne tilbage og dels en forhøj penge udpumpning man forsøger at suge op på denne måde til statens indtægter, fordi man ikke tør opkræve det i skat eller undlade at pumpe pengene ud.

Desuden hæmmes det adfærdsregulerende incitament ødelagt af de manglende landegrænser.

Tilbage er så ønsket om indtægter til staten hvor MOMSEn i dag er staten største indtægtskilde, hvilket jo er helt galt i sig selv.

For det første er en omsætningsafgift et brud med myten og opgivelse af myten om de bredeste skuldre bærer det tungeste læs og dermed et illusionen om et rimeligt solidarisk skattesystem.

D.V.S. at statens største indtægtskilde allerede nu kommer fra en flad skat, hvor alle betaler det samme i skat af deres forbrug, hvilket aldrig har været hensigten med et skattesystem med indbygget fordelingsnøgle.
Det samme kan siges om hele ukrudtsmarken af afgifter, som kun sinker enhver aktivitet unødigt i landet og dermed er en hån overfor de ledige der kunne være i job, hvis landet gad sanere sit skattesystem, så det blev hensigtsmæssigt og effektivt.

I virkeligheder er der kun et sted hvor et skatte provenu kan hentes og det er der hvor en merværdi bliver frembragt.

Men fordi man ikke har tillid til befolkningens dømmekraft tør man ikke indføre et så simpelt system

Resten er omfordelings og adfærdsregulerende politik, hvilket man så grundigt har ødelagt fordi man ikke kan tåle at se nogen udvikling staten ikke har kontrol med eller del i.

At undervurdere grænsehandelen, og at kalde den 'mytisk', er dog noget af det tåbeligste.

Dem der aldrig har været i Harrislee eller Süderlügum, aner ikke hvad de taler om. Det er et syn for guder. Politikerne må erkende, at grænsen ( hø, hø!) er nået for, hvad de kan knalde på af afgifter på fødevarer. Selv under et latterligt let-gennemskueligt påfund som at de kerer sig om folkesundheden. Come on!