Klumme

Jobmarkedet ændrer sig bestandigt

Opfind en storgrinende appelsin eller gør grin med en telefonsvarer; smæk det hele op på YouTube og voila: Karrieren er hjemme. Om det er held eller forstand er ikke til at blive klog på
Debat
28. januar 2013

Hvad vil du være, når du bliver stor?« spørger jeg min syvårige. Mest for sjov, men også fordi jeg er nysgerrig. Mine fire børn lever på mange måder på andre planeter, end jeg gør, og de overrasker mig dagligt med indsigt ikke bare i emner, jeg ved, at de ved mere om (musik, film, videospil) men også ved at have andre indgangsvinkler til ting, jeg ellers tror jeg ved en del om – f.eks. nye sociale medier, fransk og engelsk litteratur.

Mine ældste børn ved godt, hvad de vil lave senere i livet. Min mindste har aldrig udtalt sig, og det kan man næppe fortænke ham i. Men moderen er nysgerrig. »Jeg skal være YouTuber,« erklærer han med fast røst.

»YouTuber« svarer jeg overbærende, »Du mener YouTube. Der, hvor vi finder videoer online. Det er ikke et arbejde.« Han ser tilbage, langt mere overbærende, og ryster på hovedet: »Not YouTube, You-Tuber,« gentager han langsomt på engelsk, thi han taler ikke dansk til mig, selv om jeg altid fortæller ham, at det ellers er hans modersmål. Hans storesøster kommer ham til hjælp. »YouTubers er dem, der lever af at lave stuff på YouTube,« forklarer hun pædagogisk. »Stuff,« siger jeg skeptisk. »Hvad mener du? Hvem betaler?«

Det viser sig til min undren, at der findes unge, der lever af YouTube. Hvis publikum er stort nok, betaler YouTube dem penge for at trække brugere til. Mange penge. Som eksempel kan nævnes en ung mand, som alle mine fire unger følger, Toby ’Tobuscus’ Turner (født 1985). Ham har de fulgt i en del år, men deres naive mor havde aldrig tænkt, at der var penge indblandet, da det – som det vil være Informations bedagede læserskare bekendt – er gratis at benytte sig af YouTube.

Googler man Toby Turner, fremgår det, at han er en såkaldt »YouTube comedian, vlogger og gamer« (service til læsere over 50: En vlog er en videoblog). Toby har fire egne kanaler på YouTube og en bagatel af seks millioner abonnenter. Det kunne en hel del medier, f.eks. etablerede aviser, jo godt være misundelige over. Især da der kun er én ansat, der ikke laver andet end underlige ting. Jeg fatter ikke, hvorfor han er en global YouTube celebrity. Jeg spørger igen et barn, min 10-årige, der viser mig en video, hvor Tobuscus laver en voice-over til traileren til Hobbitten. Fire millioner har set med. Den er bare ikke sjov (synes jeg). Han viser mig en anden, hvor Tobuscus brokker sig over fænomenet ’voicemails’ – den er lidt sjovere: »Press Five! Who presses five?« udbryder han arrigt og spørger retorisk: »Hvorfor helvede kan man ikke bare efterlade en besked.« 430.000 har klikket. På hans gamingkanal kan man se videoer, hvor Toby spiller videospil som Minecraft, Assasin’s Creed, Happy Wheels m.fl. Min syvårige kan se med i timevis.

Tobys allerførste video var en, hvor han knipsede virkelig hurtigt med fingrene i 36 sekunder. 36.400 mennesker så med og klikkede karrieren i gang. Spørg mig ikke hvorfor. Men måske sidder der horder af universitetsstuderende på alverdens institutter og forsøger at dekonstruere herlighederne med henblik på at få dem til at sige noget om samfund, ungdomskultur og netmedier?

For to år siden flyttede Toby – selvfølgelig – til Hollywood, hvor han dels har været med i en horrorfilm og dels bidrager til Cartoon Networks kulthit Annoying Orange, som mine børn også har været fans af i årevis – lang tid før den megairriterende, skratgrinende appelsin og dens frugtvenner blev et kommercielt, globalt hit. Tobys hovedkanal, ’Tobuscus’ ligger på 17.-pladsen på listen over mest sete kanaler på YouTube.

Jeg gætter på – men det er kun et gæt og jeg lader mig altid gerne belære om noget andet i debatterne inde på information.dk – at det er et mindretal af de betalende abonnenter på nærværende avis, der vidste at man kan få job som YouTuber.

Men nu ved De det, kære læser. Det er bare om at gå i gang. Hvem siger, at den amerikanske ungdom skal have monopol på den slags. Hvis en talende appelsin, der skriger hysterisk, kan blive et multimillion dollar hit på Cartoon Network, hvorfor så ikke en masturberende dansk førtidspensionist, der fortæller historier fra Udkantsdanmark? Eller en husfar med interesse for terrarier og doughnuts? Kun fantasien sætter grænsen. Grav hvor du står!

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent i Washington DC og blogger på USAnu.dk

Klummen i morgen: Marie Bruvik Heinskou

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her