Kronik

Klimakampen skal vindes på håb

Dommedagsprofetier om klimaet virker ikke stærkt nok som politisk motivation, uanset hvor realistiske de er. Vi er nødt til at kunne tro på alternativet og vejen dertil, og begge dele skal forekomme mindst lige så indbydende, som det liv vi lever i dag
De fleste er klar over, hvad vores forbrug betyder for klimaet, men har samtidig svært ved at lave om på forbrugsvanerne, skriver dagens kronikør. Billede fra Bangladeshs kyst, som i maj 2009 blev ramt af cyklonen ’Aila’, der ødelagde ca. to mio. menneskers hjem.

De fleste er klar over, hvad vores forbrug betyder for klimaet, men har samtidig svært ved at lave om på forbrugsvanerne, skriver dagens kronikør. Billede fra Bangladeshs kyst, som i maj 2009 blev ramt af cyklonen ’Aila’, der ødelagde ca. to mio. menneskers hjem.

Jakob Dall

4. januar 2013

Den 11. december medvirkede jeg i Clements Kjersgaards talkshow, hvor temaet var det skrantende klima. Undervejs spørger Clement mig, hvorfor jeg ikke bare vil sige det, som det er: Folk bliver nødt til at skrue markant ned for deres forbrug, hvis vi skal have nogen som helst chance for at redde kloden. Blottet i øjeblikket svarer jeg ærligt: For det første tror jeg ikke, at jeg kan overbevise folk om, at det er den rigtige vej at gå. For det andet tror jeg faktisk, der er en anden vej. Begge udsagn er faldet mange gode mennesker for brystet. Både klimabevægelses Thomas Meinert Larsen og miljøets grand old man Ejvind Larsen har kredset om det tilsyneladende paradoks, at den ansvarlige minister for klimaet ikke tør konfrontere vælgerne med virkeligheden, men i stedet taler dem efter munden. Det lugter af populisme, og det er aldrig rart. Derfor vil jeg gerne uddybe min argumentation og forklare, hvorfor jeg tror, min vej er den eneste vej, hvis vi skal have en chance for at håndtere den aktuelle klimakrise.

Middelklassen firedobles

Mit grundlæggende rationale er enkelt: Hvis man ønsker at lave en fundamental grøn omstilling af hele samfundet, kan det kun ske med befolkningen, ikke imod. Og det kan kun lade sig gøre at få befolkningen med, hvis det samfund, der venter på den anden side, er mere attraktivt end det nuværende.

Lad mig forsøge at begrunde dette rationale. Menneskeheden har nu i 40 år været pinligt bevidst om den omfattende ressourcekrise, som følger med det dramatisk stigende antal mennesker på kloden og vores støt stigende forbrug. Det accelererende ressourceforbrug har allerede haft effekter på en lang række områder, herunder de ødelæggende klimaforandringer, hastige fald i biodiversiteten, mangel på vand og fødevarer, stigende priser på råvarer og så videre og så videre. Men alle disse ulykker udspringer basalt set af samme udfordring: Det menneskelige forbrug har været – og er – alt andet end bæredygtigt, både miljømæssigt, økonomisk og socialt.

Historisk har det ødelæggende forbrug fundet sted blandt forholdsvis få mennesker i vores del af verden, og det har ført til stor økonomisk ulighed og social ustabilitet. I de sidste tre årtier har én milliard mennesker fra nye dele af verden sluttet sig til vores vestlige middelklasse og har dermed fordoblet problemet. De næste tyve år vil tre milliarder flere følge efter.

Alle ønsker det samme

Alt dette ved vi, og har vi diskuteret. Løbende har forstandige mennesker forsøgt at opremse de stadig mere uhyggelige perspektiver i vores uforstandige rovdrift på naturen. Forgæves har de forsøgt at mane til politisk besindighed, efterlyst nye økonomiske doktriner og hurtige ændringer i forbrugsmønstret hos almindelige borgere. Men deres argumenter er i det store og hele faldet på stenet grund, sandsynligvis af den enkle årsag at fordelene ved den økonomiske vækst i samme periode har forekommet den langt overvejende del af både politikere og vælgerne i alle lande mere attraktiv, end omkostningerne har syntes skræmmende. Man kan mene, at dette er udtryk for menneskelig tåbelighed. Man kan også mene, at den materielle overflod er ved at gå amok i vores del af verden, og at grådigheden er uskøn og åndløs. Men man kan ikke komme uden om, at vi alle har øget vores levefod markant og i al væsentligt er glade for den forbedring, det har givet i vores liv. Og det ville være naivt at tro, at resten af verden vil prioritere anderledes, end vi har gjort – bortset fra at det vil være urimeligt at kræve det.

Den daglige skizofreni

Min pointe er ikke, at 1970’ernes og 1980’ernes miljøbevægelser har levet forgæves. Der er meget miljøbevægelsen bør tilskrives æren for. Men samlet set må miljøbevægelsens resultater alligevel betegnes som nedslående i forhold til problemernes størrelse. Vores forbrug er hverken blevet mindre eller mere bæredygtigt. Tværtimod. Derfor lever de fleste af os i en form for daglig skizofreni, hvor vi på den ene side er klar over ulykkernes omfang og ønsker at gøre noget ved dem, og på den anden side har svært ved at lave om på vores basale forbrug og droppe de ting, der virkelig ville batte noget: Bilen, kødet, flyrejserne med videre. Dertil kommer en nagende tvivl om effekten af at handle individuelt som forbruger. De fleste af os har en fornemmelse af – helt korrekt – at kun større systemiske forandringer gør en forskel. Endelig er der også mange stærke kræfter, der slet ikke har nogen interesse i en grøn omstilling og derfor modarbejder den systematisk.

At overvinde alle disse forhold har vist sig at kræve mere end bare bevidstheden om, at vi burde gøre det. Eller sagt uden omsvøb: Dommedagsprofetier virker ikke stærkt nok som politisk motivation, uanset hvor realistiske de er. Mareridtet er ikke nok til at skræmme os til en anden politik eller adfærd. Vi skal kunne tro på alternativet og vejen dertil, og begge dele skal forekomme mindst lige så indbydende, som det liv, vi lever i dag. Gerne mere. Derfor er den primære opgave ikke at fortælle os selv og hinanden, hvad vi ikke må. Opgaven er at beskrive, hvad vi rent faktisk kan udrette sammen og gøre det så overbevisende, at forandringen synes logisk og uimodståelig.

Kun håb kan skabe forandring

Dette er i mine øjne en langt større politisk opgave end blot at tordne mod den almindelige danskers forbrug. Men det er rent faktisk muligt. Hvis vi tager energiområdet, er det på ti år lykkedes at få vendt hele energisektoren og erhvervslivet fra at være inderligt imod den grønne omstilling til i dag at støtte helhjertet op om både energieffektivitet og vedvarende energi og hjælpe med til at udvikle de mange teknologier og praksisser, der gør det muligt at gøre dansk el- og varmeproduktion fossilfri på godt 20 år. Det er præcis den type forandringer i det tempo, som vi har brug for.

Om få uger offentliggør regeringen sin nye klimaplan. Her er det ambitionen at starte samme udvikling inden for transport og landbrug. Alt imens resten af verden med stigende interesse følger det danske eksempel. Ikke fordi vi kritiserer deres levevis, men fordi vores pludselig synes at være den mest attraktive.

Alt sammen er brikker til den mosaik af et nyt samfund, som vi er ved at skabe, og som langt den største del af danskerne forhåbentlig vil kunne se sig selv som en del af. Jeg har haft det kæmpe privilegium at arbejde i klimaets tjeneste i tyve år, både som ngo’er, som MF’er, som grøn tænketanksformand og nu som minister. Jeg er blevet overbevist om, at hverken viden eller frygt i sig selv kan vinde klimakampen på den korte tid, vi har til rådighed. Det kan kun håbet og drømmene. Det er her forandringskraften ligger. Jeg tror ikke på enkelte teknologiske fix eller helt smertefri forandringer. Men jeg tror på, at vi kan udvikle politiske scenarier, der er så attraktive og håndterlige, at de fleste danskere vil være med til at accelerere forandringen. I bedste fald vil dette danske eksempel også kunne inspirere andre lande, som vi reelt kun har mulighed for at påvirke gennem det gode eksempel.

Nogle vil kalde det naivt. Jeg kalder det realistisk at forfølge det eneste spor, der har vist en reel effekt. Nogle vil kalde det pragmatisk. Jeg kalder det idealistisk at få alle med i visionen. Nogle vil sige, at forandringen ikke stikker dybt nok, hvis ikke folks værdier bliver udfordret og forandret. Jeg vil sige, at min politiske vision aldrig bliver at diktere mennesker, hvordan de skal leve deres liv, men at opstille de rammer, der gør det muligt for folk rent faktisk at indrette deres liv og værdier på en ny måde. Nogle mener min strategi kan føre til handlingslammelse. Men handlingslammet er kun den, der har mistet håbet.

 

Martin Lidegaard (R) er klima-, energi- og bygningsminister

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Politikerne har altid det problem, at deres vælgere (de små pus) ikke tåler sandheden. Derfor er Martin (og andre), åh, så hensyntagende.

Svend Auken, som i sin tid lagde sig tæt op ad sandheden, fik så mange tæsk for det.

Konkluderende vil jeg alligevel sige Martin tak for kronikken. Politik er det muliges kunst, også klimapolitikken.
Så må vi andre sige sandheden, eller skal vi sige sandsynligheden - .

Blottet i øjeblikket svarer jeg ærligt

Et fantastisk udsagn, der fik mig til også, at føle den iskolde blæst fra afgrunden...

Flemming Andersen

En gang imellem får man raget nogle oplysninger til sig, som man knapt tror kan være sande, men som stiller hele den måde vi angriber problemer på og ledes på i et skær af umådelig tåbelighed.

Ved indkøb af et par meningsfulde ekstragaver til mine børn til jul, faldt jeg over regnskovscertifikater.

Jeg har altid været forbandet over denne fældning af regnskov og den værdi af naturrigdomme det medfører.

Informations læsere vil selvfølgelig være bekendt med at forskere anslår at kun 10% af jordens dyrearter og plantearter endnu er opdaget og at næsten alle vore medicinske opdagelser er efterligninger af naturlige forekomster i regnskoven.

Selvfølgeligt er regnskovens påvirkning af klimaet i de regioner de ligger og de tilstødende også kendt og de forandringer fældningen medfører kan jeg huske store teorier om for 30 år siden.

Jeg fik så opgivet den oplysning at fældning af regnskov, afbrænding af den, o.s.v. medvirker til 20% af den CO2 vi mennesker i alt lukker ud!!!

Jeg antog at dette var lidt en reklamefis, men har efterfølgende opsøgt og fået gentaget denne oplysning 4-5 andre steder, hvor det så endda er hævet til 25% af vor CO2 udledning der kan tilbageføres til fældning af regnskov.

Når man så ved at de store problemer man har med at overholde klimaaftaler, hvor udledningen af CO2 skulle reduceres med 20%, så springer kæden helt af for mig i alle fald.

Er det virkelig sandt, det vi troede på allerede for 30 år siden??
Tilsyneladende.

Vi der kunne have købt hele verden, kunne med lethed have købt regnskoven, reddet utallige dyre og plantearter, sænket vort energi svineri en smule, have reduceret CO2 udledningerne kraftig, have skabt ufattelige forskningsmuligheder over en meget længere tidshorisont til gavn for alle, ved en målrettet indsats over for et problem der var erkendt for årtier siden???

Vi ville måske nu have haft grobund for en kvalitativ vækst, som PS taler om, til gavn for syge , raske, fattige og samtidig være en mindre miljøbelastning for resten af verden……….med en smule omtanke??

Hvis det er sandt, så er der virkeligt nogle der har svigtet deres ansvar ved at afspore debatten og vildføre befolkninger og undlade at gøre det job de har ladet sig vælge til.

Jeg ved næsten ikke om jeg håber det er sandt eller falsk??

Flemming Andersen

De radikale er helt uden konkurrence det værste der har ramt det danske demokrati nogensinde.

Og de snakker, og de snakker

John Fredsted

"Og det kan kun lade sig gøre at få befolkningen med, hvis det samfund, der venter på den anden side, er mere attraktivt end det nuværende."

I så fald er vi allerede fortabte.

John Fredsted

Tilføjelse: Det kan kun lade sig gøre, hvis Klokkeblomst kommer forbi og tryller for os. Vores art som ren vuggestue.

Flemming Andersen

John Fredsted

Slet ikke, du skal bare indsætte, "for almindelige mennesker først og fremmest".

Men det modsiges selvfølgeligt en smule af de radikales menneskesyn, det indrømmer jeg.

'Folk bliver nødt til at skrue markant ned for deres forbrug, hvis vi skal have nogen som helst chance for at redde kloden. Blottet i øjeblikket svarer jeg ærligt: For det første tror jeg ikke, at jeg kan overbevise folk om, at det er den rigtige vej at gå. For det andet tror jeg faktisk, der er en anden vej', sagde klimaministeren således. Vi har en anden vej, og det er jo mageløst, forundeligt, håbefuldt? Og man kan jo altid håbe det bedste. Men håbet er retningsløst, hvis ikke der kan vises en vej og håbets helbredende virkning svinder hastigt ind, når man står i vand til halsen. Hov forresten, nu har jeg læst artiklen. Hvad var den anden vej lige for en? Den som håbet skulle knyttes op på? Den forsvandt lige af syne, syntes jeg.

Men jeg tror på, at vi kan udvikle politiske scenarier, der er så attraktive og håndterlige, at de fleste danskere vil være med til at accelerere forandringen.

Hvornår har Martin Lidegaard og den regering han deltager i sagt, udført, eller taget et initativ der har fremkaldt politiske scenarier der er atraktive.
Givet skattelettelser, og opfordret til at vi skal forbruge os ud af krisen.
Ja man troede ikke det kunne blive værre, men forhandlingerne i sorte tårn, viste tro ikke er sandhed.

John Fredsted

I mine øjne er et (åndeligt) voksent menneske kendetegnet ved dets villighed og indforståethed med at påtage sig at lide afsavn - ja, at påtage sig psykisk ubehag/smerte - i perioder i en større sags tjeneste. Hvis Martin Lidegaard derfor har ret i, at befolkningen kun vil være med, "hvis det samfund, der venter på den anden side, er mere attraktivt end det nuværende," så må jeg personligt konkluderer, at befolkningen består af børn - og det vel at mærke af den farlige slags: børn med magt, de såkaldt voksne.

Naturlove kan ikke overvindes ved håb, det burde den nuværende klimasituation være et allerede erkendt eksempel på.

Naturen reagerer da bare helt og holdent naturligt og rationelt overfor menneskehedens handlinger og tilsyneladende vedholdene ønske om en unaturlig klimaforandring.

Naturen, i sin helt naturlige evne til at samarbejde, efterkommer jo bare menneskehedens ønske om, at kunne sejle overalt på jorden.

Hvis menneskeheden ønsker at kloden skal være dækket af 90 - 95% hav, så ingen problemer for naturen at efterkomme menneskets ønske.

Mennesket, med sin baggrund i økonomernes behov for kapital og deres ønsker om vækst, har jo naturligvis tænkt sig om, siden mennesket fortsætter sine handlinger for alene at øge væksten af den blå planets havoverflade.

Nogle økonomer, som oven i købet underviser, mener jo, at det er kapitalens skyld, at vi ikke lever i klippehuler og går klædt i skin.

Al denne radikale bragesnak om at ”vi” – altså publikum – skal opdrages fordi ”vi” er for dumme er ikke til at holde ud – but we are still amused …

I stedet skulle manden se at få fjernet sine polypper og rette skytset de rigtige steder hen, hvor der er noget at hente – nemlig den privatkapitalistiske produktionsmåde, som hver dag også overtræder den velkendte naturlov - Termodynamikkens 2. Hovedsætning, som siger – hvor der handles, der spildes – og med tid kommer rod – fordi omkostningerne ved denne systematiske udbytning af mennesker og natur efterhånden langt overstiger det rationelle og bæredygtige udbytte, publikum forventer – så, minister, skift focus, så kan vi tales ved – men det sker ikke med disse radikale buddinger, der desværre stadig prøver på at sætte sig på debatten med rene skræmmekampagner uden videnskabeligt belæg, naturligvis …

Heinrich R. Jørgensen

Martin Lidegaard:
"Historisk har det ødelæggende forbrug fundet sted blandt forholdsvis få mennesker i vores del af verden, og det har ført til stor økonomisk ulighed og social ustabilitet. I de sidste tre årtier har én milliard mennesker fra nye dele af verden sluttet sig til vores vestlige middelklasse og har dermed fordoblet problemet. De næste tyve år vil tre milliarder flere følge efter."

Glimrende observation.

Det er ganske korrekt, at det der betegnes '(vores) vestlige middelklasse' er er krumtappen bag den mekanisme, der ledes til en accept af personlig og samfundsmæssig uansvarlighed og apati som norm, næsten uanset hvor destruktive og suicidale de indlysende konsekvenser vil blive.

Årsagen til det kollektive vanvid er en klassiker. De fleste kender den af navn, men de færreste har åbenbart svært ved at genkende den i praksis. Det drejer som strategien 'del-og-hersk'. Hvordan? Det er simpelt. Ved at gå fra et traditionelt klassesamfund, hvor enhver tilhørte en bestemt samfundsklasse eller stand med dertilhørende opgaver, ansvar, dyder osv., til at gå til en samfundsorden, der hævdes at være klasseløst. En nydelig tanke, er de fleste rørende enige om.

Hvis intentionerne bag dette sociale eksperiment var denne abrupte ophævelse af stand og skel, og indførelse af et egalitær orden, er det i så fald formodentligt det mest overmodige og uforstandige projekt, der nogensinde har set dagens lys!

Det klasseløse samfund har vist sig at være en illusion. Nye sociale klasser har etableret sig, og denne gang er disse funderet på rigdom, privat ejendomsret og privilegier. Den sociale mobilitet er øget -- med det moderne klassesystem er det op til hver enkelt at knokle og rage til sig uden smålig skelen til det almene vel, for at fastholde sin sociale position, og dermed status, privilegier, adgang til luksis, osv. Statens borgere er hinandens konkurrenter, i et kapløb om egen vinding.

Den såkaldte 'middelklasse' er en økonomisk defineret klasse, som ikke er funderet på et egentligt klassefællesskab, i form af dyder, fælles formål eller lignende. Fællesskabet består i, at alle og enhver er egoistiske, ikke udviser meget samfundssind, og er meget lidt forstående overfor de personer, der tilhører lavere økonomiske 'klasser', og dermed ikke har samme privilegier som man selv har.

Det er skellet mellem den imaginære 'middelklasse', bestående af de personer der har været så heldige at befinde sig på smult vande og måske får serveret drinks i poolen, og de lavere socialgruppe, der får lov til at sejle i deres egen sø, og ikke mindst den monetær-darwiniske overlevelseskamp som er gjort til et fælles vilkår, der er årsagen til den fælles ulykke og misære.

Vores fælles ulykke, blotlagt og ærligt præsenteret.

randi christiansen

Kære Martin Lidegård - Vi har altså ikke tid til at vente på det teknologiske fix, der skal gøre det muligt for de velbjergede at bevare staus quo og for de fortabte at hæve levestandarden. Den eneste mulige vej til bæredygtig miljø-og socioøkonomi er cirkulær økonomi, økologisk økonomi. At viderebringe det budskab til en forholdsvis veloplyst vælgerskare som den danske burde ikke være umuligt.

Men det forudsætter naturligvis, at man fravrister den 0,001% deres uretmæssige besiddelser - med andre ord et opgør med den globale fordelingspolitik. Hvornår hører vi om sådanne tiltag? Du kan ikke få både i pose og sæk - nogen skal slippe slanterne. Skal det fortsat være de fattigste, eller kan du anerkende, at bæredygtig miljøpolitik er uløseligt forbundet med bæredygtig social-og fordelingspolitik ?

jasper bertrand

Og lige en teknisk kommentar: det med den fossilfri elproduktion opnås kun gennem at brænde importerede træpiller af, ikke en løsning de tre milliarder kan bruge til noget. Og en dyr løsning for elbrugerne, der har allerede to gang været brand i lageret.

“Og det kan kun lade sig gøre at få befolkningen med, hvis det samfund, der venter på den anden side, er mere attraktivt end det nuværende.”

Forkert præmis Martin Lidegaard! Præmissen er rettere: Er livet mere attraktivt end intet liv?

Leif Mikkelsen

Jeg tror simpelthen at Martin Lide-gaard skammer sig over at være med i denne regering og søger med denne kronik at undskylde det over for sig selv og klimaet.

Ikke engang en betalingsring kunne man gennemføre, fordi der var bilister der egoistisk brokkede sig over at blive generet. Hvilket jo var meningen;) og derfor var hele denne sag en eneste lang farce og spil for galleriet.

Man havde aldrig tænkt sig så "vidtgående" indgreb over for bilismen. Denne sag viser tydeligt at Lide-gaard beder om forladelse for alt for mange ord og for lidt handling.

Vi kommer ikke til at gøre noget for klimaet uden at regeringer gennemtvinger meget omfattende forandringer af vestlkg levevis, men det handler også om at turde realisere meget omfattende og meget smukke visioner. Se f.eks hvad Butar realiserer.

Det er meget attraktivt, men nok ikke attraktivt for det hellige gedemarked som Lide-gard dyrker så intens i f.eks hans partis skammelige socialpolitik og ved at holde kikkerten for det blinde øje når det f.eks handler om bankers og finanansmarkedets meget skadelige handlinger for mennesker og dyr og natur.

Men jeg synes at Lide-gaard egentligt er et sympatisk menneske og førhen har kommet med fornuftige betragtninger omkring klimaet -før han kom ind i denne rædselsfulde regering.

Jeg forstår godt at han skammer sig og søger bodsforladelse....

Leif Mikkelsen

Forsøget på at give almindelige mennesker skylden er dog ikke så sympatisk, for en mand som har lidt magt.

Desværre er det helt andre magter, der styrer denne verden end Lidegaard og det er jo det som hans kronik handler om .

Dent er en lang undskyldning. Og det er ikke bvehageligt at have "magt" i disse tider og så se at denne magt er underordnet helt andre dystre magter.....

Jeg tror at Lidegaard som det hæderlige menneske han er forsøger at fortælle os dette på sin undskyldende facon og at han egentligt skammer sig.

Blot hans statsminister og chefen for RV havde samme format!!!!

Det var godt nok en "Ultra radikal" udmelding: "forstandige" mennesker mener det samme som mig, uenighed er et udtryk for "tåbeligheder". Sådan er det jo....

Måske er problemet med dommedagsprofetierne først og fremmest, at vi trods utallige overskredne deadlines stadigvæk er her. Ikke at det anfægter en ægte troende, bare se Jehovas vidner, eller det nyligt overståede hysteri angående en gammel maya-kalender.

Hvad angår klimaforskningen har der været en så kolosal forskel på teori og praksis, at det i sig selv burde få "forstandige" mennesker til at klappe hesten lidt. Temperaturen er ikke rigtige steget de sidste 15 år trods hockey stick teorien, i en grad så man ikke længere taler om temperaturstigninger, men "klimaforandringer". Havisen smelter hurtigere en forudset, men havene stiger ikke så kraftigt som forudset, osv.

Så måske er årsagen til den manglende massehysteri at forstandige mennesker allerede har regnet ud at det er langt nemmere at løse de prakltiske problemer når de opstår, som eksempelvis at bygge dæmninger eller flytte nogle mennesker i den takt havene stiger lidt, hvis der da nogensinde sker noget særligt på den front.

Der er jo trods alt ting der arbejder naturligt i den rigtige retning: den tekniske udvikling og de konstant stigende energipriser arbejder jo hen imod et faldende energiforbrug, befolkningstilvæksten stagnerer i takt med velstandsudviklingen, og store dele af verden oplever jo i øjeblikket en kraftig økonomisk fremgang.

Men den slags rationaler imponerer ikke en ægte troende: man kan jo allerede fornemme den let mugne lugt af uvaskede uldsweatre i horisonten..... ;-)

Egentlig har han ret i at alternativet er et spørgsmål om en salgsbar vare- en anden vej.

Problemet er bare, at det ikke er politikerne der har magten, så utopi er blevet allemandseje.

Han må jo komme med noget konkret.

Jeg havde dog ikke drømt om at bruge tiden på banan økonomi, men det er åbenbart sådan landet ligger.

Jo længere vi venter med en omstilling, des mindre frihed. Hjælpen er sjældent gratis, som den kolde krig, irak, afghanistan, libyen m.m.(45)

Philip B. Johnsen

Vi er kun mennesker OK, men så kan man ikke komme uden om, at der skal bistand til de nødlidende, for ellers er vi intet.

Soren Andersen

Manden har ret. Problemet er at retorikken har været så stærk, at der for den almindelig borger er to muligheder

1: Vælge at tro på at klimaet er langt ude over "tipping point" og dermed, at der ikke er noget at gøre

2: Vælge at ignorere dommedagsprofetierne og afvise dem som en ny version af Jehovas vidner

Den enkeltes indsats vil være den samme i begge scenarier - nul.

Leif Mikkelsen

Jehohas vidner. En lidt billig indvending synes jeg nok. Men typisk for hvad der sker lige nu.....

Men det ser sort ud, Debatniveauet fra de "moderate" viser dette tydeligt....men vil man ikke høre, ja så man jó føle....lad os vente og se

God fornøjelse med rødvinen og svinestegen.....

Appropos dommedagsteorier: http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/klimaforskere-flyt-kobenhavn-va.... Flot billede, er det noget "forstandige mennesker" har hængende på vægen? Suk....

Strengt taget er jeg jo overkvalificeret i den her slags debatter, fordi jeg rent faktisk har en baggrund der gør at jeg VED noget om et hjørne af klima"debatten": Jeg er civilingeniør med speciel i Anvendt Signalprocessering og Implementation, hvilket ikke har noget med sagen at gøre, men inden jeg kom så langt tog jeg en bachelorgrad i proceskontrol, og mit afgangsprojekt var en matematisk modellering af en destillationskolonne, så jeg har en teoretisk baggrund der gør at jeg ved noget om modelering af komplekse systemer.

Derfor bliver jeg ærligt talt lidt indigneret når jeg for 10.000'ende gang skal læse indlæg fra folk, der uden videre kritik godtager resultatet fra en modelleringer af et system (verdens klima), hvor grunddata er mangelfulde, teorien omdiskuteret og resultaterne hvad angår forusigelserne gang på gang viser sig at være upræcise. Det er fair nok at man som ansvarshavende minister er forsigtig, men der er vel grænser for hvor rædselsslagen man skal være med andre folks penge, når nu det faglige niveau hos hoben af klimaforskere er så lavt som det tilsyneladende er. Eller rettere, forskerne er vel trods alt dygtige nok til at tage forbehold, men når man ved at vi har med sansynlighedregning at gøre og ved hvad en normalfordeling er, giver det jo ingen mening at tale om et worst case scenario når der skal træffes beslutninger, især ikke med de enorme usikkerheder i data og den meget ringe succes med forudsigelserne hidtil.

For slet ikke at nævne at man ikke teoretisk kan forudsige noget som helst med nogen særlig nøjagtighed når man kommer bare en lille smule væk fra ens grunddata, se bare på besværet med at lave vejrudsigter selv nogle få dage frem i tiden. Og de samme mennesker mener så at vide hvad temperaturen er om 100 år??? Vejrudsigterne laves efter mange års "trial and error", med konstane tilpasninger af modeller og stadig mere regnekraft, og alligevel kan man ikke med nogen troværdighed gå længere frem en en uge. "Do the math" og fortæl mig så hvorfor jeg skal tro på forudsigelser om klimaet, hvor vi kun har et eksempel bagud i tid, og hvor måledata er tvivlsomme når man kommer bare lidt tilbage i tiden.

Hvis her Lidegaard ville gøre noget ved klimaet kunne han måske se på nogle lidt overskuelige størrelser, eksempelvis hvad han selv kunne gøre. Tag nu mig selv som eksempel: når jeg passerer jordvarmeanlægget på vej ned for at børste tænder om lidt, kan jeg jo spekulere på om det solcelleanlæg jeg satte op i foråret kan lave nok strøm til at jeg bor i et nulenergihus. Så jeg har vel gjort lidt, som selv en ulden uvasket sweater kan mene er "rigtig". En ikke for hård vinter, så skulle den være der, men hvor mange flere af min slags huse mon der kommer, efter hr. Lidegaard indførte at man skal betale for sin gode samvitghed, for "vi skal jo bruge pengene"?? Nu satte jeg mit anlæg op i tide, men måske hr. Lidegaard kunne sørge for at mængden af "ekstraregninger" stopper her, så vi trods alt kan bevare den gode udvikling i antallet af solcelleanlæg? Nu vil elselskaberne have betaling for at man leverer strøm til dem, er det i harmoni med de "gode intentioner" om at frelse verden fra oversvømmelse?

Flemming Andersen

Lars Hovesen

Follow the money

For 30-35år siden spåede man en snarlig isvinter og ingen interesserede for CO2 og fældning af regnskove før der var nogen der fandt ud af, der kunne være penge i skidtet.

Tvind stavlede en vindmølle op og var pionerer, beviste det kunne lade sig gøre.
Så må almindelige borgere tåle miljøbelastningerne, fra de kæmpemøller rentabiliteten kræver i miljøets navn.

Nu er det hele Danmark eneste håb for indtjening i en globaliseret verden, Siemens vipper Vestas.

Biogassen havde muligheder indtil multiresistente svinebacterier ødelagde den koncentration af lort.

Det er sikkert også nødvendigt at almindelige borgere må tåle miljøbelastningerne, fra de antibiotikaresistente bakterier i miljøets navn.

Så hvis du følger pengene, er forklaringen på klimateorierne måske inden for rækkevidde også.

Heinrich R. Jørgensen

Lars Hovesen:
"Derfor bliver jeg ærligt talt lidt indigneret når jeg for 10.000’ende gang skal læse indlæg fra folk, der uden videre kritik godtager resultatet fra en modelleringer af et system ([...]), hvor grunddata er mangelfulde, teorien omdiskuteret og resultaterne hvad angår forusigelserne gang på gang viser sig at være upræcise."

Præcis sådan har jeg det med tågesnak om økonomi. Ikke at jeg ved noget om økonomi, men jeg ved rimeligt om modeller, logik og andet til at kunne genkende vås.

Klimamodeller er ikke på et niveau, hvor de kan forventes at kunne anvendes til forudsigelser. Hvis de skulle kunne det, fordrede det, at der fandtes et datagrundlag modellerne kunne afprøves på. De situationer man gerne ville have forudsigelser på, handler om begivenheder der ikke er indtruffet, og hvis lige man ikke kender til (og slet ikke med data).

På det nuværende stade af forståelse af havstrømme, luftstrømme, methangas fra områder hvor permafrost forsvinder, afsmeltning af is over land og vand, og utallige andre forhold, handler klimamodeller om at forsøge at forstå hvad der sker, og se sammenhænge i begivenheder. Det er en proces, fyldt med stadige overraskelser. Desværre ofte yderst bekymrende overraskelser, både hvad angår fænomener der ikke var forudsete, og hvad angår tempoet hvormed symptomer der kunne indikere klimaændringer, indfinder sig.

Problemet med klimaforskere og deres modeller, er ikke at de generelt har overdrevet og unødigt har råbt 'ulven kommer'. Det er snarere det modsatte -- at de gang på gang må erkende, at de har været alt for forsigtige i deres skøn.

Man kan ikke sammenligne klimamodeller og vejrmodeller. Vejr-udvikling er formodentligt ganske godt forstået, men trods det er modellerne ikke i stand til at levere særligt præcise og langsigtede prognoser, på baggrund af de data der indsamles. Præcise forudsigelser vil selvfølgelig aldrig være muligt, men med kaos-matematik og masser af regnekraft, er det muligt at foretage flere parallelle kalkulationer på basis af de samme data, udsat for små ændringer i værdier. Ved at sammenholde resultater, er det muligt at udtrykke noget om sandsynlighederne for de prognoser der ligger mere end ca. 5 dage frem i tiden.

En anden artikel idag handler om at drible problemerne foran sig på en måde således at det ser ud som om man (myndighederne) er opmærksom på problemerne men i virkeligheden sparker man (myndighederne i denne sag) blot " dåsen hen ad gaden" og flytter således opmærksomheden væk fra de virkelige problemer.

Hvad vi ikke skal snakke om er sandsynligvis dette ;

1. Hvornår kan man købe alle ejendomme på Strandvejen for 10.000 kr ?

2.Hvornår vil ingen give så meget som en krone for alle ejendomme på Strandvejen ?
Totalt dækket som de er af det stigende Øresund.

3. Hvornår flytter de rige og velbjergede til deres i god tid indkøbte "sommer-residenser" højerebeliggende områder som Tyrol og Svejts ?

4. Og hvorfor viser boligmagasinet Bo Bedre og tilsvarende ikke eksklusive artikler fra politikernes "sommer-residenser" i Alperne og måske Colorado - USA ? Og hvilke er de danskere som allerede har sat pensionen i en sommer-residens i et bjergområde i Europa eller USA ?

5. Hvem er er de danskere der uofficielt (i en sikkert eksisterende yderst hemmelige rapport ) er opgivet og som vil blive overladt til naturens luner når vandene stiger ?

6. Er det de fede ?
7. Er det de dumme ?
8. Er det de Velfærds- afhængige ?

9. Hvilke danskere er inviteret ind i USA's yderst hemmelige underjordiske "katastrofe-huler" rapporteret og dokumenteret bygget i højere-beligggende områder i midtvestlige stater i USA ?

10. Hvornår vil Vatikanet fortælle hvad de har af oldgammel viden om Sol-cyklusser og hav-vandstigninger ?
En advarende fabel om Noahs Ark er ikke nok 2012 !

11. Vil den videnskab der sikkert koster tungt på Statsbudgettet bonge ud med et brugbart estimat på hav-vandstigninger i meter ?

12. Måske har videnskaben allerede givet et brugbart estimat på hav-vandstigninger til politikerne, Et estimat som dog er blevet hemmeligstemplet ?

13. Skal vores håb for fremtiden ellers herfra bero på at Noah reinkarnerer og bygger en ny ark der kan rumme ca. 7 milliarder mennesker ?

14. Eller kommer der måske et rumskib med plads til 7 milliarder mennesker og fører os alle til en anden paradis-planet ?

15. Hvornår får politikerne rigtig respekt for den menneskehed der venligt stemmer på politiker-løgnerne igen og igen ?

16. Hvorfor ser man ikke ansvarlig problemknusning af Hav-vandstigningsproblemet i tide medens at planlægning endnu kan udtænkes ?

17. Er det fordi at politikken op til en evt. hav-vandstigningskatastrofe forudsigeligt kommer til at foregå efter recepten ; Mig er rig elite - mig først i redningsbådene i "sommer-residenserne" i Svejts ?

18. Men har kloden overhovedet brug for politikere og velhavende forretningsfolk og embedsmænd og deres "hangarounds" som Nybyggere på en forandret jord efter de meget forudsigelige hav-vandstigninger.

19. Eller er det retskafne og gode mænd som eksemplet Kevin Costner og ligeledes retskafne og stærke og sunde kvinder som set i filmen "Waterworld" der foretrækkes af selve naturen som nybyggere efter katastrofen ?

Hertil kan jeg sparke "dåsen" i denne sag men vil jo alligevel så nødigt spå om fremtiden !

Miniisteren er på det helt rigtige spor.

I 70'erne mente de kloge, at al olie ville være opbrugt inden år 2000 og at vi måtte lave et 0-vækst samfund. ( J f f eks Anker Jørgensens med fleres debatter på bl a Cafe Victor .)

I begyndelsen af 1800 tallet var den britiske regering bekymret for om man havde træ nok til i det lange løb at klare behovet for opvarmning og byggeri af huse og skibe m v

I tidernes løb har mange fremsat en række katastrofe profetier uden at de er blevet til noget - og det er vel derfor mange idag ikke tager helt alvorligt på klima-problemet.

Grundlæggende er klima problemet vist politisk uløseligt - desværre - men den tekniske udvikling vil (som i tidligere tider ) nok redde os endnu engang ( - hvis ikke, så er vi i den grad på spanden.).

Philip B. Johnsen

Hvis det Martin Lidegaard siger er, at en løsning ikke er mulig, der er kun brandslukning tilbage, syntes jeg det er en ærlig og god artiklen, det kunne været skrevet tydligere, men jeg forstår Martin Lidegaard.

"Blottet i øjeblikket svarer jeg ærligt: For det første tror jeg ikke, at jeg kan overbevise folk om, at det er den rigtige vej at gå. For det andet tror jeg faktisk, der er en anden vej"

Soren Andersen

@Leif

"Men det ser sort ud, Debatniveauet fra de “moderate” viser dette tydelig"

Hvis det er mit indlæg du henviser så til, så har du misforstået det. Jeg prøver at klargøre hvad folk i almindelighed tænker når de bliver præsenteret for endnu en "det er meget værre end antaget" artikel.

Jeg har tidligere fremlagt det for en person der gør en kæmpe indsats for at udbrede budskabet og han kunne godt selv se det.

Philip B. Johnsen

Martin Lidegaard er politikker og arbejder med det muliges kunst, ikke, hvad der er rigtig eller forkert, at foretage sig, jeg fornemmer det er sådan Martin Lidegaard fremlægger det ærligt.

“Blottet i øjeblikket svarer jeg ærligt: For det første tror jeg ikke, at jeg kan overbevise folk om, at det er den rigtige vej at gå. For det andet tror jeg faktisk, der er en anden vej”

"Problemet med klimaforskere og deres modeller, er ikke at de generelt har overdrevet og unødigt har råbt ‘ulven kommer’. Det er snarere det modsatte — at de gang på gang må erkende, at de har været alt for forsigtige i deres skøn."

Lige nøjagtig det er det allermest patetiske: "nåh ja, vi havde ikke styr på tingene, men vi havde alligevel 50% ret, så NU skal I bare høre....". Ville I købe en brugt bil af den slags mennesker?? Næh, men I vil ændre samfundsstrukturen og bruge de fælles midler på baggrund af "de halve sandheder". Jeg fatter det ikke, men det kan jo være mig der er ubegavet. Og nej, det er IKKE værre end de havde forudset, temperaturen stiger ikke som forventet for bare få år siden.

Men tag dog ikke mine ord for gode varer, der er masser af forstandige mennesker der udtaler sig om emnet "matematisk modellering", start eventuelt med http://videnskab.dk/teknologi/svaert-teste-klimamodeller. Som enhver politisk korrekt videnskabsartikel om klimaet slutter den selvfølgelig med at dommedag kommer, uanset besværlighederne med at lave modeller af fremtidens klima. Men det er vel at forvente, en slags moderne version af "Ceterum censeo Carthaginem esse delendam" (I øvrigt mener jeg, Karthago bør ødelægges)

@Leif Mikkelsen: og dine kvalifikationer angående emnet "dommedagsteorier" er????

@Heinrich: lige en detalje mere: du er skeptisk overfor økonomiske modeller, men accepterer blankt klimamodeller. Hvorfor? Tror du at der er brugt flere penge eller klogere videnskabsmænd/kvinder til klimamodellerne? Bedre computere? Eller handler det måske om hvad du selv har af forudfattede meninger?

Flemming Andersen

Klimadebattens bagside er at alle de andre miljøproblemer, vi bedre kan forstå og kan rette op på, glider i baggrunden overfor denne spådom om ragnarok.

Masser og jeg mener masser af miljøproblemer ligger uløst hen og får mindre bevågenhed, fordi vi koncentrerer os om klimadebatten.

Der er ingen tvivl om at forbrændingsmotorens tid rinder ud, der er ikke tvivl om at vedvarende energi er fremtiden, der er ikke skygge af tvivl om at vi skal bevæge os hurtig hen imod bæredygtige, modulopbyggede produktioner og bruge ingenørtimer på disse ting.

Men samtidig er der et paradoks i at vi kunne reducere CO2 udledningerne med det anbefalede ved at undlade at gøre noget.
Nemlig at undlade at fælde regnskov og SAMTIDIG redde utallige arter af både planter og dyr til gavn for os selv.

Hajer får finnerne skåret af og smidt levende ud igen, tunfisk bliver rovfisket og stiger i pris til svimlende højder, elfenben bliver elefantens mareridt alt sammen ting vi KUNNE gøre noget ved, mens vi venter på løsningen omkring klimaet.

Rækken af ting vi kunne gør for miljøet er endeløs og løsningen på klimaets stigende temperaturer er ikke entydig eller ligetil og selvom konsekvenserne KAN være store bør vi ikke undlade at miste fokus på det mulige, fordi andet synes uoverkommeligt.

Vi ændrer ikke adfærd.
Vi er allerede titusinde gange flere individer, end et bæredygtigt samfund har kapacitet til, og hastigheden hvormed vores antal stiger accelererer hurtigere og hurtigere.
Vi øger -og opfordrer hinanden til at øge- vores forbrug konstant.
Vi har ikke længe tilbage, og det er den eneste sandhed.

Så fik vi endnu et afsnit Martin Klimahykler Lidegaards epistler.

Den mand der for mindre en 2 måneder siden nedlagde en spirende trang hos danskerne til at være selvforsynende med energi, postulerer nu at
"handlingslammet er kun den, der har mistet håbet".

Kan han ikke se at han selv er handlingslammet? Kan han ikke se at han selv har mistet håbet?

England planlægger opsætning af 600.000 små møller (domestic windturbines). Omregnet til danske forhold vil det svare til 60.000 små møller i det åbne land.
Der hvor fjernvarmen ikke når ud og der hvor husene generelt er af ældre - læs dårligere - isoleringstilstand.
CO2 besparelsen ved at opsætte en 6 kWh mølle vil i dens levetid minus produktions CO2, være: 144 ton.

Martin Klimahykler Lidegaard kunne også være mere ambitiøs.
Han kunne tilskynde til, indenfor samme kategori og der hvor forholdene tillod det, at opsætte 25 kWh møller.
Overskuddet går direkte ind på 400v nettet og belaster ikke højspændingsnettet. Det bruges lokalt og derved reduceres distributionstabet.

I stedet har Martin Klimahykler Lidegaard med L86 (Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om afgift af elektricitet og ligningsloven), strammet garnet så hårdt at det vil vare ca. 21 år inden en lille mølle er tilbagebetalt.
I England opfordrer man borgerne til at opstille disse møller, og her har man en tilbagebetalings tid på 6,7 år.
For det første vil vi spare CO2. Vi vil få flere lokale arbejdspladser, også i udkantsdanmark og vi får reduceret giftigt partikkeludslip og forbrug af fossilt brændsel, som vi vel at mærke er ved at løbe tør for.

Ellers kunne det jo ikke betale sig at udvinde skifergas. Som nok skal vise sig at afføde store miljømæssige omkostninger.

Men det er en anden historie - eller er det?

Leif Mikkelsen

Martin Lidegaards udsagn lyser jo som jeg siger af skam og bod og det har jeg meget respekt for. Det er mand, som tidligere har kæmpet fornuftigt og indædt for miljø og klima, men som nu må erkende at hans regering langt fra gør tilstrækkeligt-

Derfor denne undskyldning med at man må tage hensyn til hvor folk er og at vi jo alle sammen er fanget i en efterhånden ganske bevidst ødelæggelse af miljø og klima.

Resultatet af denne kyllingepolitik så vi da også med dropningen af betalingsringen. Denne skamfulde affære er et symbol på denne regerings miljø og klimapolitik. Slatten og slap og visionsløs. Og den bekræftes af Martin Lidegaards kronik.

Sagen er at Martin Lidegard har været så heldig at han havde kunnet få gennemført visioner af La Bhutan, hvis han og hans chefer og bagvedliggende mere dunkle kræfter ville have villet det.

For jeg kan ikke forestille mig at Enhedslisten ville have lagt blokeringer i vejen for de grønne,fremsynede og smukke visioner, der præger landet Bhutan og som Martin Lidegaard kunne have ladet sig inspirere af-tilpasset dette smukke og rige land med fed jord, masser af frugter og grøntsager og et fantastisk hav omkring sig. Der ville være utallige måder, hvorpå noget helt nyt og fundamentalt anderledes kunne grundlægges. Der er masser af ideer overalt, men man har i stedet travlt med at skære yderligere på fattiges og syges midler.

I I stedet valgte han og hans regering at indgå forlig med de i denne sag langt mere forstokkede og reaktionære olieplettede højrepartier. _Deres job har altid været at gøre så lidt for miljø og klima som overhovedet muligt i en misforstået "hjælp" til erhversvlivet og landbruget etc etc.

Hvorfor gjorde han så det?

Flosklen med samarbejde over midten skal man ikke tage alvorligt. Det har jo nok snarere noget at gøre med at Radikale Venstre jo først og fremmest er et liberalistisk parti, der enøjet dyrker finansverdenen og markedet på bekostning af social ansvarlighed og altså også på bekostning af klima og miljø.

Sådan har det ikke altid været, men RV har jo altid fulgt hvad der har været på mode, og moden har været en tydeligvis altødelæggende dyrkelse af og afsindig afgivelse af kontrol af markedet og finansverdenen som vi har set i de sidste tyve års

Det er tankeløst og vi ser da også resultatet i disse år.Millioner af mennesker der enten ryger ud i fattigdom eller bevidst af politkere som Lidegaard bliver sendt ud i fattigdom, fordi at det "skal betale sig at arbejde" og arbejdsudbuddet skal forøges.

Det er jo på mange måder det rene nonsens og propagande hjernespin, men ikke desto mindre er det den slags primitive økonomiske betragtninger og især tvivlsomme etiske dispositioner, der præger regeringen.

Bare dyrkelsen af arbejdet er jo et paradoks i forhold til klimaproblematikken Martin Lidegaard og du er intelligent og begavet nok til at se det.

Den der arbejder bidrager betydeligt mere til co2 end den der ikke arbejder. Vækst i traditionel forstand bidrager uden visioner og omfattende omlægninger af folks levevis, til co2 forøgelse.

Den arbejdsløse afleverer sine penge i supermarkederne etc, de går ikke tabt, men da du og din regering har sørget for at han har færre penge end det arbejdende folk, så bidrager den arbejdsløse også mindre til co2. så enkelt og så paradoksalt er det.

Ser du alle disse paradoksale sammenhænge Martin?

Eller lever du og dine kollegaer i en skizofren virkelighed, hvor I fortrænger den slags sammenhænge og med den ene hånd fodrer og logrer for markedet og den indre svinehund med nedskæringer for fattige -som i forvejen ikke bruger så meget co2 som de rigere- og forøger co2 forbruget med skattelettelser og stimulering af en total ukvalificeret vækst for de mere velstående- det arbejdende folk.

Jeg har engang set at man i økonomien- som jeg betragter som en pseudovidenskab og som I lytter alt for meget til fordi I ikke tør tænke selv- definerer vækst som at man kan producerer flere dippedutter på den samme tidsenhed end man kunne før. Meget dybt ikke?;))

Så ligemeget med hvilke dippedutter og hvordan man producerer dem.

Det skal markedet nok regulere........vanvid.

Du og dine er på et tidspunkt nødt til at træde i karakter og vise hvilke dippedutter, der er nødvendige og er af kvalitet og holdbarhed og hvordan de skal produceres i stedet for at overlade det til et tiffældigt og primitivet kræmmermarked, som er ved at ødelægge planeten.

Blæs dog på stemmer og popularitet- den er ikke for god for tiden alligevel- og gennemfør nogle smukke og fantastiske visioner sammen med Enhedslisten og nogle af de mest opfindsomme,visonære og klartsynede videnskabsmænd og teknikere!!!!!"

Tænk hvis jeg og andre her på siden havde den magt som du og din regering har med Enhedslisten!

Derfor forstår jeg godt at du søger at undskylde din regerings adfærd. Du har muligheden, men du tør eller kan ikke. Det er dybest set dig og din regering valg og at tale om nødvendighed for at samarbejde med en reaktionær højrefløj, som alene ønsker at sænke tempoet for en grøn udvikling, er regeringens valg. Det er ikke noget kønt valg Martin. Det skader klima og miljø....og på sigt så gavner det heller ikke det hellige erhvervsliv....

Tænk på hvad der dybest set holder dig og dine ministerkollegaer tilbage og glem alle de forbandede politiske floskler.

Så ville jeg igen få respekt for Jer politikere.

Og hvem ved, måske kunne I få et jordskredssejr næste gang som ville overraske medierne og alle ramaskrigerne. Hvis I altså turde vise vejen for resten af verden.

Det ville i sig selv blive en god forretning for Danmark!!;)))

Og jeg tror på en jordskredssejr fordi at mange mennesker inderst inde nu virkeligtlænges efter at I træder i karakter i stedet for at lade fattige betale for alle finansmarkedets dumheder og manipulationer.....Mod, mandsmod!

Kom nu Martin Lidegaard og Thorning og Vestager og Villumsen!!

Men måske er det slet ikke Jer der bestemmer?

Min uddannelser mener jeg ikke vedkommer dig Hovesen. Jeg vil mene at du agerer nyttig idiot for reaktionære kræfter med din sjove henvisning til at du er "overkvalificeret". Heldigvis er der et flertal af mere fornuftige eksperter.

Dem synes jeg at regeringen skulle lytte til. Men jeg gætter på at du stemmer på partiet Venstre og de har jo brug for sådan nogle som dig......de "overkvalificerede";))))

Mon nu også folk er så veloplyste, som Lidegaard mener?
Han kunne evt. foretage en enquete i sin egen private omgangskreds.
Hvor mange i den ved eksempelvis, hvorfor IPCC mener, at 2º global opvarmning er det maksimalt tålelige? Hvor mange i den ved, hvilke havstigninger vi må forvente ved 3º?
Hvor mange ved, hvor langt mod nord og syd Sahara vil brede sig ved 4º?
Hvor mange er klar over, hvornår vi sidst havde globale temperaturstigninger på 5º? – og hvordan det da gik med biodiversiteten?
Andre opfordres til at prøve det samme.
Resultaterne vil nok overraske de fleste :-(

Leif Mikkelsen

Tavsheden fra hr Lide-gaard er støjende som en atombombe eller endnu et isbjerg, der kælver før tiden.. Ignorering. Arrogance.

Det er det man kalder for demokrati! Retten til at ignorere og være tavs.

Og jeg skal ikke regne med opbakning fra mange af læserne, for jeg kom for skade at nævne den ulyksagelige betalingsring, som fik selv fornuftige klimadebattører til i egoismens hellige navn at komme op af bilstolen og kæmpe om at klynge og pive højest om hvor forfærdeligt det var. Når det kommer til at koste for en, så skide være med klimaet, ikke?

Så Lide-gaard har på en måde ret, selv om jeg også tror at der er en stor ubevidst længsel efter politikere, der træder i karakter med store visioner.

Men der er på overfladen megen modstand tilstede og den lytter han gladeligt til i stedet for som politisk magthaver at gøre hvad der skal gøres....

Der er skunte nogen, der lytter når kontanthjælpsmodtagere og invaliderede og pensionister spagfærdigt pipper at nu er der skåret nok for dem og givet nok til de mere velstående....nej her er der tale om en brutalitet og nedsablende tromlen over mennesker, fordi at man ved at disse mennesker er for svage i sig selv til ordentligt at protestere og stadig i er et stor mindretal, således at det ikke betyder så meget for indfangningen af stemmekvæg. .Ligeså er dem udenfor disse grupper,som kæmper for deres sag ikke ligefrem en del af mainstreammedierne;))

Du har en forklaringsproblem, hvad din kronik viser tydeligt, men jeg tror slet ikke at du tør gå ind i denne debat med mig eller andre kritikere.. Du lyser lang væk af sort samvittighed.

Det er jo det begavede og hæderlige menneskes byrde....sådan har det altid været Og det tjener dig til ære Martin Lidegaard.

Jeg skal love dig at være saglig, men at du for en gang skyld kommer til at svare på direkte spøgsmål uden at gemme dig bagved et slør af intetsigende ord og floskler og tvivlsomme præmisser, som end ikke diskusteres..

Tør du Martin Lidegaard? Jeg kan love dig at du slipper ikke så let som hos Clement;))

Det er jo i realitenen jo ikke andet end udtryk for RIGTIG demokrati og ikke alt det her spin og løgn.....

Så vi venter spændt......men du har sikkert ikke tid;)) Du har jo travlt med at undsige dig dit ansvar for ødelæggelse af denne klode og lægge skylden over på befolkningen. Ikke et ord om olieindustrien, erhvervslivet og kræmmermarkedet i den henseende.....ikke et ord......

Sider