Kommentar

De kompakte budskabers økonomi

Programmet Debatten på DR2 ligner en intellektuel pendant til parceremonien i Paradise Hotel. Programmet kan ses som et struktureret skænderi, hvor politikere og meningsdannere bliver målt på deres evne til at komme med sexede one-liners, der tager modstanderen på sengen
8. januar 2013

Der står fire mennesker i et studie og råber af hinanden, men engang imellem får én af dem halvanden minut til at pitche en løsning på mellemøstkonflikten eller den globale økonomis vanskeligheder.Det er ofte sådan, jeg opfatter konceptet, når jeg ser Debatten på DR2, og det minder mig i den grad om de opstillede dramaer, man netop finder i programmer som Paradise Hotel.

Kærligheden til Sunny Beach

Nu vi er ved tv-koncepter, vil jeg blotte mit kendskab til den slags yderligere. Jeg har som kandidatstuderende haft et indtrængende behov for at slå en vis legemsdel fra, og jeg har derfor været ovre og snuse på TV3, når det er blevet for meget med al det der refleksivitet. Jeg har haft det som de typer, der ikke kan køre forbi et færdselsuheld uden at stille sig op og glo. For der er ingen formildende omstændigheder eller noget tilnærmelsesvist godt argument for at se Sommer i Sunny Beach.

Der er groft sagt to primære årsager til, at man ser den slags programmer. Enten er det, fordi man bliver lidt i godt humør af at se på sol, damer, og druk, eller også skyldes det et behov for at more sig lidt over de mennesker, der i den grad udstiller sig selv på tv. I sidstnævnte tilfælde kan man også krydre det med lidt forargelse over den sociale adfærd, mens man læner sig tilbage som selvtilfreds amatørantropolog. Jeg vil gerne tilstå, at jeg har fulgt med af begge årsager. Jeg har endda været inde og streame de tidligere sæsoner og dermed set, hvordan programmet indledes og efterfølges af reklamer for den guide- og bartenderskole, der leverer handlingen i programmerne.

TV3 promoverer altså den livsstil, Sommer i Sunny Beach portrætterer. Fy for den, og så må man jo hellere skynde sig over og se noget lødigt tv om vigtige ting for at pleje sin kulturelle samvittighed.

En hyldest til one-lineren

Men når man følger livet på diskoteket Den Glade Viking i Sunny Beach, er der trods alt ingen, der gør sig nogen illusioner om, hvad programmet går ud på – hverken seer eller tv-station. Det er desværre lidt tilfældet, når det kommer til Debattenpå DR2. For i udgangspunktet er der jo vigtige temaer på spil. Jeg mener også, at værten Clement Kjærsgaard med sin omfattende viden om diverse samfundsanliggender er i stand til at stille ret så kvalificerede spørgsmål og udfordre debattørerne dér, hvor det virkelig gør ondt.

Men for at tilføre formatet sex og spænding har man valgt at tage en overdreven mængde meningsdannere med i studiet, der råber i munden på hinanden og kun får lov at ytre sig via ganske få sætninger. Man får altså i stedet et program, der mest af alt bærer præg af et struktureret skænderi, piftet op med dramatiske musiksekvenser.

Virkemidlerne er ikke til at tage fejl af, og ligesom TV3 promoverer man også her en adfærd: uforenelighed og de kompakte budskabers økonomi.Konceptet dufter af demokratiske dannelsesidealer og samfundsrelevant stof. Men kommunikationsformen priser kun den aggressive one-liner-debattør.

Undertegnede er bestemt af den overbevisning, at evnen til at levere præcise og let kommunikerbare budskaber er en egenskab, politikere hverken kan eller bør være foruden. I folkeoplysningens navn må man for min skyld også godt være kreativ og give det noget kant, når man som tv-station formidler politisk stof. Men der må simpelthen være grænser for, hvor spiselige man forsøger at gøre samfundsproblemerne.

Vi skal ikke opdrage politikerne til at komprimere både problem og løsning ned til få sætninger, og det går først galt, hvis borgerne begynder at sætte pris på den slags. Kritisk stillingtagen til så komplekse problemstillinger kan umuligt reduceres til små sexede verbale angreb. Jeg er en forræder mod den disciplin, jeg dygtiggør mig i, når jeg siger det her, men den ideelle politiker er ikke først og fremmest en god kommunikator. Han/hun er i stedet en dedikeret nørd, der har styr på sit lort!

TV 2 News, der af mange ellers kritiseres for at være så frygtelig poppet i forhold til DR2, skal derfor have ros for Ellemann og Lykketoft.Det klæder vitterligt dialogen, at man hverken fejrer det hæsblæsende tempo eller skænderiet. De to veteraner er måske også blevet så gamle, at de ikke længere magter at hidse sig op, og på trods af deres uenigheder er der en stræben efter konsensus.

Som en af de få velvillige medielicensbetalere så jeg gerne, at vi reserverer de pseudodokumentaristiske melodramaer til Paradise Hotel, Sommer i Sunny Beach og lignende programmer. Det stof, man plejer sine tømmermænd med, må aldrig blive det, der afgør, hvor man sætter sit kryds.

Kristian Erlandsen er stud. cand. soc. i Politisk Kommunikation og Ledelse på CBS

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jan S. Larsen
  • Vibeke Rasmussen
  • Leo Nygaard
  • Lise Lotte Rahbek
Jan S. Larsen, Vibeke Rasmussen, Leo Nygaard og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Vi vil have noget tilbage. der inddrager mange parter i en debat med en vært, der faciliterer deltagernes bidrag, ikke saboterer dem.

Jens Overgaard Bjerre

Der 2,6 hustande i landet. Hver især betaler de licens på omkring 2.400 kr. licensen ( plus tvunget PBS/Pengeinstitutternes Betalings System svarende til 11,5 millioner).

Det giver knap 6 milliarder om året til at drive tv og radio for i Danmark. Som derfor placerer sig i verdens top, med udgifter til dette.

Og så får vi en omgang lort!

Er politikerne bange for, at deres børn og børnebørn venner og kammerater og deres børn, skal miste deres godt betalt job som journalist? Eller er de reelt bange for tv?

Det er der jo nogen, som siger. Eller de har måske ikke sat sig ordentligt ind i sagerne om, hvordan en DR styres. Og om det er en demokratisk styring? Venstres generaldirektør Plummer fik jo i hoved og røv, da han holdt op. Og hans kvalifikationer til stillingen var svære at få øje på. (http://da.wikipedia.org/wiki/Kenneth_Plummer) Men han var uddannet i legetøj og 'Disney Liv'. Ha, ha, hvor alt er sjovt.

Eller er politikerne interesseret i at en stor del af den danske befolkning skal blive til total idioter?

Man magler svar. Men hvis de spiller med på tv-stationernes show-betingelser også i alvorlige sager, så er den fandme gal. Bare tænk på "gætteriet om statsministerens nytårstale, hvor selv en repræsentant for den yderste venstrefløj, hoppede smilende med på løgnehistorien.

Og lige ind i ansigtet på 2,6 millioner hustande.

Flemming Andersen

Det er da et problem at et program som Debatten er så overfladisk og til tider enøjet arrangeret at det har tendens til propaganda for bestemte ideologier.
Jeg har prøvet at klage over dette med forventet resultat.

Hvad værre er, der er ikke noget bedre tilgængeligt, så der er ikke noget valg, for alle de rare licenspenge.

Apropos brøl.

Asger Aamund havde for nogen tid siden et fint indlæg, hvor han sammenlignede Clement Kjærsgaard med en løvetæmmer, som stolt kostede rundt med sine velvillige løver i sit show.

Fin analogi.

Alle disse evindelige diskussioner mellem Tordenskjolds soldater er komplet tidsspilde, da deres eneste formål er at flytte stemmer.

Det burde være muligt at finde en programform, som tilførte beskueren viden.

Ellemann og Lykketoft er trods alt et forsøg.

John Fredsted

Grundlæggende enig. Jeg er holdt op med at se Debatten, for mundhuggeriet, hvori og hvortil Kjersgaard selv deltager/bidrager, er ikke til at holde ud.

Lisa Rasmussen, Vibeke Rasmussen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

PS: Jeg kan ikke lade være, men Kjærsgaard har lige fået tildelt Berlingskes pris for god Journalistik af Lisbeth Knudsen.

steen nielsen

Dygtigt skrevet, hvordan kan man være andet end overbevist, selv uden at have set programmerne. Demokratiet er noget de konstant må udfordres og værdisættes, enig.

På den ene side kan man jo bare lade være med at se CK's form for realityshow, hvis man ikke bryder sig om det. På den anden side kan man diskutere om det er en fordel eller på sigt en fare eller et problem for den demokratiske proces hvis den slags konfrontatorisk forsimpling vinder indpas.

Jeg bor til dels i Italien, hvor den politiske debat og information i ekstremt høj grad sker via mere eller mindre iscenesatte talkshows, der netop prioriterer underholdnings- og konfrontationsværdien fremfor oplysning, samtale, nuanceret debat. Og se hvad der er sket med det italienske demokrati, herunder den gensidige respekt mellem politikere og mellem vælgerne og dem de har at vælge imellem..... Lidt bedre det sidste års tid, men vi skulle nødig gå den vej i Danmark.

Niels Engelsted

I det mindste må man give Kjærsgårds program, at det er uberegneligt i modsætning til forprogrammerede Ellemann og Lykketoft, altid tendentiøse Mogens og Kristiansen, for slet ikke at tale om DR's skrækkelige Deadline, der er så iscenesat med opinionsmagere, at man græder.

Det smitter. Radioens DR P1 formiddag er ødelagt.
Poul Friis startede med at samtale. En gæst, nogle lyttere efter tur. Ro på.
Så blev facebook koblet på. Afbrydelser, jingler, en damestemme med telefonnumre.
Så forsvandt Friis. Nye stressede værter. Flere eksperter på linier. Lyttere ind imellem.
De samme afbrydelser. Nyhedsbrake efter et kvarter.Telefonbesvær. Værten afbryder. Trykknapforvirring. Værten mere stresset.
Undertegnede lytter er irriteret. Mon det er umagen værd at skrive til DR.
Jeg savner Jørn Hjorting og Flemming Madsen. ;- /

Jens Helge Hagemann

Clement er bare for meget. Man bliver så træt af hans konstante afbrydelser med lange fine spørgsmål. Det er blevet for meget show, så hvad andet er det at gøre, end at slukke for fjolleriet. Det gælder både det ene og det andet show med den kære Clement.

Jan S. Larsen

Ole Meyer Da der jo stadigvæk er en hel del magt forbundet med TV-mediets selektion af nyheder og håndtering af de politiske debatter, er man da tvunget til at holde øje med de her udsendelser.