Kronik

Krigen mod barndommen

Socialdemokraterne har glemt sine rødder i oplægget til folkeskolereformen. Arbejdsideologien er blevet altomfattende, mens alle tanker om lykken ved fritiden, legen og pauserne er gemt godt og grundigt væk. For børnene er jo små voksne, der snart skal være soldater i konkurrencesamfundet
Man vil piske på alle elever for at få nogle flere af de svageste med. Men det er en medicin, der vil være gift for børnene, siger dagens kronikør.

Man vil piske på alle elever for at få nogle flere af de svageste med. Men det er en medicin, der vil være gift for børnene, siger dagens kronikør.

Sofie Amalie Klougart

Debat
22. januar 2013

KRONIK – Folkeskolen er stedet, hvor politikerne kæmper om, hvilke borgere vi skal have i morgendagens samfund. Men hvilken ideologi ligger der bag det nuværende reformforslag og regeringens tanker om samfundet i det hele taget? Det kan vi læse ud af statsministerens nytårstale. Her var ideologien, at hårdt arbejde betaler sig. Det blev sagt fra begyndelsen. Og når statsministeren senere taler om fællesskab, er det fælleskabet om hårdt arbejde, hun tænker på. Vi skal knokle sammen. Det er det, hun mener, når hun siger, at vi alle skal blive dygtigere. Og især skal vi sørge for, at alle vores børn får en uddannelse, så vi derved bliver de dygtigste i verden.

Er der noget galt i den ideologi? Ikke i sig selv, men arbejdsideologien bliver uhyggelig, når den ikke afbalanceres af en ideologi om lykken ved at holde fri, lykken ved pauser, lykken ved at lave det unyttige, lykken ved legen og festen, lykken ved at se og opleve verden, både den nære og den fjerne.

Balancer er forrykket

Den socialdemokratiske ideologi har netop bestået i at holde arbejdsideologien og fritidsideologien sammen i en balance. Derfor var den så stærk. Arbejderne kæmpede ikke kun for at have et job, for højere løn og mulighederne for uddannelse. De kæmpede også for retten til ferie, til fridage, til begrænset arbejdstid, til pension og tid til aftenkurser, kolonihaver og andre fritidssysler. De kæmpede heller ikke kun for, at deres børn skulle lære noget i skolen, men også for fritidsordninger, mulighederne for udflugter, for sociale oplevelser og oplevelse af en verden uden for skolen.

Men det socialdemokrati, som Helle Thorning-Schmidt forestiller sig, har tabt balancen og er endt i den rene arbejds- og produktionsideologi og ikke engang en særlig grøn ideologi. Man har glemt, at livet ikke kun handler om at kunne være bedst i konkurrencen med andre, men at det også handler om at kunne beriges af livet med andre.

Når hun taler om at være solidarisk, er solidariteten reduceret til sammenholdet i arbejdskampen, hvor man ganske vist spænder et sikkerhedsnet ud for dem, der ikke kan klare ræset, så folk ikke skal blive afskrækkede af arbejdsideologien. Men solidariteten handler først og fremmest om solidariteten mellem kampfæller i den rent økonomiske kamp.

Imidlertid kan den velfærdsstat, som alle politikere hylder, ikke kun være en stat med økonomisk og materiel velfærd. For når den reduceres til noget rent økonomisk, vil den før eller siden bryde sammen af mangel på folkelig sammenhængskraft. Den ender i alles kamp imod alle.

Derfor er det, vi oplever i disse år, mere en kulturel undergravning af samfundsfællesskabet end en økonomisk, Ganske vist fører den også til større økonomisk ulighed. Der er således i de seneste år, ikke mindst i det offentlige, sket en voldsom og skamløs forøgelse af lønforskellen mellem ledere og medarbejdere, som vi slet ikke har kendt før. Men denne økonomiske ulighed er for intet at regne imod den kulturelle og sociale ulighed, der forøges. Selv om man siger, at man vil uligheden til livs, er det duksene, mennesker med topkarakterer, eksperterne, de dygtigste, de, der er egnede til at blive ledere, der regnes for mere og bedre end andre.

Siden universitetsloven af 2003 har det været uddannelsen af ledere og deres undergivne menige i konkurrencesamfundet, der er blevet sat op som idealet for uddannelsen i Danmark – en udvikling, der har skabt en hidtil uset grad af skjult censur af og selvcensur blandt forskere og undervisere. Er det den vej, vi vil?

Har vi glemt Rousseau?

Nu er så turen kommet til børnene. Man antager, som journalist Annegrethe Rasmussen skrev for nylig i Politiken (12. december), at Danmark er unik i verden, når det gælder holdningen til børn og familieliv, for »i skolerne er danske børn glade, selvstændige og kritiske over for autoriteter«. Og ja, sådan har det på mange måder været. Men det skal være slut. Nu skal børnene ikke blive for glade, for skoletiden forlænges til 30 timer om ugen fra 0.-3. klasse, til 36 timer om ugen fra 4.-6 klasse og til 37 timer om ugen for de ældste lever.

Det er den socialdemokratiske arbejdsideologi, formuleret af børne- og undervisningsminister Christine Antorini, der nu rammer børnene. Man vil – sådan som regeringen beregner skoletiden – fratage børnene en stor del af fritiden, og for de ældste ikke mindst en stor del af friheden til selv at vælge, hvad de vil lave i dagtimerne.

Begrundelsen er fuldstændig tom. Der er en del elever, som efter skolegang ikke kan læse og skrive på et sådant niveau, at de kan tage en ungdomsuddannelse. Det vil man rette op på med flere undervisningstimer for alle.

Man har åbenbart helt glemt, hvad det vil sige at være barn og ung. At et barn ikke blot er en lille voksen, var det budskab, som filosoffen Jean-Jacques Rousseau revolutionerede vores kultur med gennem sit skrift om Emile for 250 år siden. Samtidig sagde han, at opdragelsen skal være en opdragelse til frihed. Og friheden for et barn betyder muligheden for at lege sammen med andre, have pusterum, finde sig selv og opfinde sig selv i legen.

Soldat i konkurrencesamfundet

Man forsøder ganske vist forlængelsen af skoletiden ved at sige, at lærerne skal have mere tid til at være sammen med børnene. Men det er jo ikke det, det handler om. Det handler om at gøre børnene til bedre soldater i konkurrencesamfundet.

Men hvor er de børn og unge, der kræver at få længere skolegang? Lektor i pædagogik på DPU, Aarhus Universitet, Hans Henrik Knoop, sagde til Information (14. december), at han endnu ikke har »mødt en elev, som har udtrykt glæde ved udsigten til en længere skoledag«. Men børnenes kritik lytter man ikke til. Og en børneforsker ved professionshøjskolen UCC i København, Erik Sigsgaard, har gjort opmærksom på, at en forøgelse af undervisningen ikke vil hjælpe de svageste i skolen, for det, der behøves, er ikke flere timer, men bedre timer.

Det er en gammel sandhed siden Rousseau og vores egen Grundtvig, at det svære er let, når det er spændende, medens det lette er svært, når det er kedeligt. Det er godt nok, at man vil tale engelsk med børnerene i 1. klasse (selv om de fleste børn i dag tidligt lærer sig selv engelsk gennem computerspil og film), og det er godt nok, at man vil tilbyde mere efteruddannelse til lærerne. Men at tro, at disse bliver bedre ved at få mindre tid til forberedelse, viser, at man har glemt, hvordan man bliver en spændende og inspirerende lærer, og hvad en veloplagt lærer betyder for eleverne.

Ifølge ministeriets egne oplysninger ligger Danmark internationalt i top med hensyn til forståelse af og deltagelse i demokratiske processer. Men det skyldes ikke kun skolen. Det skyldes i lige så høj grad det frihedsrum, vi hidtil har givet eleverne. Derfor er det hønedumt at indskrænke dette rum til fordel for længere skoletid.

Med denne krig imod barndommen får vi flere skoletrætte børn og mindre samfundsbevidste borgere. Man vil piske på alle elever for at få nogle flere af de svageste med. Men det er en medicin, der vil være gift for børnene; både de dygtige, der vil hade flere timer, og de svageste, der behøver bedre timer.

 

Peter Kemp er professor emeritus i filosofi og medlem af tænketanken Sophia

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) er i dag til åbent samråd i Folketinget i forhold til folkeskolereformen

Serie

Hvilke borgere skal skolen skabe?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Per-Olof Johanssson

Ja!

Carsten Mortensen, Kasper Lauest, Jette Abildgaard, Peter Ole Kvint, Anne Holm, jørgen g. rasmussen, Lone Trunte, Cecilie Nissen Jøhnk, Daniel Mikkelsen, Rasmus Kongshøj, Henrik Klausen, Anders Reinholdt, Marie Løhr, Steffen Gliese og Nick Mogensen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rosenkjær

Det er det vigtigste indlæg imod Antorino(S)folkeskolereformen, jeg har læst....længe og er helt enig i alle argumenterne.
Jeg tænker med gru på, hvis jeg selv skulle have gået i skole, svarende til en fuldtids arbejdsdag. Det er efter min opfattelse,i frirummet kreativiteten og den selvstændige stillingstagen udvikles. Det er en rystende tankegang , der ligger bag ideen om verdens dygtigste børn. Og engelsk fra 1. klasse er en gruelig fejltagelse.Jeg har erfaring fra specialskole-handicapområdet...hvor netop al den vågne tid skulle bruges til " at indhente"
de " normale" elever. Mange blev mast gennem normalitetspressen, og fik ikke tilbudt mange frirum, for der skulle øves og trænes. Naturen sætter grænser. ikke alle kan opnå samme færdigheder, men alle har behov for at møde respekt, for at gøre sig umage og også få lov til at brillere med noget man er god til. Det er et hårdt børneliv, hvis et barn hele tiden må knokle for, og udsættes for et konstant pres ,for at kune blive bedre en god. Det er en nedbrydende oplevelse af selværet ,ikke at kunne leve op til andres ofte urealistiske forventninger om at kunne være " til nytte" og ikke "en byrde" for samfundet. Det er på tide, vi stopper op, og tænker dybt over :Hvad er det for et børneliv, vi ønsker for danske børn og ikke kun, hvad de kan bruges til som voksne...velskolede marionetter. Og i denne sammenhæng. Hvordan skal vores samfund udvikle sig i det perspektiv...? Hvor har Peter Kemp dog ret !

Sören Tolsgaard, Anne Holm, jørgen g. rasmussen, Anders Kristensen, Else Damsgaard, Marianne Christensen, Linda hansen, Anna Obel, John Hansen, mette herdal, Niels Mosbak, Michael Madsen, Viggo Okholm, Toke Ernstsen, Rasmus Kongshøj, Bill Atkins, Marie Løhr, June Beltoft, Dennis Berg, Steffen Gliese og Lykke Johansen anbefalede denne kommentar

Ja, fremragende indlæg. Stakkels børn, ikke at få lov at være i fred, komme hjem til te om eftermiddagen, gå til spil eller spejder, drive rundt med kammeraterne eller alene, slippe for irriterende kammerater og bare selv bestemme, hvile ørerne, måske sågar lave absolut ingenting. Nogen burde kæmpe for retten til sommetider at lave absolut ingenting, til ikke at stræbe efter at være den bedste til matematik, for retten til at stille sig tilfreds med en middelkarakter, til ikke at blive så dygtig, man kan. Der er da andet og mere i verden end det.

Anne Holm, jørgen g. rasmussen, Lone Trunte, Else Damsgaard, Mathias Rølle, Marianne Christensen, Linda hansen, John Hansen, mette herdal, Niels Mosbak, Kim Houmøller, Toke Ernstsen, Rasmus Kongshøj, Marie Løhr, June Beltoft, Rune Raknes, Dan Johannesson, Steffen Gliese, John S. Hansen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Hvad FANDEN I HELVEDE sker der med Informerens nye layout ?
KÆMPE-store fonte og hvad ved jeg ..

Er jeres sidste RIGTIGE typograph gået på efterløn eller hva' ?

Tror I vi er odr-bildne eller hva ' ??!!

Mathias Rølle, Henrik Klausen, June Beltoft og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Desværre glemmer man Johan Huizingas "homo ludens" - det legende menneske. Han mente, at børn gennem leg i fritiden udvikler mange af deres færdigheder.
Nu bliver det efter parolen "arbeit macht frei", som var et af slagordene i mellemkrigstidens Tyskland.
Vagn Leick

Sören Tolsgaard, Carsten Mortensen, Anne Holm, jørgen g. rasmussen, Anders Kristensen, Lone Trunte, Else Damsgaard, Kim Hansen, Henrik Darlie, John Hansen, Niels Mosbak, Michael Madsen, Toke Ernstsen, June Beltoft, Martin Hansen , Steffen Gliese, Marianne Rasmussen, Lykke Johansen, Karsten Aaen og Jens Falkesgaard anbefalede denne kommentar
Rene Karpantschof

Børn er intuitive marxister. Da jeg var barn, tænkte vi i hvert fald altid: "Hvornår har vi fri?" Eller som Den Gamle sagde det: “Frihedens rige begynder først der, hvor det arbejde, som er bestemt af nød, ophører. Hinsides dette begynder frihedens sande rige. Arbejdsdagens forkortelse er grundbetingelsen.“ (fra Kapitalen)

Per Torbensen, jørgen g. rasmussen, Lone Trunte, Torben Nielsen, Niels-Holger Nielsen, Linda hansen, Niels Mosbak, Michael Madsen, Anders Reinholdt, Jørgen Rygaard, Toke Ernstsen, Rasmus Kongshøj, June Beltoft, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Nick Mogensen

Jeg er enig med Peter Kemp. Jeg er enig, ikke på baggrund af hans autoritet (jeg har jo heldigvis nået at ’hutle’ mig gennem en skolegang der ikke var nøje tilrettelagt efter at skulle flugte med kravene fra PISA-undersøgelsen og hvor det at turde være (sund) autoritetskritisk ikke var sammenligneligt med sataniske besværgelser), men på baggrund af de væsentlige argumenter han fremfører. Det er bidende nødvendigt at vi forstår, at læring ikke kun foregår i det fysiske læringsøjeblik, men også når man ”fjerner” sig, og får lov til at lade ny viden bundfælde sig. Det er som at smøre en cykelkæde; man skal træde rundt før hele kæden er smurt, at hele kæden er beskyttet mod frost og kulde. Sådan er det også med viden. Det tror jeg. Det nytter ikke at blæse igennem skolesystemet efter gamle borgerlige dyder, som principielt kan ’tilbageskrives’ til Max Webers (helt rigtige) forståelse af den protestantiske (arbejds/livs-) etik. Denne nydelsesforladte, martyrfremelskende selvkontrol, hvor det at lave noget, det at være til stede i skolen eller på arbejdet, er mestendels udgjort i en fysisk tilstedeværen. Således kan det forekomme, at selvom der ikke er noget at lave for X, eksempelvis fordi vedkommende er blevet færdig med sin opgave før tid, skal X – uanset arbejdets potentielle tåbelighed – sættes i gang med noget for, at bekræfte sin hengivenhed til arbejdet eller skolegangen. Det gælder også de ekstra undervisningstimer. Således kan man komme til at grave hullet og fylde det igen, for at gøre sig ’fortjent’, underkaste sig denne ideologi i en ydmygende hengivenhed, som ikke skaber andet end frustrationer.

Jeg er bange for den udvikling. Jeg er bange for troen på, at mere skoletid, mere læsen, skriven og regnen i sig selv gør noget for læringen. Måske er det helt andre elementer der skal fokuseres på? Lysten til noget, lysten til at lære, er måske endnu vigtigere at fremavle, end denne omklamrende borgerlige arbejdsetik, der nu (i venstrefløjens ideologiske vildfarelse) skal iklædes folkeskolens sarte legeme, der kræver en langt større følsomhed, lydhørhed og nænsomme berøringer end den håndfaste, hårde og bedøvende massage Antorini har sat sig for at behandle en så vital social institution som folkeskolen med. Der som sart femininitet, kræver fløjlsbløde strøg i stedet for at forsøges lammetævet til lydighed; kæft, trit og retning.

Hvor er lærernes og elevernes ejerskab i den fremtidige skole? Ejerskabsfølelse er afgørende for menneskers ægte respekt og accept for nye tiltag.

Sören Tolsgaard, Carsten Mortensen, Lone Trunte, Annalis Joanna Johansson, Torben Nielsen, Else Damsgaard, Mathias Rølle, Jacob Knudsen, Bine Feldbæk Siefert, John Hansen, Niels Mosbak, Michael Madsen, Viggo Okholm, Anders Reinholdt, Toke Ernstsen, Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen, June Beltoft, Dennis Berg og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Henrik Jensen

Og???

Hvad har de kommende generationer nogensinde gjort for mig?

Steffen Gliese og Cecilie Nissen Jøhnk anbefalede denne kommentar
Chris Ru Brix

@ René Karpantschof
For mig lyder det som om du forveksler marxisme med anarkisme. Marxismen er jo netop hvad socialdemokraterne kommer fra...

Chris Ru Brix

Hvor er den "redigér knap"? Skulle have stået "anarkisme med marxisme".

Ved overrækkelsen forleden af DR P2-prisen understregede modtageren, den fremragende violinist og dirigent Nikolaj Znaider (som er fra Rødovre!), at uddannelse var udmærket, men uden samtidig dannelse blev det ligegyldigt.

Regeringens ambition er at uddanne 'den dygtigste generation' nogensinde. Men de taler aldrig om den dannelse, som burde følge med. Hvad mener de egentlig med 'dygtighed'? Man får en lumsk mistanke om, at de blot har lært at jonglere med nogle tal og statistikker, hvori alle behandles som små tandhjul i et maskineri, hvor alle skal knokle for at maksimere BNP?

Anne Holm, jørgen g. rasmussen, Lone Trunte, Marianne Christensen, Michael Madsen, Anders Reinholdt, Toke Ernstsen, Marie Løhr, Dennis Berg, June Beltoft, Rune Raknes, Steffen Gliese og Niels Kondrup anbefalede denne kommentar
Niels Kondrup
Steffen Gliese

Hvorfor skal man i dag, hvor hele verden bidrager til sin egen forsørgelse og sit eget underhold, knokle mere end nogensinde før? Skolen skal anspore, så man af egen drift opsøger viden og dannende oplevelser og bliver et helt, unikt menneske.
Jeg ved ikke, hvorfor vor tids magthavere er så bange for at se i øjnene, at vi må og skal gøre stadigt mindre af tvang og i ufrihed. Det gælder jo også dem selv, der meget hellere skulle slappe af og sætte lovgivningstakten ned til den, der gjaldt for 30 år siden - måske skulle man kun vedtage de love, man kunne blive helt enige om i Folketinget?

Marianne Christensen, Anders Reinholdt, Rasmus Kongshøj, Nick Mogensen, Marie Løhr og Rune Raknes anbefalede denne kommentar

Fra 1975 og frem til 2006 var følgende ordlyd gældende i folkeskolens formålsparagraf:
"Folkeskolen forbereder eleverne til medleven og medbestemmelse i et demokratisk samfund og til medansvar for løsningen af fælles opgaver. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed og demokrati"

... men i 2006 skiftede den til:
"Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati";

altså fra bygge på til være præget af.

Henrik Darlie, jørgen g. rasmussen, Torben Nielsen, Niels-Holger Nielsen, Marianne Christensen, Jacob Knudsen, Linda hansen, John Hansen, Dennis Lyngbæk-Førsterling, Anders Reinholdt, Karsten Aaen, Marie Løhr og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Nu skriver jeg lige noget provokerende - parat?:

Mennesker har brug for at lege, Undersøge. Pille ved Vende op og ned på. Tilte. Skrue fra hinanden og sætte sammen igen.

Jeg kan faneme godt forstå at de arbejdende i de lavtlønnede klasser HADER de arbejdsløse og vil have dem sat i aktivering på fuldtimebasis med det allermest hjernelammende, dumme bras.

For øjeblikket er de arbejdsløse dem, som har mulighed for legetid.
Derfor misunder I os.
Sig dit arbejde op i morgen og giv indtægten til en arbejdsløs - og genoplev legen for dig selv. Det koster, men det er sjov. :)

Anne Holm, Annalis Joanna Johansson, Niels Mosbak, Michael Madsen, Dennis Lyngbæk-Førsterling, Toke Ernstsen, Rasmus Kongshøj, Henrik Klausen, June Beltoft, Rune Raknes, Dan Johannesson, Torben Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Ja, Peter Hansen, det er ganske rigtigt fuldstændigt paradoksalt at vi skal arbejde mere efter at vi alle sammen er blevet rigere. Ligesådan er det, når folk bliver nervøse for, at robotter skal overtage det arbejde de udfører i dag. Burde det ikke i det store hele være positivt, at der bliver færre og færre trivielle opgaver som vi mennesker skal løse?

Rigtig god artikel.
Regeringen tror at de kan styre alle områder af vores samfund. Det kan de ikke.
De må desværre acceptere det nederlag at de danske elever ikke bliver gode nok velfærdssoldater.
Hvornår går det op for dem at børnenes forældre, og ikke mindst børnene selv betyder meget mere end noget så kynisk som antallet af timer i skolen?

Jeg så en dag en far og søn (vel omkring 8-10 år) i toget. Hele turen sad faren med et meget bekymret og opgivende udtryk i ansigtet, mens drengen sad rastløs, 3 sæder væk fra faren vel og mærke, og var ved at eksplodere af energioverskud. Faren sagde ikke noget udover lidt mumlen når drengen et par gange spurgte ham om et eller andet praktisk som "Hvornår er vi der?". Omsider efter en halv times tid gav de sig begge til at spille spil på hver deres skærm, og så var den togtur færdig.
Når ikke engang drengen forsøger at få faren til at bemærke hans tilstedeværelse, så er der noget usundt ved deres forhold. Han har sikkert undret sig, men måske knap så meget hvis det er sådan hver dag med far.
Det er selvfølgelig ikke sikkert at det har noget på sig, men jeg vil sige det sådan at det er ikke første gang at jeg har set den slags. Hvad har den slags forhold ikke at sige for barnets lyst til at lære og udvikle sig selv, hvad enten det er i skolen eller i fritiden?

Regeringen tror også at man kan uddanne folk til at være innovative og kreative. Men med mere tvang og kontrol og mindre tid dræber man netop den enkeltes evne til at udvikle sådanne egenskaber. Hvad i al verden er det de har så travlt med, og hvorfor skal konkurrencehysteriet mellem stater være den almene befolknings (nu også børnenes) problem?

Carsten Mortensen, Anne Holm, Niels-Holger Nielsen, Michael Madsen, Dennis Lyngbæk-Førsterling, Toke Ernstsen, Rasmus Kongshøj, Marie Løhr, June Beltoft, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

I forlængelse af mit tidligere indlæg:

Er det virkelig meningen med tilværelsen, at den skal være ensrettet, slavelignende og røvkedelig - og hvor længe vil de lavestlønnede (globalt) lade sig pådutte den overbevisning?

John Vedsegaard, Jakob Silberbrandt, Lone Trunte, Niels-Holger Nielsen, Nick Mogensen, Michael Madsen, Dennis Lyngbæk-Førsterling, Toke Ernstsen, Rasmus Kongshøj, June Beltoft, Rune Raknes og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Men, Rune Raknes, nu har vi debatten! Vi har haft ti år, hvor der ikke engang var sprog blandt mennesker til at tale om disse ting.

Dennis Lyngbæk-Førsterling, Anders Reinholdt og Toke Ernstsen anbefalede denne kommentar

Sandt. Vi må håbe at der er flere end som så der kigger med under artiklerne på information.dk.

Michael Kongstad Nielsen

Har ikke meget fidus til Peter Kemp. Han eftersnakker i dette indlæg andre eftersnakkere, og der er ikke meget substans i det.
Men enig med Peter Hansen. I 10 år gjorde VKO ligeså meget ud af dygtiggørelse og fagliggørelse af folkeskoleeleverne. Nu vil S-SF-R regeringen gøre det samme. Nå, og hvad så?
Her i tråden er der nogle der mener, man skal slippe børnene fri osv., jo, men de går i skole, bl.a. for at få noget faglig læring, og mange børn i udviklingslande ville stadig ønske, at de ikke bare skulle lege hele tiden, men møde nogle voksne, der bibragte dem skøn viden.

Lise Lotte Rahbek

Sødde Michael Kongstad

Vil du ikke nok være mere specifik, når du skiver " her i tråden er der nogen der mener".
Altså - hvis du vil skriveslås med nogen, så hiv handsken i ansigtet på pågældende formastelige, mens du taster deres navn.
Du plejer jo ikke være pivset.
Eller lad kiv ligge.
:)

Michael Kongstad Nielsen

Jeg ønsker ikke at kives. Kun at drejer debatten lidt. Eller give en ny vinkel. For jeg undrer mig over skoledebatten for tiden.

Steffen Gliese, Christian Harder og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Hver en dråbe kreativitet vil være kvalt ud af de små. De vil den dag de bliver voksne ikke engang kunne forestille sig ægte frihed - og de vil være neoliberalismens perfekte slaver.

Jakob Silberbrandt, Anne Holm, Annalis Joanna Johansson, Niels-Holger Nielsen, Marianne Rasmussen, Else Damsgaard, Mathias Rølle, Dennis Lyngbæk-Førsterling, Niels Mosbak, Anders Reinholdt, Toke Ernstsen, Rasmus Kongshøj, Nick Mogensen, Steffen Gliese og June Beltoft anbefalede denne kommentar
Steen Erik Blumensaat

J.J Rousseau, forærede sine børn væk, bort med jer, hvorefter han skrev noget vrøvl om en der hed Emil.
Grundvig, når han ikke var sindforstyret, knæppede han og fik en masse børn som han ikke havde til til at være sammen med da han skulle skrive salmer som terapi mod sin sindslidelse.

Skolen er en social-Darwinistisk fra-sotererings-central hvor det offentlige og erhvervslivet finder deres ,,best egnede,, de til-pasnings-duglige.
Resten kan Shiva og Jesus tage sig af.

Steen Erik Blumensaat

Faget med flest timer, over 300 timer om året, kristendomsundervisning. Stakkels børn, de der ikke kan sætte bogstaver og lyd sammen tager man ud af klassen og behandler dem som gale istedet for at ofre penge på at hjælpe dem, det samme med dem med tal-problemer, der er ikke tid, så er det nemmere at kalde dem sinker og adfærds-vansklige.
Børn er jo små voksne, der ikke vil sidde stille og høre efter.

Annalis Joanna Johansson, Gaspard Winckler, Simon Olmo Larsen og Jørgen Rygaard anbefalede denne kommentar
Steen Erik Blumensaat

Reformationen, reformerer de reformertes reformation, 500års reformation af de reformerte på den tyske reformators reformerede reformation har ikke reformeret de reformertes reformative reformation. Bed og arbejd, Kysk, lydig og fattig.

Gaspard Winckler, Simon Olmo Larsen og Jørgen Rygaard anbefalede denne kommentar
Steen Erik Blumensaat

Amen : alt er fuldbragt.
Vogterene beder for jer.
Krigerkasten (Adlen) kæmper for jer.
Bønder og håndværkere arbejder for( Vogterne og Krigerne) jer.

Michael Kongstad Nielsen

Om fotoet:
- hvorfor fokuserer Sofie Amalie Klougart på hende med det opsatte, blonde hår, der ligner en kommende fotomodel, og som har lagt en del mascare, selvom hun bare er i skole, og ikke til fest, fremfor på hende med det nedslåede hår, der er helt almindelig og ikke til fest?

Sammenhold Kemps artikel med Lone Nørgaards forleden !!!
Hvad med en rask lille generalstrejke - med børn.

Annalis Joanna Johansson, Linda hansen, Anders Reinholdt og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Socialdemokraterne har aldeles ikke glemt sine rødder; dette er taget direkte ud af socialdemokratismens skolebog, er det.

Mange glemmer vist det parti der har haft mest indflydelse på skolepolitikken gennem årene i det danske samfund er:
Det Radikale Venstre - dette parti havde engang sin oprindelse i højskolemiljøet omkring Kold og Grundtvig mv. Dansk skolepolitk er sikkert også præget af Rewentlow, som bl.a. stod bag den første skolelov i 1814; holdninge her var at børnene ikke skulle gå gå lang tid i skole hver dag, men tværtimod opmuntres mv. så 'så tiden ikke faldt dem for lang'. Sikkert derfor har vi i Danmark en skole hvor de små elever går i skole cirka 4 timer pr. dag......

Alt dette vil socialdemokratismen nu ofre til fordel for hvad - det som socialdemokraterne altid har ofret det for: kapitalismens overlevelse i Danmark. For det er jo det som det handler om ikke sandt: man tror fra socialdemokraternes og de borgerliges samt SF's side at bare vi gør lige som de gør i Asien, så klarer vi den nok. Men hvad gør den i Asien, f.eks. i Kina: uddanner folk som ikke kan tale engelsk, men nok har styr på korrekt engelsk grammatik mv. - men hvad nytter det hvis de ikke kan formulere selvstændige tanker på engelsk, indgå i konservation på engelsk mv.

Og hvorfor tror Antorini mv. at folk valfarter langvejs fra, både fra Kina, Vietnam, Singapore og Finland! for at besøge den danske folkeskole: dannelse og uddannelse går hånd i hånd i Danmark. Og vi risikerer altså at smide dannelses barnet ud med uddannelses badevandet hvis Antorini mv. får magt som hun/de har agt.

Og Nick Mogensen, din sammenligning/billede/metafor med cykelkæden er helt korrekt og rigtig set; uddannelsesøjeblikke skal også "trædes hele kæden rundt" - dermed opstår der nemlig forbindelser i hjernen mellem den nye viden som lige er lært og den gamle viden som der skal bygges bro til - og først da kan man tale om at der er foregået læring. Og at eleverne har lært det.

Han er ej klog på noget blevet som han ej først havde kær - sagde Grundtvig i 1800-tallet. Men hvad betyder det i dag? Nødvendigvis må det betyde, at lærerne i folkeskolen giver eleverne lyst og motivation til at lære noget nyt, gøre dem glade af nysgerrighed, opfordre dem til at undersøge ting mv. Ift. den borgerlige arbejdsetik er der altså intet under solen her - socialdemokraterne har alle dage haft en sådan.

Og en ting til:
Hvis Antotini ikke vil lytte til andre, så lyt dog til hjerneforskningen: i dag ved vi nemlig at hjernen har godt af at få perioder hvor den intet laver, men blot slappper af og arrangerer om - især når man har lært noget nyt.

jørgen g. rasmussen, Anders Reinholdt, Toke Ernstsen, Ida Aabo Møller, Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese, Nick Mogensen og Ellen Braae anbefalede denne kommentar
Gert Villadsen

Man må kæmpe med næb og klør imod den helhesdsskole, hvor børns liv institutionaliseres fra 8 til 16. Lad nu de unger bibevare blot lidt frirum om eftermiddagen. Det nærmer sig overgreb, at alle over en kam nu skal tvinges til at være i skole hele dagen. Giv tilbud til dem,som er udfordret på den ene eller anden måde, men lad for Guds skyld de andre i fred.

Michael Madsen, Else Damsgaard, Karsten Aaen, Nick Mogensen, Niels Mosbak, Steffen Gliese og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Toke Ernstsen

En klog mand sagde engang: "Skolen skal ikke uddanne til erhvervslivet, men opdrage til livet."

Carsten Mortensen, Annalis Joanna Johansson, Niels-Holger Nielsen, Else Damsgaard, Linda hansen, Niels Mosbak, Steffen Gliese og Jørgen Rygaard anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Et kommende børneliv som beskrevet giver soldater til slavehæren, der skal holde det døende industrisamfund i gang. Glæden ved at lave ingenting og tænke over tilværelsens underfundighed, skal der åbenbart ikke være plads til. Vover den påstand at stress bliver lige så almindeligt som forkølelse og ondt i ryggen tilsammen.

Carsten Mortensen, Michael Madsen, Karsten Aaen, Marianne Christensen, Toke Ernstsen, Steffen Gliese og Jørgen Rygaard anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvis man vil læse en rigtig uhyggelig historie om dette emne, skal man læse kronikken i Politiken i dag. Tal om at pisse i egen rede og være fuldkommen historieløs - hvis sagen får det omfang, den bør have, vil ministeren være nødt til at vige pladsen.
Vi vælger ikke politikere for at afskaffe Danmark, men for at sikre kontinuitet, vil jeg mene.

Michael Madsen, Karsten Aaen, Grethe Preisler, Linda hansen og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

En rigtig god nyhed er, at elever og studerende nu gør oprør imod den alt for teknologiske undervisning. Det gælder nu som altid, at det, som man ikke lærer at kunne selv, kan man ikke. I gamle dage lærte man at lægge sammen i hovedet og at skrive i hånden. Det er vigtigere, end man tror - enhver, der både skriver i hånden og på maskine ved, at forskellen er, at det er meget lettere at ramme de nøjagtige tanker, når man ikke benytter sig af maskinens mellemkomst.

Nina Tofte Hansen

Hørt! Også jeg deler Peter Kemps bekymring over drænende lange skoledage og et trist, gråt børneliv for de kommende generationer. Det her er en vigtig sag! - Jeg frygter at det fremover vil blive meget svært at finde politisk flertal til at skære ned igen på den lange skoledag, hvis denne reform først bliver vedtaget.

Efter at have læst dette, føler jeg mig så harm og ønsker at kaste mig ind i kampen for en bedre folkeskolereform, som ikke vil låse børnene fast i en urimeligt lang skoledag. Efter de mange kommentarer her at dømme, er jeg ikke alene - så: Nogle forslag til hvad vi kan gøre for at blive hørt / hvordan vi skal tage fat for at øve indflydelse?!

Steffen Gliese, Jakob Silberbrandt og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Michael Nissen

For 100-200 år siden blev elektriciteten opfattet som et vidundermiddel, der kunne løse alle problemer. Få industrien og økonomien til at blomstre, fjerne fattigdom, helbrede og sågar skabe liv! Uddannelse er vor tids elektricitet - hvis bare vi uddanner os, så forsvinder fattigdommen og alle andre problemer som dug for solen...

Eller hvad? Jeg lærte tysk og engelsk gennem fjernsynet. Matematik ved at programmere min commodore 64 computer. Fysik og kemi gennem eksperimenter hjemme i køkkenet. Læsningen blev skærpet i fritiden gennem interessen for bøger, ikke gennem pligt-læsningen i skolen...

Jakob Silberbrandt, Karsten Aaen, Ellen Braae og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Leif Mikkelsen

Sørgeligt med den forbandede regering vi har. På nær sagt alle områder er den et flop og en dyb skuffelse. Nu vil de til yderligere at ødelægge folkeskolen og på den måde styrke privatskolerne

Jeg har ikke noget at tilføje til Peter Kemps vise ord- og uanset om også andre har tænkt dem, så bliver de ikke mindre vise, tværtimod..

Jakob Silberbrandt, Annalis Joanna Johansson, Else Damsgaard, Ellen Braae og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Barndommens forlængelse

I sin kronik, Inf. 23.01.ser Peter Kemp regeringsforslaget til ny folkeskole som en krig mod barndommen. Jeg ser forslaget som det modsatte. Både statsministerens og undervisningsministerens retorik viser, at hele skoletiden skal gøres til en legestue. Dertil løfter svarende til, at hvis du gør det og det, skal du nok få, hvad du ønsker. Problemer med Pythagoras løses i sløjdsalen, hvor "lugten af træ, lyden af saven, den rette vinkel på fuglehusets tag - vil få Pythagoras sætning til at hænge fast". Emil forsikres endvidere, at han under alle omstæn¬digheder kan se frem til "- at når han går hjem om eftermiddagen, har han haft en sjov og udfor¬drende sko¬ledag. Han har haft spændende undervisning, der giver ham lyst til at lære".
Ingen pædagogisk teori eller erfaring, ej heller en "Nordisk skole," hvordan den så afgrænses på det skolepolitiske atlas, al den stund "Sverige" føler sig inspireret af "Finland", som følte sig inspireret af det gamle DDR, kan give sådanne garantier - giver blot forældre og børn falske forventninger.

Men Christine Antorinis (CA) forslag svarer meget godt til CA´s i 1999 i bogen: "Borgerlige ord efter revo¬lutionen" . Her noterer CA: at " 20% af alle skolebørn får grundlagt en karriere som tabere i Folkeskolen". -- Men: "Nu har vi afskaffet den sorte skole - ubehaget ved at løse andengradsligninger -- vi har elimineret forskellen på skolen og højskolen"
Større afsløring på manglende kendskab til folkeskolen og pædagogik findes næppe:
CA´s "løsning" var netop det, det havde forårsaget problemet med de 20% !!

Poul Milberg

Jeg er enig i kritikken af de nye tanker om folkeskolen, og jeg er meget glad for de store typer som letter laesning MEGET!

Selv om mange ikke behoever dem, er vi nogen der goer - er det virkelig et problem?

Bine Feldbæk Siefert

@ Peter Hansen - Du skriver således "Og Nick Mogensen, din sammenligning/billede/metafor med cykelkæden er helt korrekt og rigtig set; uddannelsesøjeblikke skal også "trædes hele kæden rundt" - dermed opstår der nemlig forbindelser i hjernen mellem den nye viden som lige er lært og den gamle viden som der skal bygges bro til - og først da kan man tale om at der er foregået læring. Og at eleverne har lært det."

Og på sin vis er du inde på noget af det rigtige, men du mangler perspektiver ;)

Hele ræset omkring fx PISA er jo bundet op på målinger og konkurrence. Vi måler os med andre, med helt andre forudsætninger, kultur, samfundsorganisering osv. og vi konkurrere så om at positionere os i en tabel - men hvad med spørgsmålet om hvad det egentlig er der dels er læring men også hvad vi lærer af at lære det?

Hvor er erfaring, erkendelse, perspektiv, handlekompetence osv. Altså ikke blot at vide og kunne og så vide og kunne lidt mere næste år. Det er efterhånden blevet en selvfølge at vi taler om folkeskolens formål som et sted vi skal lære at blive gode til at blive testet på snævre kvalifikationer - og begrebet almen dannelse bliver tilskrevet en lidt løs 70´er-agtig hurrapædagogisk utopi.

I min optik svarer disse standardiserede målinger til at sætte en kinesisk svømmer og en dansk spejder til at svømme om kap og når spejderen taber konkluderer vi at det også er noget lort at være spejder.... ;)

@

Inspireret af G. Biesta synes jeg vi glemmer at stille spørgsmålet "Hvad er god uddannelse"? Er det ensidigt at vi alle bliver knivskarpe til at regne og læse? Værdsætter vi ikke bare det der er nemmest at måle - nemlig boglige færdigheder?

Hvad med de værdier der er sværere at måle men som også er dem vi gerne skulle have med os fra skoletiden fx evnen til divergent tænkning , rummelighed, nysgerrighed, loyalitet, konflikthåndtering, selvrefleksion og ikke mindst lysten til at indgå i fællesskab med andre. ikke kun med dem der ligner os selv (Absolut ikke målt med PISA men i den grad også værdsat i såvel det personlige og sociale liv som i det kommende arbejdsliv)

I mit faglige liv (selv som akademisk studerende) er det ikke de boglige evner jeg har brugt mest - det er det jeg har lært af at lære, både i skole og udenfor, jeg kan bruge til noget. Det er det der gør at jeg forstår hvad der står i de højhellige akademiske skrifter jeg udsættes for (jeg mistænker dem for at være formuleret efter samme motiv som man talte latin til bønderne i kirken i middelalderen)

Det er helt elementært, som jeg ser det, at vi ikke laver knæfald for et dygtighedsbegreb som dybest set måles i pinocchiokugler - hvor mange grønne og hvor mange hvide og kan du have dem alle i munden på en gang.

Når vi fastholder dygtighed som jo dybest set er et løst vrøvlebegreb, så legaliserer vi også at indsnævre fagligheden og dannelsen i folkeskolen. Begrebet "Teach to the test" er en overhængende fare for at vinde indpas hos lærerne der måles og vejes på om deres elever læser og regner godt men ikke på om de har formået at skabe en fantastisk klasse hvor alle synes det er rart at være, finder det sjovt at lære nye ting og udforske verden med kritiske øjne... Og vikarer glæder sig til at undervise. Det sjove er jo at mange af os har sådan en lærer et eller andet sted som vi tænker på når vi spørges "Hvornår fik du mest ud af undervisningen".

Og må jeg ikke i samme moment henlede opmærksomheden på den seneste undersøgelse fra Peter Allerup dec. 2012 hvor PISA, afgangsprøver og gennemførelsesfrekvens på ungdomsuddannelser er kædet sammen uden at finde større signifikans i dårlige scores og gennemførelse. I stedet er det de unge der er rodløse, ikke ved hvad de vil, ikke magter osv. der falder fra.... Og det er ikke så heldigt for både denne regering og den forriges målsætning var jo baseret på at vi skal blive bedre til at læse og regne for at kunne klare ungdomsuddannelserne så vi kan blive arbejdsmarkedsparate - hvis altså vi kan finde et job. Så gårsdagens udnævnte tabere i uddannelsessystemet er pludselig ikke morgendagens - jamen dog.

Jeg taler ikke mod at skulle tilegne sig faglige færdigheder i folkeskolen men jeg taler mod vildledelsen om at faglige færdigheder skal ses i så snæver forstand at de kan måles som evnen til at score højt i PISA eller til afgangsprøven.

PS. Der er gudskelov kun undervisningspligt og ikke skolepligt i Danmark for min søn på 13 kommer ikke til at gå i skole 37 timer om ugen - Det må han simpelthen ikke for sin mor.

Michael Madsen, Annalis Joanna Johansson, Nick Mogensen, Karsten Aaen, Ellen Braae, Steffen Gliese og Toke Ernstsen anbefalede denne kommentar
morten hansen

Tak til Peter Kemp, fordi han som en person uden en ideologisk skruetvinge om hjerneskallen og med filosoffens indsigt tager sig tid og energi til at udtale i denne efterhånden mega-betændte debat.

Det FULDSTÆNDIG rigtigt, at det, man udsætter - og i stigende grad har tænkt sig at udsætte børn for via skolesystemet er at sammenligne med en krig. Børn er krigsofre for ideologiske bombeangreb.

Folk, der propagerer for yderligere udbytning af små menneskers liv udelukkende af hensyntagen til et kommende samfund - som jeg MEGET nødig vil leve i - skulle slæbes for et krigstribunal!

jørgen g. rasmussen, Michael Madsen, Karsten Aaen, Simon Olmo Larsen og Toke Ernstsen anbefalede denne kommentar

Nu sidder vi så her med alle vore forskellige opfattelser af skolen og dens mål.
Et er vi nok enige om: skole er læring helt som livet er. Det enkelte barn er,var og bliver lige så forskellige i interesser og drømme om det altid har været. De voksne som forlængst har glemt hvordan det var sidder nu og teoritiserer omkring hvor vi bedst sikrer at de børn vi har produceret kan sikre at det fremskridt vi tror vi har bedrevet kan fortsætte når vi engang er væk.
De voksne har andre mål end barnet og barnet skal gebærde sig mellem de store mål vi som voksne sætter og det at være barn og udvikle sig mod en form for lykkelig eksistens.Det er ikke let, men vi som har prøvet at være børn på godt og ondt bør stoppe op og tænke på hvordan det var engang.

Gorm Ridder-Jensen

Man må huske på, som Huraki Murakami skriver, at det vigtigste man lærer i skolen, er, at det vigtigste lærer man uden for skolen.
Skolen er, som også mange andre debatører fremhæver, god at starte sin dannelse og viden ved, men det er umuligt at blive et helt menneske, hvis man blindt regner med, at den institutionaliserende skole skal skabe en helstøbt, original person.
Men - det er selvfølgelig heller ikke, hvad de fleste socialdemokrater, radikale og andre højreorienterede partier ønsker for deres undersåtter.

Okholm - Jeg har faktisk gjort det du siger.
Hvad kunne jeg huske som 6-14 årig. Resultatet er overraskende for mig selv.
Som klar nr 1 kommer begivenheder i fritiden, ude, sommetider langt fra hjemmet.
Derimod livet i hjemmet,stuerne og mit værelse er det sparsomt med erindringer.
Skolen er også sparsomt repræsenteret, mens skolevejen er der også mange erindringer om. Prøv engang.

Åh den regering der kunne rejse sig imod erhvervslivsjammeren over 'ringe uddannelse' af arbejdsstyrken....
'Gør det selv'. Eller brug polakker. Registrerede lige her. I fagbevægelsen.

Ja,, formålet med forlængelsen af skoledagen er, at børnenen skal prepareres og disciplineres til konkurrence-markedet og udholde en lang arbejdsdag under andres magt og kontrol.
Tidligt op om morgenen og træt hjem hen på eftermiddagen - ligesom de voksne produktions-trælle..
Skolen kan sagtens inden for den nuværende tidsramme leve op til sit egentlige formål, nemlig at skabe politisk, sociale og kulturelt bevidste og aktive mennesker. - Hvilket der i høj grad er brug for set i lyset af dagens apatiske borgere.
Klima og fred er for alvorlige ting at overlade internationale pengemænd - via vælgernes politiske repræsentanter

Sören Tolsgaard, Ervin Lazar, Jakob Silberbrandt og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jonas Grundsøe

Hvor folkeskolen fejler, må de få friskoler der gør tingene anderledes, vise vejen frem.

Bedste bud efter min mening? www.dendemokratiskeskole.dk

"Lav-praktisk". Hvordan vil man hindre, at flere, nu heldags- mobbede børn bliver HELT ødelagt, fordi man endnu ikke har (op)løst mobningens problematik?

Jakob Mikkelsen

Skal jeg vaere helt aerlig, saa lavede jeg aldrig en meter i folkeskolen... Jeg skulle tvinges til at skrive stil og det endte som regel med, at hovedpersonen pludselig omkom, saa den kunne faa en hurtig slutning... Foerst da vi fik karaktere, begyndte jeg at synes, det var vaerd at lave noget.

Det er da logik for burhoens... hvis der ikke bliver stillet saerligt store krav, saa bliver er produktionen heller ikke saa stor.

Sider