Læserbrev

Kun godt at fedtskat forsvandt

14. januar 2013

Liberal Alliance var som bekendt de eneste, der stemte imod fedtafgiftens indførelse. Heldigvis er den dog blevet fortid og hvorfor egentlig det? Ganske simpelt fordi den var skadelig for dansk erhvervsliv og forbrugerne. Endda så skadelig at de røde helt droppede deres ellers planlagte sukkerafgiftsforhøjelse.

Dermed burde alt ånde fred og idyl for en stund, men forskerne Bent Egberg Mikkelsen og Pelle Guldborg Hansen vil det anderledes i Information den 7. januar, hvor de forsøger at give disse sundhedsafgifter en renæssance. For som de selv skriver, så »er de faktisk i stand til at påvirke forbruget samtidig med, at de tjener penge hjem til staten.«

På den baggrund negligerer de to fuldstændig afgifternes erhvervsmæssige konsekvenser og roser den statslige regulering til skyerne uden at skelne til det problematiske i at give staten carte blanche til at styre, hvad danskere propper i munden. For frihed til at leve forskelligt har ikke de to afgiftsfortaleres forskningsinteresse.

Tværtimod efterlyser de to en stolthed over, at danskerne efter sigende er de mest villige i EU til at acceptere fødevareafgifter. Kan det hænge sammen med, at vores stat er verdensmester i at indføre skatter og skruppelløs, når det kommer til at tage ansvaret fra folk? Helt sikkert!

Ikke flere afgifter

Derfor bliver forsvarstalen for afgifterne blot en understregning af, at danskerne må vænne sig til kloge hoveder, der vil styre, hvordan vi skal leve, og hvordan virksomhederne skal drives.

Egberg og Guldborg ser nemlig stort på de statslige afgiftsbyrder til erhvervslivet, når de hævder, at industrien kan drage en konkurrencemæssig fordel af den skrappe regulering. Det er nærmest en gåde, at de to ikke har åbnet en kagefabrik!

Egberg og Guldborg har dog ret i én ting: »Forkerte politiske valg har menneskelige konsekvenser«.

Det er sundhedsafgifterne så sandelig et bevis på. Lektien er derfor, at politikere skal holde sig fra nye afgifter og erkende, at et velfungerende samfund skabes ved at give borgerne frihed til at leve eget liv og virksomhederne mulighed for at producere på rimelige vilkår – og ikke ved at straffe fødevareproducenterne og dem, der ønsker fløde i kaffen og smør i sovsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Allan Nørgaard Andersen

Det et typisk at i LAlle-liberalisternes optik er det at man på demokratisk vis anerkender flertalsafgørelser at blive frataget eller fralægge sig ansvaret. Hvis jeg rammes af en afgift, som flertallet har fundet samfundsmæssigt hensigtsmæssigt, så er det ifølge Ammitzbøll "skruppelløst". Så han må mene at demokrati er skruppelløst.
Men her skal man huske at på kun ét punkt anderkender LAlle-liberalismen at nogle skal underkaste sig andre, nemlig når set drejer sig om den private ejendomsret. Her er det ikke spor skruppelløst at den velhavende bestemmer livsforhold for den fattigere. Mærkeligt, ikke?

Nick Mogensen

Simon Emil Ammitzbøll. Problemet med dit skriv er – set helt bort fra om afgiften skal op, ned eller væk – at du i dit regnestykke præsupponerer det ’fuldstændig rationelle menneske’. Netop dette er et kendt fænomen hos liberale, især de meget liberale af slagsen. Her betegnes mennesket (til mange menneskers naturligt mere eller mindre narcissistiske personlighedsanslag) som altid værende i centrum for egne handlinger, at forvalte sine muligheder rationelt og logisk. Det passer bare ikke. Mennesket er, skåret ind til benet, meget andet end rationelt, og især hvis denne eller hin ikke har kapacitet, mulighed eller viden til at gennemskue strukturer og disses påvirkning på denne, bliver dette et problem. Denne vil i så fald føle sig mere i centrum for egne handlinger end hvad overhovedet er realistisk. Dertil læg et problem vedrørende eksternaliserede omkostninger. Mere om det om et øjeblik.

Et skridt videre betyder det, det er muligt at det snævert for dansk erhvervsliv er positivt hvis du og jeg køber flere vingummibamser, fordi de står fremme ved kasseapparatet. Vi er biologisk indrettet til at efterspørger visse kalorieholdige fødevarer, hvilket i nærværende tilfælde er vingummibamser, hvorfor vi – hvis de er placeret ’rigtigt’ og der er tilstrækkelig ventetid ved kassen – er stærkt tilbøjelige til at putte en pose i kurven. Dette giver måske en 5’er i kassen hos Supermarked X, men er generelt dårligt for denne eller hins sundhed. Hvis jeg for ofte bliver fristet pga. denne kirurgiske præcise markedsføring, rettet mod mine biologisk tilbøjeligheder, bliver jeg fed. Denne fedme tænker du, er måske isoleret for mig som individ, men faktum er: Det er den ikke. Denne fedme koster for langt overvejende del af de ’ramte’, både følelsesmæssige og fysiske problemer, endsige mulige problemer, følgesygdomme der kan (og ikke sjældent) kommer i kølvandet på ringe spisevaner. Disse potentielle omkostninger, ja de betales naturligvis ikke af slikposeproducenten, eller af Supermarked X, de betales af det offentlige system, som vi alle gennem skatten bidrager til; aha – de eksternaliserede omkostninger; de omkostninger som det omkringværende samfund betaler for en given virksomheds indtjening. Ifølge revisionsbureauet KPMG ca. 41 % af hver tjent dollar – frem med pungen, nej den i baglommen :-)!

Skulle man følge din naive logik, skulle praktisk talt intet reguleres. Dvs., at Desomorphine (det herlige vævsopløsende og stærkt afhængighedsdannende voksenguf) fint kunne stå placeret ved siden af kaffen i Supermarked X, fordi jeg – som det fuldstændig rationelle menneske jeg (IKKE) er – selv kan vælge: Vil du æde det eller ej?

Den rationelle aktør er ”dum”, fordi denne – stik imod Sokrates’ mest vise sætning: ”Jeg ved, at jeg intet ved” – tror, at denne altid bedst kan vurdere, hvilket er det mest alvorlige stadie af falsk bevidsthed. Så alvorligt, at man ikke kan se skoven for bare træer. Eller som jeg foretrækker at kalde det: naiv liberalisme :-)

Nick Mogensen

Simon Emil Ammitzbøll. Problemet med dit skriv er – set helt bort fra om afgiften skal op, ned eller væk – at du i dit regnestykke præsupponerer det ’fuldstændig rationelle menneske’. Netop dette er et kendt fænomen hos liberale, især de meget liberale af slagsen. Her betegnes mennesket (til mange menneskers naturligt mere eller mindre narcissistiske personlighedsanslag) som altid værende i centrum for egne handlinger, at forvalte sine muligheder rationelt og logisk. Det passer bare ikke. Mennesket er, skåret ind til benet, meget andet end rationelt, og især hvis denne eller hin ikke har kapacitet, mulighed eller viden til at gennemskue strukturer og disses påvirkning på denne, bliver dette et problem. Denne vil i så fald føle sig mere i centrum for egne handlinger end hvad overhovedet er realistisk. Dertil læg et problem vedrørende eksternaliserede omkostninger. Mere om det om et øjeblik.

Et skridt videre betyder det, det er muligt at det snævert for dansk erhvervsliv er positivt hvis du og jeg køber flere vingummibamser, fordi de står fremme ved kasseapparatet. Vi er biologisk indrettet til at efterspørger visse kalorieholdige fødevarer, hvilket i nærværende tilfælde er vingummibamser, hvorfor vi – hvis de er placeret ’rigtigt’ og der er tilstrækkelig ventetid ved kassen – er stærkt tilbøjelige til at putte en pose i kurven. Dette giver måske en 5’er i kassen hos Supermarked X, men er generelt dårligt for denne eller hins sundhed. Hvis jeg for ofte bliver fristet pga. denne kirurgiske præcise markedsføring, rettet mod mine biologisk tilbøjeligheder, bliver jeg fed. Denne fedme tænker du, er måske isoleret for mig som individ, men faktum er: Det er den ikke. Denne fedme koster for langt overvejende del af de ’ramte’, både følelsesmæssige og fysiske problemer, endsige mulige problemer, følgesygdomme der kan (og ikke sjældent) kommer i kølvandet på ringe spisevaner. Disse potentielle omkostninger, ja de betales naturligvis ikke af slikposeproducenten, eller af Supermarked X, de betales af det offentlige system, som vi alle gennem skatten bidrager til; aha – de eksternaliserede omkostninger; de omkostninger som det omkringværende samfund betaler for en given virksomheds indtjening. Ifølge revisionsbureauet KPMG ca. 41 % af hver tjent dollar – frem med pungen, nej den i baglommen :-)!

Skulle man følge din naive logik, skulle praktisk talt intet reguleres. Dvs., at Desomorphine (det herlige vævsopløsende og stærkt afhængighedsdannende voksenguf) fint kunne stå placeret ved siden af kaffen i Supermarked X, fordi jeg – som det fuldstændig rationelle menneske jeg (IKKE) er – selv kan vælge: Vil du æde det eller ej?

Den rationelle aktør er ”dum”, fordi denne – stik imod Sokrates’ mest vise sætning: ”Jeg ved, at jeg intet ved” – tror, at denne altid bedst kan vurdere, hvilket er det mest alvorlige stadie af falsk bevidsthed. Så alvorligt, at man ikke kan se skoven for bare træer. Eller som jeg foretrækker at kalde det: ignorant liberalisme :-)

John Vedsegaard

Det næste man bør se på er: En pris højest for mange varer, for eksempel kan prisen på en chokoladebar svinge fra 4 for 10 i Føtex, 3 for 10 i Tiger, 2 for 10.50 i Kvikly, 3 for 18 i 7/11.

Der må være noget galt et eller andet sted, det koster ikke 8 kroner mere at sælge det meste af døgnet, med mindre nogen tjener alt for meget på sagen.

Eventuelt kunne man lave en fortjeneste højest på nogle varer, for eksempel 5%,medens andre bliver nødt til at indeholde store fortjenester, blomster er en gruppe som ofte kan have svind på op til 75%, det har letfordærvelige varer ikke, herunder chokoladebar af forskellig art.

Mange kiosker tager ekstra priser for øl og vand, efter normal lukke tid, ofte 100% mere, en pris højest ville afhjælpe dette, måske ligefrem få mange af detailpriserne ned på samme niveau som i de øvrige EU-lande.

Det er ikke højere omkostninger eller afgifter der er årsag til prisforskellene, det er højere profitter.

Mit indlæg er så lavet i CEPOS-stil, helt uden henvisninger til undersøgelser af nogen art, kun påstande, men vær sikker på en ting - det er ganske vist.

Steffen Gliese

Hvis fedt var skadeligt, ville det være i orden at sætte kraftigt ind over for det; men den nye kostpyramide er på vej, og i den er proteiner og fedt opprioriteret over de tomme kalorier fra kornprodukter.

Jens Thaarup Nyberg

"Hvis fedt var skadeligt, ville det være i orden at sætte kraftigt ind over for det; men den nye kostpyramide er på vej, og i den er proteiner og fedt opprioriteret over de tomme kalorier fra kornprodukter."
Ja men Peter dog: havregryn indeholder 13 pct. protein, 6,5 pct. fedt , 57 pct. kulhydrat, 1 pct. sukker, 10 pct. fibre, 12,5 pct. vand, vægtforhold. De andre kornarter afviger lidt herfra i deres sammensætning, men må dog siges at være rigeligt nærende - til forskel fra kartofler.
Men det er en naturlig sammensætning, til forskel fra den man finder i en Deep Pan Pizza og anden industrial føde.
Så jo, regulér fedtmarkedet.

Søren Kramer

Nu hører jeg ikke til dem der mener staten skal blande sig om voksne folk vil have smør i sovsen eller mere stærke sager til weekenden unanset hvor farligt det er. Jeg tror også det er muligt at lette røven og flytte fra en ryger cafe til en ikke ryger cafe. Længere er der ikke.

Der er også derfor, at den der gamle klagesang om "statslige afgiftsbyrder til erhvervslivet" er lidt forældet. Det er ved at være mere end et par år siden at der var lokale danske margarinefabrikker, der kun kunne sælge til det danske marked. Det har ingen praktisk betydning idag. Det er helt overkørt.

Så det burde udelukkende være et politisk valg, som ikke bør handle om afgifter, grænsehandel o.lign. Typisk vatnisse - falsk - liberal holdning. Så handler det kun om erhvervslivets interesser. Ynkeligt.

Peter Ole Kvint

Jo mere raffineret maden bliver og jo mere produktionen kan effektiviseres, jo mere usund bliver maden. Måske maden ikke bliver for billig, da avancen stiger. Men samtidigt så vokser markedsføringen.

Der ingen naturlig sammenhæng imellem hvad mennesker har behov for og produktets pris.