Kommentar

Myten om Vestagers magt

’De radikale bestemmer næsten alt i regeringen,’ er en almen sandhed i diskussionen af dansk politik. Men hvad retspolitikken angår, bliver de tromlet gang på gang. Se blot på lømmelpakken, PET-loven og offentlighedsloven
30. januar 2013

Dansk politik er fuld af alment anerkendte sandheder, der fungerer som ofte uudtalte præmisser i diverse analyser, kommentarer og debatter. Det er sådan set også fint nok. Dog er en af disse sandheder slet ikke sand – og hører derfor rettelig hjemme i skraldespanden. Det drejer sig om den udbredte myte, at Margrethe Vestager (R) har så meget magt i regeringen, at de radikale får gennemført nærmest alt deres politik – i hvert fald alt det, der er vigtigt for dem.

Det er simpelthen ikke rigtigt.

Retspolitik har til alle tider været et vigtigt politikområde for de radikale. Ja, jeg vil faktisk gå så langt som at sige, at selve partiets sjæl traditionelt har været den principielle kamp for demokrati, retssikkerhed og frihedsrettigheder.

Alligevel har Vestager intet fået igennem på det retspolitiske område. Og vi taler altså ikke om små detaljer. Vi taler om offentlighedsloven, vi taler om PET-loven, og vi taler om lømmelpakken.

Hvad med magtmisbruget?

Før folketingsvalget råbte de radikale særdeles højt, da VK-regeringen præsenterede et forslag til en ny offentlighedslov, som blandt andet ville undtage en række dokumenter fra aktindsigt.

Partiets daværende retsordfører, Manu Sareen, protesterede kraftigt og udtalte med baggrund i en række konkrete sager, at medierne ikke ville have »en jordisk chance for at afsløre magtmisbrug«, hvis loven blev gennemført.

Nu sidder de radikale så selv i regeringskontorerne og burde kunne få en bedre offentlighedslov på bordet. Men nej. Partiet har tilsyneladende helt opgivet at påvirke den socialdemokratiske justitsminister Morten Bødskov, og når den nye radikale retsordfører i Dansk Journalistforbunds medlemsblad bliver spurgt om de samme konkrete sager, som Manu Sareen før valget gladelig udbredte sig om, klapper han fuldstændig i – nu mener partiet åbenbart slet ikke noget om demokrati, medier og aktindsigt. Måske fordi det er for flovt at indrømme, at man er blevet tromlet af den socialdemokratiske storebror?

Åbenhed og lømler glemt

Historien om PET-loven er næsten enslydende, bortset fra at den stakkels radikale retsordfører Jeppe Mikkelsen her er lidt mere åbenmundet.

Tidligere på måneden sagde han til Ritzau i forbindelse med præsentationen af regeringens forslag til en ny lov om kontrol med PET, at hvis han »kunne bestemme alting selv, så var det nok endt med, at vi havde fået endnu mere åbenhed og kontrol med PET’s virke efter i dag.« Ja, det tør da siges!

Før valget var de radikale helt på linje med både os i Liberal Alliance og med SF og Enhedslisten, når det gjaldt det presserende behov for at øge kontrollen med PET, så retssikkerheden ikke bliver løbet over ende af terrorfrygten.

Danmark er i dag et af de EU-lande, der har den dårligste kontrol med efterretningstjenesten. Men i dag er bittesmå justeringer, som juridiske eksperter ikke giver meget for, åbenbart tilfredsstillende for de radikale – udadtil.

I virkeligheden handler det naturligvis om, at partiet har været tvunget til at sluge endnu en kæmpestor retspolitisk kamel.

Endelig er der den meget omdiskuterede lømmelpakke. I efteråret 2011 indgik Liberal Alliance en større aftale med regeringen og Enhedslisten om rets- og udlændingepolitiske tiltag. Et af punkterne handlede om, at vi skal se på lømmelpakken. Intet er sket. Heller ikke selv om det før valget var en hjertesag for netop de radikale at få gjort op med de meget langvarige og stærkt kritisable administrative anholdelser, som VK-regeringen fik indført.

De radikale har ganske rigtigt sat mange store fingeraftryk på regeringens politik. Ingen tvivl om det.

Men partiets magt har bestemt sine grænser, og at fremstille det aktuelle politiske spil som et, hvor Vestager altid får sin vilje, er simpelthen lodret forkert. Havde det været sådan, havde de radikale skabt resultater på det retspolitiske område i stedet for – som nu – på ynkelig vis at træde vande.

 

Simon Emil Ammitzbøll er politisk ordfører for Liberal Alliance

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu