Kommentar

Når magten skjuler sig bag tavshed

I et demokratisk samfund bør magten ikke skjule sig bag et slør af tavshed. Når magthaverne skjuler grundlaget for deres beslutninger på så vigtige områder som grundlaget for krigsførelse og den økonomiske politik, er der grund til bekymring og kritik
1. februar 2013

Magt har mange aspekter, blandt andet arrogance. Negligering af væsentlig kritik gennem tavshed er et ubehageligt udslag af magtens arrogance. Tavshed om grundlaget for magt bør i demokratier være uacceptabelt. Desværre er det ikke ualmindeligt.

Et af de mest ubehagelige og uacceptable udslag af tavshed fra magtpersoner, jeg er stødt på, vedrører højesteretsdommer Jens Peter Christensen. For over to år siden, 14. oktober 2010, bragte Politiken en kronik af professor dr. med. Bent Sørensen, som er den dansker, der har indtaget den mest fremtrædende position i FN’s arbejde mod tortur. Han var med helt fra starten i 1987 af FN’s torturkomité (Committee Against Torture) og udførte her et betydningsfuldt arbejde frem til 2000. Bent Sørensen revolutionerede endvidere brandsårsbehandlingen så langt flere overlevede og med langt mindre følgevirkninger.

Dommerens slettelak

I kronikken beskrev Bent Sørensen, hvordan højesteretsdommeren fjernede en meget afgørende tekstkommentar til grundlovens paragraf 19, stk. 2. Den formulering, som Jens Peter Christensen fjernede uden nogen form for offentlig diskussion i den 23. udgave af Karnovs Lovsamling fra 2008, lød således:

»Efter at Danmark gennem internationale aftaler har afstået fra krig som middel for sin udenrigspolitik, kan anvendelse af militære magtmidler mod andre stater kun forekomme som forsvar mod angreb eller som deltagelse i sanktioner i overensstemmelse med FN-pagten.«

Denne formulering var helt i overensstemmelse med den fortolkning, som blev lagt til grund, da Folketinget i 1953 diskuterede den nye grundlov og i øvrigt i overensstemmelse med al senere juridisk fortolkning, indtil Jens Peter Christensen fandt slettelakken frem. Det var altså mere end 50 års fortolkning, der blev fjernet uden diskussion.

Hvorfor fjernede Jens Peter Christensen denne formulering på netop det tidspunkt? Var det mon helt uden sammenhæng med, at Grundlovskomiteen 2003 vedrørende Irak-krigen forinden havde anket Landsrettens afvisning af sagen til Højesteret? Vi ved det ikke.

Det afgørende er imidlertid, at Jens Peter Christensen, som indtager en betydningsfuld stilling i det danske samfund, ikke bør have lov at skjule sig bag tavshedens slør.

I september sidste år fulgte Bent Sørensen tilmed sin kritik op i en pamflet med titlen Begik Højesteret Statskup? Men heller ikke det fik Jens Peter Christensen til at tage til genmæle.

Kort sagt Jens Peter Christensen: Hvordan kan du og dine kolleger i Højesteret leve med, at en så indsigtsfuld person som Bent Sørensen ikke får svar på sin kritik? Jeg er sikker på, at vi er mange, som venter på svar. Og vi er givetvis også mange, der ikke forstår, at du og dine kolleger i Højesteret vil bidrage til magtens arrogance ved tavshed om et så alvorligt anliggende.

Finansministeriets tavshed

Det andet eksempel vedrører regeringens økonomiske politik. Her har jeg selv mødt tavshedens mur.

Siden september sidste år har jeg forsøgt at få Finansministeriet til at oplyse, hvad det er for modelændringer, som de økonomiske ministerier har indlagt i den version af ADAM-modellen, der ligger til grund for regeringens centrale økonomiske politik, som er baseret på at skabe beskæftigelse via øget arbejdsudbud.

Trods rykkere har jeg endnu ikke fået disse oplysninger, selv om finansministeren hævder, at alle kan få kendskab til grundlaget.

Jeg kan ikke undgå at forbinde dette med, at de indsatte modeljusteringer givetvis giver et alt for rosenrødt billede af den førte politik. Hvorfor ellers skjule det?

På Det Økonomiske Råds konference ved dets 50 års jubilæum sidste måned havde jeg mulighed for, over for dele af blandt andet den såkaldte økonomiske sagkundskab kort at redegøre for sagen (redegørelsen kan læses på min hjemmeside: en-vis-mand.dk under fanebladet Netop Nu).

På konferencen blev jeg på tomandshånd kontaktet af flere, der tilsyneladende var fortørnet over Finansministeriets magtarrogance. Det bliver spændende at følge, om dette også bliver offentligt udtrykt.

Jeg ville ønske, at der i regeringskontorerne og på læreanstalterne var økonomer af samme format og mod som Bent Sørensen. Læs portrætbogen En smerte så stor om ham og pamfletten. Så vil du ikke være i tvivl om, hvad format og mod er.

Christen Sørensen er professor i økonomi på SDU og forhenværende overvismand

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Andreas Trägårdh
  • Martin Ammentorp
  • Kylle Zimmermann
  • Leo Mogensen
  • Ellen Braae
  • Marianne Christensen
  • Henning Pedersen
  • Torben Bruhn Andersen
  • Maiken Guttorm
  • Torben K L Jensen
  • randi christiansen
  • Ingrid Uma
  • Nic Pedersen
  • Kim Hansen
  • Heinrich R. Jørgensen
  • Bo Carlsen
  • Olav Bo Hessellund
  • Klara Liske
  • Hugo Barlach
  • Ib Christensen
  • Toke Ernstsen
  • Jesper Frimann Ljungberg
  • Lone Christensen
  • Ivan Mortensen
  • Jette Abildgaard
  • Per Meinertsen
  • Peter Ole Kvint
  • Bill Atkins
  • Marianne Rosenkvist
  • Sune Olsen
  • Jakob E
  • Holger Madsen
  • Niels Mosbak
  • Henrik Darlie
  • Lasse Glavind
  • Hans Ditlev Nissen
  • Simon Olmo Larsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Søren Roepstorff
  • Poul Simonsen
  • Jan S. Larsen
  • Jens Helge Hagemann
  • Grethe Preisler
  • Stig Bøg
  • Arne Thomsen
  • Mark Thalmay
  • Erik Jensen
Andreas Trägårdh, Martin Ammentorp, Kylle Zimmermann, Leo Mogensen, Ellen Braae, Marianne Christensen, Henning Pedersen, Torben Bruhn Andersen, Maiken Guttorm, Torben K L Jensen, randi christiansen, Ingrid Uma, Nic Pedersen, Kim Hansen, Heinrich R. Jørgensen, Bo Carlsen, Olav Bo Hessellund, Klara Liske, Hugo Barlach, Ib Christensen, Toke Ernstsen, Jesper Frimann Ljungberg, Lone Christensen, Ivan Mortensen, Jette Abildgaard, Per Meinertsen, Peter Ole Kvint, Bill Atkins, Marianne Rosenkvist, Sune Olsen, Jakob E, Holger Madsen, Niels Mosbak, Henrik Darlie, Lasse Glavind, Hans Ditlev Nissen, Simon Olmo Larsen, Lise Lotte Rahbek, Søren Roepstorff, Poul Simonsen, Jan S. Larsen, Jens Helge Hagemann, Grethe Preisler, Stig Bøg, Arne Thomsen, Mark Thalmay og Erik Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Montesquieus magtdelingslære rækker ikke altid. Her ser vi udøvende og dømmende magt ude i antidemokratisk ærinde.

Ellen Braae, Peter Nielsen, Henning Pedersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Det er en af pressens fornemste opgaver at bringe artikler som denne.

Benta Victoria Gunnlögsson, Claus Jensen, Andreas Trägårdh, Olav Bo Hessellund, Ellen Braae, Anders Krog, Lene Christensen, Henrik Darlie, Henning Pedersen, Stig Bøg, Torben K L Jensen, Karsten Aaen, Bo Carlsen, Tue Romanow, Klara Liske, Jette Abildgaard, Lone Christensen, Peter Ole Kvint, Bill Atkins, Alan Strandbygaard, Holger Madsen, Niels Mosbak, Poul Simonsen og Simon Olmo Larsen anbefalede denne kommentar

Det er glædeligt, når et så kvalificeret menneske som Christen Sørensen, der tilmed kender systemet indefra, åbner munden.
Bare flere turde følge eksemplet.

Benta Victoria Gunnlögsson, Andreas Trägårdh, Pia Qu, Carsten Mortensen, Dan Johannesson, HC Grau Nielsen, Lene Christensen, Henning Pedersen, Bjarne Nielsen, Karsten Aaen, Kim Hansen, Henrik Darlie, Olav Bo Hessellund, Steffen Gliese, Jette Abildgaard, Lone Christensen, Peter Ole Kvint, Holger Madsen, Niels Mosbak, Poul Simonsen og Simon Olmo Larsen anbefalede denne kommentar

I 1999 blev regeringen spurgt om opfattelsen af frasen om at "anvendelse af militære magtmidler mod andre stater kun forekomme som forsvar mod angreb eller som deltagelse i sanktioner i overensstemmelse med De Forenede Nationers pagt". Svaret fra Udenrigsministeriet forholdt sig på typisk vis kun overfladisk til problemstillingen, med en formulering om at "Danmark kun vil anvende militære magtmidler mod andre lande i overensstemmelse med målsætninger og principper i FN-pagten" - hvorpå en socialdemokratisk regering sendte Danmark i krig.

Svaret bekræftede dermed blot det lidet overraskende, at man ikke ønskede at bryde FN-pagten, og undlod at forholde sig til om Grundlovens ord skal fortolkes restriktivt. Ved den senere dom i Højesteret i 2010 skrev statsministeriets jurister nu, at Danmark havde lov til at gå i krig "uanset om der var et folkeretligt grundlag herfor".

Statsministeriet mente også at det er "utænkeligt, at det skulle have været hensigten ved vedtagelsen af grundlovsændringen i 1953" af lænke Danmark til FNs Sikkerhedsråd, hvilket Højesteret erklærer sig enig i - og også i at ingen har krav på at få sagen prøvet ved domstolen. Selv om jeg er imod disse krige, er jeg egentlig enig i, at Grundloven ikke står i vejen. Lærestregen her er den modsatte - at en Grundlov må følge med tiden, uanset om dens ord er blevet ændret eller ej. Og hvis et skiftende flertal i Folketinget har accepteret dette, så har virkeligheden ændret sig med det, bakket op af vælgerne.

I dagens Danmark har et enstemmigt Folketing gentagne gange sendt landet i krig. Det er træls, men den juridiske kamp mod dette ser jeg kun som et rimeligt propagandamiddel, en måde at sikre på at debatten fortsætter og er medieegnet. Resultatet er givet på forhånd - men åbner trods alt også for, at ordet Grundlovsbrud nu er lige så utroværdigt som rablerierne om brudte valgløfter. Og så kan vi da hurtigere fortolke os væk fra fx at "ejendomsretten er ukrænkelig", hvis et solidt flertal en dag ønsker at omfordele rigdommene...

Claus Jensen, Olav Bo Hessellund, Martin Hansen , uffe hellum, Viktor Knudsen, Henning Pedersen, Heinrich R. Jørgensen, Steffen Gliese, Niels Mosbak og Peter Ole Kvint anbefalede denne kommentar
Lone Christensen

Tak til Christen Sørensen for at skrive denne artikel, og dermed gøre os andre mere bevidste om hvad der kan ske eller rettere hvad der mangler at ske.

Benta Victoria Gunnlögsson, Pia Qu, Ellen Braae, HC Grau Nielsen, Lene Christensen, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jette Abildgaard

Tak til Christen Sørensen for at berette dette samt, for at bekraefte os i, at vi ikke er helt ude i skovene, naar vi nogle gange siger vort land er ledet af bund-korrupte mennesker!!

Jeg glaeder mig helt uendeligt meget til der bliver lukket op for de ting der ''gemmer'' sig hos baade ministerierne og ved de Danske domstole....men den dag, bliver en taarernes dag for Danskerne er jeg alvorligt bange for...ikke sandt!?

Det er altid haardt at skulle erkende at de mennesker man stolede paa, har svindlet sig til helt ufattelige ting....baade oekonomisk og menneskeligt...maaske man ogsaa den dag, finder alle de internationale konventioner (dem alle saa vidt vides) som blev underskrevet, men aldrig indfoert i landets politik...og som jo nu vist maa ligge meget dybt pa bunden af en skuffe - maaske i kaelderen paa Christiansborg eller, i en eller anden forhenvaerende ministers natborddkuffe derhjemme....

HC Grau Nielsen, Lene Christensen og Bjarne Nielsen anbefalede denne kommentar
Heinrich R. Jørgensen

Poul Simonsen:
Montesquieus magtdelingslære rækker ikke altid. Her ser vi udøvende og dømmende magt ude i antidemokratisk ærinde."

Højesteret er en del af udøvende magt.

I fald jeg tager fejl, og Højesteret har autonomi, så vil jeg meget gerne oplyses om hvilket grundlag den autonomi hviler på, så jeg kan blive bedre informeret.

Det er ikke tilfældigt, når magten i netop sager om krigsførelse og finanser dækker sig bag mure af tavshed.

Det hænger sammen med en ganske særlig understrøm, hvor netop krig og finanser smelter sammen. Krig har været - og er dén for finansklassen i særklasse mest indbringende forretning nogensinde!

Alle det store krige i det 20. århundrede var udtænkt og iværksat af finansklassen. Alle det store kollektivistiske eksperimenter - der alle involverede krige i stor skala - var udtænkt og iværksat af finansklassen. Krig er i helt hysterisk grad indbringende for denne klasse - og hvorfor pokker skulle de opgive deres guldæg, med mindre 'nogen' satte en grænse for børnene eller spærrede psykopaterne inde?

'Nogen' kan kun være en majoritet af vågne borgere. Af samme grund har finansklassen og dens samlede organer sørget for, at majoriteten hensover i en dyb søvn af uvidenhed, hvad de har gang i.

Finanskrisen ... er det ikke noget med vejret? Det skete bare, gjorde det ikke?

Carsten Mortensen, Martin Hansen , Henning Pedersen, Bjarne Nielsen, Eva Kjeldsen, Karsten Aaen, Ib Christensen, Søren Johannesen, Kim Hansen, Niels Mosbak og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Jeg vil gerne gøre opmærksom på, jeg mener Højesterets dom om Irakkrigen var forkert, men jeg undrer mig nu lidt over Chrestens Sørensens hårde kritik af højesteretsdommer Jens Peter Christen, fordi denne angiveligt har rettet i Karnovs Lovsamlings kommentar til Grundlovens § 19, stk. 2.

Fordi Karnovs Lovsamling er en rent privat samling af love med kommentarer. Den har ingen som helst lovkraft i sig selv, men er et oplysende værktøj for jurister og almindelige mennesker. Karnov udgives af Karnov Group Denmark, der ejes af en amerikansk kapitalfond ved navn GMT Cumunication Partners
http://www.gmtpartners.com/

Kommentarerne med fortolkningsbidrag, henvisninger til domme, afgørelser og juridisk litteratur skrives af en lang række danske jurister, der betales for det. Man udvælger eksperter inden for det felt, en lov handler om, og beder dem skrive kommentaren. Højesteretsdommer Jens Peter Christensen har åbenbart været engageret til at skrive kommentaren om Grundloven, men så vidt jeg kan se er han ikke længere indforskrevet som forfatter
http://www.karnovgroup.dk/authors

At har har slettet eller ændret komentaren til § 19, stk. 2, er altså ikke en handling, der har krævet nogen offentlig høring eller forvaltningsretlig eller demokratisk beslutning. At det er en alvorlig ændring af fortolkningsbidraget, ændrer ikke ved dette forhold. Jurister kan være ueninge, også i denne ændring af forståelsen af Grundlovens § 19 og 20, det må de så diskutere fagligt og i den offentlige debat, men man kan efter min mening ikke anklage Jens Peter Christensen på den måde, som Christen Sørensen gør det her. At Jens Peter Christensen ikke har ønsket at gå ud i den offentlige debat, må han have ret til.

Kristian Rikard, Robert Kroll, uffe hellum, Bo Carlsen og Tom Paamand anbefalede denne kommentar

Det er selvfølgelig korrekt, at Karnovs Lovsamling ikke er LOVEN, men blot udlægning og kommentarer, men man må dog håbe, at der er en vis sammenhæng, da Karnov jo er meget brugt. I tilfældet med §§ 19 og 20 synes jeg dog, at udlægningen er noget usandsynlig, som citeret af Christen Sørensen ville en suveræn stats ultimative magtmiddel, at gå i krig, være deponeret i FN, og Danmark gjort til en lydstat under FN's sikkerhedsråd. Er det sandsynligt, at det var de vise grundlovsfædres mening i 1953? Er der overhovedet andre stater, der har gjort sig delvist umyndige på dette område? Nyrup var vel ikke i tvivl, da Serbien blev bombet, ikke som reaktion på en §5 fra NATO, og i direkte modstrid med FN, vel mest som et moralsk bud om at beskytte kosovo-albanerne. Var der nogen, der seriøst satte spørgsmålstegn ved Danmarks ret til selv at beslutte deltagelsen i aktionen?

Ellen Braae, Viktor Knudsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Bjarne Nielsen

Magten kan kun skjule sig bag tavshed så længe ejerne af de store medier er indforståede med magtudøvelsen.
I de helt store spørgsmål om fx krig og fred er de store medier en fundamental del af magtudøvelsen.

Hvis man - helt hypotetisk - forestillede sig, at ejerne af Berlingske, Politiken, Jyllandspesten, var kritiske over for angrebskrige og fortielser, så ville de ikke have svært ved at sætte en anden dagsorden.

Olav Bo Hessellund, Carsten Mortensen, Martin Hansen , HC Grau Nielsen, Karsten Aaen, Lone Christensen, Jette Abildgaard, Henning Pedersen, Niels Mosbak, Simon Olmo Larsen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Tom Sietam,
- jo der var nogen, der seriøst satte spørgsmålstegn ved Danmarks ret til selv at beslutte deltagelsen i bombningen af Serbien. Det gjorde bl.a. SF i Folketinget, og regeringens egne rådgivere i Dansk Udenrigspolitisk Instituts rapport om Humanitær Intervention (DUPI, 1999b). Det var forbløffende, at den radikale udenrigsminister Helveg Petersen kunne komme frem til så krigerigsk en adfærd, at han gik ind for dansk deltagelse uden FN-mandat. Medierne holdt sig tilbage fra at kritisere folkeretsbruddet, se journalisten 1999,
http://www.journalisten.dk/en-krig-pa-ord
Og her kan man læse Flyvevåbnets Officersskoles udredning på side 26 ff.
https://docs.google.com/viewer?a=v&q=cache:6YrMEkgsGZEJ:forsvaret.dk/FLO...

Med hensyn til forståelsen af §§ 19 og 20 i Grundloven er der for mig at se ingen tvivl om, at grundlovsgiverne har ment, at Danmark skulle kunne afgive noget af den suverænitet, Grundlover giver rigets myndigheder, til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde, i et nærmere bestemt omfang, ved lov,

Det kan ikke gøres halvt, eller lidt, eller betinget af omstændighederne, eller situationens alvor. Det kan kun gøres helt. En suverænitetsafgivelse efter Grundloven er en suveræninetsafgivelse. Om det er til EU, FN eller NATO.

I forhold til FN har Danmark tilsluttet sig FN-pagten ved lov. Dermed er Grundlovens § 20 opfyldt. Det betyder, at Danmark ikke kan gå i krig udenfor FN-pagtens regler, eller nogenlunde som der stod i Karnovs kommentar inden det blev slettet, jf. artiklen.

Michael Kongstad Nielsen, Bo Carlsen, Karsten Aaen, Jesper Frimann Ljungberg, Henning Pedersen, morten rosendahl larsen, Niels Mosbak og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar

Højesteret har desværre anerkendt Statsministeriets juristers fortolkning, hvilket indebærer at Danmark ikke har "overladt det til FNs Sikkerhedsråd - med vetoret for de permanente medlemmer at afgøre, om Danmark uden for folkeretligt anerkendte situationer ville kunne anvende militære magtmidler". Det indebærer som nævnt at Danmark har erklæret sig rede til at gå i krig "uanset om der var et folkeretligt grundlag herfor" - hvilket derfor gør et hvert dansk argument mod diverse udpegede slyngelstater om deres brud på folkeretten meningsløst.

Samt - og det er ret overset del af fortolkningen - at Danmark også har erklæret sin vilje til at gå i krig på trods af resolutioner fra FNs Sikkerhedsråd, der beder os lade være. Hvilket naturligvis gør alle danske argumenter meningsløse, om at vi går i krig for at straffe lande, der ikke følger resolutioner fra FNs Sikkerhedsråd. Dette logiske udfald hindrer ikke de dygtige jurister i den umiddelbart følgende sætning at erklære som argument, at "i øvrigt forelå der bemyndigelse fra FN til den militære indsats".

Danmark er således en selvudråbt slyngelstat, der med Grundloven i hånd hævder sin suveræne ret til at bryde alle normer for at gå i krig, for at stoppe andre i at gøre det samme.

Claus Jensen, Carsten Mortensen, uffe hellum, Karsten Aaen, Heinrich R. Jørgensen, Henning Pedersen, Henrik Darlie, Michael Kongstad Nielsen og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
Heinrich R. Jørgensen

Tom Paamand:
"Danmark er således en selvudråbt slyngelstat, der med Grundloven i hånd hævder sin suveræne ret til at bryde alle normer for at gå i krig, for at stoppe andre i at gøre det samme."

Ganske vist med rigets seneste grundlov i hånd, men i lodret modstrid mod de udtalte intentioner, der selvfølgelig var dybt prægede at den seks år lange global krig kort forinden og FN's oprettelse som politisk følge af samme krig.

Miseren ser jeg som langt mere grundlæggende, end at de nyttige såkaldte 'politikere' i deres monumentale uforstand vælger at kaste mandskab og materiel i andre staters ressourcekrige og andre angrebskrige. Vi (os alle) finder os i det demonokratiske arrangement, hvor vi aflægger os personlig ansvarlighed og deponerer vores vilje hos 175 udvalgte personer, hvis interesser påviseligt ikke er det almene vel. Det er indlysende, at disse personer først og fremmest har interesser i deres såkaldte 'karriere' og således i det politske parti de er avatar for. Dén ulykke er vi kollektivt ansvarlige for. De konkrete ulykker disse nyttige avatarer for uigennemskuelige interessenter begår, er vi kollektivt ansvarlige for. Vi har den styreform, vi som kollektiv fortjener. Måtte vi alle skamme os.

Hvad der er værre end selv at den neo-politiske ad-hoc klasse fører angrebskrige, er at Højesteret har fastslået, at fortolkningsretten til grundloven, tilfalder folketinget. Dermed er grundloven ikke det stykke papir værd, det er affattet på. Ergo -- der eksisterer ikke længere end forfatningsmæssig ordning i det danske rige, der bør anser for at have gyldighed, da ethvert punkt i denne nedskrevne, forfatningsmæssige ordning ensidigt kan brydes efter forgodtbefindende.

Jette Abildgaard: "Tak til Christen Sørensen for at berette dette samt, for at bekraefte os i, at vi ikke er helt ude i skovene, naar vi nogle gange siger vort land er ledet af bund-korrupte mennesker!!"

Jeg har sagt det sådan cirka fem hundrede trillioner gange: Danmark er GENNEMSYRET af korruption! Landet stinker! Lad det være, hvad det være vil. No problem. Problemet er mere, at danskerne åbenbart stadig går rundt i den illusion, at Danmark er et demokrati, at mennesker har gode leveforhold, at dk er et retssamfund, at her ingen korruption er, at dk er et rigt samfund (hahahahahahahhaha!! -Sorry! Kunne ikke dy mig; det er simpelthen for morsomt! Rigt - hahahhahahahahahahahahahah!!!!!), at lønmodtagere er MEDarbejdere, at konkurrenceevnen er for svag, at vi har lige adgang til dit og dut, etc., etc., etc., etc., etc.

Fat det nu, for helvede! Danmark er bunden af bunden af bunden af bunden af bunden! Og jeg ved fandme hvad jeg taler om!

John Christensen

21. marts 2013 - 10 år efter at det snævrest mulige flertal i Folketinget sendte vores soldater i krig i Irak. Hvad gør vi ud over at debatten vel fortsætter. Er Slotspladsen mon taget?
En glimrende anledning til at give de liberale et HAK I TUDEN. Anders Fogh og Lars løkke har blod på hænderne. Fakler er flotte.
Nogen der kender til initiativer, eller er det bare teori?

Michael Kongstad Nielsen

John Christensen, jeg ved ikke, om der er et sådant arrangement under opsejling, men det ville da være en glimrende anledning til at demonstrere.

John Christensen

Nogen af jer kloge hoveder der har en ide om hvordan man får sat en proces igang mod den/eller de personer som fra den ene dag til den anden stod "fadder til" at den offentlige almindelige ejendomsvurdering i 2006 steg med 150% i København og Frederiksberg. Hvem kan gøres ansvarlige?
Sikkert er det at det blev enden på andelstanken. Spørgsmålet har aldrig helt villet slippe mig. Det var ikke noget der var nogen særlig debat omkring emnet, og uagtet at jeg personligt forsøgte at få et svar fra en stor Københavns advokat- ejendomsadministrations virksomhed har jeg kun mødt tavshed.
Det er da underligt at 2 så forskellige kommuner når til så overraskende høje stigninger, og så samtidigt.
Jeg er ikke selv klog nok til at at udpefe den/ de ansvarlige. Hvis du har en viden så del venligst.
Den eller de personer kan jo ikke have haft samfundets bedste som mål for deres indspark.
Det satte for alvor gang i boblen indenfor andelsboligområdet, men har ellers blot smadret fællesskaberne - hvem gider arbejde for et spekulativt fællesskab, ikke jeg i det mindste. Jeg vil have de pågældende stillet til ansvar for deres handlinger, og hvis det er ok det de har gjort - hvad drev dem?

Michael Kongstad Nielsen

John Christensen, jeg kender ikke svaret, men jeg mener at kunne huske, at folketinget uden VKO i 2006 vedtog at ejendomsvurderingen ikke længere skulle ligge under kommunerne, eller under de særlige nævn, der var udnævnt at komunerne, men hele vurderingssystemet skulle flyttes ind under statens SKAT. Folketinget havde flertal for et skattestop, ikke mindst vedrørende fast ejendom, men vurderingen skulle stadig følge de faktiske markedspriser, eller nærme sig dem. Og da andelsboligejendommene rent faktisk steg i pris på markedet i peroden op til 2006, så skulle vurderingerne også tilnærme sig det. Hvorfor det skete i ryk, ved jeg ikke.

Kristian Rikard

Som jeg husker det, har ejendomsvurderingerne traditionelt næsten altid ligget under markedsværdien.
Men under de glade 00'er kom de helt ud af sync. Og derfor var det "nødvendigt" med en større justering, da de kun bliver fastsat med års mellemrum.