Kommentar

Nytænkning af uddannelsesidealet

Undervisning på nettet vil revolutionere vores uddannelsessystem og skabe de forandringer, der er brug for, mener fortalerne. Men netundervisning er drevet af profit og ikke et ideal om oplysning til folket
Debat
2. januar 2013

Via internettet har vi i dag adgang til undervisning – og det til og med gratis. I spidsen for udviklingen står en indflydelsesrig gruppe internationale iværksættere, akademikere og investorer fra USA og England. En af bevægelsens helt store fortalere er den britiske forfatter, statsrådgiver og uddannelsesekspert sir Ken Robinson. Robinson er blevet en sensation på nettet, efter at hans TED-video Skoler Dræber Kreativitet fra 2006 blev set af mere end 14 millioner mennesker. Som hovedtaler på konferencen ’Learning Without Frontiers’ gav han i år sit bud på, hvorledes vi håndterer de stigende udfordringer inden for undervisningssektoren. Konferencen er en global platform for tænkere, innovatorer, praktiserende undervisere og pædagoger. Sir Ken Robinson talte om et verdenssamfund med enorme globale udfordringer; en stadig voksende befolkning med mere end syv milliarder mennesker, og en truende miljøkatastrofe, hvis den økonomiske udvikling fortsætter uændret. Ifølge ham er samfundets kapacitet til at overvinde de udfordringer, vi står over for, begrænset af vores nuværende uddannelsessystem, som ikke har ændret sig i 200 år.

Kernen i hans argumentation er simpel og overbevisende. I stedet for at uddanne grupper af unge opdelt på alder og med en lineær undervisningsform skal vi stræbe efter at engagere de unges kritiske og kreative evner, så de kan udvikle nye ideer og udfordre eksisterende paradigmer. En større individualisering af indlæring vil ifølge Robinson give de unge studerende mulighed for at udforske deres egne faglige interesser og vel at mærke i deres eget tempo, på deres egne individuelle niveau og behov. En tænkning, der efter min opfattelse trækker meget på oplysningstidens ideal for uddannelse.

Den store forskel er, at det i stort omfang er den teknologiske udvikling, der bliver drivkraften bag revolutionen. Gennem onlineundervisning og en omfattende analyse af studerendes resultater og adfærd kan iværksættere nu tilbyde undervisning skræddersyet de unge. Men teknologi er ikke neutral. I den samme konference advarede den amerikanske samfundsdebattør Noam Chomsky om denne udvikling og sammenlignede den moderne teknologi med en hammer. Hammeren er ligeglad med, om den bliver brugt til at bygge et hus eller til at angribe en person.

Firmaer tilbyder opgaver

Faren i USA er, at udnyttelsen af teknologien i større og større grad vil blive drevet af privat venturekapital, for hvem det primære mål er at maksimere profitten og effektivisere undervisningen. Hightech-virksomheder i Silicon Valley, Californien, tilbyder nu billige opgaver til skoler og universiteter – f.eks. undervisning i matematik, læreplaner, og de kan også give karakterer. Disse virksomheder oplever i øjeblikket stor fremgang på grund af det finansielle pres fra nedskæringer i uddannelsesstøtte og har politisk medvind til at introducere en større grad af frie markedskræfter i uddannelsessektoren.

En udvikling, der bekymrer rigtig mange undervisere og pædagoger. Den voksende brug af private undervisningstilbud i USA vil ifølge dem medføre et større pres på deres lønninger og arbejdsforhold. Og selv om de medgiver, at uddannelsessystemet har brug for en videreudvikling, hæfter de sig ved, hvor hurtigt privat og teknologisk drevet undervisning bliver introduceret i uddannelsessystemet, hvor kritikerne forudser, at fattige studerende i fremtiden kun vil få undervisning via computeren.

Spørgsmålet er, hvad det vil betyde for de ressourcesvage. Der er ingen tvivl om, at den teknologiske udvikling rummer enorme muligheder for at ændre på uddannelsessystemet og dermed samfundet. Men retorikken i den teknologiske uddannelsesrevolution kan være farlig, hvis vi tillader den at tilsløre udviklingens drivkraft – privat kapital, som i sidste ende nemlig langtfra vil være drevet af et oplysningsideal.

Torsten Geelan er ph.d.-studerende i sociologi på Cambridge University

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her