Når min søn peger på brandmanden og udtrykker, at netop dét job er hans største karriereønske, tænker jeg som alle andre med en lang uddannelse bag mig: Det går forhåbentlig over. Og jeg er næppe den eneste.
For skønt jeg naturligvis betragter brandmandens erhverv som vigtigt, vil jeg og min klasse sandsynligvis opfatte det som noget med langt mindre værdi. For klasser, det har vi naturligvis i Danmark. Kulturelle klasser, hvor de øverste klasser af journalister, forfattere, sociologer, debattører og ikke mindst politikere ser ned på buschaufføren, sosu-assistenten, rengøringsdamen og kassedamen, fordi de tænker, at deres liv må være det mest forfærdelige, uspændende, nedværdigende og ydmygende, man kan forestille sig.
Googler man disse statusløse stillinger, vil man hurtigt opleve, at ordene i sig selv fortrinsvis indgår i artikler om problemer, ydmygelse, tab og arbejdsløshed. At være en kassedame indbefatter et problem, ikke en karriere. For selve ordene dækker faktisk i nutidens debat over et stigma, der ikke på samme måde knytter sig til journalister, antropologer, reklamefolk, grafikere, kokke og andre med såkaldt ’spændende arbejde’ – skønt der også blandt disse faggrupper til tider er en relativt høj arbejdsløshed, stress, en ofte betydeligt længere arbejdsuge og derfor vel også en grund til at ynke dem en smule?
Alligevel gør vi det sjældent, for de folk har vel noget spændende, de kan tage sig til, alle de der kreative med det fede uddannelser, hvis de nu eksempelvis skulle blive arbejdsløse? Mens rengøringskonen vel er for dum til at gøre andet end at stirre ind i væggen og gå i hundene, når hun først mister arbejdet …
Derfor er der også altid en god historie at hente, når nogen lukker et værft eller et slagteri. Slagteriarbejderen og manden på værftet er gode ofre, når krisen krasser. For det må da gøre dobbelt ondt, når man både har et rædselsfuldt og ukreativt job og så tilmed skal ydmyges med en fyreseddel?
Medlidenhed med arbejderen
Sådan tænker vi i den kreative klasse, og derfor var det også kabinepersonalet, frem for piloterne – som vi snart indså stod i samme situation – der blev spurgt som de første, da rygterne om fyringer i SAS først kom på banen. Den kulturelt dominerende overklasse har ondt af alle dem med manuelle og lavtlønnede jobs, fordi de automatisk antager, at alle rengøringskoner og mejeriarbejdere hellere ville skrive artikler for Information, hvis de fik chancen.
I en nyligt udkommet bog med titlen Det Danske Klassesamfund forsøger fire cand.polit.’er at fjerne fokus fra underklassen, da de mener, at arbejderklassen i virkeligheden er oversete ofre. Bogen rummer flere beskrivelser af livet i arbejderklassen, der sådan set bare er reelle beskrivelser, men tydeligvis møntet på at få højtuddannede mennesker til at føle medlidenhed med dette primitive og ikkeboglige liv med rendegraver og øl i grøftekanten.
Hvad hvis de kan lide deres job? Normalt siger de det ikke højt, men en gang imellem løber munden af med den kloge klasse, som eksempelvis de radikales Rasmus Helveg Petersen kommer for skade at sige, at det ikke er virksomheder som Aalborg Portland, vi skal leve af i fremtiden. Her afslører han, at den kloge klasse dybest lever på en illusion om, at alle på et tidspunkt skal og vil bæres ind i den kreative klasse. Den samme forestilling, der får regeringen til at spille ud med, at 25 procent i fremtiden skal være akademikere – ligesom dem selv. For vejen til paradis er som bekendt brolagt med kandidatgrader.
Ud over at dette åbenbart forudsætter, at fremtidens huse mere eller mindre må bygge sig selv, overser denne arrogante indstilling også én anden meget væsentlig ting: Det kunne være, at disse folk godt kan lide det, de laver – også selvom det forekommer ubegribeligt for nationens fremmeste meningsdannere.
Men måske bliver de ikke ved med at elske deres job. I hvert fald ikke hvis det lykkes de dominerende klasser at eksportere deres nedladende holdninger videre rundt i systemet. De manuelle arbejdsgrupper kan ultimativt ende med at ringeagte sig selv, fordi de, der præger mediebilledet, gør det.
Overklassens snobberi
Det kan betyde, at disse job automatisk nedvurderes, og det er indirekte grunden til, at en mand som ’Dovne Robert’ bliver et så uheldsvangert ’sandhedsvidne’ for overklassens snobberi, når han erklærer, at han hellere vil have kontanthjælp end et eller andet »skod- eller lortejob« på McDonald’s.
De færreste journalister sætter spørgsmålstegn ved denne kategori, fordi de såmænd selv deler den. Også skønt McDonald’s sidste år, endnu engang, blev kåret som Danmarks bedste arbejdsplads af de ansatte.
Det samme snobberi afslørede sig i al sin uskønne ynde også, da beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), i samme uge som Robert debuterede på tv, blev stillet kritiske spørgsmål fra en DR-journalist om en kommune, der havde krævet af en veluddannet grafisk designer, at hun skulle feje gader og vaske skure i den såkaldte seniorjobordning.
Journalisten havde den aften svært ved at skjule sin forundring, da Mette Frederiksen fastholdt, at det sådan set var ok, for der var ikke noget arbejde, der var finere end noget andet. Det var tydeligt, at journalisten så anderledes på den sag.
I Danmark er ordet ’lavtlønsjob’ i en politikers mund automatisk et ord, der skal fremkalde bekymring og afkræve handling, så dette fænomen på en måde kan begrænses. Men sandheden er jo, at der findes job, der kræver et meget lille omfang af konkrete tillærte evner, hvor arbejdstageren ikke kommer med nogen særlig eksklusiv kompetence, som er ret meget værd, og hvor det output, der produceres, heller ikke ligefrem er nogen guldgrube. Sådanne job belønnes lavt, men det kunne jo sagtens være, at jobbet alligevel havde arbejdstagerens interesse, eller – endnu mere mærkværdigt – at arbejdstageren, modsat normen i den dominerende samfundsklasse, ikke knyttede sin identitet til sit arbejde.
Måske elsker skraldemanden ikke sit job, men bygger drager i den fritid, som den dominerende klasse ofte udfylder med endnu mere arbejde. Det gør ham bare ikke til et offer.
Nej tak til ’taberjob’
Men vi uden for disse erhvervsgrupper fatter det ikke, og derfor beskytter vi også rent sprogligt disse erhverv ved at give dem nye titler, så de lyder finere, end de er. Således at ’renovationsarbejderen’ kan bevare sin stolthed. Et ord jeg i øvrigt vil vædde på ikke er opfundet af arbejderen selv, men snarere af akademikeren fra hans fagforening, der sad og græd ved synet af de stakler nede i gården, der om morgenen bar hans skrald ud og ikke havde nogen varm computer at gå hen til bagefter.
Konsekvensen af dette snobberi bliver, at folk som ’Dovne Robert’ hellere vil have en ærefuld kontanthjælp end et af de ringeagtede ’McJob’, og politikerne egentlig godt kan forstå det, da de heller ikke kunne drømme om at være graver på en kirkegård. Faren er derfor, at de indretter systemet således, at færre og færre behøver at komme i kontakt med opgaver, som de selv synes er taberjob. Konsekvensen er, at der faktisk er ledige job, som ingen tager, at eksempelvis vikarbureauer melder om masser af ledige stillinger, og at polakkerne må tage hertil for at dele vores reklamer ud. For hvem gider have et job, som ingen tilskriver nogen form for ære?
Ultimativt risikerer vi, at de job, vi stadig har brug for, ringeagtes, at der breder sig en manglende forståelse for værdier, vi alligevel ikke kan udrydde, og at der sker en pseudoproblematisering af de mennesker, der ikke ligner de definerende klasser selv.
Dennis Nørmark er antropolog og forfatter
Jeg har ikke ondt af min buschauffør, jeg er meget glad for ham. For hans arbejde gør at jeg kan komme på mit arbejde.
Jeg har ikke ondt af min skraldemand, jeg er meget glad for ham. For hans arbejde gør at jeg kan komme af med mit lort og ragelse.
Jeg har ikke ondt af min kassedame, jeg er meget glad for hende. For hendes arbejde gør at jeg kan komme på indkøb og have fornødehederne i hus.
Jeg har ikke ondt af min buschauffør, jeg er meget glad for ham. For hans arbejde gør at jeg kan komme på mit arbejde.
Jeg har ikke ondt af min skraldemand, jeg er meget glad for ham. For hans arbejde gør at jeg kan komme af med mit lort og ragelse.
Jeg har ikke ondt af min kassedame, jeg er meget glad for hende. For hendes arbejde gør at jeg kan komme på indkøb og have fornødehederne i hus.
@Allan Frederiksen siger stolthed over job med ringe løn hører fortiden til. Mænd i uniformer undtaget(sjovt nok)"
Jeg bærer selv uniform, endda med kors og kongekrone på skulderen!! Slips har jeg tillige. Og så skal jeg ....."vise mig værdig til den tillid og agtelse som stillingen kræver såvel i, som uden for tjenesten"(tjenestemandslovens §10).
Jeg har, dokumenteret, èt af Danmarks farligste jobs, med en gennemsnitlig alder for førtidspensionering på 47 år!
Staten har besluttet at min faggruppe, som èn af få, skal tåle passiv-rygning igennem vores "karriere"
Noget man aldrig ville have udsat Djøffere for. De har tilsyneladende mere værdi. Fortæl mine børn det, når jeg er død af cancer eller hjerte/karsygdom, i en alt for ung alder!
Tilsvining og andre ubehageligheder hører hverdagen til. Det kollegiale sammenhold, som igennem årene har gjort, at man har kunne udholde arbejdet, er delvist fortrængt af New Public Management teori(bl.a. ny løn), implementeret af Djøffere.
Mit arbejde er vigtigt for samfundet - det er i særdeleshed vigtigt, at det er nogen "ordentlige mennesker" som ansættes i det job som jeg har.
Vi har et stort ansvar, mine kolleger og jeg. Vi ophælder og uddeler farlig psykofarmaka. Noget der eller er forbeholdt faguddannede.
Vi skal bevare kontrollen med nogle(ofte)farlige, truende, manipulerende mennesker, som er i vores varetægt - mod deres egen vilje! Det kan resultere at man skal i håndgemæng med 20-årige væksthormonpumpede ungersvende.
Vi skal forsøge at opnå en god kontakt til de mennesker, som vi passer på, og således, måske endda opnå det(sjældne), at de får forståelse for, at et kriminalitetsfrit liv kan være attraktivt(hvis de da ellers har noget at leve af når de kommer ud)
Lad mig sige det igen: den opgave som jeg udfører for samfundet er uundværlig. Samfundet kunne ikke fungere uden den funktion som jeg varetager(selv om jeg selvfølgelig ville ønske at det ikke var nødvendigt at spærre dele af befolkningen inde).
For dette, og meget mere modtager jeg 24.000kr. md.(brutto) samt lidt tillæg for skæve arbejdstider, weekendarbejde mv. Endvidere får jeg en stærkt overvurderet pension, som man dårligt kan leve af. Til gengæld er den livsvarig( men det har jeg jo ikke meget glælde af hvis jeg er blevet "slået ihjel" af dårligt arbejdsmiljø og passiv-rygning).
Mit job har staten i den grad forsøgt at "tale op". Naturligvis særligt i højkonjuktur - tider, hvor ansøgerne ikke står i kø.
Men, man kan man anprise et job og dets betydning for samfundet, herfra og til juleaften(og der er længe til jul i januar). Man kan iklæde personalet imposante uniformer. Man kan med højtidelig stemme fremhæve tjenestemandsansættelsen. Og jeg kunne blive ved.
Men "at the end of the day" er der èn ting der tæller. Det er lønniveauet!
I modsætning til en stor del af mine kolleger, opfatter jeg naturligvis mig selv som arbejder. Hvad i alverden skulle jeg ellers være; jeg aflønnes rystende tæt på en dagpengesats eller førtidspension(og det er ikke fordi jeg mener at de får for meget).
Jeg har kun ganske lidt indflydelse på kravene til udførelsen af de arbejdsopgaver, som jeg skal løse.
Og min senest beståede boglige uddannelse, er min studentereksamen!
Imidlertid skammer jeg mig ingenlunde over at være arbejder. Stolt er jeg dog heller ikke. Nærmest neutral.
Men i mange sammenhænge, kan jeg læse i folks ansigter, at de nærmest regner med, at folk som er på mit kuliniveau på arbejdsmarkedet, er hjernedøde!
Der følger ikke automatisk respekt med for ens person, når man til et middagsselskab fortæller, at man er fængselsbetjent. Der forholder det sig helt anderledes, når en af de øvrige gæster afslører at han er senioranalytiker hos Deloitte.
Men dette bare lige for at fastslå, at man sagtens kan være klassebevidst og uniformeret.
@ John
Og alligevel, nyder du mere respekt og anseelse, end buschaufføren.
Men du har helt ret, overilet og meget lidt gennemtænkt bemærkning.
Peter Hansen - 23.29
Dine velmenende ønsker på "arbejderklassens" vegne sker sikkert ikke fyldest. Tværtimod går udviklingen den modsatte vej.
Og hvad kan det øvrige samfund gøre ved det ?
Mit bud er, at big mother stat skal ophøre med at behandle borgere som uansvarligeog evnesvage børn. Hvordan, kunne jeg skrive mange liberale ord om. Men jeg tror du og andre ved, hvad jeg mener med det.(se 11.25)
Fik klassen selvværd og stolthed tilbage, fik den også anerkendelse fra andre. Og ville den påtage sig det nødvendige arbejde, istedet for at overlade det til østeuropæere, ville respekten forøges.
Preisler - Jeg forstår ikke din vugge-snak-vrøvl.
Leo, jeg fik aldrig svar på hvad du mener med borgerløn.
Taler vi dagens kontanthjælpsniveau? Flad udbetaling til alle, uanset status og børn?
En løn man kan leve på?
Jeg er nok bare så polariseret, at jeg hører noget ganske andet når en liberal tager kommunistiske begreber ind i debatten. Ideen med grundlæggende borgerløn lyder umiddelbart spændende.
Allan - Det var en svipser. Jeg benytter enhver chance for at oplyse om "Retsliberalismen"
Der er gode muligheder for at orientere sig heom.
Så er jeg fri for at skrive.
Årsagen til din forvirring er, at politikken er "det bedste fra socialismen og det bedste fra liberalismen", som et valgslogan lyder.
Borgerløn er ikke officielt vedtaget i Retsforbundet, men en mindretals overbevisning.
Aktuelt inddrages klima og materielt forbrug i politikken og indgår som undertitel : "Danmarks Bæredygtige Parti"
Søg på Retsforbundet - Retsliberal Forum - Syntesetanken - Borgerlønsbevægelsen (BIEN)
- Henry George Foreningen.(historisk)
Leo Nygaard: "Fik (arbejder)klassen selvværd og stolthed tilbage, fik den også anerkendelse fra andre. Og ville den påtage sig det nødvendige arbejde, istedet for at overlade det til østeuropæere, ville respekten forøges."
"Preisler - jeg forstår ikke din vugge-snak vrøvl."
Nej, det er gået op for mig, at du lever i en højere intellektuel sfære end de mennesker, hvis selvværd og stolthed ligger dig så stærkt på sinde.
Men du kunne jo til en forandring prøve at svare Allan Frederiksen på, hvad du egentlig mener med med din liberale pølsesnak om borgerløn.
Er den borgerlån, du bliver ved med at fable om, lig med den betaling, du selv forventer at modtage som vederlag for at intensivere dine opfordringer til de lavtlønnede om at genfinde deres "selvværd og stolthed" ved at påtage sig det arbejde, du ikke vil nedlade dig til at udføre, frem for at "overlade det til østeuropæere", som er villige til at gøre det for det halve?
"Fik klassen selvværd og stolthed tilbage, fik den også anerkendelse fra andre".
Oprigtig talt Leo. Jeg tror godt den "klasse" du og Dennis Nørmark taler så kærligt ned til, kan leve uden "anerkendelse fra andre", hvis disse "andre" er liberale tågehorn som Dennes og dig.
De fleste af dem er ikke dummere, end at de har gennemskuet, hvad øvelsen går ud på.
Leo Nygaard,
Jeg ser du er kommet mig i forkøbet med dit svar til Allan Frederiksen.
Meld dig ind i "Restforbundet" - partiet, som ligger inde med patentløsningen på alle samfundsproblemer, inklusive. problemet med beregningen af cirklens kvadratur, konstruktionen af evighedsmaskinen og vejen til det klasseløse samfund, hvor får og løver græsser fredeligt side om side.
O herre Jemini og halleluja og amen.
Nu mangler vi bare lige opskriften på, hvordan vi overbeviser løverne om, at også de ville være bedre tjent med at leve på en diæt af græs og hø.
Meget morsomt - Preisler.
Venstreorientere stand-up comedy.
Alligevel vil jeg give dig et seriøst svar på din vildfarelse om den politik jeg går ind for :
Borgerløn er alle borgeres ret til en andel af den samlede jordleje og resurseafgift, som brugere og udnyttere indbetaler som betaling for brugsretten til en del af vores fælles natur.
Den fælles natur skal ikke være omfattet af den private ejendomsret.
Du burde, som åbenbart venstreorieteret, være ivrig tilhænger. Spørg Enhedslisten, hvad de mener !
Og stop så din talestrøm, indtil du har sat dig ordentligt ind i sagerne !
John S. Hansen, personligt synes jeg, at enhver, der arbejder som seniornogetsomhelst i Deloitte, har spildt livet. Og intet keder mig mere end at høre på, hvad folk gør med alle deres penge, og hvad de mener om andre menneskers gøren og laden.
Det er langt mere interessant at finde ud af noget om folk, som de er eller giver udtryk for, at de er, i det mindste. Så hellere en fængselsbetjent som samtalepartner til festen til mig.
Hvad der til gengæld gør mig enormt trist til mode er, når folk tydeligvis ikke er endt et sted i livet, de har lyst til at være, for det var jo det, vores uddannelsessystem skulle sikre os imod - så man kan finde noget at beskæftige sig med, som man faktisk bryder sig om. Hvor meget eller lidt man tjener er i den slags jobs mere underordnet.
Selv årsag, stand up comedian Nygaard. Jeg har på forhånd studeret dine hellige skrifter og intet nyt fundet i dem.
Spørg du selv Enhedslisten, om de også tror på den georgistiske skrøne om, at koen, der ikke vil "malkes af skattefar", kan leve arbejdsfrit af at patte sig selv, når bare brugsretten til græsset på den fallerede selvejerbondes marker bliver udliciteret til alle og enhver. Incl. dem, der hellere vil bruge tiden og græsset til at filosofere og spille golf på end tage sig noget nyttigt til og risikere at få hård hud i hænderne.
Jeg er bare bange for, at du bliver svært skuffet, når du hører, hvad de svarer - men prøv alligevel.
Det kunne da være, at du kunne overbevise et par af disse vildfarne om, at det er muligt at blande en patentmedicin af "det bedste i liberalismen og det bedste i socialismen". Uden at det gøres nødigt at ryste flasken med dette fluidum godt og grundigt med jævne mellemrum, da slige blandinger erfaringsmæssigt har det med at skille.
Det er, når Dennis Nørmark f.eks. skriver "Konsekvensen af dette snobberi bliver ...", at han viser, at han ikke har fanget pointen - som er, at der ikke er tale om snobberi, men om en helt realistisk vurdering af disse job´s status. En status, der entydigt cementeres af løn, arbejdsforhold og relevans.
Siden hvornår har der været status i at være slave i et sundhedsfarligt, nedslidende, underbetalt og måske ovenikøbet umoralsk job ? Aldrig ! Og det skal der fanme heller ikke være. Et er, at en Dennis Nørmark udstiller sin egen manglende fordybelse og dermed ditto forståelse af det emne, han udbreder sig om, men når selv Socialdemokratiet ignorerer hele konteksten, og bare ævler videre i det nyliberalistiske sortblå spor om ´ret og pligt´, så er det klart, at den økonomiske underklasse ikke længere kan se deres interesser varetaget af dette parti.
Men der er jo snart ingen på parnasset, som kan, vil eller tør sige det, som det er : vi bliver snydt og bedraget ved højlys dag for vores egne penge af en lille international klike, som kontrollerer størstedelen af fællesskabets ressourcer.
Randi - jeg forstår stadig ikke din negative holdning overfor Nørmark.
Hvor skriver han, at man skal finde sig i " at være slave i et sundhedsfarligt, nedslidende, underbetalt og måske ovenikøbet umoralsk job ?".
Han skriver om omverdenens syn på omtalte job generelt.
Nødvendigt arbejde, for at samfundet kan fungere. Her er alle jobs vigtige, som en kæde med mange led.
Nørmark påpeger, at det skal påskønnes, citat : " For hvem gider have et job, som ingen tilskriver nogen form for ære?"
Leo - Jeg er efter Dennis Nørmark, fordi han kun - mangelfuldt - beskriver, men ikke har fat i pointen, om hvorfor visse job - og ikke mindst med god grund - har lavstatus. Han skoser os for at være snobbede, når ´vi´i virkeligheden er realister. Og nej, han skriver ikke, at man skal finde sig i at være slave etc., men han siger, det er snobbet at mene, at jobs med disse karakteristika er lavstatus
Den eneste måde skodjob kan ´tilskrives ære´ er ved ordentlige løn-og arbejdsforhold og så naturligvis relevans. Det taler Nørmark ikke om, og det er dog det vigtigste i denne sammenhæng. Artiklen fremstår i stedet for som endnu en gang forklædt offentlig spanking med en slet skjult politisk agenda fra et bedrevidende medlem af akademia, som tillader sig at tale ned til alle hundehovederne, og ikke som en ordentlig analyse udført af en akademisk dannet person. Skolepengene tilbage eller det´en ommer, Dennis.
Men det får vi nok ikke, for det ville kræve en revision af hans politiske ståsted, sådan som jeg har hørt det?
Ok Randi - Det er realistisk, at statsministeren har højere social status end Marie kassedame.
Disse lagdelinger er realistiske og lige så gamle som ....................
Men hvis de nedre hele tiden skal høre på dette ad flere kanaler, som Nørmark beskriver, lider de under det og ender med at miste selvværd og ære.
Jeg læser at, dette er Nørmarks budskab.
Jeg leder ikke efter skjulte agendaer hos en "uafhængig" antropolog, men tar` ham på ordet.
Selvværd og ære kan du ikke engang købe en leverpostejmad for.
Problemet er ikke hvad man skal høre på.
Problemer er hvad der mangler i kassen.
Jamen selvfølgelig ´skal de høre på det´ - det er jo virkeligheden, som ikke bliver en anden af at blive beskrevet anderledes.
Der er hverken selvværd eller ære i at være slave - og hvad skulle statsministeren i øvrigt gøre uden sin hushjælp? Kassedamen er enten unødvendig eller lige så vigtig som statsministeren. Jeg savner en valid analyse af den statusopfattelse, som Nørmark taler om.
Leo - Jeg mener selvfølgelig ikke, man skal underkende fagligheden, det, jeg forsøger at udtrykke, handler om den gensidige menneskelige respekt
Vi taler uden om, allesammen, fordi vi ikke kan lide at udlægge den grimme virkelighed, ingen af os ønsker - men som vi heller ikke kan se nogen ende ud af.
Og mere får I mig ikke til at skrive om den ting. :-)
Hvordan kan nogen være i tvivl om, at hvis chaufføren og bankrådgiveren byttede løn, så ville de også bytte status? Bankdamen er en glorificeret sælger, mens buschaufføren har ansvaret for hundreder af menneskers liv hver dag. Hvis han er effektiv, kan han påvirke om vi kommer frem til tiden. Han kan gøre en forskel. Bankdamen pusher bare lån, hun ikke kan forklare.
@ Peter Hansen
"John S. Hansen, personligt synes jeg, at enhver, der arbejder som seniornogetsomhelst i Deloitte, har spildt livet."
Jeg kan så sige det samme om rengøringsdamen. Forskellen på seniornogetsomhelsten og rengøringsdamen er, at han, statistisk set, har haft valget. Et valg der ikke faldt på rengøringen.
Du har begrænset kontakt til realiteterne, med en sådan bemærkning.
@Leo
Jeg kan ikke kommentere det uden at starte en ny debat. Tak for oplysningen, det var lærerigt.
Jeg mangler dog at få en enkelt ting konkretiseret. Hvilket niveau af borgerløn taler vi? Jeg fisker kort sagt efter, hvor "anstændig" lønnen er, for de laveste grupper i samfundet, for at udtrykke det socialistisk. Du forstår ganske givet hvad jeg mener :)
"Han skriver om omverdenens syn på omtalte job generelt."
Spin. Han skriver, at overklassen er at bebrejde.
Aj Peter, vil du ikke nok - jeg kan simpelhen ikke komme i tanker om, hvad det skulle være, som jeg taler udenom ?
Dennis Nørmark
Også de borgerlige kommentatorer er begejstrede ved udsigten til et borgerligt alternativ ved næste valg. Kommentatoren Dennis Nørmark, der også støttede initiativerne i Ny Alliance, ser stadig en stor fremtid for partiet.
»Nu er det jo et parti, der ved hvad det vil, og det vidste Ny Alliance ikke,« siger han.
»Ny Alliance var en fornemmelse og en stemning. Det var en bevægelse, mere end det var et parti, men med Liberal Alliance er det blevet voksent og har fået retning. Det havde Ny Alliance ikke det var en protest. Liberal Alliance er for mig en borgerlighed, som er international og fremadrettet. En humanistisk borgerlighed.«
http://www.information.dk/251357
»Det er som om blå og rød stue byttet plads. Som om det spraglede og vilde i dag sker inde hos de blå, hvor der højt til loftet, frihed og vide rammer.«
http://www.information.dk/239711
'For det er som om blå og rød stue har byttet plads. Som om det spraglede og vilde i dag sker inde hos de blå, hvor der er højt til loftet, frihed og vide rammer. Mens rød stue er blevet polstret med vat, så ingen slår sig, alt imens regler og forordninger er blevet klæbet op på hver en ledig plads. SF er blevet »Socialistisk Forbudsparti,« skrev Information eksempelvis på forsiden for nylig.'
'Det er en del af venstrefløjens selvforståelse, at man støtter det mangfoldige, spraglede og forskellige, fordi ‘mangfoldighed er godt’. Sådan taler man ofte, og sådan bliver venstrefløjen så efterfølgende opfattet af andre. Men denne mangfoldighed og frihed i udtrykket kan bare ikke spores som nogen reel konsekvens af en venstreorienteret politik. Snarere tværtimod. Ved dagens afslutning handler politik nemlig stadig om forholdet mellem stat, den personlige frihed og muligheden for økonomisk omfordeling. Det må det simpelthen gøre, for det er jo det, som magten over statsapparatet giver adgang til: inddragelse af borgernes friheder igennem lovgivning og styring af den offentlige økonomis indtægts- og udgiftsside. Og rød stue drejer som bekendt hyppigere på kontrolknappen end på frihedsknappen.
Derfor er venstrefløjens ry som forsvarere af det spraglede, skæve, mangfoldige og frie også helt ude af trit med virkeligheden. I stedet bør den krans hænge om de borgerliges hals. Det er nemlig på det frie marked, i den liberale økonomi, hvor individuel frihed, kreativ skaberkraft og ‘ud af kassen’-tænkning skaber varig vækst, at både reel frihed og mangfoldighed trives optimalt. Og så er det oven i købet sjovt!'
'I disse år oplever vi hvordan ufrie samfund, styret af religiøs dogmatik eller forældede politiske doktriner, også holder individer i et jerngreb for ‘deres egen skyld’. Det sker både igennem statens og religionens magtapparat. Den slags lukkede samfund kan umiddelbart virke magtfulde, potente og målrettede. Det er de ikke. De er tabersamfund med en taberagenda, og deres klaustrofobiske og indeklemte kulturer vil aldrig kunne måle sig med det kreative potentiale og den idémæssige rigdom, som det åbne samfund kan mønstre. Friheden er en vinderstrategi, så der er ingen grund til at miste pusten og selvtilliden, når ufrihedens martyrer sprænger sig selv til atomer.'
http://www.information.dk/233967
'Vi er en ny form for midterparti
Simon Emil Ammitzbøll og Dennis Nørmark, hhv. formand og styrelsesmedlem for Borgerligt Centrum
Den politiske midte er et cirkus skrev Information på lederplads, dagen efter lanceringen af Borgerligt Centrum. Det vrimler med partier, der ønsker at favne så bredt, at deres arme kan nå fra den ene ende af skalaen og til den anden. Men det synes vi er useriøst. For det kan man ikke.
At være midterparti handler ikke bare om at kunne favne alt fra højre til venstre, for midterparti betyder ikke pr. automatik, at man skal være en politisk vendekåbe, der kan samarbejde med alle. Borgerligt Centrum prøver nemlig at definere en midterposition, der netop er politisk. Vi ligger politisk imellem minimalstatsliberalisme og overdreven statslig detailstyring. Og vi gør mere end det. Vi ligger nemlig ikke ‘midt imellem’ men har et ben i den borgerlige lejr, fordi vi udtrykkeligt definerer os som et centrum-højre parti. Det er vores værdier, der placerer os der - ikke en strategisk overvejelse. Borgerlige værdier som forsvar for retsstaten, retten til forskellighed og lige muligheder.
Informations leder er udtryk for en forældet tilgang til midterpolitik, hvor et midterparti defineres efter sine samarbejdsmuligheder og metode, og ikke efter sit politiske ståsted. Sådan tror vi ikke det er mere. Det er derfor vi tror på succes, for som der også står i lederen: “Der er masser af vælgere på den politiske midte af dansk politik.” Helt rigtigt set. Og der står vi nu, klar til at repræsentere dem. '
http://www.information.dk/179130
Antropolog ved Aarhus Universitet Dennis Nørmark havde heller ikke mange overvejelser, før han byttede partimedlemskabet hos Det Radikale Venstre mod et i Ny Alliance.
“Det første jeg tænkte på var: ‘Endelig er der nogen, der gør noget. Endelig er der nogen, der ikke finder sig i det mere. Jeg tænkte gudskelov’, men fra min side var det også en lokal problematik i forhold til mit medlemskab i Det Radikale Venstre.”
Og sådan tænker han stadigvæk. For Det Radikale Venstre kunne ikke længere byde på det, Dennis Nørmark efterspurgte: “Ny Alliance er mere pragmatisk, mindre ultimativt, baseret på stærke værdier, men mindre venstredrejet. Værdipolitikken handler for eksempel om ikke at være bange for globalisering, at have et humanistisk perspektiv på tingene, et positivt syn på markedet og fremskridt, og et optimistisk syn på fremtiden. Et socialt ansvar, men også en erkendelse af, at det er private virksomheder og almindelige mennesker og ikke staten, der giver samfundet velstand.”
http://www.information.dk/149573
“… I menneskets biologiske arvemasse ligger en indbygget frygt for det fremmede,”
http://www.information.dk/147713
“Det er jo naturhistorien, der binder menneskeheden sammen. De kulturelle fænomener er variationer på en makronbund af fælles biologi. Ved at tage det fælles menneskelige i betragtning, så kommer man rigtigt, rigtig langt i forhold til at forstå, hvorfor de kulturelle forskelle skiller os ad,”
http://www.information.dk/147203
“Det at være venstreorienteret kan kaldes en slags psykosocialt fænomen, hvor man påtager sig holdninger, der ofte er ret irrationelle. Man tror på forestillinger, der ikke kan bevises, og taler ligesom religiøse mennesker om, at man skal åbne øjnene for noget eller vækkes til en forståelse,”
“Min fundamentale undren var: Hvorfor vælger man at gå på gaden i stedet for at få noget udrettet i det politiske system? Men så gik det op for mig, at man slet ikke vil have politisk indflydelse eller ændre noget.”
Nørmark har tidligere plæderet for borgerlighed i en ny tid og erklæret, at venstrefløjen “mest er for gamle statsansatte og unge narcissistiske gymnasieelever” og politisk set er ligegyldig. Han mener, at de venstreorienterede ikke ville vide, hvad de skulle stille op med magten, hvis de fik den.
“Venstrefløjen lever i opposition og har svært ved at håndtere magt. Man siger, at magt altid vil skabe ofre, men det er noget sludder. Magt er nødvendig; magt er et vilkår,” siger antropologen, der finder hele ideen om en modkultur “tåbelig”.
“Der er ikke noget i vejen med at lave alternativer eller at gå mod strømmen, men det er galt at påstå, at det er en kvalitet i sig selv at gå mod strømmen og være et alternativ. Det må bedømmes på, om det, man laver, opfylder et kvalitetskrav eller har bred offentlig appel. Den såkaldte modkultur latterliggør nærmest det almene: Jo flere, der kan lide en sang, desto dårligere må den nødvendigvis være. Det er en dybest set bizar måde at tænke på.”
Lige siden romantikken og især siden Marx har mennesker ment, at vi bor i en tom verden, og at vi kan skabe et bedre alternativ, hvis blot vi vækkes af vores søvn, siger Nørmark. Han kalder det at være rebelsk og opstille alternativer for en ældgammel og nyttesløs idé, som blot er en flugt fra at tage ansvar for samfundsstyringen og magten.
“Det er derfor, den ekstreme venstrefløj aldrig rigtig kommer til at få nogen betydning magtmæssigt. Så snart de har med magten at gøre, ved de ikke, hvad de skal stille op med sig selv, fordi hele deres forestilling bygger på at være imod den her magt. Jeg hørte for nylig Enhedslistens Line Barfod brokke sig over, at SF var ved at sælge ud af sin venstrefløjsopposition. Som hun sagde sort på hvidt, så er venstrefløjens rolle at være i opposition til magten.”
- Og dette er ikke en demokratisk kvalitet?
“Nej. Det er en misforståelse at tro, at opposition altid er godt, og at vi for enhver pris skal være kritiske. At tro, at hvis der ikke er nogen, der er kritiske over for et eller andet, så er der noget i vejen. Det er en relativistisk idé om, at der aldrig kan være noget, der er rigtigt for alle. Men det kunne jo godt være, at nogle ting var sande i sig selv.”
Dennis Nørmark mener, at magt automatisk ses som noget negativt, fordi ulighed ses som noget negativt. Også det er en påstand, der ikke kan bevises, siger han.
“Folk bliver jo ikke mindre rige af, at nogle andre bliver mere rige. Det er en typisk venstrefløjsmisforståelse, at hvis vi i den vestlige verden bliver rigere og rigere, må de automatisk blive fattigere i Den Tredje Verden. Sådan hænger verden ikke sammen. Man kan ikke føre fra ulighed til, at det får negative menneskelige konsekvenser.”
Ikke bevidsthed om bananer
- Har det ikke betydning for verdens fattige, at riges øgede velstand får priserne til at stige?
“Selvfølgelig er der masser af problemer med ulighed. Hvis min datter ikke kan gøre sig til over for sine klassekammerater, fordi hun ikke har lige så mange penge som dem, kan det få konsekvenser.”
- Kan ulighed globalt set ikke få konsekvenser som hungersnød?
“Jo, men ulighed er en nødvendig. For hvis der ikke var grundlæggende ulighed mellem mennesker, ville vi ikke handle sammen. Alt bygger på fundamental ulighed.”
Kun “forbrugshadende anti-liberalister” tror ifølge Nørmark på, at der findes noget, der er bedre end et ‘facadeliv’ med forbrugerræs. De er blevet ‘bevidste’ om tingenes tilstand og mener ikke, at folk frivilligt har valgt deres liv - og her tager de venstreorienterede igen fejl, for der er ingen undertrykkelse, kun mennesker, der handler frit, siger Dennis Nørmark.
- Foretager folk et bevidst valg, når de køber tøj og fødevarer, f.eks. bananer, der er produceret under problematiske arbejdsvilkår?
“Nej, det er, fordi mennesker synes, at det andet tøj er grimt. Længere er den ikke. Hennafarvet tøj appellerer ikke til de fleste mennesker. Det er et æstetisk valg, ikke et politisk.”
- Er folk klar over, hvordan billige bananer produceres?
“Nej, det tror jeg, du har ret i, at de ikke er. Jeg tror meget ofte, at folk ikke er klar over det, og da må man så gøre dem opmærksom på det.”
- Er det så rigtigt, at folk ikke er fuldt oplyste om nogle politiske sammenhænge?
“Jo, folk har brug for flere informationer for at træffe nogle bestemte valg. Men man kan ikke sige, at bare fordi folk ikke er enige i, hvad jeg mener, er det fordi, de ikke er bevidstgjorte om, hvordan ting hænger sammen.”
Kun parlamentet duer
- Er det så fornuftigt nok af venstreorienterede aktivister at oplyse de frie forbrugere om, at de sidder på skuldrene af mennesker i fattige lande, der ikke har frihed til at vælge?
“Man gør dem ikke nogen som helst tjeneste ved at iværksatte en modkultur. Man skulle droppe den her selvpromoverende strategi og rent faktisk gå ind i et politisk arbejde, der hjælper noget rundt om i verden. Det hjælper ikke det fjerneste, at der sidder nogle unge og hører punkmusik. Modkulturen er en narresut, en forestilling om, at jeg via min kritiske opposition kan gøre en forskel politisk.”
- Kan aktivister gøre en forskel ved at sælge fair trade-mad og andre alternative varer, der er produceret under bedre vilkår?
“Det er ikke et alternativ. Det er en del af markedet, og det er misforstået at sætte det ind i en optik om modkultur. Det er fint og flot og godt, at man vil hjælpe nogen, men det bliver det ikke modkultur af. Siger man det, bedrager man forbrugeren.”
Det politiske system er netop til, fordi markedet ikke har nogen samvittighed, siger Dennis Nørmark:
“Jeg er ikke drønliberalist overhovedet; jeg er medlem af Det Radikale Venstre, så jeg mener, at man skal regulere markedet. Men det skal ske i parlamentariske rammer. Modkulturen har intet at give os, og den skaber ingen politiske forandringer. Det er en udemokratisk og ret ubehagelig indstilling at rende rundt med, at man påstår, at flertallet tager fejl.”
- Var de store velfærdsdemonstrationer i efteråret også en udenomparlamentarisk protest?
“Nej, det var det ikke. Men der vil jeg give Fogh ret: Det var socialistiske ballademagere. Det var mestendels folk, der var imod dem, der sad på regeringsmagten. Det var bare ikke udenomparlamentarisk; der var masser af folk inden for murene, der havde sympati med dem. Det er en helt almindelig del af, hvordan systemet Danmark fungerer.”
Kun få eksempler
- Kan man ikke skabe politisk forandring uden om verdens parlamenter? Det gjorde man vel også herhjemme med OOA’s kamp mod atomkraft?
“Jo, der er da masser af græsrodsbevægelser, der kan slå igennem, og bevægelsen mod atomkraft har da spillet en stor rolle. Der var uoverensstemmelse mellem, hvad de folkevalgte politikere mente, og hvad befolkningen mente, så den bevægelse har haft succes. Men du kan heller ikke finde på mange andre eksempler.”
- Hvad med kvindesagen, kampen mod apartheid, kampen for sortes rettigheder i USA eller Gandhis kamp mod britisk kolonistyre?
“Jo, men mange af de her ting er fra en tid eller et sted, hvor du ikke havde et parlament, som vi har i Danmark i dag.”
- Der var ikke parlamenter i USA og Sydafrika?
“Jo, men det var parlamenter, der ikke gav frie og lige rettigheder til sine borgere. Den situation har vi simpelthen ikke. Derfor giver det meget bedre resultater at indvirke på systemet gennem de kanaler, der rent faktisk findes. Hvis man så ikke får opbakning, må man sætte sig med sin leverpostejmad og være sur over det. Men det betyder ikke, at man er undertrykt, og at man derfor kan lave sin egen modkultur.”
http://www.information.dk/135374
Højrefløjens religiøse, som pastor Søren Krarup, holder fast i at humanismen er en ideologi og derfor kan sammenlignes med alle mulige andre modbydelige ideologier som nazisme, kommunisme og fascisme (men ikke et ord om nationalisme). Denne argumentation findes i størstedelen af de bøger, Krarup har forfattet i løbet af de sidste 10 år.
Problematisk logik
Man kan med rette anføre, at denne Erasmus Montanus- logik i sig selv er problematisk men ellers er jeg enig i konklusionen om at ideologier er dødsens farlige. og i stedet konsulterer en abstrakt idé, som man forestiller sig er Sandheden og Det Gode. Men humanismen er ikke en sådan idé.
Derimod er det vanskeligt at se, hvorfor religion ikke selv skulle være en sådan ideologi. Man har mig bekendt endnu ikke kunnet bevise, at de religiøse forestillinger har noget med virkeligheden at gøre, og derfor må de vel med rette anses for at være abstrakte ideer.
Det nye religiøse højre kunne derfor med rette anvende deres skyts mod dem selv. Både mod deres abstrakte religiøse ideer og deres abstrakte nationale. Disse kuriøse forestillinger fortjener i højere grad betegnelsen ideologi end humanismen. Det er forestillinger og ideer, der er alt for problematiske at anvende som udgangspunkt for en politik, der burde tage sit afsæt i virkelighedens verden.
http://www.information.dk/65577
Det tilføjer et vist perspektiv at tage citaterne i omvendt historisk rækkefølge.
Fra Radikal Ungdom (med S.E. Ammitzbøll) over RV, Ny Alliance, Borgerligt Centrum til LA. Lidt Humanistisk Samfund og lidt CEPOS. Et generalieblad der vil noget.
Niels-Holger Nielsen - du har søreme haft en jævn og munter virksom nat på jord, hvad :-)
Men tak fordi du gjorde dig den ulejlighed at dokumentere overfor den sovende læserskare, hvad Dennis Nørmark er udover "antropolog og forfatter".
Det glemte redaktøren jo desværre at oplyse i manchetten til Nørmarks fristil om kunsten at fodre hunden med dens egen hale, uden at kræet fatter mistanke om diætens beskaffenhed.
og nu troede han ellers lige, han var på bølgelængde med socialisterne
Allan , 01.38 - Selv tak.
Jeg kan ikke angive beløbsstørrelsen. Det må være en politisk afgørelse i givet fald.
Men vi kan jo gå ud fra kendte betegnelser som fattigdomsgrænse(ikke relativ), eksistensminimum, kontanthjælp, folkepension osv, alle de ordninger borgerlønnen vil træde istedet for.
Det væsentlige for en stillingtagen er ikke beløbet, men det revolutionært nye princip.
Med forbindelse til emnet her, fjernes alle de administratorer som er anbragt i overrollen over for deres klienter i nederrollen. Lige fra regelmagere, sagsbehandlere, aktiveringsfirmaer, økonomifolk, til kontrollører og bedragerijægere.
Der bliver ikke mangel på gadefejere.
Nu stopper jeg, inden jeg kommer for godt igang.
Dennis Nørmark lider af den vrangforestilling, at der findes store mængder ubesatte ufaglærte jobs i Danmark. Ubesatte, fordi almindelige danskere ikke gider tage dem. Vi har simpelthen ”fine fornemmelser” over for at arbejde som buschauffør eller skraldemand. Derfor er arbejdsgiverne pisket til at hyre udenlandsk arbejdskraft. F.eks. er der jo masser af arbejdsløse akademikere – og hvis nu bare vi gad tage alle de ufaglærte jobs, så vupti, var der ingen arbejdsløshed længere – synes ræsonnementet at være. Men, argumenterer Nørmark, vi gider ikke. Vi vil nemlig hellere sidde og fedde os ved en ”varm computer” end at lange burgere over disken på McDonalds – mener Nørmark.
Faktisk er det lige omvendt. En fjerdedel af danskerne arbejder efter deres egen vurdering i jobs, som de er overkvalicerede til (http://www.bt.dk/danmark/hver-fjerde-foeler-sig-overkvalificeret-til-jobbet). Det er ikke bare et problem for den enkelte, men også for samfundet, der ikke får det fulde udbytte af arbejdsstyrken og færre indtægter i statskassen. Samtidigt skubber det arbejdsløsheden over på de ufaglærte, som i forvejen har sværest ved at få job.
Når f.eks. polske arbejdere er populære hos danske arbejdsgivere, så er det ikke fordi, danske arbejdere ikke ”gider” arbejde i landbruget og byggeriet, men fordi den polske arbejder kan gå for under det halve af lønnen.
Vi kan selvfølgelig politisk beslutte os for at fjerne alt, hvad der hedder minimumsløn og f.eks. indføre samme system som i Tyskland, hvor store grupper lavtlønnede både arbejder fuldtids og modtager kontanthjælp – fordi lønnen er så lav, at den ligger under eksistensniveau. – Eller vi kunne satse på at få mennesker ud i job, der modsvarer deres kompetencer.
Hvilket samfund vil vi helst leve i? Hvilket giver os mest velstand og fremgang?
hvorfor er der ingen af æggehoderne, som vil indrømme, at skodjob virkelig findes og selvfølgelig har lavstatus ? Er det mon fordi, at så bliver al snakken om ret og pligt så underlig skinger ?
Det her er en trist artikel, som også afsløre en stor uvidenhed. Jeg har en PhD grad i et naturvidenskabelig fag. Alligevel ville jeg til enhver til tage job som skraldemand hvis det var muligt. Det er det bare ikke. Man ser aldrig den slags stillinger slået op. De besættes via forbindelser. Det er fordi det er unikt lukrative job. En skraldemand arbejder reelt 25 timer i ugen til en årsløn på ca. 500.000 kr. Og så har man HELT fri når man kommer hjem. Altså helt fantastisk.
Anders Andersen - altså et job der burde være eksempel til efterfølgelse for alle job inkl og i særdeleshed skodjob
Sider