Kronik

Opmærksomheden, der forsvandt

Vores tilværelse foregår i et højere og højere tempo med stadigt flere ting, der kæmper om vores opmærksomhed. Men hvad sker der med fantasien, når det er meget lettere at spille et krigsspil på computeren end at lege røvere og soldater? Og hvad sker der med fordybelsen, når selv professorer synes, at bøger over 400 sider er for lange?
Det offentlige – virtuelle såvel som fysiske – rum er plastret til med reklamer. Med baggrund i psykologisk forskning konstrueres reklamerne, så de mest effektivt går uden om bevidsthedens parader.

Det offentlige – virtuelle såvel som fysiske – rum er plastret til med reklamer. Med baggrund i psykologisk forskning konstrueres reklamerne, så de mest effektivt går uden om bevidsthedens parader.

Thomas Vilhelm

12. januar 2013

Hvis du læser dette, er det lykkedes os at fange din opmærksomhed. Måske var det artiklens overskrift, der gjorde dig interesseret? Vi kunne dog sagtens have valgt voldsommere virkemidler – som f.eks. overskriften ’Statsminister torturerer spædbarn’ – men dels vil vi så nødig forskrække dig, og dels må vi erkende, at vi ikke har kendskab til statsministre, som har behandlet spædbørn uretmæssigt. Ikke desto mindre er det nødvendigt med voldsomme midler for at fange din opmærksomhed. For der er mange om buddet. Flere end nogensinde konkurrerer om netop din opmærksomhed. Opmærksomheden er nemlig penge værd. Vi håber, at du vil holde opmærksomheden fæstnet på nærværende kronik indtil det sidste punktum. Ikke for vores pengepung, men for din opmærksomheds skyld.

Opmærksomhed var engang noget, man ’gav’ hinanden. Eller frabad sig, som i annonceteksten ’al opmærksomhed i forbindelse med min fødselsdag frabedes’. De sidste 50 år har en forholdsvis ny industri taget til i vækst. En industri af folk – lad os kalde dem opmærksomhedsfangere – der har en økonomisk interesse i din opmærksomhed. De er ansatte i reklameindustrien. En industri med det erklærede formål at fange din opmærksomhed. Det offentlige – virtuelle såvel som fysiske – rum er plastret til med reklamer. Med baggrund i psykologisk forskning konstrueres reklamerne, så de mest effektivt går uden om bevidsthedens parader. Ofte er du slet ikke selv klar over det. På internettet sporer særlige algoritmer din søgehistorik, så reklamerne skræddersys til din opmærksomhed.

Det er blevet vanskeligt at være selvstændig opmærksomhed i dag. Så vanskeligt, at det er blevet en af de mest udbredte sygdomskategorier at være opmærksomhedsforstyrret. Reklameindustrien er imidlertid langtfra den eneste bejler. Idealer om skønhed og sundhed, som bliver markedsført af reklamer og sundhedsapostle, holder dagligt folks opmærksomhed beskæftiget. I USA har det kulmineret i bevægelsen the quantified self, hvor medlemmerne bruger en enorm del af deres vågne tid på at overvåge og optimere deres egen sundhedstilstand. Se blot de seneste diskussioner her i bladet om unge menneskers angst for fællesbad. Det fylder enormt i unges bevidsthed, og det tyder ikke på, at det er et særlig behageligt sted at have sin opmærksomhed rettet.

Tempoet koster i skolen

En anden opmærksomhedsforstyrrer skal findes i produkter som mobiltelefoner, bærbare computere mv. Her tilbydes opmærksomheden en sammensætning af pixels og fart, som den nonteknologiske virkelighed langtfra kan leve op til. I det øjeblik man vender opmærksomheden bort fra de teknologisk skabte apparater, effektmættede biograffilm eller blot en almindelig nonkommerciel tv-avis, begynder opmærksomheden med det samme at kede sig. Verden uden for de kunstigt skabte medier foregår i et helt andet tempo. Det er forklaringen på, at en større australsk undersøgelse med 1.237 børn fandt en signifikant association mellem tid foran tv’et og opmærksomhedsproblemer i klasseværelset. Det bliver simpelthen mere vanskeligt at fastholde opmærksomheden i mere almindelige dagligdags aktiviteter som eksempelvis skoleundervisning. En anden undersøgelse bekræfter opmærksomhedens ringe forfatning. Her erkender amerikanske engelsk-studerende og professorer samstemmende, at de ikke længere orker at læse bøger på mere end 400 sider.

Fordybelsen til forskel

Vi har mistet herredømmet over opmærksomheden i en sådan grad, at vi ikke længere evner fordybelsen; den vedvarende opmærksomhed. Vores opmærksomhed er blevet en flygtig størrelse. Og det bliver den nødt til at være, i hvert fald hvis man orienterer sig i daglige medier. Når husalteret kører med Go’ Morgen Danmark som taffelmusik til morgenmaden, bliver vi gelinde præsenteret for historier om vanrøgt af børn á 5 minutters varighed og så videre til, hvordan Nikolaj Kirk tilbereder en vegetarsandwich. Det påvirker selvfølgelig vores bevidsthed og hjerne. Vi når ikke refleksionen eller eftertanken, som alvorlige emner i den grad kalder på. En kortvarig følelse af foragt og lækkersult er, hvad vi når at registrere. Hvor ofte har sådanne følelser vist sig at være løsning på noget som helst? Medierne træner på denne måde vores opmærksomhed i ikke at fordybe sig. Vi bliver derimod trænet i nødvendigheden af at kunne navigere hurtigt i en hastigt skiftende, men mættet informationsstrøm. Det har naturligvis konsekvenser.

Fantasiens værste fjende

En mor fortalte os forleden, at Alle vi børn i Bulderby er blevet for langsom for moderne børn. Det keder dem. Der sker simpelthen ikke nok. En anden ’sandhed’, vi ofte støder på, er, at børn skal stimuleres. Denne stimulering bliver tilsyneladende bedst varetaget af forskellige elektroniske medier. Men hvad gjorde børn, dengang sådanne stimulikilder ikke fandtes? Led de da af understimulering? Nej. De fandt dem i sig selv ved at tage fantasien til hjælp. Fantasien bliver således forbrugersamfundets værste fjende, fordi fantasien kan få uendelig meget ud af meget lidt. Vi finder også bekæmpelsen af fantasien i sproget: »Du har vel nok en livlig fantasi« betyder underforstået; lidt for livlig. Man håber heller ikke, at ens forslag bliver døbt ’fantasifoster’.

I dag bløder fantasien, fordi den ikke kan finde sin nødvendighed. Hvorfor lege røvere og soldater, når man kan spille krigsspil på sin computer? Computeren tilbyder en enormt livagtig verden, som blot kræver et tryk på en knap. Her behøver man ikke forestille sig blod eller maskingeværer. Det er nemt. Computeren gør arbejdet for dig. Men der er grund til at være kritisk. For de af fantasien anlagte rollelege besidder en kvalitet og læring, som computerspillene savner. Hvis rollelegen skal lykkes, kræver det nemlig indføling og respekt mellem alle deltagere. Med hele deres system sanser børnene, hvordan det er at være røver eller soldat. Man identificerer sig med både gerningsmanden og ofret. Der er den kropslige sanselighed til forskel. En sanselighed, som er en fuldstændig nødvendig ingrediens i udviklingen af empati og indre ro. Fordi legene kræver en opmærksomhed, som ikke er taget til fange af ydre stimuli, men centreret om barnets indre oplevelsesverden. Dette kræver en særlig indsats, hvis legen står i et ulige konkurrenceforhold med computerspillene.

Populær nærværstræning

At der er et behov for udvikling af empati og nærvær, vidner fænomenet ’mindfulness’ om. De seneste år har meditationsformen, som er udviklet af amerikaneren John Kabat-Zinn, vundet enorm popularitet i vestlige lande. Formen er inspireret af buddhistiske meditationsformer, men er langt fra ren import. For hvis man konsulterer kilderne – de praktiserende tibetanske munke – stiller de sig ifølge professor Peter Elsass uforstående over for vores måde at bruge meditationen på. De fortæller, hvordan de bruger meditationen til at skabe omsorg og medfølelse for andre, hvilket kræver mange timers praksis hver dag og er et enormt hårdt arbejde. Den vestlige udgave bliver brugt med et andet formål: at stresse af, få styr på tankerne og slippe af med angst og depression.

Vi antager, at munkene stiller sig uforstående, fordi de er et andet sted i deres udvikling og kan koncentrere sig om at give videre til andre. Dér er vi ikke. Nærværstræningens popularitet skyldes, at den falder på et tørt sted. Vi har tabt kampen om vores opmærksomhed. Mindfulness bliver midlet til at vinde den tilbage.

Hermed gives der to fremtidsudsigter: Enten forankres mindfulness i brugerne som en generel indstilling, de bærer med sig ud i verden. Det vil betyde, at mange af de medier, der lever af at fange opmærksomhed, vil få vanskelige levevilkår. Verden vil komme til at se meget anderledes ud. Alternativt, og nok – desværre – mest realistisk, vil mindfulness ende som – med en frase lånt fra Peter Høeg – Instant Enlightenment. Vi mister tålmodigheden, og mindfulness vil ende på den store losseplads af afprøvede selvudviklingsprodukter.

Tak for opmærksomheden.

 

Morten Prahl er psykolog og specialist og supervisor i børnepsykologi/klinisk psykologi, Jens Thordal er akupunktør og billedkunstner, og Frej Prahl er stud.bach.psych. på KU

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Toke Ernstsen
  • Vibeke Rasmussen
  • Martin Åberg
  • steen nielsen
  • Carsten Madsen
  • Niels Møller Jensen
  • Kristian Rikard
  • Lise Lotte Rahbek
  • Claus Gårde Henriksen
  • Heinrich R. Jørgensen
Toke Ernstsen, Vibeke Rasmussen, Martin Åberg, steen nielsen, Carsten Madsen, Niels Møller Jensen, Kristian Rikard, Lise Lotte Rahbek, Claus Gårde Henriksen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

Sådan er vi jo så forskellige, Heinrich, jeg finder kronikken(?) usammenhængende og flagrende, omend der stedvis er gode betragtninger i ordstrømmen. Sprogligt er den lidt ubehjælpsom.

Karsten Aaen, Bo Carlsen og Peter Jensen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Kronikken rammer meget godt en af mine egne observationer. Derfor anbefaler jeg den ;-)

Opmærksomhed er blevet (? eller har altid været) meget dyrebar. For venskaber, for kærester, familie, børn, gamle, udfordringer, videnstilegnelse, oplevelser... ALT kræver opmærksomhed. Og vel at mærke ikke i 2 minutters zapperi ad gangen.

Jeg tænker en del over det med opmærksomheden. På et Amu-center, jeg frekventerer kører der ikke mindre end 2 store, væghængte nyhedsskærme i kantinen med updatenyheder konstant og lyd på. De skærme tiltrækker enormt megen opmærksomhed, kører i de samme og de samme nyhedssløjfer, og ingen bliver rigtig klogere.. men man behøver ikke forholde sig til de tilstedeværende personer.
Ehmn..
Jeg har tænkt over, hvorfor de mon er hængt op.

Rasmus Kongshøj, Kristine Rasmussen, Carsten Madsen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Carsten Madsen

Spændende indhold i en lidt kringlet indpakning :)

På mandag får jeg min første smartphone...en iPhone. Det er mest af praktiske grunde; sammenkørende kalendere, mails osv, men det er jo også dejligt at kunne høre sine podcastede radioudsendelser når jeg er i ventepositioner, under vejs i tog, i bus, på cykel (med kun den ene øreprop i hovedet) og lignende.
Til marts fylder jeg 57, det ene af mine to jobs er yderst kreativt og vennerne er i den intellektuelle klasse, så jeg menes at være sikret i at bevare opmærksomheden til den nære og fjerne omverden...men efter at have læst denne kronik, er det skræmmende let at se mig selv som en af de "vacuumpakkede" passiviteter i det offentlige rum.

...jeg holder øjnene åbne og kaster et drivanker ud :)

Kristine Rasmussen, Torben Bruhn Andersen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar

"For hvis man konsulterer kilderne – de praktiserende tibetanske munke – stiller de sig ifølge professor Peter Elsass uforstående over for vores måde at bruge meditationen på. De fortæller, hvordan de bruger meditationen til at skabe omsorg og medfølelse for andre, hvilket kræver mange timers praksis hver dag og er et enormt hårdt arbejde. Den vestlige udgave bliver brugt med et andet formål: at stresse af, få styr på tankerne og slippe af med angst og depression."

Glimrende betragtning; vii er fucked up af utilitarisme; vi kan slet ikke se vore fødder for vore nyttesøgende knæ Den korte kikkert for det blinde øje, hele tiden og så igen.

Rasmus Kongshøj, Ralph Sylvestersen, Mona Jensen, Toke Ernstsen, Carsten Madsen, John Hansen, Lise Lotte Rahbek og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
steen nielsen

Om det moderne 2.
Interessant artikel.
Det moderne menneske har opnået en uendelig distance til omgivelserne, de fleste er blevet afhængige af stimulering og iscenesættelse og har dermed svært ved at forholde sig til omverdenen hvis den ikke er modificeret eller filtreret gennem et medium.
Dommedagsprofeter kunne hævde at vi er i risiko for at få en overdosis. En klog mand sagde engang, at hvis vi skal kunne udvikle modernismen skal den gøres mere radikal ellers er der kun en vej, at gå imod den.

Torben Knudsen

Tegnefilm for børn især produceret af Disney har altid været hysteriske og fokuseret på at nogen jager nogle andre.
For en del år tilbage hørte jeg en amerikansk far sige, at børnene kun var opmærksomme under reklamerne.
Hvem er det så, der langtidsplanlægger formgivningen af vores børn en formgivning som forældre ikke lægger mærke til eller bifalder.
Disney junior afbryder enhver spiseseance, hvor mormor har gjort sig umage og glæder sig til at nyde en halv times samværd ved bordet.
Er det vores produkt, der ikke er godt nok? eller er vi simpelthen kørt over af dem der gør det grimme ved vores børnebørn, fratager dem egen fantasi.
Vi kæmper forgæves vi har mistet et kuld til spille maskinerne og er ved at mise et kuld til tegnefilm og andet elektronisk idioti.
Det hele startede, da både far og mor skulle på arbejdsmarkedet og diverse pasningsrobotter blev etableret.

Mon de tre herrer ved noget som helst om computerspil? Åbenbart ikke.....for så ville de vide at børn på 6-8 stadig leger røvere og soldater. Og at krigsspil som f.eks. Call of Duty er forudt at sælge til børn under 18 år. Og hvis forældre laderes børn på 6-8 år eller 10-12 år spille et sådant spil er det deres valg - og sådan er det jo! Måske de tre herrer skulle spille Dragon Age spillene - så vil de se blod i massevis; blodet er der for at minde os spillere om at krig ikke er en leg, og at folk bløder, når de bliver stukket i maven, også met imaginært sværd. Alt i alt minder dette mig alt for meget om skolelærernes krig mod Anders And-blade, mod tv og mod radio og mod internettet....

Og med præcis de samme argumenter......og for 100 år siden ville disse tre herrer sikkert have beklaget telefonens fremgang - med præcis de samme argumenter....

Ift. den australske undersøgelse burde de australske lærere undersøge hvordan de underviser - hvis de underviser ved at stå og holde foredrag for børnene eller teenagerne, ja så kan jeg godt forstå, ade unge mv. kigger alle andre steder hen. Hvad med at gøre det som den danske skole de sidste 10-15 år har haft succes med - lade dem selv opsøge viden og så fremlægge det for klassen.....så skal I se opmærksomhed, skal I...

Og så er det mig ubegribeligt a to cand.psych. ikke ved at der lavet undersøgelser der påviser at selv voksnes opmærksomhed kun kan fastholdes i cirka 25-30 minutter ad gangen, børns i 3. klasses opmærksomhed ligger på cirka 15-20 minutter. Min erfaring som lærer for voksne og for børn er denne: selv i undervisning af voksne skal der skiftes emne eller aktivitet efter 25-30 minutter, hos børn og unge, efter cirka 20 minutter.

Og hvorfor er det at bøger på over 400 sider er finere end bøger på 200 sider? Der kan siges meget sludder på 200 sider, der kan siges dobbelt så meget sludder på 400 sider. Og ved I da ikke at unge mennesker sluger (læser) Harry Potter bøgerne en masse? Og prøv engang at se hvor mange romaner Ken Follet og Jan Gouillou sælger af deres nyeste romaner - alle bøger på over 400 sider....

Men jeg kan forstå at de tre herrer åbenbart mener lærebøger? Skulle en lærebog på 400 sider betyde dybde, reflektion og selvstændig tankegang - alene fordi den er på over 400 sider..... Det lyder næsten sådan.... Men sådan forholder det sig altså ikke. Det er underviserne på f.eks. universiteterne verden over, der skal indgyde de studerende mod til at tænke og reflektere og fordybe sig. Og ja, denne opmærksomhed, dvs. evne til fordybelse er truet i disse år, men det er altså ikke mediernes skyld, vel...
Det er i høj grad de politikere der presser på for at få studerende så hurtigt igennem deres uddannelse som muligt - herved mister de studerende nemlig muligheden for at fordybe sig i et emne elle to.

Og hvad skal vi med eksemplet med alle Vi børn i Bulderby - har disse bøger og denne serie nogensinde sagt danske børn noget. Jeg ser nogle gange et afsnit eller to af den på Ramasjang - og jeg tænker tit på hvad siger den dog nutidens børn - eller danske børn i 1970erne, f.eks. Den handler jo om børn i en by, Bulderby, som bor tæt på en skærgård i Sverige og om deres oplevelser hele året igennem der. Og ja, film i dag fra 1930erne og 1950erne forekommer også utroligt langsomme; det er fordi den moderne filmteknik - og det moderne filmsprog - blev opfundet i Frankrig af bl.a. Jean Luc Goddard i 1950erne. Kameraer der kører på skinner ude i byerne mv. blev opfundet her. Og sådan er det jo - noget gammelt må dø for at noget at nyt kan komme til.

Mht. til de tibetanske munke vil jeg påstå de tager fejl - man kan ikke skabe medfølelse for andre ved at sidde og tænke hele tiden - eller meditere hele tiden. Omsorg og medfølelse må vi vise vore medmennesker hver dag ved vore aktive handlinger.
Ift, mindfullness som er in lige p.t. - så handler det om lære det vestlige menneske at slappe af, trække vejret korrekt, og at man godt kan spise et stykke pizza sammen med sine venner i stedet for at spise broccoli salat alene...

Jeg tror vi lever i en tid hvor der er behov for en "opmærksomhedens befrielsesfront". Opmærksomhedsfangerne er afsindigt dygtige til at fange vores og vores børns opmærksomhed. Nærværstræning tænker jeg er et helt nødvendig led i en generobring af opmærksomheden og evnen til at vende den indad og i retning af indre værdier der ofte ikke er i stand til at råbe så højt som de ydre opmærksomhedsfangere. Og jeg tænker også at vores manglende indadrettede - værdiorienterede opmærksomhed er en medvirkende årsag til megen af den stress, depression og angst vi oplever i vores tid.

Rasmus Kongshøj, Kristine Rasmussen, Toke Ernstsen og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar

Tegnefilm for børn, især produceret af Disney har altid været hysteriske og fokuseret på at nogen jager nogle andre.

I dag er Disney Cannal hysterisk fokuseret på at indsamle guldklumper og guldstykker, og de korte afsnit afløses konstant med animerede legetøjsreklamer. Ungerne skal ikke være tre år før de kan skelne mellem tegnefilm og legetøjsreklamer - meget imponerende - og så sidder de og råber sådan én vil jeg ha ...og sådan én...

...og jeg har et hyr med at forklare at legetøjet koster arbejdstid, og i virkeligheden er der ikke den påduttede dynmik over legetøjet - det er lige så dødt som det de har liggende i bunker under sengen.

Rasmus Kongshøj, Toke Ernstsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Simon Gramstrup

Glimrende perspektiv.

Hele vores krop er plastisk herunder hjernen. Det betyder at alt hvad vi oplever fra vores miljø/samfund påvirker og træner vores måde at tænke på. Det interessante for mig er at kigge på de underliggende årsager til denne opmærksomheds-storm, hvilket ser ud til at være markedsføring, som i bund og grund går ud på via drama, branding etc. at manipulere vores plastiske hjerne til at købe deres produkt. Der er også andre årsager såsom kommunikations-teknologi, men manipulation trænger ind over alle medier/informationskanaler. Markedsføring bør principielt fjernes.

Læser Karsten Aaen skrev: "Mht. til de tibetanske munke vil jeg påstå de tager fejl - man kan ikke skabe medfølelse for andre ved at sidde og tænke hele tiden - eller meditere hele tiden. Omsorg og medfølelse må vi vise vore medmennesker hver dag ved vore aktive handlinger."

Det passer ikke. Der er adskillige måder at træne/udvikle vores hjerne på. Meditation er passiv, omsorg aktiv, men metoderne påvirker vores hjerner uanset hvad.

"Ift, mindfullness som er in lige p.t. - så handler det om lære det vestlige menneske at slappe af, trække vejret korrekt, og at man godt kan spise et stykke pizza sammen med sine venner i stedet for at spise broccoli salat alene..."

?? Mindfulness er en metode til at styre dine egne tanker. Metoden træner og ændrer fysisk (plasticitet) et bestemt område af hjernen. Denne ændring bevirker at vi har lettere ved at bryde et bestemt reaktionsmønster og derved øge vores opmærksomhed. Denne træning er vital for vores evne til at opdage/udbedre uhensigtsmæssigheder i vores adfærd og vores evne til at spørge 'hvorfor'. Hvis vi ikke træner denne egenskab ved hjernen - på en eller anden måde - vil vi i teorien primært reagere via vores følelser og miste vores rationalitet.

IMHO så er artiklen i rimelig overensstemmelse med den nyeste viden indenfor neuro-, adfærds psykologi.

Ps. information burde inkludere et rigtigt forum under artikler, istedet for en kommentar-baseret kommunikation.

Simon Olmo Larsen, Steffen Gliese, Kristine Rasmussen, Heinrich R. Jørgensen, Toke Ernstsen, Morten Prahl og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Og samtidig med at medierne – på ofte ret aggressiv vis – kræver vores opmærksomhed, fratager de os også ofte muligheden for refleksion og eftertænksomhed.

Mere og mere tv-underholdning bliver redigeret så hver ny kameraindstilling varer (max.) 2-3 sekunder.
Alle nyheder er "Breaking News!"
Både på radio og tv reklameres der endeløst for kommende programmer.
Snart sagt ethvert tv-program bliver introduceret med anprisninger og forklaringer, som ikke sjældent fortsætter helt ind over begyndelsen af en udsendelse. Selv ikke efter de mest bevægende/ tankevækkende reportager, dokumentarer eller film, hvor man kan have behov for at lade dét, man netop har været vidne til, synke ind, slipper vi for en nådesløs 'jakken' i samme øjeblik rulleteksterne begynder. Og samtidig bliver skærmbilledet derudover 'mast sammen', så der er plads til også visuelt at påpege, hvad der "snart kommer".

Videre, videre, hurtigere, hurtigere … Man bliver jo ganske forstyrret i hovedet af al den jag.

Rasmus Kongshøj, Heinrich R. Jørgensen, Kristine Rasmussen, Mona Jensen og Morten Prahl anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Åh, hvor er det rart at være af den gamle skole og kunne fokusere, bruge tid og fravælge alt reklamegejlet. I en lille provinsby på Lolland kan det godt lade sig gøre, forholdsvis - jeg er blind for reklamerne på nettet, det lærte jeg tidligt, og jeg ser ikke tv-stationer med reklamer. Alligevel følger jeg nu meget godt med i forbrugsmønstrene, jeg sørger for at forblive et sted, hvor jeg kan vælge selv.

Carsten Madsen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar

Hvad fantasien angår er jeg ikke sikker på det er så enkelt, men snarer, at bruge det i en passende dosering(Fysisk aktivitet vs virtuel). -fantasi og håb må være tæt beslægtet.

Men afgjort nærvær med andre, er en forudsætning for indlæring af empati, og som i et referencesamfund vil være klart at foretrække, i det samfund der tegner sig. Social smidighed vil være til alles gavn.

Fantasien blomstrer fra rammerne, men, hvis kun de virtuelle rammer rummer vilkår - der kan afstemmes med ungdommen, så er det et andet sted man skal revidere.

Så under den præmis, er det snarere en flugt, end en fantasi der skal stimuleres, og så bliver det selvsagt ikke en god oplevelse at dræbe, X antal units.

-Hvis man smadrer fluen på væggen, så har man kun væggen, og et helvedes til svineri.