Der går en lige linje mellem at være pædofil og blive opfattet som sexforbryder. Det på trods af, at det er lovligt at være pædofil i Danmark. Og ja, der er forskel på at være pædofil og begå sædelighedsforbrydelser mod mindreårige, som Information påpegede i tirsdagsavisen i artiklen om de dydige pædofile, men de to forveksles stædigt af alt for mange mennesker og alt for mange medier. ’Den pædofile’ er blevet en besættelse for den danske befolkning, og det forhindrer, at man forholder sig sagligt til og udviser tolerance over for den lovlige seksuelle orientering ’pædofili’.
Fortællinger, både fiktive og tilsyneladende ikkefiktive, bidrager til stigmatiseringen af mennesker, der skiller sig ud fra den accepterede norm. Således er kvinder og mænd, der skiller sig ud, igennem historien blevet hængt ud som hekse, pædofile, børnelokkere, drukkenbolte, kriminelle, rockere eller lignende. Nogle gange afsløres det fiktive element allerede i navnet, som det er tilfældet med ’heksen’, andre gange er det nødvendigt at granske stereotypen analytisk for at gennemskue dens fiktive natur. Figuren ’Den pædofile’ optræder ikke som heksen i folkeeventyr, men er i stedet stærkt repræsenteret inden for krimigenren og, ligesom heksen, næsten uden undtagelse som fortællingens skurk. I ikkefiktive fortællinger såsom nyhedsartikler tildeles ’Den pædofile’ samme skurkerolle som i krimigenren. En sådan stædig konsistens i fortællingen om pædofile gør det vanskeligt at forstå pædofili som andet end en forbrydelse.
Ligesom heksen forstås ’Den pædofile’ som overseksualiseret og pervers, men hvor den kristne tradition forbandt heksens seksualitet med djævlen, forsøges ’Den pædofiles’ seksualitet forklaret af en anden og mere moderne diskurs: Psykiatrien, der i mange sammenhænge har erstattet religionens funktion i forhold til at forklare det uforklarlige. Psykiatrien viser stor ivrighed i den videnskabelige afdækning af pædofili, eksempelvis kan man tale om infantofil (seksuel orientering mod småbørn), hebefil (seksuel orientering mod de 11-14-årige) eller efebofil (seksuel orientering mod de 15-19-årige). Kært barn har mange navne.
Den nødvendige skelnen
Men hvordan man end vender og drejer det, er pædofili ikke en forbrydelse, men en lovlig seksuel orientering, der ikke udløser en automatisk tilbøjelighed mod seksuelle overgreb. Overfaldsmænd er ikke nødvendigvis pædofile, ligesom pædofile ikke nødvendigvis er overfaldsmænd. Men vi skelner ikke. Uanset hvor mange overlap, der måtte eksistere blandt de to grupper, kan det aldrig retfærdiggøre en forveksling af de to betegnelser.
Tabloidpressen er sammen med krimigenren blandt de flittigste medskabere af fortællingen om ’Den pædofile’ med overskrifter som: ’Pædofilisigtet oldefar sat på fri fod’, ’Pædofil pædagog afsløret af hackergruppe’, ’Dommen faldet over pædofil eksbetjent’, ’Paven ’benådede’ pædofil præst’. Den gennemgående struktur i rubrikkerne er iøjnefaldende: En tillidsvækkende samfundsstøtte omstyrtes af stemplet ’pædofil’. Samme opskrift anvendes, når en krimi løfter sløret for alt fra traditionelle overgreb på mindreårige til incest og børneporno.
’Forbrydelsen’ og ’Jagten’
Et af de seneste eksempler på denne veletablerede storyline er Forbrydelsen III, hvor den retskafne og tillidsvækkende bestyrer af Zeelands Børnefond, Niels Reinhardt, viser sig at være Forbryderen. Forbrydelsen, i bestemt form og med stort F, er i dag lig med Pædofili.
Thomas Vinterbergs Jagten, som danskerne har måttet vente længe på, demonstrerer en alternativ fortælling om pædofili, hvor den pædofilimistænkte viser sig at være uskyldig. Umiddelbart virker det forfriskende med denne alternative storyline, men desværre bekræfter den blot det større narrativ om ’Den pædofile’ som overfaldsmand, fordi renselsen af den pædofilimistænkte består i en afkræftelse af mistanken om pædofili. Således demonstreres det indirekte, at havde den mistænkte været pædofil, ville han automatisk også være skyldig i at have begået seksuelt overgreb på børn. En sådan fortælling sætter beklageligvis en art ubevidst Erasmus Montanus-logik i gang i seernes bevidsthed: En ikkepædofil er uskyldig, ergo er pædofile pr. definition skyldige. I hvert fald i fiktionens univers. I verden udenfor bekræfter en ny undersøgelse fra BUPL, at fortællingen om pædofile har tilegnet sig en ny type offer: Den uskyldigt anklagede pædagog, og en ny hovedskurk: Samfundshysteri. Havde den anklagede pædagog vist sig at være pædofil, ville samfundshysteriet være velbegrundet og ’Den pædofile’ igen historiens hovedskurk, uanset om han i sind og handling er en kompetent, lovlydig og professionel pædagog.
Fortællingerne om ’Den pædofile’ som skurk skal ikke forhindres eller forbydes, men når disse fortællinger står alene i repræsentationen af pædofile, stigmatiseres pædofile som overfaldsmænd, og der opstår en massiv intolerance over for pædofili som seksuel orientering. Der er behov for fortællinger om pædofile mennesker, der har andre og vigtigere karaktertræk end deres seksuelle orientering, og som spiller andre roller end fortællingens skurk. Der er behov for fortællinger om pædofile pædagoger, der som alle andre professionelle mennesker, lader deres seksualitet blive hjemme, når de går på arbejde.
Pædofile må leve skjult
Angst kan ikke beskytte vores børn. Den virkelige og meget alvorlige trussel mod børn bliver ikke mindre af, at man stigmatiserer pædofile. Selv hvis samtlige pædofile i Danmark blev tvunget til at sy et rødt ’P’ på deres venstre skjortebryst, må det formodes, at eventuelle pædofile overfaldsmænd ville være de første til at lade det belastende bogstav blive hjemme. Vi kan ikke føle os sikre. Uanset hvad eller hvem, der stigmatiseres.
Den 21. marts 2004 blev der udsendt en pressemeddelelse om, at foreningen Pædofilgruppen havde nedlagt sig selv. Deres hjemmeside blev dengang lukket ned, men er siden blevet genoprettet af Pædofilgruppen selv, fordi de fandt det problematisk at give efter for hackerangreb, chikane, voldstrusler mv. Hjemmesiden er informativ af natur og ganske ufarlig.
Under medlemskab står der:»Medlemskab tegnes ved henvendelse til: [gammel adresse fjernet].« Hvor der før var oplyst adressen på Pædofilgruppen, er nu blot et tomrum, der indikerer en slettet information. Pædofile er blevet tvunget til at gå under jorden. I sportsklubber og ungdomsklubber findes nu såkaldte ’pædofilipolitikker’, hvor det åbent erklæres, at man aktivt modarbejder pædofili og arbejder ’aktivt med at forebygge mod og afsløre forsøg på pædofili’. Mandlige pædagoger er bange for at være alene med ungerne, og mange institutioner forsøger aktivt at undgå, at mændene skal være alene med børnene i ’farlige’ situationer. Samtidig gennes mandlige flypassagerer væk fra uledsagede børn. Alle mænd betragtes som potentielle krænkere, og deres eneste mulige forsvar er at hævde, at de ikke er pædofile.
Har også krav på respekt
Vi skal ikke tolerere, at børn udsættes for seksuelle overgreb hos oldefar, i børnehaven eller i kirken. Vi skal heller ikke tolerere, at mænd stemples som potentielle pædofile krænkere. Og vi skal ikke tolerere, at pædofile stigmatiseres som potentielle seksualforbrydere på baggrund af deres seksuelle orientering. Der var en tid, hvor man brændte kvinder på bålet, fordi de skilte sig ud fra normen. Det er lang tid siden. Der var en tid, hvor man mistænksomt hævede øjenbrynet, når pigernes gymnastiklærer var lesbisk, eller når én af de andre drenge til svømning var bøsse. Det er ikke så lang tid siden. Fortællingen står under ytringsfrihedens beskyttelse. Vor tid udøver en næsten pervers dyrkelse af ubegrænset ytringsfrihed og ignorerer derfor ofte, at ytringsfrihed uden ansvar kan have alvorlige konsekvenser. Vil vi beholde den feterede frihed og forhindre, at fortællinger censureres ved lov, må vi tage ansvar for, hvilke historier vi lytter til og genfortæller ukritisk. Både fiktive og ikkefiktive fortællinger skaber skræmmebilleder, som får virkelige konsekvenser for virkelige mennesker. Det er vores pligt aldrig at glemme, at pædofile fortjener præcis den samme tolerance og respekt, som vi selv mener at have krav på. Indtil det modsatte er bevist.
Mathilde Anhøj er cand.mag.3
Det var altså en noget snørklet artikel. Handler den om hvad der ligger i ordet pædofil eller hvad?
Fakta:
§222 Stk. 1. Den, som har samleje med et barn under 15 år, straffes med fængsel indtil 8 år
Hvis det er hvad man har besluttet her i landet, så skal en pædofil altså bryde loven for at være aktiv indenfor sin seksuelle orientering. I modsætning til den heteroseksuelle, den homoseksuelle, latex-fetichisten osv osv eksisterer muligheden for finde en partner der er med på idéen kort sagt ikke. Dårlig start
Omvendt, hvis man er god lovlydig pædofil, som beskrevet i artiklen, så er man "ikke udøvende" og dermed tvunget til at undertrykke sin seksuelle trang 24-7-365 hele livet. Hvordan skal der komme et velfungerende menneske ud af det?
Hak ved, at der er ved at udvikle sig total paranoia indenfor dette område. Jeg forstår bare ikke hvor damen vil hen med sin artikel.
Personligt er jeg enig med - og mindst lige så uforstående for artiklens vås, som Søren Andersen,
Mht. straffelovens bestemmelser er det jo ikke kun samleje med personer under 15 år, der er strafbelagt, men også anden kønslig omgang, besiddelse, køb og downloading af børne-pornografi mv. :
"Straffeloven § 223 a : Den, der som kunde mod betaling eller løfte om betaling har samleje med en person under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
§ 224 : Bestemmelserne i §§ 216-223 a finder tilsvarende anvendelse med hensyn til anden kønslig omgængelse end samleje".
"§ 235 : Den, som udbreder utugtige fotografier eller film, andre utugtige visuelle gengivelser eller lignende af personer under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 6 år. Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor barnets liv udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der forvoldes barnet alvorlig skade, eller hvor der er tale om udbredelse af mere systematisk eller organiseret karakter.
Stk.2. Den, som besidder eller mod vederlag eller gennem internettet eller et lignende system til spredning af information gør sig bekendt med utugtige fotografier eller film, andre utugtige visuelle gengivelser eller lignende af personer under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.
Stk.3. Bestemmelsen i stk. 2 omfatter ikke besiddelse af utugtige billeder af en person, der er fyldt 15 år, hvis den pågældende har givet sit samtykke til besiddelsen.
Den, der rekrutterer eller i øvrigt medvirker til, eller som udnytter, at en person under 18 år deltager i en forestilling med utugtig optræden, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 6 år. Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor barnets liv udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der forvoldes barnet alvorlig skade, eller hvor der er tale om forestillinger af mere systematisk eller organiseret karakter.
Stk.2. 947) Den, der som tilskuer overværer en forestilling som nævnt i stk. 1 med deltagelse af en person under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.
§ 236
948) Når nogen dømmes efter §§ 216, 217, 218, stk. 1, 222 eller 223, stk. 2, eller efter §§ 224, 225 eller 226, jf. en af fornævnte bestemmelser, eller efter § 232, kan der ved dommen gives den pågældende pålæg om ikke at indfinde sig i offentlige parker eller anlæg, på fælleder, ved skoler og legepladser, ved opdragelseshjem, ved sindssygehospitaler og institutioner for personer med vidtgående psykiske handicap, i bestemt angivne skove og på bestemt angivne badeanstalter og strandbredder.
Stk.2. Der vil derhos ved dommen kunne gives personer, der dømmes efter de i stk. 1 nævnte paragraffer eller efter §§ 228 og 229, pålæg om, at de ikke må lade børn under 18 år tage ophold i deres bolig eller uden politiets tilladelse selv tage ophold hos personer, hos hvem der opholder sig børn under nævnte alder. Pålægget gælder dog ikke med hensyn til børn, over for hvilke den domfældte har forsørgelsespligt. 949)
Stk.3. 950) Når der er forløbet 3 år efter straffens udståelse, kan den dømte forlange spørgsmålet om ophævelse af et pålæg efter stk. 1 eller 2 forelagt retten. Begæringen fremsættes over for anklagemyndigheden, der snarest muligt indbringer spørgsmålet for retten. § 59, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Afgørelsen træffes ved kendelse. Tages begæringen ikke til følge, kan den dømte ikke fremsætte ny begæring, før der er forløbet 3 år fra kendelsens afsigelse. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan justitsministeren tillade, at indbringelse for retten sker før udløbet af denne frist.
Stk.4. 951) Overtrædelse af de i henhold til stk. 1 og 2 meddelte pålæg straffes med fængsel indtil 4 måneder.
"
Det er korrekt, at det ikke i sig selv er strafbelagt at være sygeligt seksuelt tiltrukket af børn, men jeg har overordentligt svært ved at se, hvordan nogen i praksis kan kalde sådanne tendenser " en lovlig seksuel orientering"
Dette nye format er usædvanligt irriterende, med tydeligvis stor risiko for "utilsigtet skudafgang" inden man er færdig med at rette sit indlæg.
§ 235 stk.2.
Enhver anmeldelse af børneporno er en tilståelse??
Skribenten har blot lært om aktantmodellen, som bruges ved analyser af folkeeventyr.
@ Vibeke
Det hele hysteri får mig til at tænke på den gamle molbohistorie om storken i rugmarken.
Svend Erik:
Vi er helt enige om, at de grundløse anklager måske er gået amok - i al fald håndteringen af dem. Men jeg er ikke enig i, det er hysteri ikke at ville lade sne børn omgås mennesker , der er erklærer sig som pædofile i tanke, men ikke udøvende. For mig er vi ude i en gang load of crap - ingen forældre ville lade deres børn omgås pædofile om de så kun var det af ånd. Det er så fortænkt, at det bliver absurd grotesk.
Hvad er problemet?
Man kan for både min og lovens skyld være lige så pædofil, det skal være, blot man ikke praktiserer sin lyst!
På samme vis på kan man da have alle de kannibal-opskrifter liggende, som man vil, blot man afholder sig fra ulovligt anskaffet menneskekød (hvilket jo begrænser denne gren af gastronomien noget!)
Men jeg vil da selvsagt også tøve med en middagsinvitation hos en kannibal. (jvf. en sag i Tyskland for nogen tid siden)
Nic:
Man kan i teorien mene andre skal stille op til dette og hint, men når ens mavefornemmelse siger - er du da helt ude i hampen, så skal man også anerkende de afledte omstændigheder heraf. Som fx. at mennesker ikke sender deres børn hen til erklærede pædofile, der ikke udlever der seksualitet, og det gør dem ikke hysteriske. Det gør dem blot til normale forældre. Jeg tror ikke på, vi kan nå til et samfund, hvor man kan erklære sig som en ikke praktiserende pædofil uden konsekvenser - men det gør ikke, at disse mennesker ikke skal have hjælp til at være i deres helvede.
En pædofil er en der forbryder sig mod børn - så enkelt er det - en pædofil er en forbryder der enten selv forbryder sig mod børn eller som animere andre til at gøre det ved at skaffe sig fotos og film hvor voksne har sex med børn.
Navnet 'pædofil' (kærlige og venskabelige følelser for børn) er bare groft misvisende. Det her handler ikke om at elske eller om at holde af børn - det her handler om at tænde på tanken om at misbruge og i realiteten torturere børn som befinder sig i pre-pupertets alderen hvor deres sexualitet, forståelse og evne til selv at vælge, endnu ikke er fuld udviklet.
Vibeke,
"Jeg tror ikke på, vi kan nå til et samfund, hvor man kan erklære sig som en ikke praktiserende pædofil uden konsekvenser - men det gør ikke, at disse mennesker ikke skal have hjælp til at være i deres helvede."
Der er vi helt enige!
Dog mener jeg, at hysteriet omkring pædofili har nået et både farligt og skadeligt omfang, hvilket nok er mere væsentligt end de mere filosofiske betragtninger omkring emnet.
Dette problematiseres/dokumenteres på rigtig god vis i f.eks Jan Guillous bog "Heksenes forsvarere" og måske i den nye film "Jagten", som jeg ikke har set endnu.
Vil gerne lige pointere at ordet 'pædofil' dækker over tiltrækning til præ-pubetære børn. Tiltrækning til en på f.eks. 14 år er som regel IKKE pædofili, idet de fleste 14 årige allerede er i puberteten.
Tiltrækning til dem der er i puberteten hedder i øvrigt hæbofili og ikke pædofili.
Dvs. det kan godt være at loven siger den seksuelle lavalder er 15 år og det derfor er kriminelt (for en ældre) at dyrke sex med en på 14 men det gør ikke personen til pædofil.
Et typisk eksempel er filmen Lolita. Manden er ikke pædofil, men hæbofil.
Et andet eksempel: Elvis Presley blev kærester med Priscilla da hun var 14 år.
Glimrende artikel, der dog har den mangel, at kronikøren beskriver den pædofile eller krænkeren som en mand. Der findes i den grad osse kvindelige pædofile og kvindelige krænkere af børn. De har bare noget lettere ved at skjule sig i arbejdet med børn, bl.a. fordi man forvente,r at en krænker næsten per definition er en mand.
Personligt synes jeg nu ikke, at kronikkens pointe var specielt uklar:
http://sexologi.blogspot.dk/2010/02/pdofili-igen-igen.html
Og læs osse: http://www.information.dk/308668
@Per
Jamen hvad er konklusionen så, udover den banale og komplet overflødige, at det ikke er strafbart at tænke på noget ulovligt og at 'pædofil' ikke betyder 'praktiserende pædofil'?
@ Søren
At langt de færreste overgreb på børn begås pædofile, men har helt andre motiver end en forkærlighed for børn. At medierne m.fl. forplumrer begreberne. At holdninger ikke er strafbare i DK, handlinger er.
Og for de der stadig ikke forstår det: Hvis en mand voldtager en kvinde, så har han ikke begået heterofili - og bliver heller ikke dømt for heterofili. Nu burde det være helt klart.
Ja det er så ca. det jeg betegner som 'overflødigt' i formuleringen af mit spørgsmål, men tak alligevel.
Men udover det, må det så være noget med, at have respekt for, og tale pænt om folk som tænker forbudte tanker som de iøvrgt holder for sig selv?
Ytringspli er selvfølgelig glimrende, men her handler det nu mere om, at man ved den forplumrede brug af begreberne "pædofili/pædofile", gør alle pædofile til forbrydere, hvad kun en promille måske er.
Det svarer vel til at gøre alle mennesker, der har haft voldtægtsfantasier, til voldtægtsforbrydere.
Hver 10. sexforbryder i Norge er kvinde
Hver tiende sexforbryder i Norge er en kvinde, og hendes ofre er oftest drenge eller mænd.
Det viser en ny undersøgelse foretaget af Norges Børne- og Ungdomsdirektorat, BUF.
Resultatet af undersøgelsen bryder med sædvanlige forestillinger om, at det stort set kun er mænd, der begår sexovergreb.
Ny forskning viser, at også kvinder kan være yderst aggressive og udøve vold mod deres partner eller børn.
- Kvinder begår også seksuelle overgreb, siger Mari Trommald, formand for BUF, til norske medier.
http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2010/09/08/171743.htm
Jeg ved ikke, hvad relevanser er af, at påpege der også findes kvindelige sexforbrydere. Beats me.
Nå. Men mand eller kvinde, så må man nok fremadrettet også forvente, der vil have en vis social konsekvens, hvis man ved den årlige vejfest lige vil fortælle ens nabo'er om enten ens pædofile, voldtægts- eller andre kinky fantasier. Blot sådan en ret banal konstatering - så til dem, der går rundt med sådanne fantasier, skal nok overveje, hvem disse tanker deles med. Og ingen kan jo kigge ind i hovedet på andre, så den vej rundt kan alle leve i fred med disse fantasier, hvis det bliver ved uudtalte fantasier, der ikke afføder nogen handling i virkeligheden.
I forlængelse af Lars Poulsens indlæg 23.13 g.d., er det vel også værd at påpege at en ganske stor del af de seksuelle overgreb, vi ser mod mindreårige, hverken er pædo- eller hebofilt motiverede, men derimod kompensatoriske - altså begået af mennesker som foretrækker sex med jævnaldrende/voksne. Det er ret problematisk at begreberne konstant rodes sammen, bl.a. fordi det forstørrer 'pædofili-problemet' og dén vej rundt forvrænger de offentlige debatter.
@ Ib Christensen
Naahrr, gerningsindholdet - dvs. det element der gør handlingen straffebelagt - i Straffeloven, § 235 stk 2 må være at man downloader eller gentagne gange direkte søger efter børnepornografi.
Når man anmelder børnepornografi er det jo som langt overvejende hovedregel fordi man har søgt efter noget helt andet, og uforskyldt har fået smækket utugtigt materiale, som involverer børn op på skærmen.
I det tilfælde vil de fleste jo føle væmmelse og skynde sig at klikke væk og naturligvis ikke downloade eller lede efter mere.
Men såfremt man bliver hængende på den pågældende side i flere timer, er det da ikke utænkeligt, at man kan komme til at forklare dommeren i den lokale Byret om grunden.
Det er jeg enig i, Peter Jensen. Også at man sikkert må skelne i mellem (forholdsvist) "normale" mennesker, der kan antages at være i stand til at tænde på seksuelle fantasier, der involverer børn, uden at de af den grund kunne finde på at leve dem ud (men forhåbentlig under normale omstændigheder lader os andre være uvidende om dem, tak) og pædofile. Pædofili -derimod- er en konsekvens af en gennemgribende personlighedsforstyrrelse, netop derfor skal pædofile ikke hænges ud eller udsættes for heksejagt og forfølgelse, de skal have noget hjælp, og de skal i hvert fald ikke ansættes som pædagoger, hold nu op! Når de ofte i vores fortællinger optræder i rollen som "skurken" (og gennemgribende pædofili, især dem -omend de er få- der handler på det, er også udtryk for et niveau af psykopati), er det jo med begrundelse i de voldsomme og invaliderende konsekvenser det har, for de børn det jo desværre lejlighedsvist går ud over. Og målt i forhold til størrelsesforholdet af de konsekvenser og hvor almindeligt overgreb på børn har været gennem tiden, så kan jeg ikke genkende det der hysteri flere omtaler. Det er kun godt vi taler åbent om det. Det, jeg til gengæld synes er voldsomt problematisk i artiklen, er, at artikelskriveren flere gange omtaler pædofili som en "seksuel orientering", som om den kan ligestilles med andre. Det kan hurtigt komme til at gå overgriberens ærinde, fordi det jo lige præcis korresponderer med den pædofiles ønske om at "normalisere" og dermed "tilladliggøre", for sig selv og andre, sine overgreb. Men nej, egentlig kan jeg heller ikke helt forstå, at det overhovedet stadigvæk skulle være nødvendigt at pointere. Det er virkelig banalt.
Men da mange pædofile nok er ret uimodtagelige for behandling, er det så pokkers vigtigt hvilket signal vi sender som samfund omkring hvad der er i orden og hvad der absolut ikke er. Pædofili er en sygdom og skal italesættes som sådan! Punktum. Undgår man ikke også netop derved at alle mandlige pædagoger/mænd der bare omgås børn bliver utidigt mistænkeliggjort, så både de og børnene berøves muligheden for at have et naturligt forhold til hinanden? At overgreb så også kan forekomme af andre årsager end en fuldt udviklet pædofili-perversion er jo ulykkeligt...Og må forebygges gennem viden og italesættelse af konsekvenserne for de børn det går ud over? Det er vist det, jeg tror mest på. Hverken en såkaldt hysterisk mistænkeliggørelse af mænd eller en totalt misforstået og naiv "normalisering" af pædofili og pædofile tilbøjeligheder er ønskelig.
Måske forstørres problemet af, at forældrerne har for mange fantasier, og får for lidt sex.
Michael:
Nej, problemet forstørres nok af, at man efterhånden forlanger en absurd rummelighed af andre mennesker i forhold til, hvad man mener, de skal rumme og forstå - og gør de ikke det, så smider man om sig med alt muligt akademiske bullshitt omkring stigmatisering osv. En akademisering fuldstændig revet væk fra en helt almindelig virkelighed, hvor man ikke normalvis sidder og lufter perverse fantasier om dette og hint til sit sociale netværk.
Pædofili er en gåde for videnskaben
Pædofiliskandaler er blevet en besættelse for medierne, men eksperterne er uenige om, hvad der forårsager pædofiliens dunkle begær – og om, hvor stor skade pædofiles sexovergreb overhovedet volder deres ofre
http://www.information.dk/447573
Det er måske værd at huske på, at "det normale" er gennemsnittet af alt det unormale.
Det lyder måske sandsynligt?, at der kan findes tilfælde, hvor STORE børn har seksuelle oplevelser med voksne, som ikke forvolder dem skade, forudsat AT DET SKER PÅ BARNETS PRÆMISSER, og at den voksne ikke står i familiær forbindelse til barnet, plus at den voksne ikke står i et magtforhold til barnet. Problemet er bare, at det gør voksne jo altid i en eller anden forstand i forhold til børn. Og det er derfor vi pinedød er nødt til at lovgive på området. Skulle sådanne forhold, hvorunder "barnet" ikke lider nogen skade, ske, og jeg vil have lov til at betvivle det, bliver det jo nok heller ikke anmeldt. Så hvad er så problemet?
Hvis formålet med at gøre det mere "acceptabelt", end det allerede er, under visse forhold, det være sig i terapeutiske eller intime, at tale om pædofile tilbøjeligheder/pædofili, er, at forebygge at overgreb overhovedet finder sted, så har det absolut min fulde tilslutning og anerkendelse. Så længe det ikke er noget børn skal høre eller mærke noget til. Jeg mener, de må selvfølgelig gerne få at vide, og bliver advaret om, at fænomenet eksisterer, så de allerede rustes til at passe på sig selv. Men de skal ikke "mærke" til det fra voksne de omgås. Børn er seksuelle væsener, men de skal have lov at udvikle deres seksualitet i fred og på deres egne præmisser, og de er sletikke parate til at forholde sig til en voksen seksualitet, heller ikke i form af signaler og følelser, der rettes imod dem.
Selvfølgelig er det en svær diskussion, hvornår man må kalde noget en "seksuel orientering", som jeg ikke har/der ikke er viden nok på området til at tage? I princippet er pædofili jo en seksuel orientering i ordenes egentlig betydning. Og derfor måske dumt af mig overhovedet at slå ned på, men det skulle gerne nu stå klart hvorfor. Jeg hører nu en gang til dem, der mener, at der er tale om en brist et eller andet sted, hvis man seksuelt er orienteret imod børn. Jeg tror faktisk, at en sådan tilbøjelighed/brist kan have sin årsag i overgreb/oplevelser, der ligger så langt tilbage (helt tilbage til spædbarnstilstanden), at de ikke længere er, eller kan blive, tilgængelige for bevidstheden, og at sådanne oplevelser kan være med til at ændre på de kemiske forbindelser i hjernen, men det kan jo af indlysende årsager være meget svært at bevise. Men i hvert fald beviser det for mig ingenting i retning af "naturlighed", at man muligvis kan påvise at hjernen hos pædofile opfører sig anderledes/ser anderledes ud, eller at pædofili altid har eksisteret.
Men selvom man ikke kender årsagerne til pædofiliens forekomst (ligesom man ikke gør til homoseksualitet - uden sammenligning i øvrigt!), så har jeg et problem med at kalde det noget, som får det til at klinge af naturlig og acceptabel tilbøjelighed, alene af den indlysende årsag, at dens udøvelse har så ekstrem skadelig en virkning på størstedelen af de børn den går ud over, selvom der så skulle findes undtagelser, og fordi en sådan italesættelse umuligt kan fremme forebyggelsen af overgreb i det hele taget, der sker fra venner/ bekendte og familiemedlemmer, som ikke nødvendigvis er selverklærede pædofile, og som er de overgreb der sker med størst hyppighed. Men jeg er derimod overbevist om at en større grad af italesættelse af pædofili som et problem for den som er det, kan fremme forebyggelsen af overgreb.
Det er så også cirka hvad jeg mener om det. Men jeg tager den da gerne lige en gang til for Prins (Per Holm) Knud(-sen), selvom jeg godt kan være lidt i tvivl om det er det værd, sorry;-) http://psyknet.dk/index.php/Paedofili-og-incest/psykiske-folger-efter-se...
I min barndom var der børnelokkere til. Alle unger havde en historie om børnelokkere. Men selv i det værste udsted som Sydhavnen, havde ingen mærket det på egen krop. Derimod var børn fra bestemte familier sært hjulbene de første af ugens dage i skolegården.
Intet er farligere end familien. Det er her overgrebene foregår - under navnet incest.
@ Anne Sofie Slouborg
Og bare lige én gang til for dig, da du åbenbart ikke helt har forstået pointen, og der kan fejlen selvfølgelig være min.
Langt de fleste overgreb mod børn handler ikke om pædofile tendenser. Det kan handle om psykopati, psykiske handicaps, hvad der lige er for hånden, umodenhed, familiestruktur, kultur osv.
Langt, langt de færreste af de mennesker, som jeg har behandlet i forbindelse overgreb på børn/seksuelle forbindelser til børn, har været pædofile. Der har været stribevis af andre grunde.
@ Anne Sofie Slouborg
Tak for henvisningen til http://psyknet.dk/index.php/Paedofili-og-incest/psykiske-folger-efter-se...
Her ser man bl.a. tydeligt en forplumring af begreberne, når der f.eks. står: "En særlig form for pædofili er Incest". Det er ganske enkelt noget begrebsmæssigt vrøvl.
Incest handler om sex mellem personer, der er slægtninge: brødre, søstre, far, mor, bedstefar, bedstemor, barnebarn, oldebarn. For definition se straffelovens § 210.
Og selvfølgelig er det klart, at misbrug kan give skader, det ligger jo i selve ordet misbrug. Og det er ikke enhver seksuel relation mellem voksen og barn, der er misbrug - eller som på nogen måde giver skader. Nogen gange er det faktisk omverdenens reaktion på et sådant forhold, der er det skadevoldende.
Og man skal selvfølgelig gøre sig klart, at et seksuelt forhold mellem en voksen og et barn er strafbart.
Nej, jeg havde sikkert ikke forstået dig rigtigt, Per Holm Knudsen. Nu var min addressering til dig også mest ment i sjov. Med hensyn til at der kan være tilfælde hvor en voksen og et barn kan have en seksuel relation, som ikke er skadelig, så kan jeg jo ikke udelukke det. Det ved jeg ikke nok om. Men i betragtning af hvor store skadevirkningerne er for langt de fleste, så ved jeg ikke helt hvad jeg skal bruge den oplysning til, eller hvilken konsekvens det skulle have. Det skal stadig være strafbart. Synes, jeg har været inde på hvorfor, jeg mener det. Kender til, at der findes tilfælde hvor søster og bror og mor og søn etc. som voksne møder hinanden efter at have været adskilt hele livet og føler en så stærk tiltrækning (pga den stærke følelse af genetisk genkendelse, der samtidig optræder i skikkelse af "en fremmed"), der også er af seksuel karakter, at de forelsker sig. Men de sager må vel behandles særskilt.
Men jeg må sige, jeg har det svært med, at du skriver: "Og det er ikke enhver seksuel relation mellem voksen og barn, der er misbrug - eller som på nogen måde giver skader." Nu ligger du jo tydeligvis inde med noget erfaring, som jeg ikke har, så jeg kan jo ikke udelukke det, som sagt. Men har vi ikke ret meget evidens for det modsatte? Og hvis det forholder sig, som du skriver, hvorfor er der så ikke nogen, der som voksne, står frem og fortæller om sådanne oplevelser og deltager i debatten. De kunne jo vælge at være anonyme, hvis det er omverdenens reaktion, de frygter. Jeg ville gerne høre fra dem.
Nu har du jo selvfølgelig ikke sagt, at din påstand nødvendigvis skal have nogen konsekvens, men jeg har svært ved at se, hvor du vil hen med den. Udgangspunktet her var jo, hvordan og med hvilken konsekvens, og for hvem, vi skal italesætte lysten til seksuel omgang med børn. Konsekvensen af din påstand (at ikke alle børn tager skade af at stå i en seksuel forbindelse med en voksen) er jo, at det i visse tilfælde -under særlige omstændigheder - er ok at udleve en pædofil tilbøjelighed? Med tanke på de voldsomme omkostninger, det har for dem der rent faktisk bliver misbrugt, og på børns manglende evne til bare lige sådan at sige fra over for voksne, der vil dem noget, eller vide, hvornår voksne har lov til at gøre, som de gør mod dem, hvordan vil du så skelne i mellem, hvornår der er tale om det ene eller det andet? Hvordan skal den voksne kunne det klart, og - frem for alt - hvordan skal barnet? Hvem er det lige der skal beskyttes her og hvorfor?
Jeg har kendskab til 2-3 tilfælde af forsøg på pædofil indoktrinering.
Første gang var i starten af 70-erne, da "Ugens Rapport" - som hidtil havde haft et bredt udvalg af folde-ud piger (afgoknings-papir) pludselig kastede sig over ekstremt små asiatiske kvinder - ofte mindre end europæiske børn.
De skulle være "enormt lækre fordi de får din diller til at se større ud".
Anden gang er selve dæmoniseringen af pædofilien. "Hvis det er forbudt, må det jo være fordi, det er godt". Men kender det fra narkotiske stoffer - jo mere ulovlige de er, jo bedre virker de.
Sidste eksempel er fra en P1-udsendelse engang jeg var ude og køre bil. Det var noget med at reklame-industrien gennem længere tid havde brugt små piger, der blev sminket o.s.v. som om de var voksne.
Det er derfor, det kun er et halvt eksempel. Jeg har ikke selv bemærket det med reklameindustrien, men det havde P1-debattørerne åbenmart, så det bør tælles med.
Kunne man ikke til en begyndelse prøve at nedtrappe den pædofile indoktrinering ?
Måske ville antallet af personer, der reelt er pædofile, vise sig ganske lille.
For at citere standupperen Jonathan Spang: "Kære forældre - jeres små poder med deres svømmebælter er altså ikke særlig sexede - ked af at skulle sige det".
@ Anne Sofie Slouborg
Netop fordi der kan være tale misbrug, så synes jeg, at straffelovens bestemmelser om seksualitet mellem voksne og børn er helt på sin plads.
Næstved Kommune kom i 1998 meget galt af sted med at fyre chefpsykolog Bent Petersen, fordi han fremkom med samme synspunkter, som jeg har anført ovenfor i mine tidligere indlæg. Det samme kom Dansk Psykologforening, der ekskluderede ham for hans synspunkter. Det udløste store erstatninger til Bent Pedersen.
Pædofili-hetzen/fobien er først og fremmest præget af en fatal uvidenhed og forplumring af begreberne jvnf. f.eks. den side du henviste til.
Per Holm Knudsen: Det beroliger mig en anelse, at du trods alt synes, det fortsat skal være strafbart. Men jeg synes ikke, du svarer på mine spørgsmål. Du taler om en "fatal uvidenhed", mens du ikke underbygger din påstand med andet, end ved at henvise til at andre deler din overbevisning. Så man kunne nemt vende den beskyldning imod dig selv?
Jeg kan sagtens skelne imellem incest og overgreb som voksne begår med børn, som de ikke står i en familiær forbindelse med. Det troede jeg fremgik. Ligesom jeg også godt kan skelne mellem (udlevet eller ej) pædofili/pædofile tilbøjeligheder som en (sygelig) seksuel orientering mod børn, og seksuelle overgreb, der foretages af voksne, der ikke er overvejende, eller overhovedet, orienteret seksuelt mod børn, men gør det af andre grunde, f.eks. dem du opremser. Jeg er også klar over, at incest som oftest har en klart mere skadelig effekt, fordi vores primære og sekundære omsorgspersoners måde at imødekomme os på nu en gang er det der kommer til at præge vores livsduelighed, med alt hvad det indebærer, på lang sigt. Det er så muligt at skaden ved et overgreb, der foretages af en fremmed, som ikke står i en familiær forbindelse med barnet, kan være lettere at bære (næsten ikke til at få øje på senere hen?), afhængig af graden af overgrebet, hvis ellers barnets følelsesmæssige behov er dækket ind og den grundlæggende tryghedsfølelse/det grundlæggende selvværd er intakt. Jeg ved det ikke. Har endnu ikke set nogen eksempler på det.
Men jeg køber simpelthen ikke din skelnen mellem et misbrug og "en seksuel relation" mellem en voksen og et barn. Det er én og samme ting.
Og Gorm Petersen: Det lyder sørgeligt! Der er helt sikkert måder, børn kan iscenesættes på, så selv "normale" og ikke spor pædofile mænd (og kvinder?) kan blive indfanget i det. Og det skal vi ikke tillade. Men hvis man føler en seksuel tiltrækning af "små poder med deres svømmebælter" som Jonatan Spang så sjovt formulerer det, så har man et alvorligt problem.
Måske er det rigtigt, at pædofili-frygten i nogle tilfælde nærmer sig hysteri, og det er ikke ønskeligt. Jeg vil gerne understrege, at jeg er fuldstændig sikker på, at langt de fleste mænd aldrig kunne finde på at forgribe sig på børn, og jeg håber fortsat, at vi kan være opmærksom på faren for at overgreb finder sted, uden at forhindre mænd og børn i at have et naturligt forhold til hinanden.
@ Anne Sofie Slouborg
Hvorvidt der er tale om misbrug eller en for barnet helt frivillig og nydelsesfuld situation, afgøres ikke af dig eller af mig, men alene af barnet. Og når vi snakker om børn i straffelovens forstand, så er det indtil og med det fyldte 14. år. Hvis én ung på 19 har sex med en 14-årig, er der tale om en kriminel handling uanset, hvor frivilligt det er for den 14-årige. Så helt enkelt er det ikke.
@ Anne Sofie Slouborg
Og bare for en ordens skyld, så har jeg haft både kvinder og mænd i terapi, der har været udsat for seksuelle overgreb af deres mor.
Forstår så stadigvæk ikke, hvorfor vi aldrig hører fra de voksne der som børn har haft "positive", "nydelsesfulde" seksuelle oplevelser med voksne. Og så vækker det jo som regel også en seksuel reaktion hos barnet, selvom det samtidig er et overgreb, som skader det på grund af dets manglende fysiologiske og følelsesmæssige parathed og evne/mulighed for at sige fra.
Jeg er enig i, at der sagtens kan være tilfælde, hvor et stort kønsmodent barn føler sig parat til at indgå i en seksuel relation med en ældre partner. Og fred være med det. Så vil det jo nok heller ikke blive anmeldt. Et eller andet sted skal grænsen jo bare gå, og der har man så vurderet, at flertallet først for alvor føler sig parate til at være seksuelt aktive, og herunder selv at vurdere deres parathed, efter det fyldte femtende år. Det synes jeg er fornuftigt. Det handler om, hvem vi beskytter og hvorfor.
Jeg er også udmærket klar over, at kvinder, og mødre, begår overgreb. Hvis jeg har givet udtryk for andet, beklager jeg. Men så vidt jeg ved, er det stadigvæk overvejende mænd.
Vi kommer vist ikke en enighed nærmere.
Og nej, så enkelt er det lige præcis ikke. Jeg forstår ikke, at du kan mene sådan som psykoterapeut. Jeg ville endnu en gang gerne en have svar på, hvordan du vil have, at et barn der er prisgivet, og som i udgangspunktet er tillidsfuld overfor de voksne, skal være i stand til at vurdere om det en voksen gør imod dem er rigtigt eller forkert, hvis det fra den voksnes side bliver fortalt eller imødegået som om, det er godt og rigtigt? Børn er seksuelle væsener, men de har ikke en voksens seksualitet, og de er slet ikke klar til at imødekomme en sådan. Det burde stå klart. Det eneste, vi kan blive enige om, er, at det kan være individuelt, hvornår man eventuelt som pur-ung er klar til at imødekomme en voksen seksualitet i sig selv og andre. Men med alle de faldgruber og risici for misbrug der er, er det fuldstændig omsonst at påstå andet, end at voksne bare skal lade børn være og have deres seksualitet i fred. Altid.
Mænd fortrænger oftere smerten ved overgrebet, end kvinder, fordi mænd kan have sværere ved at indrømme magtesløshed og smerte. Ofte bilder de sig hellere ind, at overgrebet skete med deres samtykke end de vil acceptere deres rolle som offer. Selvom siden overvejende omhandler incest, burde du vist læse det her grundigt igennem: http://www.incestcenterfyn.dk/default.asp?ptype=plugin.definition.webpag...
"overvejende mænd" skriver kvinde.
Børn har ingen seksualitet, siger overvejende kvinder, når hoveder skal falde.
Børn lyver ikke, siger overvejende kvinder, når de kære små fortæller.
@ Anne Sofie Slouborg
Du opstiller en ledende argumentation, når du skriver: "et barn der er prisgivet ... de voksne," - og selvfølgelig, hvis barnet er "prisgivet", så er der intet frivilligt. I den situation kan jeg selvfølgelig kun være enig med dig. Omvendt vil jeg så tillade mig at hævde, at børn jo langt fra altid er "prisgivet" de voksne.
Jeg vil samtidig tillade mig hævde, at sondringen mellem en speciel "voksenseksualitet" og en "barneseksualitet" nærmer sig noget sludder. Seksualitet er meget flydende og tager mange forskellig retninger, hvad enten man er barn eller er voksen - og alt efter hvilket menneske man er, hvilken kultur man vokser op i, og alt efter hvilke retslige bestemmelser, man vokser op under.
Der er det så nok bare, at vi er så grundlæggende uenige, at det kan være lige meget....børn er jo altid prisgivet de voksne! Men det mener du så ikke. Ok, er glad for at du står ved dine holdninger, men jeg mener virkelig, du tager fejl. Ville nødigt se et samfund praktiseret efter dine præmisser, men nuvel, hvad nytter det. Dumt at blive ved, bliver bare revet med. Logger mig hermed ud af diskussionen.
Og når jeg skriver, at børn er prisgivet de voksne, mener jeg jo, at der aldrig kan være tale om et lige magtforhold. Det giver jo sig selv. Har allerede været omkring det. Synes virkelig, det er dig, "der sludrer" - og sniger dig uden om at svare på et eneste af mine spørgsmål. Vi kan vel blive enige om, at børn og voksne ikke er på det samme niveau fysiologisk og modenhedsmæssigt? Så er børn og voksne nok heller ikke på det samme niveau seksuelt. Jeg er kun blevet ved så længe, fordi jeg synes det er virkelig skræmmende, at der er nogen der kan mene som dig.
Og en allersidste ting herfra: Det er jo netop vigtigt at sondre mellem en voksen seksualitet og et barns seksualitet for at slå fast, selvom det burde være overflødigt at nævne, at børn ikke begærer den voksne krop eller seksuelt samkvem med denne, sådan som voksne gør. Og ja, små børn er altid prisgivet de voksne og kan ikke sige til og fra, som voksne kan. Jeg er simpelthen dybt uenig med dig og oprigtigt bekymret for, hvordan du kan komme til at påvirke de forkerte.