Klumme

Racismen i stammen

Et begreb på spil igen og igen
19. januar 2013

Opstandelsen var stor, glæden i visse kredse større. Et par forskere frikender i en bog danskerne for at være racister. Et spark i en åben dør. Hvilke danskere er seriøst kaldt racister, andre end dem der udtaler sig eller agerer racistisk og måske ligefrem bliver dømt for det. Snarere er det kritikere af den stramme udlændingepolitik, der – som regel uden belæg – bliver beskyldt for at kalde tilhængere af de famøse love og bestemmelser racister. Det bliver et sådant udsagn hverken mere eller mindre berettiget af.

Den nyudgivne bog tages nu til indtægt for at fremmedfjendskhed eller angst for fremmede – som langtfra behøver udtrykke racisme, men til gengæld godt kan gøre det – finder sin fulde berettigelse eller legitimitet i netop ikke at være racisme. Og det er jo en temmelig bagvendt argumentation.

Søren Krarup udviste i sit korstog mod fremmede (muslimer) i Danmark foragt for ordet racisme – ikke at forglemme foragt for dem, der hævdedes at bruge ordet mod Krarup og tilhængere. Krarup mente, at ved blot at anvende glosen, anerkender man racebegrebet. En vederstyggelighed og udtryk for racisme. På den ene side tilsyneladende et validt og logisk argument. Men hvis folk på den anden side udtaler sig konsekvent nedsættende om fremmede og mere eller mindre åbent selv vedkender sig en grundholdning, der fremhæver egen etnisk, geografisk, genetisk, religiøs værdi og nedsætter andre mennesker i en eller flere negativt generaliserende kategorier, ja, så nærmer man sig et klassisk racismebegreb. Hvad enten man i det bedre selskab af ny politisk korrekthed anerkender et sådant eller ej.

Konstrueret – ikke utænkelig

»Jeg er ikke racist, men bryder mig ikke om farvede folk; de er dummere end hvide, de er dovne og snyder og bedrager ligesom jøderne, som jeg i øvrigt ikke har noget imod, bare min datter ikke kommer hjem med én, men endnu nådigere med en araber.« En så outreret udtalelse – konstrueret, men ikke utænkelig – må kaldes racistisk, uanset at den, der udtaler sådanne meninger, ikke selv mener at være det. Med mindre man med de krarupske ikke uefne begrundelse altså mener det politisk ukorrekt med ordet racisme. Racelære, som forudsætter raceteori, er uimodsigeligt noget livsfarligt vås. Men at afvise begrebet racisme er meget.

Selvfølgelig eksisterer det også i Danmark i den forstand, at nogle i forhold til andre opfatter sig som bedre, mere menneskelige, af særlig fødsel og forrang i blod, hudfarve, nationalitet, og hvad racister finder på. At fraskrive sig anvendelse af begrebet, fordi race som biologisk fænomen er forvrøvlet og raceinddeling vanvid, svarer til at forkaste overtro som ord og begreb, fordi overtro er noget vås og derfor ikke kan bruges hverken som ord eller beskrivelse af folk, der for eksempel ud fra gængs opfattelse af overtroiske handlinger fremtræder som overtroiske. Svinger man i måneskin ved midnat på landsbykirkegården en død kat i halen tre gange over hovedet for at komme sig over impotens, må man finde sig i at blive kaldt overtroisk, uden at den, der kalder én noget sådant, alene af den grund at vedkommende tager ordet i sin mund, nødvendigvis opfatter overtro som et anerkendelsesværdigt fænomen. Derimod konstateres overtro som et reelt fænomen ved at betegne den overtroiske ved rette navn.

Tilhængere af fremmede religioner fremstilles ofte som ihændehavere af generaliserede tvivlsomme egenskaber. I Vestens opfattelse af Mellemøsten sammentænkte man i 1800-tallets imperialismeretorik næsten automatisk muslimernes særlige i kristne kolonisatorers øjne mystiske bedeskik og ritualer med religiøs og anden fanatisme. Mellemøstens folk var pr. definition fanatikere, hvilket de jo nogle gange også var eller i det mindste blev i kampen for selvstændighed mod det britiske imperiums overherredømme og medfølgende nu og da tvangsomvendelse til det kristelige. Den mellemøstlige race var fanatisk i selve dennes væsen, lød det almindelige – racistiske – udsagn på pubben og i klubben. En gentleman smed sig ikke ned på et ægte tæppe med røven i vejret og anråbte falske guder.

Winston Churchill med imperial baggrund og tankesæt om angelsaksisk medfødt særklasse udviklet på Eton og i det øvrige britiske overklasseuddannelsessystem, og Sandhurst i slutningen af det 19. århundred anvendte uden videre racebegrebet. I negativ såvel som i positiv forstand – retfærdigvis mest det sidste. For sir Winston var de, der beboede de britiske øer, en særlig race, hvis historie blandt andet gjorde dem til dette særligt britiske, som imperiets nationer (dominions) kun var tjent med at blive domineret af.

Med hiv og sving

Så vidt er danskerne kun gået i helt ekstreme tilfælde såsom danske nazister, enkelte præster før i tiden eller danske foreninger. Ikke desto mindre skal man erindre sig blodets og jordens fremhævede forudsætning, som ikke mindst jøder, der stak næsen frem, fik at vide, at de manglede. Eksempelvis Meïr Goldschmidt i Grundtvigs berømte angreb. Men den danske nation står generelt et godt skridt fra det racebevidste. Næppe nyt.

Hvor man i racistiske samfund ikke kan gøre sig håb om indpas i den rette race, såfremt man tvangsanbringes i den forkerte, kan det med hiv og sving, men trods alt lade sig gøre at blive optaget i den danske stamme. Såfremt den fremmede lærer sig sprog og koder, sker det en skønne dag, at danskerne godtager selv de mest overtroiske religionsudøvere og – i racistisk forstand – racefremmede. Men så skal de fanden gale mig også tænde træet og spise gås og gris juleaften. Det er ikke noget, vi stemmer om i andegården, og hvis de fremmede ikke vil pynte juletræ, er det, fordi de er racister.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Robert Ørsted-Jensen
  • uffe hellum
  • Niels Mosbak
  • Karsten Aaen
  • Henning Pedersen
  • Niels P Sønderskov
  • Niels-Holger Nielsen
  • Vibeke Svenningsen
  • Malan Helge
  • Simon Olmo Larsen
  • Jan Weis
  • Steen Sohn
  • Maj-Britt Kent Hansen
Robert Ørsted-Jensen, uffe hellum, Niels Mosbak, Karsten Aaen, Henning Pedersen, Niels P Sønderskov, Niels-Holger Nielsen, Vibeke Svenningsen, Malan Helge, Simon Olmo Larsen, Jan Weis, Steen Sohn og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

Sublimt!

Det er synd for dem, der ikke kan følge Metz' kringlede sprogfærdighed, men det er også synd for dem, der ikke kan følge hans klare tanker om rascisme og fremmedfjendskhed.

Der gav Metz lige et Information på faldrebet en hårdt tiltrængt respit.

uffe hellum, Karsten Aaen, Niels Mosbak, Alexander Carolinus, Dennis Berg og Vibeke Svenningsen anbefalede denne kommentar
Nick Mogensen

Jeg holder af Metz' evne til at stille skarpt, men det skarpe blik rammes somme tider af det kringlede sprogs (utilsigtede?) slør. Så vidt jeg forstår Metz er det en vis 'kampen om ordet' der gør sig gældende. Der hvor der givetvis er sket en forskydning (jeg er forsigtig i min vurdering pga. min trods alt beskedne alder) af forståelsen for integration generelt, er, at integration i folkemund har fået tydelige reminiscenser af assimilation. Det er altså ikke nok at 'de fremmede' følger nogle overordnede demokratiske spilleregler, men de skal samtidig være (pseudo-?)begejstrede for halvlune frikadeller, flæskesteg og røde pølser - hvor det i øvrigt skal siges, at undertegnede ikke er større fan af nogle af disse; også selvom denne er dansk.

Af den årsag kan 'rascisme' som begreb godt forskyde sig, ligesom man så det eksempelvis i Tyskland inden 2. Verdenskrig. Stødt og roligt forandrede sprogbrugen sig; ord blev til andre ord og de afmålte doser af tolerance, blev gradvist erstattet af intolerance; en følelse af at 'de andre' af gode grunde (for de fleste mennesker fjerne og/eller ukendte bevæggrunde, men så meget des mere højtbesungne ideologiske strømninger), skulle rette ind efter samfundets normer; normer som flyttede sig mod intolerancens åbne gab, men som af befolkningen blev opfattet som værende rimelige.

Når det er vinter vender vi os ganske meget til kulden, og en "lun" vinterdag på fem grader, kan pludselig føles ganske varm, fordi vi er vant til et langt koldere niveau. Dette er en menneskelig mekanisme. Faren er - og her er jeg for så vidt enig med Metz (hvis altså jeg forstår ham ret?!) -, at betydningen af de enkelte ord flytter sig markant mere end vores opfattelse tilsiger, således at vi ved integration i realiteten forstår assimilation, og derved får skabt et ulykkeligt magtudøvende og besidderisk underbevidst behov, for at ensrette og udligne 'de fremmedes' kulturelle særpræg med vores opfattelse af den 'rigtige' danske kultur.

Simon Olmo Larsen, Jesper Wendt, Bill Atkins og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar

Går det ellers godt, Georg Metz? Man vil jo ikke kræve, at herboende franskmænd, britere eller tyskere opgiver og glemmer deres kulturer, for at være en del af det danske samfund, vel? Som i øvrigt er vist nok noget andet, end at "blive optaget i den danske stamme" (hvad det nu ellers måtte være...)
Den danske kultur er jo, ligesom kulturer i andre lande, i store dele baseret på import fra udlandet (juletræet har du jo selv nævnt). Tvivl om det? Så anbefales en lille søndagstur i Danmarks Nationalmuseet!
Men hvis ikke franskmænd, britere og tyskere skal glemme deres medbragte kulturer, hvad så med folk fra f.eks. Polen, Bosnien, Tyrkiet... Skal de? Ja? Nej? Hvorfor? (Og giv venligst et svar, som ikke er racistisk!)

Helge Rasmussen

Niels-Holger Nielsen 19 januar, 2013 - 16:07 skriver:
"Sublimt!
Det er synd for dem, der ikke kan følge Metz' kringlede sprogfærdighed, men det er også synd for dem, der ikke kan følge hans klare tanker om rascisme og fremmedfjendskhed.

Der gav Metz lige et Information på faldrebet en hårdt tiltrængt respit."

Undertegnede er så en af dem det er synd for, hulk!
Det er også synd for dem, der ikke kan følge Niels-Holger Nielsen's kringlede sprogfærdighed, som er fuldkommen og ikke kan tænkes bedre, men dog lader noget tilbage at ønske, rent stavemæssigt.
...et Information på faldrebet?
"Et Information" betyder et eksemplar af dagbladet Information?
Da "faldreb" ikke findes i de på nettet tilgængelige ordbøger, mener han nok falderebet, udsagnet kan så oversættes til:

Der gav Metz lige et eksemplar af dagbladet Information medens han glider ned ad et tov fra et skib, en hårdt tiltrængt yderligere tidsfrist til at nå noget.
Så giver det pludselig god mening, - eller hva?

sublim adjektiv
OPRINDELSE fra latin sublimis 'høj, med retning opad'
Betydning: som er fuldkommen og ikke kan tænkes bedre
_
respit substantiv, fælleskøn
OPRINDELSE fra fransk répit, samme oprindelse som respekt
Betydning: yderligere tidsfrist til at nå noget

faldereb substantiv, intetkøn
OPRINDELSE efter hollandsk valreep 'tov til at lade sig glide ned fra skibet'
respit, tidsgodtgørelse, fx givet af et større fartøj til et mindre i kapsejlads.

http://ordnet.dk/ddo

Helge, hvilken tidsspilde af en kværulerende svada.

NHN giver væsentligt mere mening end du. Og da du intet har at sige, finder jeg det ganske imponerende, hvor mange ord du har at skrive om det.

Pas desuden på med at komme efter folk for slåfejl, det kan hurtigt ramme dig i nakken.
F.eks. ved at søge lidt, fandt jeg frem til denne tråd:
http://www.information.dk/302145
Hvor du dels brillerer med en aldeles inadekvat kommasætning.
Ud over at du selvfølgelig også der brlllerer med intet at have at sige.

Jeg vil lige til sidst citere et af dine indlæg fra tråden:
"Hej Odd

Forstår stadig ikke hvad du mener, men det er nok fordi jeg befinder mig langt under dit inlektuelle niveau"

Som det ses er du i vanlig svinagtig stil - og find så lige ordet "inlektuelle" i ordbogen, tak.

Helge Rasmussen

@Dennis Berg 20 januar, 2013 - 08:50

Du har helt ret, det er menneskeligt at (slå)-fejle, dog vil jeg forsvare mit indlæg.
Har ikke noge højere uddannelse og sætter kommaer efter fornemmelsen, men forsøger dog at gøre min "svinagtige stil" så forståelig som jeg kan.

NHN giver formentlig væsentligt mere mening end mig, problemet er bare at jeg ikke kan forstå meningen, hverken med hans halv-racistiske bemærkninger om os u-intellektuelle stakler, som han mener det er synd for, at vi ikke fatter Metz' sublime sprogfærdigheder.

Jeg har ikke problemer med at forstå Metz' artikel om racisme, men jeg fatter ikke meningen med NHN's kommentar, eller replikken om den på faldrebet hårdt tiltrængte respit.

Måske du, eller endnu bedre NHN, kan forklare meningen med kommentaren.

Ps.: I dialogen med Odd Bjertnes som, efter eget udsagn, er i besiddelse af overordnet vandtæt uimodsigelighed, må jeg dog medgive ham at han forsøger at forklare hvad hans mening er.
Min skrivefejl, i denne sammenhæng, var bevidst for at antyde min afstandtagen fra den bedrevidende intellektuelle elite.

Sangen om Larsen:
Han lærte også at lade være med at spørge,
om de ting som han ikke ku' forstå.

Racisme i stammen. Er det Metz der skriver overskriften ?
En forståelse af ordet racisme kunne være fremmedfrygt contra egenbeskyttelse.
Urtidsinstinkter og realisme blandt stammens individer.
Afpisning af territoriet. Beskyttelse af afkommet. Helt nede i det basale som den klare logik ikke kan hamle op med.
En dag kommer Herren og nedbryder babelstårnet. Og det bliver fa`me uhyggeligt, du Metz.

"Svinger man i måneskin ved midnat på landsbykirkegården en død kat i halen tre gange over hovedet for at komme sig over impotens"

Måske lidt uden for emnet, men alligevel: Mon ikke det virker lige så godt som asiatiske tigertekstikler og afrikanske elefantstødtænder? Og de to sidstnævnte dyr vil nok gerne være med til at udbrede den metode. ;-)

Når jeg sætter tænderne i en souffle, tænker jeg for det meste: Havde det ikke været nemmere at lave en æggekage ...og med røget flæsk og purløg.

For at bekæmpe begrebet, må man fastholde dets natur - ikke i muterende nuancer, der slører hensigten.

Det er den skinbarlige sandhed. :p

Niels-Holger Nielsen

Det er måske bare mig der læser dårligt. Ikke så helt sjældent må jeg læse en Metz-sætning to gange for at følge med i hans snirkler. Ofte er det besværet værd. Andre gange spænder han buen for meget, synes jeg. Hvis jeg er uenig i det Metz skriver bliver jeg sur over det sidste, mens jeg bliver begejstret over det første, når jeg er enig med ham.

Hvis læsning falder en svært (det siger statistikkerne, at det gør for mange, så vidt jeg forstår af mange forskellige grunde), så må det indimellem være ekstrasvært at læse Metz. Så står man måske af. Jeg var en gang på skiferie i Norge, den eneste gang jeg har 'stået på ski'. Alle dem jeg var sammen med morede sig på de store bakker med hejs og det hele. Jeg kom ikke væk fra øvebakken i ti dage. Den eneste gang jeg forsøgte mig med den store bakke gik det allerede galt i liften. Det var synd for mig.

Robert Ørsted-Jensen

»Jeg er ikke racist, men bryder mig ikke om farvede folk; de er dummere end hvide, de er dovne og snyder og bedrager ligesom jøderne, som jeg i øvrigt ikke har noget imod, bare min datter ikke kommer hjem med én, men endnu nådigere med en araber.«
en sådan udtaleslsew er racistisk - så enkelt er det

Robert Ørsted-Jensen

Desuden er det ikke nødvendigt at blande begreber op i en stor uoverskueligh pærevælling.

Had og diskrimination mod andre alene på grund af disse menneskers tro eller etniske baggrund, altså fremmedhad og diskrimination, er da på flere afgørende punkter ligeså afskyeligt som racisme. Ja diskrimination hvad enten denne baserer sig på fremmedhad eller på racistisk ideologi - forbliver afskyeligt og det bør være strafbart.

Men det er stadig vigtigt Metz ikke at blande det hele til nonsens så vi ikke længere kan forstå forskellen, alene fordi virkelig racisme er stadig værre på mindst ét afgørende punkt:

Du kan ikke konvertere. Du kan ikke assimilere eller på nogensomhelst anden måde finde din egen hylde i et samfund der er præget af tro på racer og ægte racistisk tankegang.

Uanset hvad man mener om et krav om assimilering - så er det måske i værste fald fremmedhad der driver værket - men det er ikke racisme.

Det der gjorde at mange jøder, romaere etc ikke med det samme indså den fulde konsekvens af nazismen var jo netop at de troede at nu de ikke længere var jøder eller romaere. De var jo gode kristne tyskere ikke sandt og det havde deres familier været meget længe.

Først efter hitlerrismen indså mange jøder, romaer etc etc - at de forblev som sådan i under racisme - der var ikke nogen vej ud, og denne erkendelse har haft kollosal indflydelse på folk af især jødisk baggrund - der er et punkt her hvor Hitler fik lovb at sejre totalt - og ikke alle er klar over det - når Marx skældte Lasalle ud som en pokkers jødesmovs - var det ikke race han havde i tankerne det var mandens adfærd. Men når folk læser det idag, undrer de sig: *hvordan kunne Marx, en jøde, være racist'. Sandheden er at det var han selvfølgelig ikke, for for ham var det at være jøde forbundet med en bestemt adfærd eller en religion. De mennesker der læser det og mener at han var racist - er alle faldet som ofre for den største og måske eneste virkelige sejr Hitler fik.

Hvorfor skal den mand og hans lige overhovedet have nogen sejr overhovedet?

Det er vigtigt at forstå og have begreber der giver os mulighed for at skelne mellem mistro, frygt og direkte had mod andre og så den type af had som basere sig på ideer om at mennewsker kan opdeles i noget biologisk uforanderliget. Det er vigtigt ikke mindst fordi der stadig er stærke kræfter og et stort flertal af mennesker der ikke har opdaget at menneskeheden ganske enkelt ikke på nogen meningsfuld måde kan opdeles i biologiske racer og fordi der er andre biologiske forskelle og måder hvormed vi vil kunne opdele menneeker end bare det med race.

Det er også stadig vigtigt at bekæmpe enhver form for diskrimination, hvad enten denne baserer sig på racisme eller bare generelt had mod enhver der ikke ser ud eller er som 'mig selv'.

Robert Ørsted-Jensen

Hvad angår udtalelsen - 'jeg er ikke racist' bør følgende tilføjes

Selvfølgelig er det ikke racisten eller fremmedhaderen beskåret selv at bestemme om man skal kategorisere vedkommende som racist eller ej. Det er heller ikke den der forvolde et andet menneskes død beskåret at bestemme om det er tale om mord, drab i nødværge, en ulykke eller hvad man ellers vil kalde det at forvoldet et andet menneskes død. Det er i sidste indstans retten der skal afgøre den slags efter nøje at have gransket sagens detaljer. Men det er stadig vigtigt at vi kan skelne.

Robert Ørsted-Jensen

Det er desuden en forudsætning at man forstår og evner at definere begrebet racisme som et problem der voksede ud af europæiske videnskabelige hypoteser fra sidst i det 18 århundrede, hvis man også vil kunne forstå dets specifikke historie og konsekvenser. Hvis vi forstår racismens specifikke historie kan vi imødegå den - men forstår viu det ikke blive det svært.

Fremmedhad og diskrimination er urgammelt. Mindst lige så gammelt som menneskeheden. Dyr kan også være fremmedhadere. Hvad enhver ved der har en hund eller en kat og evner at iagttage og reflektere lidt over deres opførsel. Begrebet race, derimod, knytter sig snævert til hypoteser vedrørende biologiske forskelle og grupperinger, et i oprindelsen specifict Europæisk fænomen.

Fremmedhad og diskrimination kan overvindes, men biologiske forskelle indeholder en påstand om noget statisk, noget der fundamentalt er uforanderligt, hvorfor det potentielt har nogle helt specifikke, omfattende og langvarige konsekvenser.

jens peter hansen

Opstandelsen var stor, glæden i visse kredse større. Et par forskere frikender i en bog danskerne for at være racister. Et spark i en åben dør.
Skriver Metz.
Hvor har han ret og han ved det, for han har i årevis sparket åbne døre op og i meterlange klummer skrevet det samme. Her er der ingen brug for en GPS'esser, vejen og udsynet er altid den samme. Imponerende, men også temmelig kedeligt i længden.

Niels-Holger skriver om at læse Metz.
Således inspireret læste jeg artiklen grundigt igen. Jeg fandt flere steder, hvor jeg skulle læse to gange. Metz gør flittigt brug af kommaer og tankestreger. Det hjælper på læsningen. Den, der udsender et budskab, har sin del af ansvaret for forståelsen hos modtagelsen. Det afhænger igen af, hvem man vil ha` i tale. Man kunne få mistanke om, at Metz ligefrem ønsker at være snørklet i sproget - for at markere sin position i sit ufolkelige elfenbenstårn.

Jeg fandt ved læsningen 7 kommafejl. Men mine danskkundskaber er sikkert forældede.

ellen nielsen

Jeg mener at forstå,
hvad det er Georg Metz skriver og mener,
og bryder mig ikke om hans holdninger og platheder (måske forsøg på humor) om "stammen", som ligger langt fra virkeligheden 'på gulvet' - efter min mening!

ellen nielsen

"Man kunne få mistanke om, at Metz ligefrem ønsker at være snørklet i sproget - for at markere sin position i sit ufolkelige elfenbenstårn."
--------------------------------------------------------
@ Leo Nygaard
Den mistanke har jeg haft i årevis.
Ligeledes kender eller forstår han - efter min mening - ikke hvad der reelt foregår NEDE på gaden blandt folket,
måske en typisk retoriker, som elsker at høre sig selv tale og skrive!

ellen nielsen

"Hva' med racismen uden for, og vendt mod, 'stammen'?"
-----------------------------
Ole Olsen.
Dét er vist ikke et emne, som interesserer Metz!

Robert, racisme er diskrimination - her kan man vel godt plædere for, at det er en flok gale intellektuelles værk - men at en -isme ikke drager den blåøjede til ansvar, synes mig stadig en gåde.

I alle andre sammenhænge er der konsekvenser.

ellen nielsen

Ole Olsen.
Uden at ha' læst bogen,
forstår jeg det sådan, at "racismen uden for, og vendt mod, 'stammen'"
ikke er bogens emne,
men det kan forfatterne så evt. skrive en anden bog om!

Simon Olmo Larsen

Sgu da ikke underligt at der er "racisme" mod hvide mennesker, stop nu, det er sgu for pinligt at være vidne til.

Se på hvem der lever som slaver, for at vi kan opretholde vores herremandsliv,
i neoliberalismens ånd, kunne man hurtigt regne ud hvad et menneske er værd, dette ville hurtigt give et billed af at hudfarven spiller en vigtig rolle, når et menneskes værdi skal regnes ud!

Patetiske selvfede danskere der piver over de fremmede kommer og tager vores jobs og ødelægger vores kultur.

Hvis du leder efter fejl så drop din kikkert og find et spejl!

Ansvarsforflygtigelse, så det batter, bvadr!

Robert Ørsted-Jensen

Jesper - jeg ser det mere somen ikke helt urimelig videnskabelig hypotese som desværre også indehold legitimerende elementer. Der var ingen af dem der udarbejdede hypotesen der var gale. Mere end det, de fleste var humenistisk indstillede tidligere naturvideskabsfolk og filosoffer der i andre sammenhæng sloges for afskaffelse af slaveri og for human behandling af indfødte folk. Men deres hypotese var så forfærdelig anvendelig for folk der gerne ville kunne begrunde slaveri, tyveri og undertrykkelse af mennesker der og kulturer der var anderledes end deres egen. senere blev det et nyttigt redskab for dem der frygtede arbejderklassen. Racisme var det perfekte redskab, fordi den ufaglærte især frygtede at blive dømt til et liov på bunden, økonoimisk såvel som scialt - mindre værd end selv 'negre' og ligeledes det perfekte redskab for dem der ønskede at skabe grobund for myter om sammensværgelser og forrædderi og ledte efter velegnede syndebukke - og fandt 'den evige jøde'

Fremmedhad - virker når alt andet fejler - for dem der frygter konsekvensen af klassesamfund og ulighed men ønsker at bevare samme.

Men når man kigger tilbage er det ikke rivende gale videnskabsmænd man finder, men velovervejede tænkere, nogen af de største vi har (Linneaus, Darwin, Herbert Spencer etc), som lod sig vildlede med farlige og alligevel ikke helt urimelige hypoteser. Hypoteser som førte ind på et meget farligt vildspor. Men netop dette er vel i sig selv tankevækkende - man behøver ikke være hverken gal eller ond - kun lidt for villig til ikke at stille kritiske spørgsmål og lidt for villig til at fabrikere alt for enkle og nemme hypoteser og tillade at de antager eget liv uden grundig efterpøvelse af deres validitet.

Enten tænkte de ikke nok, eller havde et perifert publikum. Hvis man tager et kig på udviklingen. Koloniseringen er nu økonomisk, og ikke ret meget er ændret. Kald det lukrative slaver - men slaver er det.

Det er nok publikum den er gal med, men så må man være lidt kreativ.
Nu skal de nævnte selvfølgelig ikke skydes alverden i skoene- men indirekte har de ikke bidraget positivt. Set objektivt.

Faktisk er det blevet være siden, da produktionsflugten satte ind i vesten. Så den lavere middelklasse, nu nærmer sig det samme segment. Altså; økonomiske slaver.

Eller Working poor.

Robert Ørsted-Jensen

Nja jeg mener nu at det er mere komplekst end som så, men det være Jesper. Ikke mindst var publikummet alt for stoprt fra starten og konklusionernene for lette. Det synes at forklare alt hvad der ikke synes forklarligt og ikke var det på tidspunktet, f.eks den store sygdomsdødelighed blandt indfødte efter enhver kolonialistisk invasion . Der var mange ting man ikke vidste i år 1800-1850 og man var for hurtige med at drage forenklede konklusioner især fordi disse var en perfekt formuleret undskyldning og ansvarsforflygtigelse. Jeg mener at ideen/teorien om økonomisk imperialalisme og kolonialisme er alt alt for for enklet og på visse punkter fatalt forkert. Kina vil kunne blive en økonomisk supermagt og det er der mange andre der også kan. Kapitalismens udbredelse er problematisk men også både uundgåelig og vigtig da den gøder jorden for en anden fremtid og nye muligheder. Men udviklingen går bestemt ikke, som du fremhæver, i en bestemt og ganske entydig retning eller favorisere kun den ene side. I øjeblikket favoriserer den især Kina, og tiuldels også Indien, i højere grad end nogen andre og det er noget andre kan lærer af. Imperialisme er kontrol - men dette er på flere punkter uden for kontriol. Den er rent faktisk ustyrllig på mange punkter og kan bestemt medføre en global magtforskydning og så er det umuligt at sige hvad der sker. Men der er også dem for hvem man stadig taber, ja, men hvem der taber meest og hvor er også st5adig uklart. Men at miljøet taber er sikkert. Det er fakstsiek det enste der er sikkert her og hafhængigt af hvor langt det går - ja så kan vi alle blive tabere.

Robert Ørsted-Jensen

Det kinesiske kommunist parti havde ret et eller andet sted da de besluttede, at gøre en japaner. Landet er nød til at bruge kapitalisme til at opbygge sine produktivkræfter. Men hvad der sker derefter er uvist, blot er det ikke vestlig imperialisme. Det er noget andet og noget ret uforudsigeligt.

Robert Ørsted-Jensen

Man kan ikke både menee at der er tale om imperialisme og nneo-kolonialisme og så samtidig sige at så stjæler de også vores arbejdspladser. Det hænger sgu ikke sammen. Vi har råd til at miste arbejhdspladser hvis det skaber bedre fporhold i andre lande. Problemet er at tage sig af dem der rammes både her og der og at beskytte naturgrundlaget - det er sgu ikke nemt

Jeg konstaterer blot processen, rigdommen er stadig fordelt, at kina har vækst, indikerer ikke fremgang i det brede perspektiv. Se blot dekonstruktionen af de nordiske modeller, og hvor stærkt det går.

Det er arbejdsudbud, organisering(helst mangel på samme.), og en sagesløs miljølov.

Der bliver ingen nivilering, kapitalen rykker videre til næste offerlam. Det er deri hele systemfejlen ligger, hvis man da ikke har fingrene i kagedåsen. Hvilket er en forsvindende lille del, uanset hvor de befinder sig. Jeg har nu ikke indtryk af at der er rykket så meget blandt de rigeste, men måske jeg tager fejl.

Robert Ørsted-Jensen

Jo men hvis jeg skulle drage den politiske konklusion så vil det være at der er stærkt behov for en globalistisk orienteret venstrefløj. Så sandelig ikke en der insisterer på at gemme sig bag et nyt Dannevirke. Kampen for social retfærdighed en social retfærdig fordeling og et bæredygtigt miljø skal fundamentelt føres internationalt - den hjemlige andedam er kun egnet til børn der vil fiske haletusser.

Robert - Dine sidste indlæg inspirerer. Vi roder rundt i andedammen, mens den store flod løber uantastet videre. Vi snakker om hvad vi bør gøre, røde og blå, og slet ikke hvad vi bliver nød til at gøre. Vi har besvær med, hvordan haletudserne skal fordeles, mens flodens hajer levner efter deres måltid.
Dette lille indlæg burde placeres ved artiklen om Astrid Krag, hvor venstreorienterede "børn" skælder ud på børnebanden.

Robert Ørsted-Jensen

Det forekommer mig Jesper at folk siger et - men handler ikke efter det - og går derefter ud og gør noget helt andet.