Kronik

Vi er alle racister

Danskerne er ikke racister, konkluderede en ny bog i sidste uge. Men selvfølgelig er vi det. Ikke i den gammeldags forstand, hvor vores race per definition er overlegen, men i den forstand, at vi opdeler og bedømmer mennesker efter etnicitet – og der er den hvide naturligvis stadig den bedste
Særligt har Dansk Folkeparti det sidste årti været medvirkende  til at skærpe tonen i debatten. Når det pludselig er blevet legitimt fra Folketingets talerstol – den fornemmeste platform for politisk agitation i landet – at sammenligne religiøs hovedbeklædning med hagekors og at sidestille Islam med nazisme, legitimerer man en hverdagsracisme, mener Anna Rytter

Særligt har Dansk Folkeparti det sidste årti været medvirkende til at skærpe tonen i debatten. Når det pludselig er blevet legitimt fra Folketingets talerstol – den fornemmeste platform for politisk agitation i landet – at sammenligne religiøs hovedbeklædning med hagekors og at sidestille Islam med nazisme, legitimerer man en hverdagsracisme, mener Anna Rytter

Torkil Adsersen

15. januar 2013

Du er racist, og du er racist, og du er racist, og jeg er racist, og vi er alle sammen racister!« Sådan startede fotografen Jacob Holdt et foredrag i Vollsmose Kirke for nogle år siden, imens han anklagende pegede ud på den måbende forsamling. Nogle blev så fornærmede, at de rejste sig og gik. Kun de mest modige og nysgerrige blev tilbage. Foredraget handlede om ’os og dem’. Om den stigende racisme i medierne og højrefløjens fremmarch. Men først og fremmest handlede foredraget om den virkelig farlige racisme, der har fat i os alle sammen, og som vi slet ikke er klar over, er der.

»Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget?« står der i Bibelen. Og der er ingen tvivl om, at vi har let ved at se racisme, når vi ser andre udøve den, men omvendt har rigtig svært ved at se indad og konfrontere vore egne fordomme. Vi definerer stadig racisme ud fra billeder af afroamerikanere og Ku Klux Klan. Vi husker ekstremerne under apartheidstyret i Sydafrika, men vi ser ikke parallellerne til den segregation, vi selv udsætter etniske minoriteter for hver eneste dag. Vi bagatelliserer de få sager om unge indvandrerdrenges afvisning på diskotekerne, som ser dagens lys i medierne. Vi ser ikke, at der bag de sporadiske avisoverskrifter står et utal af unge, der hver eneste dag udsættes for diskriminerende og racistisk adfærd.

’Berettiget bekymring’

Og nu har vi så for nylig fået at vide, at vi slet ikke er racister. Det er professor Henning Bech og lektor Mehmet Ümit Necef, der i bogen Er danskerne racister? har kigget de sidste 20 års forskning igennem og mener at kunne konkludere, at der slet ikke er tale om racisme, når unge afvises på diskotekerne, og fædre nægter deres døtre at have sorthårede kærester. Ud over at konklusionerne bygger på en fejlslutning, da man ikke nødvendigvis får et sandt billede af den nuværende virkelighed ved at kigge på tidligere forskningsresultater, er det også yderst prætentiøst at påstå, at de mishagsytringer, der hver eneste dag finder sted over for etniske og religiøse mindretal, ikke er et udtryk for racisme, men for »berettigede bekymringer,« eftersom der er statistisk belæg for at formode, at visse etniske grupper med større sandsynlighed skaber ballade på diskoteker eller behandler kvinder dårligt.

Pia Kjærsgård var hurtig til at gribe bolden og stramme skruen en ekstra tand ved at konkludere, at det nu blev slået fast, at »vi danskerne har aldrig nogensinde været racistiske«. Jødefejden, slaveskibene og kolonitiden er fuldstændig glemt.

At racismen stadig lever i bedste velgående ude i den virkelige verden, kan der vist ikke være nogen tvivl om. Højreorienterede grupper som ’Danskernes Parti’ og ’Stop Islamiseringen af Danmark’ har kronede dage, og det er blevet alment acceptabelt at udtrykke holdninger, der ytrer mishag over for religiøse og etniske mindretal. Racistisk motiveret vold hører bestemt ikke en fjern fortid til. Anders Breivik er et glimrende eksempel på racismens personificerede ondskab, men han var ikke en enlig svale. Han er måske den eneste, der indtil nu har handlet på sine racistiske holdninger, men hans manifest viser med al tydelighed, hvor udbredt og rodfæstet racismen er, og også hvor farligt det er for vores samfund, hvis vi ikke tør at konfrontere den.

Et årti med nye standarder

Medierne spiller en fremtrædende rolle i udbredelsen af fremmedfjendtlige budskaber. Men oftest er medierne kun talerør for politikere og samfundsdebattører, og de kan derfor ikke nødvendigvis klandres for den skærpede tone overfor etniske og religiøse mindretal. Særligt har Dansk Folkeparti det sidste årti været medvirkende til at skærpe tonen i debatten. Når det pludselig er blevet legitimt fra Folketingets talerstol – den fornemmeste platform for politisk agitation i landet – at sammenligne religiøs hovedbeklædning med hagekors og at sidestille Islam med nazisme, legitimerer man en hverdagsracisme, der har sneget sig ind i alle afkroge af vores ellers tolerante og åbentsindede land.

Flere af Dansk Folkepartis fremtrædende figurer har adskillige domme for racisme og diskriminerende ytringer. Det er nemlig slet ikke lovligt at komme med nedsættende bemærkninger om bestemte etniske og religiøse befolkningsgrupper. Men dommene ændrer ikke på, at det er sket. Muslimer er blevet kaldt kræftceller. Det er blevet debatteret, om flygtninge skulle have faldskærm på eller ej, når de skulle smides ud fra en helikopter. Der har været tale om at placere bestemte etniske grupper på en øde ø. Uanset hvor meget man lovgiver imod den slags holdninger, eller hvor mange domme racisterne får, kan man ikke ændre på, at det er blevet sagt. Og det er blevet sagt, fordi der er nogen, der har tænkt det. Racistiske ytringer er altid udtryk for en bagvedliggende racistisk holdning og værdisæt.

En ny form for racisme

Jeg tror ikke, at danskerne er et specielt racistisk folkefærd. I hvert fald ikke i den gammeldags betydning af ordet. Der er formodentlig ikke ret mange mennesker, der stadig tror på, at menneskeheden kan deles op i forskellige biologiske racer med forskellige karaktertræk. Og der er formodentlig endnu færre, der tror på, at hvis disse racer var en realitet, så befinder de sig på forskellige udviklingstrin, og at lige nøjagtig vores race har opnået det højest mulige udviklingstrin og derfor er højerestående i forhold til alle andre racer. Og for at racismen skal være fuldgyldig, skal der lige den ekstra krølle på, at vores races overlegenhed også giver os ret til at tryne de øvrige racer – ja, det er nærmest vores pligt at sikre, at de ikke når op på tilnærmelsesvis samme udviklingstrin som os. Dén form for racisme er der heldigvis ikke ret mange, der hopper på i dagens Danmark.

Den racisme, som vi alle sammen er præget af, er ikke bygget på biologi. Den er derimod bygget op omkring en opdeling af menneskeheden ud fra nogle begreber, der er taget fra sociologien og etnologien. Men mønstret er det samme. Menneskeheden er opdelt i forskellige etniske, kulturelle og religiøse grupper. Eksempler på disse grupper er ’vesterlændinge’, ’sorte’ og ’arabere’. Grupperne giver vi nogle helt bestemte karakteristika og definerer dem i modsætning til hinanden. Dertil kommer en forestilling om en historisk udvikling og civilisering af menneskeheden, der er foregået i forskellige tempi i de forskellige grupper. Vesterlændinge er defineret som værende på det pt. højest mulige civilisationsniveau, mens de øvrige grupper er uciviliserede og uudviklede.

Civilisationernes sammenstød

Det allerfarligste ved den ’nye’ form for racisme er den overbygning, der særligt har udviklet sig over de seneste årtier. Nemlig påstanden om, at vi er midt i en verdensomspændende kulturkamp. En krig imellem dem og os. Et civilisationernes sammenstød. George W. Bush konkretiserede kampen ved udtalelsen »Enten er I med os, ellers er I imod os«.

Den verdensomspændende kulturkamp legitimerer nemlig en udøvet racisme, der i sin grundform går ud på gøre det af med ’de andre,’ inden de gør det af med os. Det er den racisme, som Dansk Folkeparti, og i øvrigt højrefløjen i hele Europa, har levet højt og flot på, og som er blevet brugt til at skabe frygt og splittelse i den danske befolkning. Det er den samme racisme, tusindvis af mennesker oplever hver eneste dag i medierne og blandt kollegerne på deres arbejdsplads, og som nu forsøges legitimeret som en ’berettiget bekymring’.

Kun få af os husker på, at hver gang vi peger på andre, er der tre fingre, der peger på os selv. Men når det kommer til spørgsmålet om danskernes racisme, er det på tide, at vi alle sammen kigger indad og konfronterer vore egne fordomme. Kun ved at konfrontere fordommene kan vi komme af med dem. For hvad vi troede var berettiget bekymring, kan meget vel vise sig i virkeligheden at være et udtryk for rendyrket racisme.

 

Anna Rytter er foredragsholder og folketingskandidat for Enhedslisten

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Jensen
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Steffen Nielsen
  • Niels-Holger Nielsen
  • Niels Mosbak
  • Simon Olmo Larsen
  • Vibeke Svenningsen
  • Bo Stefan Nielsen
Erik Jensen , Maj-Britt Kent Hansen, Steffen Nielsen, Niels-Holger Nielsen, Niels Mosbak, Simon Olmo Larsen, Vibeke Svenningsen og Bo Stefan Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vibeke Svenningsen

For ligesom at tage luften ud af debatten omkring definitionen af racisme, så er der en Højesteretsdom fra 2003, der anerkender begrebets udvidelse fra den gammeldags biologisk funderede definition.

http://www.information.dk/82685

" I dommen fastslår Højesteret, at Karen Sunds brugte ordet »i en betydning, som sigter til forskelsbehandling og undertrykkelse af eller blot afstandtagen fra grupper af mennesker, som godt kan være af samme race som en selv«."

Bo Stefan Nielsen

Tak for kronikken og dens overbevisende tilbagevisning af den omtalte bogs horrible påstande om hvad, der ikke er racisme. Tiden er ikke til at begynde at legitimere, men til at bekæmpe] racisme og racistiske opkomlinge, der tror, at deres vanvittige hatespeech er ligeværdig med al anden politik.

Eksempelvis stiller Danskernes Parti op til lokalvalgene i 2013 i nogle kommuner. Danskernes Parti er en afskalning af det klassiske nazistparti DNSB, anført af den nu tidligere partileder af DNSB, Daniel Carlsen. Mit håb er, at de lokale borgere rundt omkring i landet, hvor disse hårdkogte højreekstremister stiller op, vil stå sammen imod racisme og nynazisme.

Mange tak til Anna Rytter - du har min stemme til Folketingsvalget :-)

Niels Mosbak, Simon Olmo Larsen og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Diskrimination og intolerance er lige så modbydeligt som racisme, hvis vi i Danmark ikke snart får styr på terminologierne, så ender det med vold og ødelæggelse, for det er terminologi der ligger til grund for lovgivningen, hvis der ikke syntes sammenhæng mellem når folk ydrer sig strafbart og domme i sager, ender det i lovløshed.

Jeg tror ikke det er belyst, hvad det vil siger at være racist. Racisme er en betegnelse for en race er en anden overlegen, hvilket intet har at gøre med hvad, der her diskuteres, hvilket er intolerance.

Terminologi er alt afgørende for ikke, at mindste forståelse, hvis et ord mister sin betydning, som racist. Racist har mistet sin betydning, fordi race ikke eksister i videnskaben, da vi alle kommer ud af Afrika, hvilket er stadfæstet i vores DNA, så derfor bør man dropper ordet og finder et andet jeg foreslår intolerance.

Lad mig give et eksempel, Skabelsesberetning er erstattet af evolutions teori og andre fagudtryk, ordet eksistere, men har mistet sin betydning i videnskaben, nøjagtigt som racisme.

Racisme fungere kun når der er tale om racisme, som i en tale jeg hørte en gang. Der blev udgydt som følger, jeg undskylder på forhånd sprogbrug.

Jeg er gang på gang blevet beskyldt for at være racist, det siges jeg ikke kan lide negere, hvilket er helt forkert, jeg syntes vi skal have en hver, men jeg afskyr muslimer i Danmark.

I teksten er der tale om racisme og intolerance i den rækkefølge.
Jeg undskylder for sprogbrug.

Jens Thaarup Nyberg

@Philip B. Johansen
Går Racisme kun på det biologiske; den inddrager vel også de medfødte, de naturlige eller, om man vil, de historiske egenskaber. ?

Søren Ferling

Ikke i den gammeldags forstand, hvor vores race per definition er overlegen, men i den forstand, at vi opdeler og bedømmer mennesker efter etnicitet – og der er den hvide naturligvis stadig den bedste

Det kræver vist en kreativ eller måske snarere en indforstået læsning ikke at se ovenstående som noget af en selvmodsigelse.

Det kan måske også være at uklarheden ligger i de ikke fremlagte definitioner på begreberne 'race', 'overlegen', 'etnicitet', 'hvide' og 'bedste', der vel kan tænkes at være noget 'alternative', forfatterens poltiske tilhørsforhold taget i betragtning.

Sådan er det desværre lidt med de fleste sætninger og samlede anbringener i resten af teksten.

Hvad der siges lyder umiddelbart som synsning og tomme uargumenterede og uunderbyggede påstande.

Man kan vel konkludere at Anne rytter ikke 'synes' at den nye bog har ret - hun kan bare ikke rigtig finde nogen argumenter for at det hun 'synes' er mere rigtigt end bogens konklusion.

Så istedet opremser hun en længere række af eksempler på at hun 'synes' anderledes - og i dette for den ydre venstrefløj karakteristiske argumenterede indforståede sprog, der intet meddeler folk, der ikke er kommunister forvejen.

Så, kære Anna Rytter, hvis du vil deltage i en saglig demokratisk debat, må du først få styr på dine definitioner og din terminologi.

Først da, vil du evne at tale med andre end de allerede frelste.

Du opstiller en nogenlunde saglig defenition af, hvad du kalder 'den gamle' racisme, men din påstand om at der til afløsning nu findes en slags 'nyracisme' svæver frit i luften. Du burde kunne forstå at henvisning til faktuelle forhold, ikke i sig selv kan være 'racisme', som tilhører en anden kategori, nemlig 'meninger', 'holdninger'.

Vi definerer stadig racisme ud fra billeder af afroamerikanere og Ku Klux Klan.

Ja, venstrefløjen lever i en radikalt antiintellektuel verden af billeder, men der er andre, som bruger de mere menneskespecifikke dele af hjernen.

Du burde så meget bestemt udøve lidt selvransagelse i betragtning af at hele din artikel har et lodret racistisk perspektiv, al den stund at du udelukkede 'ser' racisme hos hvide.

Den verdensomspændende kulturkamp legitimerer nemlig en udøvet racisme, der i sin grundform går ud på gøre det af med ’de andre,’ inden de gør det af med os. Det er den racisme, som Dansk Folkeparti, og i øvrigt højrefløjen i hele Europa, har levet højt og flot på, og som er blevet brugt til at skabe frygt og splittelse i den danske befolkning.

DF m.m. har en politik, der går ud på at gøre det af med 'de andre'...

Anne Rytter, har du hørt om begrebet projektion - ellers er google og wiki din ven. Du kunne måske også få indblik i det afsindige i din beskyldning ved bare at se lidt på den demografiske udvikling i denne verden.

Men når det kommer til spørgsmålet om danskernes racisme, er det på tide, at vi alle sammen kigger indad og konfronterer vore egne fordomme. Kun ved at konfrontere fordommene kan vi komme af med dem.

Det har vi jo gjort siden 70'erne - hvad der er på tide, er at vende blikket den anden vej og se på 'de andres' racisme.

Vil eller kan man ikke det, er der ingen præmie for at gætte, hvad man så er...

Søren Ferling

Ikke i den gammeldags forstand, hvor vores race per definition er overlegen, men i den forstand, at vi opdeler og bedømmer mennesker efter etnicitet – og der er den hvide naturligvis stadig den bedste

Det kræver vist en kreativ eller måske snarere en indforstået læsning ikke at se ovenstående som noget af en selvmodsigelse.

Det kan måske også være at uklarheden ligger i de ikke fremlagte definitioner på begreberne 'race', 'overlegen', 'etnicitet', 'hvide' og 'bedste', der vel kan tænkes at være noget 'alternative', forfatterens poltiske tilhørsforhold taget i betragtning.

Sådan er det desværre lidt med de fleste sætninger og samlede anbringener i resten af teksten.

Hvad der siges lyder umiddelbart som synsning og tomme uargumenterede og uunderbyggede påstande.

Man kan vel konkludere at Anne rytter ikke 'synes' at den nye bog har ret - hun kan bare ikke rigtig finde nogen argumenter for at det hun 'synes' er mere rigtigt end bogens konklusion.

Så istedet opremser hun en længere række af eksempler på at hun 'synes' anderledes - og i dette for den ydre venstrefløj karakteristiske argumenterede indforståede sprog, der intet meddeler folk, der ikke er kommunister forvejen.

Så, kære Anna Rytter, hvis du vil deltage i en saglig demokratisk debat, må du først få styr på dine definitioner og din terminologi.

Først da, vil du evne at tale med andre end de allerede frelste.

Du opstiller en nogenlunde saglig defenition af, hvad du kalder 'den gamle' racisme, men din påstand om at der til afløsning nu findes en slags 'nyracisme' svæver frit i luften. Du burde kunne forstå at henvisning til faktuelle forhold, ikke i sig selv kan være 'racisme', som tilhører en anden kategori, nemlig 'meninger', 'holdninger'.

Vi definerer stadig racisme ud fra billeder af afroamerikanere og Ku Klux Klan.

Ja, venstrefløjen lever i en radikalt antiintellektuel verden af billeder, men der er andre, som bruger de mere menneskespecifikke dele af hjernen.

Du burde så meget bestemt udøve lidt selvransagelse i betragtning af at hele din artikel har et lodret racistisk perspektiv, al den stund at du udelukkede 'ser' racisme hos hvide.

Den verdensomspændende kulturkamp legitimerer nemlig en udøvet racisme, der i sin grundform går ud på gøre det af med ’de andre,’ inden de gør det af med os. Det er den racisme, som Dansk Folkeparti, og i øvrigt højrefløjen i hele Europa, har levet højt og flot på, og som er blevet brugt til at skabe frygt og splittelse i den danske befolkning.

DF m.m. har en politik, der går ud på at gøre det af med 'de andre'...

Anne Rytter, har du hørt om begrebet projektion - ellers er google og wiki din ven. Du kunne måske også få indblik i det afsindige i din beskyldning ved bare at se lidt på den demografiske udvikling i denne verden.

Men når det kommer til spørgsmålet om danskernes racisme, er det på tide, at vi alle sammen kigger indad og konfronterer vore egne fordomme. Kun ved at konfrontere fordommene kan vi komme af med dem.

Det har vi jo gjort siden 70'erne - hvad der er på tide, er at vende blikket den anden vej og se på 'de andres' racisme.

Vil eller kan man ikke det, er der ingen præmie for at gætte, hvad man så er...

Allan Bartroff

I tillæg til ovenstående så i og med sit politisk/religiøse tilhørsforhold er der måske en en vis egen-interesse hos Anna Rytter i at få racisme begrebet udvandet til at også dække netop kritik af den politik/religion, AR selv står for

Bo Stefan Nielsen

Racismens mest fremtrædende form er i Danmark disse år repræsenteret ved en aggressiv hetz mod muslimer. Men jeg er helt enig i en af kommentarerne ovenfor, der forbinder racisme med en bredere diskrimination af grupper, man ikke kan lide. Det er fx ikke racisme at hade og hetze arbejdsløse, men funktionen er den samme: nemlig at skabe en stemning af os-og-dem, som splitter almindelige mennesker i kampen mod den reelle undertrykkelse og den opdeling af mennesker efter værdi, der findes i moderne samfund som det danske. Det er en fordom i sig selv, at danskerne er så åbne og fordomsfrie. Var vi det, så stemte folk ikke på partier, der dyrker egoismen og selvtilstrækkeligheden - også kendt som liberalisme og nationalisme. Idésæt, der grundlæggende ikke adskiller sig væsenligt fra det politiske højre og (centrum)venstre. Så havde vi haft langt flere, der lød mere som fx Anna Rytter her end som den slags, der er mainstream-politik og dermed fremherskende holdninger i dagens Danmark, og så havde de store emner i stedet været sådan noget som hvordan får vi bremset den truende klimakatastrofe, og hvordan tager vi magten tilbage fra de store selskaber og finanskapitalen og skaber et ægte demokratisk samfund af frie og lige mennesker. Lige nu tales der vist mest om hvorfor det nu er at vi er nødt til at være en del af en krig i Mali. Og så er ringen på sin vis sluttet, er den ikke?

Hvad nu, hvis man ikke har nogen fordomme mod folk med andre hudfarver, religioner osv. osv.?

Skal man så opbygge nogle fordomme for at leve op til fordommen om disse fordomme?

Lennart Kampmann

Den kollektive racismeanklage er arvesyndens arvtager. Lige meget hvem du er eller hvad du gør så er du racist.
Standpunktet er indlysende stupidt og ødelægger enhver mulighed for at diskutere sagligt. At det så modtages så glædesfyldt i menighedsbladet er en anden historie.
Den kollektive racismeanklage benyttes nemlig som åndelig samling for de selverklærede humanister.
Og så er det i virkeligheden ligegyldigt hvad der egentligt blev sagt og hvad der egentligt skete. For hvem gider at bruge tid på noget en racist har sagt?

Racismeanklagen benyttes til offentlig udskamning - hvis ikke man har noget at slå ned på, kan man jo altid anklage sin modstander for at være racist. Tag den!

med venlig hilsen
Lennart

uffe hellum, Peter Olesen og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

"Det er professor Henning Bech og lektor Mehmet Ümit Necef, der i bogen "Er danskerne racister?" har kigget de sidste 20 års forskning igennem og mener at kunne konkludere, at der slet ikke er tale om racisme, når unge afvises på diskotekerne, og fædre nægter deres døtre at have sorthårede kærester."

Og hvad så lige med de fædre, som med trussel om dødsstraf nægter deres døtre at have blonde/danske/kristne kærester? Som nægter deres døtre adgang til diskoteker og forlanger, døtrene skal være tildækkede i det offentlige rum, mens sønnerne har fri adgang til at blande sig med danske kvinder? Hvordan tror du de danske drenge har det med at dele de danske piger med dem?

Og hvad med de bander af unge mænd, som drøner rundt med for høj fart og gerne i forbudte vognbaner, overfalder unge og gamle, stjæler mobiltelefoner og kreditkort. Jeg har personligt kendskab til adskillige alvorlige tilfælde blot i den seneste måned, men de udstilles sjældent i medierne, og politiet har alt for travlt til den slags bagateller, så hvad skal vi stille op med disse udfordringer?

Venstrefløjen er efterhånden reduceret til en lille klike af indbildt frigjorte danske kvinder og relativt tolerante indvandrermænd. Og hvis man ikke adresserer alle sider af de fremhævede problemer, som ikke skyldes race, men kulturel og kønslig diskrimination, som vi forlængst har gjort op med, men som florerer i visse indvandrermiljøer, vil man ikke komme ret langt med sit budskab.

Det er dejlig nemt at bruge kraftudtryk, for overdrivelse fremmer forståelsen, ihvertfald forståelsen for, at skribenten føler voldsomt for sagen.

I Danmark og i USA har vi systemisk diskrimination. Det betyder, at hvis jeg ikke gør en aktiv indsats, er der ikke en retfærdig, flad bane at spille bold på, for alle de grimme/unge/gamle/udenlandske/provinsielle/byboer/fattige/rige, som ikke ligner mig selv, de skal gøre meget, meget mere, for at få samme chance.

Det er helt fint at vælge kæreste efter den skabelon, men de fleste af os ønsker dybfølt, at der er en fair konkurrence på jobmarkedet, kapitalmarkedet, boligmarkedet, og i uddannelsessystemet.

Nogle enkelte partier (S, O, V, K) arbejder helt bevidst for
1) At benægte eller underspille den faktiske diskrimination og ulighed.
2) Appellere til vælgere, der ønsker mere diskrimination og ulighed.

Det ligger lige til højrebenet at kalde dem nogle forbandede nationalister, for deres adfærd og resultate af deres politik er ikke anderledes end andre nationalistiske partier.

Men jeg ved jo godt, de ikke er racister, slet ikke i klassisk forstand. Det er bare meget mere besværligt at beskrive sandheden, at de med tusind nålestik arbejder utrætteligt for mere ulighed og mere diskrimination.

Først tager de fattigrøvene og indvandrerne og flygtningene og muslimerne og serberne og irakerne og afghanerne og polakkerne og de studerende og de nyuddannede og...

Hvis danskerne ikke kan se, at kampen for mere diskrimination og ulighed er til skade for friheden og fællesskabet, så har de ikke fortjent bedre.

Morten Pedersen

Hmm, svagt funderet indlæg synes jeg. Anne Rytter har selv et sært forhold til menings-forskelle, og støøter bla det voldelige venstrefløjs-bøller AFA."“Enhedslistens folketingskandidat Anna Rytter har ikke noget imod at samarbejde med den militante gruppering Antifascistisk Aktion, også kendt som AFA. På sin Facebook-profil skrev politikeren i går, at AFA er en god samarbejdspartner, når det handler om at bekæmpe fascisme og nazister i Danmark. … Over for metroXpress uddyber Anna Rytter sit syn på grupperingen. Hun sagde i 2013: »Det er min helt klare erfaring fra det anti-racistiske arbejde, at de AFA-medlemmer, som er på venstrefløjen og er tilknyttet det antiracistiske miljø, er gode, gedigne mennesker som man kan lave samarbejde omkring konkrete aktioner sammen med,« siger Anna Rytter, der samtidig understreger, at et samarbejde ikke skal forhindre Enhedslisten i at tage afstand fra vold."
Jeg synes citatet viser hendes noget enøjede tilgang til verden.