Kronik

Hvor er retssikkerheden for Underdanmark?

Er man arbejdsløs, er man uden rettigheder i dagens Danmark. Og er man under mistanke for socialt bedrageri, er det helt galt. Så vikles man ind i et kafkask system, hvor kommunen selv anklager, undersøger og dømmer, og hvor borgerne i flere forhold aldrig kan få medhold
Der beskæftiges et stigende antal offentligt ansatte på de kommunale jobcentre, hvis formål er at kontrollere, chikanere og aktivere ledige, samtidig med at der vedholdende skæres ned på pleje, omsorg, rengøring og rådgivning til borgerne. Til hvilken nytte, spørger dagens kronikør.

Der beskæftiges et stigende antal offentligt ansatte på de kommunale jobcentre, hvis formål er at kontrollere, chikanere og aktivere ledige, samtidig med at der vedholdende skæres ned på pleje, omsorg, rengøring og rådgivning til borgerne. Til hvilken nytte, spørger dagens kronikør.

Jakob Dall

2. januar 2013

Siden 90’erne har magteliten systematisk omtalt de personer, der ikke har et arbejde, som dem udenfor. Helle Thorning-Schmidt (S) omtaler dem endda som nogen, der skal med ind i samfundet igen. Underforstået: De arbejdsløse er ikke med i samfundet.

Dette syn på de fattige gennemsyrer lovgivning og myndighedernes praksis over for disse grupper. Blandt disse grupper er der omvendt opstået en udbredt frygt for og had til kommunen, som bl.a. har sit udspring i aktiveringspolitikken, som har hærget de underste siden 90’erne.

Medierne har med faste og jævne mellemrum historier om tåbelig aktivering, men stort set aldrig noget om, at denne aktivering foregår helt uden elementære rettigheder.

Samtidig med, at eliten drøfter danske værdier, opdragelse til demokrati og brugerinddragelse praktiseres der en aktiverings- og beskæftigelsespolitik, der ikke bare er renset, men nærmest desinficeret for demokrati, medindflydelse, dialog og brugerinddragelse. Jo tak, hykleriet er til at tage og føle på.

Det virkelige formål med kommunernes aktivering – som er regulær tvang – er at opnå statslig refusion, som beregnes på grundlag af kommunens aktiveringsgrad. Uanfægtet af et eventuelt indhold i eller formål med aktiveringen.

Der beskæftiges et stigende antal offentligt ansatte på de kommunale jobcentre, hvis formål er at kontrollere, chikanere og aktivere ledige, samtidig med at der vedholdende skæres ned på pleje, omsorg, rengøring og rådgivning til borgerne. Til hvilken nytte?

Enhver ledig, kontanthjælps- eller dagpengemodtager har pligt til at tage ethvert ’tilbud’, der udstedes af jobcenteret – hvis vedkommende altså ønsker at beholde sine ydelser. Det hedder ganske vist, at den ledige kan klage over aktiveringen. Og jo, det er rigtigt, men den ledige kan ikke få medhold. Uanset hvor veldokumenteret klagen er.

Kommunerne bruger i de sager følgende formulering som svar på klagen: »Efter en konkret, individuel vurdering, så vurderer vi, at … vil bringe NN nærmere arbejdsmarkedet.«

En klage har ikke opsættende virkning på aktiveringens indhold, og negative hændelser kan straffes med fratagelse af forsørgelsesgrundlaget. Der findes ikke noget tillidsmandssystem eller muligheder for dialog og konstruktiv kritik.

Og vælger man at anke, er man ikke meget bedre stedt: Ingen klager over aktiveringens indhold kan få medhold i Statsforvaltningernes Beskæftigelsesankenævn, når kommunen har brugt ovenstående ’konkrete individuelle formulering’ i ’tilbuddet’ til den ledige.

Det er indskrevet i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats og præciseret af Ankestyrelsen. Og det gælder, uanset hvor tåbelig og skadelig aktiveringen end måtte være.

I øvrigt kommer en afgørelse i en klagesag tidligst et halvt år efter, at aktiveringen er ophørt. Og den afgørelse, der kommer, vil aldrig vedrøre indholdet i aktiveringen, men kan eventuelt kritisere nogle formalia omkring proceduren – selvfølgelig uden at det får nogen som helst konsekvenser for kommunen.

På trods af en betydelig og ofte kritisk medieomtale af aktivering gennem 15 år har ingen landsdækkende medier endnu for alvor beskæftiget sig med, at aktivering pågår helt uden elementære rettigheder og retssikkerhed for den ledige.

Kontrolgruppens magtvælde

Men hetzen mod den rettighedsløse ledige stopper ikke her. En borger eller familie, der af kommunen er under mistanke for at have begået socialt bedrageri, vil typisk få private og økonomiske forhold undersøgt af en såkaldt kommunal kontrolgruppe.

Kontrolgruppen beslutter selv, om den vil undersøge et forhold, foretager derefter selv undersøgelserne, træffer selv afgørelsen på baggrund af egne undersøgelser og iværksætter selv eventuelle sanktioner og fra hvilken dato, de træder i kraft.

Hvis borgeren klager, revurderer kontrolgruppen selv afgørelsen, inden sagen eventuelt videresendes til Statsforvaltningen. Statsforvaltningen har i et antal dokumenterede tilfælde kun modtaget et selektivt udvalg af sagsakter fra kontrolgruppen, og Statsforvaltningens afgørelse træffes alene på baggrund af det fremsendte materiale. Statsforvaltningen forholder sig kun til dette materiale, medmindre borgeren selv fremsender manglende materiale.

Sanktioner – i form af f.eks. nedsatte ydelser og krav om tilbagebetaling – iværksættes øjeblikkeligt og samtidigt med kontrolgruppens afgørelse. Altså i sager, de selv har rejst og undersøgt. Og som man kan hævde, de har en interesse i at give sig selv medhold i.

Lovgivningen på området siger, at der ikke skal føres egentligt bevis i den slags sager. Det sociale bedrageri skal blot sandsynliggøres – over for kontrolgruppen selv – som selv har foretaget vurderingen. Dette sker og er sket med både tidligere beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens (V) og den nuværende, Mette Frederiksens (S), fulde og ubetingede opbakning.

Gratis at anklage borgerne

Alt efter omstændighederne kan en enlig forsørger principielt miste hele forsørgelsesgrundlaget på et opdigtet og falsk grundlag og være nødt til at gå fra hus og hjem. Som det f.eks. skete for Camilla fra Svinninge, omtalt i Information i november sidste år. Eller det kan betyde fratagelse af en del af forsørgelsesgrundlaget i form af boligsikring, friplads til børnenes institutioner og forhøjet børnebidrag.

Når afgørelsen er truffet af kontrolgruppen, står der, at borgeren evt. kan kontakte en advokat for egen regning. Her er gebyret mindst 2.000 kroner for blot at kigge på sagen. Det er den efterfølgende timepris også. Mindst. Selv hvis borgeren efterfølgende skulle få medhold i Statsforvaltningen, er der ingen refusion af disse udgifter.

Omvendt er det derimod helt gratis for en kommune at afvise en borgerklage og at anklage en borger for socialt bedrageri og sende sagen til Statsforvaltningen, selv når der intet hold er i sagen.

Ingen ydelser

Mens sagsbehandlingen pågår i Statsforvaltningen, får borgeren ikke de ydelser, som kontrolgruppen mener, borgeren har tilegnet sig via bedrageriske oplysninger. Sagsbehandlingstiden i Statsforvaltningerne er mindst et halvt år og ofte mere end et år. Borgeren skal i denne periode leve uden ydelser, der i mange tilfælde er frataget på et uberettiget grundlag.

Kommunen har talrige ansatte, adgang til alle informationer samt rutine i sagsbehandling. Borgeren står helt alene heroverfor, uden hjælp og måske med begrænsede sprogkundskaber. Det er David mod Goliat, og sagsforløbet ligner ikke just retssagerne i tv-serierne.

For mange er det en chokerende og krænkende opdagelse, at kontrolgruppen har adgang til at få oplysninger om både borgerens egne og en evt. ekspartners el-forbrug, varmeforbrug, vaskeriforbrug og samtlige kontobevægelser.

Det mistænkeliggøres, hvem der deltager i skole/hjem-samtaler, hvem der henter børn i institutioner, og om borgeren er blevet observeret af en kommunalt ansat sammen med en ekspartner i en bil, i en butik, i jobcenteret eller på gaden.

Borgeren har i mange tilfælde ingen anelse om, hvad de måtte have gjort af ulovligheder.

Hvem skal være Big Brother?

Mange har en forståelse for, at politiet skal have adgang til oplysninger, som ellers ikke er umiddelbart tilgængelige. Men jeg har mindre forståelse for, at sparsomt uddannede sagsbehandlere uden viden om, interesse for, eller uddannelse i retsstatsprincipper har magtbeføjelser som både politiker, politi og dommer på samme kontor.

Det er retligt problematisk, og det er særdeles destruktivt for borgernes tillid til myndighederne. Fattige tror ikke på, at de kan få en fair, rimelig og kompetent behandling af de ansatte i kommunen. Kommunen/staten er blevet fjenden og det med god grund.

Der er ingen sanktioner, når en kommune fratager ydelser på et forkert grundlag. Det er minimalt, hvor meget kommunerne undersøger og eventuelt efterbetaler ydelser, der af den ene eller anden grund ikke er blevet udbetalt retmæssigt til borgeren. Er det ikke også en form for socialt bedrageri?

 

Erling Frederiksen er tidligere formand for Landsorganisationen af Arbejdsledige

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Søren Andersen
  • Thorbjørn Fritzbøger
  • Dorthe Jacobsen
  • Olav Bo Hessellund
  • Jens Falkesgaard
Søren Andersen, Thorbjørn Fritzbøger, Dorthe Jacobsen , Olav Bo Hessellund og Jens Falkesgaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

randi christiansen

Det er fordi finansfascismen - pga af lavt bevidsthedsniveau > uopmærksomhed, frygt, bestikkelse mv - har fået lov at overtage dagsordenen, som vi ser stadig flere ubehagelige, uønskede og uhensigtsmæssige konsekvenser af. Men da vi ikke er helt døde endnu, er der stadig håb om, at forklarelsens lys i tide vil sænke sig over vore syndige = fejlende - hoveder.

Thorbjørn Fritzbøger

Jeg har fået ødelagt mit liv og helbred af det medicin (læs gift) som Peter Gøtzsche har skrevet 2 bøger om, og som DR har lavet dokumentaren "pillens mørke skygge"
Men ankenævn og retssystemet bliver ved med at lægge forhindringer ud, og endda straffe mig økonomisk for at have klaget over at have fået ødelagt mit liv og helbred.
Det kan resultere i at jeg mister mit hus og står på gaden med voldsom kronisk diarré, hjertekramper, blodpropper, tinnitus, vrede og irritation, samt en ødelagt ryg.
Information må meget gerne kontakte mig hvis de vil høre nærmere om sagen, for den er temmelig grotesk.

Sider