Læsetid 1 min.

SF på slingrekurs om Bahrain

25. januar 2013

Regeringens aktivistiske udenrigspolitik er mangfoldig. Det ene øjeblik er udenrigsminister Villy Søvndal (SF) skuffet, fordi Bahrains højesteret har stadfæstet dommen over den fængslede danske aktivist Abdulhadi al-Khawaja.

Det næste øjeblik støtter hans partis erhvervsminister, Gulf Air, der ejes af den bahrainske stat, med over en halv million kroner, for at få rige forretningsfolk fra oliestaten til at besøge Danmark.

Støtten gives til markedsføring af Danmark »på Gulf Airs nøglemarkeder, kendskabsture for rejsebureauer og touroperatører samt pressebesøg for internationale journalister,« som det hedder i materiale, der er udsendt af den offentligt-private fond Global Connected, der via midler fra Erhvervsministeriet i de senere år, har brugt et tocifret mio-beløb på at tiltrække 300.000 turister og forretningsfolk fra hele kloden.

Underligt, at den rige olie- og diktaturstat Bahrain har brug for et tilskud fra den slunkne danske statskasse. Er de virkelig så fattige på de kanter? Og hvis den danske regering vil yde tilskud, så forretningsfolk kan flyve billigere hertil, kunne SF-ministrene så dog i det mindste ikke gøre en indsats for at finde frem til lande, der opfører sig mindre brutalt overfor deres egen befolkning, end det er tilfældet i Bahrain?

Til ingen verdens nytte

Imidlertid var alle pengene tabt, for flyruten fra Bahrain til København holdt kun halvandet år, så måtte den lukke. Så interessant var Danmark altså heller ikke for de bahrainske forretningsfolk.

Det skal nu ikke afholde SF’s erhvervsminister fra at trække vod i Mellemøsten efter flere turister. Næste land på listen er såmænd det Israel, som SF’erne engang opfordrede til at boykotte.

Det er dybt bekymrende, at SF tilpasser sig realpolitikken, og svigter de fængslede aktivister ved at understøtte det officielle Bahrain med økonomiske tilskud.

Tænk, om der i stedet var blevet brugt et tilsvarende (eller helst større) beløb på at understøtte aktivisternes frihedskamp mod diktaturet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu