Læserbrev

Stor ulighed i løn mellem kønnene

11. januar 2013

10 år med snak og debat har ikke gjort nogen forskel. Tværtimod peger pilen nu igen i den modsatte retning.

Kvindelige ledere får stadigvæk en lavere løn end deres mandlige chefkolleger. Det er konklusionen i den lønstatistik, som vi i organisationen Lederne netop har offentliggjort – en statistik, der bygger på indberetninger fra 21.232 ledere.

Når man skærer ind til benet og renser alle tallene for branche, sektor, alder m.v. lander vi på en forskel på 7,0 procent i mændenes favør – sidste år var forskellen 6,3 procent.

Der et intet belæg for, at kvindelige ledere præsterer dårligere end mandlige ditto, vi skaber lige så gode resultater på bundlinjen i virksomhederne. Så hvorfor denne lønforskel?

En del af forklaringen kan nok skyldes, at vi er alt for pæne sammenlignet med mændene. Under en forhandling er vi måske mere tilbøjelige til at tænke på, hvordan stemningen mellem os og arbejdsgiveren vil være bagefter, hvorfor vi er mere tilbageholdende. Mænd udviser vel en større aggressivitet og beslutsomhed, og det kan vi kvinder lære noget af. Vi skal begrave den kvindelige pænhed, når skal tales om kroner og øre. Vi skal blive bedre til at turde sige, at vi vil have så og så meget i løn.

En anden forklaring er, at de største lønstigninger kommer, når lederen skifter job. Og da mandlige chefer oftere skifter job, har de bedre muligheder for at få en højere løn.

En årsag til, at kvindelige ledere ikke skifter job lige så hyppigt som de mandlige ditto kan måske hænge sammen med, at mange har prøvet at blive forbigået i forbindelse med forfremmelser og lignende. Dette kan medvirke til, at de mister noget af troen på egne evner og derfor holder sig tilbage fra at søge videre.

Uanset hvad, er det en god idé at være beredt, når man ved nyansættelsen skal forhandle løn. Mit råd til kvinderne er på forhånd at afsætte tid til at lære forhandlingens kunst, for eksempel via kurser. En anden oplagt mulighed er at sparre med andre kvindelige ledere. Hos Lederne har vi rundt om i landet tilsammen 11 netværk specifikt for kvindelige ledere.

Der prædikes konstant om, at der skal være flere kvindelige ledere og flere kvinder i bestyrelserne, men så bør der også være en gulerod, nemlig en løn, der matcher mændenes.

Maria Rose Thyren, Afdelingsformand, Lederne, København Vest

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Inger Sundsvald
Inger Sundsvald anbefalede denne artikel

Kommentarer

Marianne Mandoe

Desværre ingen overraskelse.
Glasloftet er der tydeligvis stadig, det er bare blevet en smule højere.

Majbritt Nielsen

For efterhånden nogen år siden arbejdede jeg i produktionsvirksomhed. Og tillidmanden fortalte mig at han ikke regnede med at der ville være ligeløn, inden for det daværende og nuværende århunderede.
For når fag som sygeplejesker og andre ligende primært kvindefag, steg eksempelvis 1 %. Så steg tilsvarende mandefag minimum det samme eller mere.
Derfor mente han der altid(eller for ihvertfald i en lang tid fremover) være et løngab.

Men jeg vil hellere have at der kæmpes for lige løn, for lige arbejde,"På gulvet". Da det gavner flere kvinder, end at der kæmpes for kvinder i højere "luftlag".

John S. Hansen, Allan Frederiksen, Grethe Preisler, Marianne Mandoe og Inger Sundsvald anbefalede denne kommentar
Karen von Sydow

Så sandt, ingen overraskelse.

Bryder mig dog ikke om tonen i artiklen; indirekte bliver problemet lagt over på kvindens skuldre alene (læs: den pæne pige, der holder igen og mister troen på egne evner).

Sabine Behrmann, Inger Sundsvald og Peter Ole Kvint anbefalede denne kommentar
Peter Ole Kvint

Jeg sikker på at kvindelige ledere ikke behøver at gå sulten i seng selv om de få 7% mindre i løn. Problemet er altså et luksus problem.
Dertil kommer at de kvindelige ledere er yngre end de mandlige ledere. Og jo ældre ledere, jo højere løn. Dels er der flere kvindelige ledere i det offentlige.
Dels kræver kvinderne bedre sociale forhold og bedre samarbejde på arbejdspladsen, end mænd, hvilket er en del af lønnen, som ikke udbetales som penge.

Flemming Andersen, Jens Overgaard Bjerre og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar
Marianne Mandoe

Nej Peter Ole Kvint.
Det er ikke et luksusproblem. Det er et reelt problem som man ikke bare skal affeje.
Når noget som det her bliver ignoreret så får det lov til at gro fra et problem til stort problem der tager til i omfang.

"Under en forhandling er vi måske mere tilbøjelige til at tænke på, hvordan stemningen mellem os og arbejdsgiveren vil være bagefter, hvorfor vi er mere tilbageholdende. Mænd udviser vel en større aggressivitet og beslutsomhed, og det kan vi kvinder lære noget af. Vi skal begrave den kvindelige pænhed, når skal tales om kroner og øre. Vi skal blive bedre til at turde sige, at vi vil have så og så meget i løn."

I et lidt større perspektiv er den udtalte grådighed nok mere problematisk, hvorfor det er ærgerligt at Maria Rose Thyren advokerer for at den den angiveligt feminine attitude skal efterstræbe den angiveligt mandlige ditto. Måske var den omvendte orden mere hensigtsmæssig.

Grethe Preisler

@)Majbritt Nielsen: "Men jeg ville hellere have at der kæmpes for lige løn for lige arbejde "på gulvet."

Det har vist stadig lange udsigter, desværre, men kvindelige MF'ere og ministre får nok samme løn som mandlige.

Min moster, som var sygeplejerske, måtte sin aftjene sin værnepligt på 1 år som "ung pige i huset" for komme ind på sygeplejeskolen. Da hun afleverede sin opsigelse til herskabet, tilbød fruen i huset at lægge på lønnen, hvis hun ville blive. Hvilket moster høfligt takkede nej til med henvisning til, at hun snart skulle starte på sygeplejeuddannelsen.

Hvorpå fruen med himmelvendte øjne sukkede: "Ja, ja da, lille frøken Falck - da jeg var ung, var sygepleje et kald og en barmhjertighedsterning, men nu er det jo også blevet et levebrød".

Det var i 1936 - og hvor langt er vi egentlig nået i mellemtiden med lige løn for lige arbejde trods ligestillingsdirektiver og Fanden og hans pumpestok og fagbevægelsen og kvindelige karrierepolitikere på topposter?

alexander andersen

Det mest irriterende ved al den klynk, er at alle de kvinder der rent faktisk har top stillinger og tårnhøj løn, fratages deres velfortjente "sejr". Som den person jeg er har jeg også været lønnet ringere end ligestillede pga tilbageholdenhed og andre åbenbart "feminine" kvaliteter. Jeg har også set piger blive forfremmet foran mig da chefen havde et godt øje til dem, vel og mærke i mine teenageår.
Så kom ud af offerrollen, hvis man vil have en høj løn gælder det personlighed og ikke køn.
At det kan være sværere for kvinder end mænd erkender jeg, men uendeligt meget sværere vil det være for mig at finde en rig kvinde til at forsørge mig(kan vi få kvoter for hvor mange trofæ-ægtemænd der skal være tak)..

Flemming Andersen, Jens Overgaard Bjerre, Niels Andersen og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar
Allan Frederiksen

Gummipatter ville sikkert have bedre effekt.

Jeg har oplevet en del kvinder, der er enige med Joachim i den der med, at kvinders værdier er mere værd. Dem orker jeg altså ikke meget debat med.

Søren Furbo Skov

Intet navn på en rapport man kan søge på, og intet link til rapporten. Umiddelbart intet under aktuelt på lederne.dk. Er der nogen, der ved hvor rapporten er, så vi kan tage artiklens tal som andet en end uunderbygget påstand fra en interesseorganisation?

Præcis hvad er der renset for? Der står "branche, sektor, alder mv", men hvad med ancienitet og arbejdstid? Ikke fordi det nødvendigvis er OK hvis det f.eks. kan forklares med kvindelige ledere har lavere gennemsnitlig arbejdstid, så den effektive timeløn er den samme, men uden den oplysning kan vi ikke diskutere om det er rimeligt, og vi kan ikke gøre noget ved det.

Alt i alt virker det ikke som om Lederne er interesseret i for meget diskussion af problemet, eller af at løse det. Hvorfor accepterer Information at være reklamesøjle med et indlæg, der ikke lægger op til debat, nu det er i debat-sektionen? Kunne redaktøren ikke lige have kontaktet forfatteren og bedt om uddybning?

"Det mest irriterende ved al den klynk, er at alle de kvinder der rent faktisk har top stillinger og tårnhøj løn, fratages deres velfortjente "sejr". Som den person jeg er har jeg også været lønnet ringere end ligestillede pga tilbageholdenhed og andre åbenbart "feminine" kvaliteter. Jeg har også set piger blive forfremmet foran mig da chefen havde et godt øje til dem, vel og mærke i mine teenageår."

Det understreger vel at lønudviklingsforholdene er komplekse - at kilderne er mangfoldige. Af samme årsag kan man vel næppe heller slutte at kønnet ingen rolle spiller og at personligheden er helt afgørende (køn og personlighedsudvikling kan iøvrigt rent sociokulturelt være snævert forbundet). Aflønningen af f.eks. bestemte produktions- og servicefag, herunder ledere indenfor disse, afspejler jo en (efter sigende markedsbestemt) valorisering af pågældende produkter og service, så når vi kan se at en række vitale samfundsproduktioner og service (f.eks. undervisning og pasning af børn, pleje af ældre, social forebyggelse og behandling, rehabilitering af lovovertrædere etc.) forholdsmæssigt aflønnes så ringe at både fagene/indsatserne har ringe anseelse og at mange mennesker fristes til at bruge deres evner i bedre aflønnede brancher, illustrerer det vel at noget er grundlæggende galt i den (efter sigende) markedsbestemte valoriseringsproces.

Jeg har en søster på 45, som er relativt nyansat afdelingschef i et større dansk medicinalfirma. Hun tjener 85.000,- i grundløn hver måned - og dertil kommer bonus, særlige tillæg etc. Hun synes selv, det er noget svineri - men kan på den anden side sagtens bruge pengene. Og så slutter overvejelserne lissom dér. Først tragedie, siden farce. Og derpå apati?

Grethe Preisler

Hvor er det egentlig forstemmende, når ligelønsdebatten fader ud i skænderier om noget så diffust som "feminine og maskuline værdier og prioriteringer" som grundlag for, om man er kvalificeret til et løntillæg og/eller en lederstilling inden for et fagområde, man er uddannet til at praktisere i.

Dennis Kristensen har efter min mening ret i, at når medlemmerne af hans fagforbund (FOA) stadig halter bagud for lønudviklingen på resten af arbejdsmarkedet, skyldes det at løsningen af omsorgsopgaver som børnepasning, sygepleje, ældreforsorg mv. fortsat betragtes som mindre værdifulde for samfundet end arbejdet de fag, hvor der traditionelt har været og stadig er en overvægt af mandlige aktører.

M.a.o. de såkaldt "traditionelle kvindefag" er lavtlønsfag, som man skal holde sig fra, hvis man ønsker et job, man kan leve lige så godt af som af et af de "traditionelle mandefag".

Og den diskrepans tror jeg ikke vi kommer til livs ved at øremærke x antal bestyrelsesposter og chefstillinger til medlemmer af det "svage køn" på arbejdsmarkedet.

Hvis man accepterer artiklens påstande må det betyde, at mange kvindelige ledere er dårlige forhandlere, og at de ikke er 'omstillingsparate'.

Det betyder - med andre ord - at de mangler vigtige ledelsesmæssige kvalifikationer...!

Grethe Preisler

Tak for linket til Kvinfo-artikel om feminisme fra en (britisk) mands synspunkt.

At englændere (og amerikanere) er "tilbagestående"i forhold til os hvad angår synet på køn og kønsroller, lader stadig til at være en velbevaret hemmelighed for de fleste, der ikke har familiemæssig tilknytning til personer fra disse for os så eksotiske habitater.

Det "naturlige" er det, man er vant til (Elsa Gress). Og er man fra barnsben opdraget med at "den lille forskel" er afgørende for, hvad man egner sig til at beskæftige sig med som voksen, er den svær at se bort fra, når det handler om, hvad man skal være, når man bliver stor.

Gammel vane er ond at vende. Og det er da ikke længere siden, end jeg kan huske, at normen i pæne borgerlige danske familier af alle klasser var, at sønnerne skulle have en uddannelse, der satte dem i stand til senere at udfylde rollen som familieforsørgere, mens døtrene kunne nøjes med en uddannelse, de kunne "falde tilbage på", hvis det ikke lykkedes dem at kapre mand, der kunne forsørge dem, når forældrene faldt fra.

Pokkers osse, at man nok er blevet for gammel (75 vintre) til at opleve, hvad slagsmålet mellem karriereryttere af begge køn går hen og ender med. Foreløbig ser det ikke ud til at interessere nogen af dem synderligt, hvad der går for sig på de lavere trin i løn- og prestigehierarkiet.

Michael Kongstad Nielsen

Maria Rose Thyren siger ikke noget, der ikke er sagt hundrede gange før. Og hun ønsker mere aggressivitet blandt kvinder. Okay, hvis det er med den på. Men jeg mener nu, at kvalifikationer, kompetencer og arbejdsindsats tæller mere end aggressivitet. Og at en stor del af kvinderne i dag ønsker sig dybt tilbage til 30-ernes familieidealer, kan vi heller ikke gøre noget ved. Kvindekampen er nok lidt halvdød.

Kristian Lund

@Bo Carlsen:

"Hvis man accepterer artiklens påstande må det betyde, at mange kvindelige ledere er dårlige forhandlere, og at de ikke er 'omstillingsparate'."

Nej, det er der overhovedet ikke belæg for i artiklen. Det må være noget du sev har fundet på... Men det er da en fin retfærdiggørelse, sådan bare lige at antage at "de er nok bare mindre kompetente".
Der er bare det lille-bitte problem at det kun er dit eget tankespind, og derfor intet har med debatten at gøre...

Inger Sundsvald

Det kommer meget bag på mig, at "en stor del af kvinderne i dag ønsker sig dybt tilbage til 30-ernes familieidealer".

Det er vist også tankespind, og muligvis ønsketænkning. Det er da vist kun på manfo.dk man tænker i de baner.

Michael Kongstad Nielsen

Jeg så en Billboard-reklame her op til jul, der var som taget ud af tredivernes familieidyl. Et ægtepar pynter op til jul. Mor ordner træet, men har sin opmærksomhed rettet mod barnet, der leger med far i den store stol. Alle er i fineste puds, pigen i hvide gamachebukser, far i sort og hvidt, mor med forklæde og broche i håret.