Kommentar

SU-reform med omtanke

De studerende skal hurtigere gennem uddannelsessystemet. Jovist. Men før man laver en forhastet SU-reform, bør man måske se på årsagerne til, at de studerende bliver forsinket. Kun sådan kan man lave en intelligent reform
23. januar 2013

Alle kan være enige i, at de studerende som udgangspunkt bør gennemføre deres studier på normeret tid. Det gælder ikke mindst de studerende selv, der tripper for at få foden indenfor på arbejdsmarkedet og vise, hvad de kan. Regeringen har annonceret en reform af SU-systemet i løbet af foråret. Reformen skal samlet give to milliarder kroner ved, at de unge kommer hurtigere igennem deres uddannelser. Det konkrete indhold er endnu ukendt, men meget tyder på, at regeringen blandt andet vil se kritisk på muligheden for at få et års SU ud over den normerede studietid.

Udgangspunktet har indtil videre desværre haft karakter af en defensiv sparedagsorden i stedet for en diskussion af, hvilken værdi vi gerne vil skabe i det danske uddannelsessystem. Måske var det en god idé at starte med at sende en stafet ud i virkeligheden.

Hvad siger de studerende?

Djøf repræsenterer 22.000 studerende på de samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske videregående uddannelser. Vi har spurgt vores studerende medlemmer på sidste del af uddannelse, om – og i givet fald hvorfor – de er blevet forsinket. Godt halvdelen, 54 procent, er blevet forsinket. Begrundelserne er interessante. Ikke mindst i lyset af, hvor man kan sætte ind for at forkorte gennemførelsestiden.

Den hyppigste årsag til forsinkelser er studiejob. 42 procent angiver det som en årsag til forsinkelse. Studiejob er helt afgørende for langt de fleste af de studerende for at få økonomien til at hænge sammen. Og studierelevant arbejde ved siden af studierne er med til at kvalificere kandidaterne, så de står bedst muligt rustet til at møde arbejdsmarkedet med eksamensbeviset i hånden. Virksomhederne efterspørger erhvervserfaringen, og kandidater med studierelevant erhvervserfaring kommer hurtigere i job end kandidater uden.

Hvis Folketinget har som ambition, at de studerende skal arbejde mindre ved siden af studierne for at få dem hurtigere igennem, giver det ikke mening at begrænse SU’en.

Den næsthyppigste årsag til forsinkelse er de triste tilstande på jobmarkedet. 33 procent har bevidst forsinket færdiggørelsen på grund af de aktuelle beskæftigelsesudsigter for nyuddannede akademikere. Logikken er indlysende. Hellere være studerende og blive endnu dygtigere end være et nummer i ledighedskøen.

42 procent af de nyuddannede djøf’ere, der er dimitteret inden for de seneste 12 måneder, er endnu ikke kommet i job. Det er en skam for samfundet, at vi ikke er i stand til at sikre nyuddannede job, når vi rent faktisk ved, at de kan gå ud i virksomhederne og bidrage til vækst og velfærd med deres viden – hvis de blot får muligheden. Initiativerne for at få dem i job er for få og uambitiøse.

Hver fjerde – 26 procent – fortæller, at forsinkelsen skyldes ikkemeritgivende praktik eller studieophold. Desværre er det på mange studier svært og omstændeligt at få godkendt et praktik-ophold i ind- eller udland og fag fra udenlandske universiteter. Selvfølgelig skal kvaliteten være i orden, men vi hører ofte om bureaukratiske forhindringer, der forsinker de studerende. Som i parentes bemærket blot gør det, politikerne anbefaler. Andre grunde til forsinkelser kan være sygdom eller barsel. Det bliver der forhåbentlig også plads til efter en SU-reform.

Tænk jer om

Hvis politikerne virkelig ønsker at få de studerende hurtigere igennem studierne, ligger der ved en analyse af årsagerne til forsinkelser en åben bane til at gøre det mere attraktivt at få specialet afleveret og godkendt på normeret tid – uden at øge frafaldet på studierne.

Initiativer, der modvirker eller begrænser de unges adgang til uddannelse – herunder forslag om at erstatte SU med lån – er derfor både kortsigtede og direkte kontraproduktive i forhold til de langsigtede mål om at løfte det samlede uddannelsesniveau i Danmark og sikre 25 procent af en ungdomsårgang en lang videregående uddannelse. Hensynet til den sociale mobilitet i uddannelsessystemet må også veje tungt, når politikerne skal forme fremtidens SU-vilkår.

I stedet for at gøre udgifterne til uddannelse – og herunder SU’en – til et problem, skulle vi langt hellere være glade for, at så mange unge er ved at dygtiggøre sig. Det er jo det, som alle tilsyneladende ellers er enige om, at Danmark skal leve af i fremtiden.

 

Lisa Herold Ferbing er formand for Djøf

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Meget god og vigtig kommentar fra én, der kender området. Desværre har også den her regering for væne kun at lytte de de "eksperter", der støtter deres politik.