Kronik

Tab ikke de små på gulvet

Vi ved, at de første leveår er altafgørende for resten af livet. Er den psykiske sundhed ikke i orden dér, er der en markant risiko for, at børnene ender som socialt marginaliserede voksne – til skade for dem selv, deres familier og samfundsøkonomien. Der er behov for en samlet national strategi frem for det kludetæppe af kommunale løsninger, som vi p.t. anvender
10 procent af de cirka 65.000 børn, der fødes om året i Danmark, er i risiko for tidlig mistrivsel og psykisk fejludvikling.

10 procent af de cirka 65.000 børn, der fødes om året i Danmark, er i risiko for tidlig mistrivsel og psykisk fejludvikling.

Mikkel Østergaard

25. januar 2013

Der fødes cirka 65.000 børn om året i Danmark. Cirka hvert 10. af disse børn er i risiko for tidlig mistrivsel og psykisk fejludvikling med deraf følgende risiko for psykiske lidelser, misbrug, sociale og arbejdsmæssige vanskeligheder, kriminalitet og social marginalisering i ungdom og voksenalderen.

Trods forebyggende indsatser er det ikke lykkedes at reducere denne gruppes størrelse væsentligt siden 90’erne. Vores metoder og det, vi hidtil har gjort, har ikke haft den ønskede effekt. To svenske økonomer har beregnet, at gruppen af socialt marginaliserede i hver eneste årgang, der fødes i Sverige, vil udløse en samlet regning på 210 milliarder svenske kroner i form af samfunds- og velfærdsudgifter samt tab af skatteindtægter. Den tidligere overvismand Torben M. Andersen har skønnet, at dette omsat til danske forhold svarer til cirka 100 milliarder kroner pr. årgang (Mandag Morgen, 2011).

Tidlig indsats

Med satspuljeaftalen 2012 blev der afsat 100 millioner til en national forebyggelsesstrategi. Den skal have til formål at understøtte kommunerne i at blive bedre til at opdage problemer og sætte tidligt ind, så det sikres, at børn og unge reelt inkluderes i de almindelige fællesskaber i dagtilbud, skoler og klubber. Et element heri er etableringen af et nationalt rådgivningsteam, som skal støtte kommunerne i deres tidlige indsatser. Dette er et rigtig godt initiativ, for jo tidligere des bedre. Det er reglen, når vi har med børn at gøre. Jo mere vi ved om, hvad der bidrager til sund psykisk udvikling, og jo dygtigere vi bliver til at opdage tidlige risikotegn, des mere effektivt kan vi fremme alle børns psykiske sundhed. Også de børn, som måtte have medfødte vanskeligheder.

Kommunal forskellighed

Men – for der er et men: Vurderingen af helt små børns (0-3 år) psykiske udvikling udgør en faglig udfordring og kræver særlig ekspertise. Risikotegn hos spæd- og småbørn overses nemt, idet de ikke er så synlige som hos ældre børn. Vi har årtier af forskning og viden om den tidlige sociale og emotionelle udvikling, og der er i dag udviklet standardiserede undersøgelsesmetoder. Dette er vi desværre kun så småt begyndt at se reflekteret i vores praktiske indsatser i forhold til spæd- og småbørns psykiske sundhed. Der er derfor behov for en strategi, der retter sig specifikt mod denne gruppe af børn. Noget, man allerede har i mange andre lande, f.eks. Norge, som vi jo ofte sammenligner os med.

Kommunerne har ansvar for indsatserne i forhold til spæd- og småbørn i henhold til sundhedslovens §119-126, Sundhedsstyrelsens anbefalinger og Socialstyrelsens ditto i relation til udsatte børn. Det kan undre, at Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsen ikke allerede har en fælles og koordineret strategi. Kommunalt varetages området meget forskelligt, f.eks. kan antallet af sundhedsplejerskebesøg i første leveår variere mellem tre og ni. Kommunerne udvikler uafhængigt af hinanden forebyggelses- og behandlingstiltag, som ikke nødvendigvis er evidensbaserede, og evalueringen af effekten lever sjældent op til kravene for videnskabelig stringens. Det er problematisk, at det sikkerhedsnet, der skal opfange de yngste borgere i risiko for psykisk fejludvikling, ikke baserer sig på en overordnet koordineret og evidensbaseret strategi.

Omsorgssvigt

De tidlige oplevelser og barnets tilknytningserfaringer i omsorgsrelationen er afgørende for, hvorvidt barnets sind kommer til at udgøre et stærkt eller et skrøbeligt fundament for al fremtidig læring, adfærd og livslang psykisk sundhed. Psykisk sundhed for de 0-3-årige handler om barnets kapacitet til at opleve sin verden og sine omsorgspersoner, til at regulere sig selv og give udtryk for sine følelser og behov. Det er barnets evne til at danne nære og trygge relationer, til at lege og udforske sine omgivelser og lære om verden. Omsorgsrelationen og den tidlige psykiske udvikling kan kompromitteres af risikofaktorer såsom fattigdom, psykisk lidelse hos forældrene, alkohol- og anden misbrug, konfliktfyldte forhold, vold, sygdom, død, medfødte vanskeligheder hos barnet mv. I sagens natur kan vi ikke udføre videnskabelige undersøgelser, der studerer udviklingsmæssige konsekvenser af omsorgssvigt, vold mv., men studier af børnehjemsbørn har gjort os klogere: Omsorgssvigt har alvorlige udviklingsmæssige konsekvenser for barnet, såsom formindsket intelligens, reduceret hjerneaktivitet og ekstreme vanskeligheder ved at indgå i emotionelle relationer – og de første to år er særligt vigtige.

Stress

Efter Ceausescu-regimets fald i Rumænien så vi billeder af ekstremt omsorgssvigtede børnehjemsbørn. Mange af børnene blev adopteret og anbragt i plejefamilier. De børn, som blev anbragt før deres to-årsfødselsdag, kom oftere kom ind i en positiv udvikling og overvandt mange af deres vanskeligheder, mens dette var mere sjældent for børn, som var ældre ved anbringelsen. Derfor taler man om to-årsvinduet som værende særligt afgørende for barnets udvikling – både hjernemæssigt og psykisk.

Den nyeste spædbarnsforskning fokuserer på stresshormoners betydning for den mentale udvikling. Spædbarnet har et medfødt behov for tilstrækkelig fysisk og følelsesmæssig omsorg og en stressreaktion, der fungerer som en overlevelsesmekanisme. Dette udmønter sig i en adfærd hos barnet – f.eks. gråd – som skal aktivere omsorgspersonens omsorgsadfærd. Hvis barnets omsorgsbehov ikke imødekommes i tilstrækkelig grad, lever barnet med kronisk stress. Man taler her om toksisk stress, som har dramatiske konsekvenser for barnets psykiske sundhed og fortsatte udvikling med risiko for psykiske lidelser, kriminalitet og social marginalisering. Udviklingsforløb, der har en høj pris – både for det enkelte menneske og familie, men også for samfundet i form af enorme udgifter til særtilbud i skolen, institutionsophold, behandlingsforløb, rehabiliteringsprogrammer, overførselsindkomster, fængselsophold osv.

En national strategi

Sundhedsplejerskerne er centrale, hvis vi ønsker at fremme psykisk sundhed i de tidlige år. Kun 1-2 familier ud af 1.000 afslår kontakten med sundhedsplejersken. Men i det daglige arbejde står sundhedsplejersken meget alene med vurderingen af den psykiske udvikling og identifikation af tidlige risikotegn hos det enkelte barn og dets omsorgsrelationer. Ofte bliver det den enkelte sundhedsplejerskes erfaring og skøn, som er afgørende.

Vi bør koordinere centrale mål for opkvalificering af frontpersonel (jordemødre, praktiserende læger, sundhedsplejersker, pædagoger, psykologer), således at kommunernes indsats bliver ensartet og kvalitetssikres. F.eks. i form af at frontpersonel uddannes i den nyeste viden på spædbarnsområdet, at de trænes i de nyeste og bedste standardiserede screenings- og undersøgelsesmetoder, at der etableres spæd- og småbørnsteams i alle kommuner, at indsatsen løbende evalueres mv.

Et konkret bud på dette er etableringen af et nationalt kompetencecenter for spæd- og småbørns psykiske sundhed og en formulering af en national strategi for denne gruppe. Det vil fremme det enkelte barns psykiske sundhed og samtidig styrke samfundsøkonomien. Et center af den art vil også give politikerne bedre adgang til viden om den psykiske udvikling for de 0-3-årige og forhåbentlig derved sikre, at de politiske beslutninger vedrørende tidlige indsatser er evidensbaserede og går på tværs af partipolitiske holdninger.

 

 

Mette Skovgaard Væver er ph.d. og lektor i klinisk børnepsykologi ved Babylab, Institut for Psykologi, KU

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu