KRONIK – I marts sidste år påbegyndte den nedsatte natur- og landbrugskommission sit arbejde. Til marts i år skal den have færdiggjort sit arbejde med afgivelse af en betænkning.
Den opgave, som kommissionen har, er klart beskrevet i den statusrapport, som kommissionen afgav i efteråret. Problemerne er velkendte. Vi har et landbrug, som økonomisk har haft det dårligt i mange år, og som i løbet af de seneste 15 år har tredoblet dets gæld. Samtidigt har naturen det stadig dårligere. Mere end 60 procent af det danske areal bliver dyrket af landbruget. Det er klart, at de meget intensive dyrkningsformer i høj grad påvirker naturen.
Opgaven for kommissionen er at finde en strategi og nogle tiltag, som på en gang skaber muligheder for et landbrug, som økonomisk kan klare sig samtidig med, at naturen får det bedre. Statusrapporten efterlader det indtryk, at udviklingen frem mod flere og stadig større industribrug, som er accelereret over de seneste 15 år, blot skal fortsætte.
Landbruget har en række samfundsmæssige opgaver. Det drejer sig om at sikre naturværdier, at sikre biodiversitet, at overholde dyreetiske regler, at sikre miljøvenlig produktion, samt at bidrage til landdistrikternes udvikling. Udviklingen hen imod industribrug løser hverken disse opgaver eller de økonomiske problemer.
For det første kan man konstatere, at uden landbrugsstøtte er det økonomiske afkast fra de store brug mindre end for de små og mellemstore brug. For det andet er løsningen fremover ikke kun at satse på produktivitet og investeringer. For det tredje har landbrugserhvervet et stort problem, fordi unge landmænd ikke kan overtage de store brug, hvilket mindsker de unges interesse for erhvervet.
Indtjeningen
Jeg har selv for perioden 2000- 2008 set på regnskabsresultater for heltidsbrug af forskellig størrelse før og efter EU`s landbrugsstøtte. Det drejer sig om små heltidsbrug (1-2 helårsarbejder), mellemstore brug (2-3 helårsarbejder) samt store brug (over 3 helårsarbejdere). Landbrugsstøtten er stærkt progressivt stigende med ejendomsstørrelsen. Og samlet set betyder det, at før EU-støtten er regnskabsresultaterne for de store brug væsentlig dårligere end for de små og mellemstore brug.
Disse resultater burde give stof til eftertanke, når der i den grad fra landbrugsside argumenteres for, at de store bedrifter er så meget mere effektive.
Det er ganske realistisk at antage, at EU’s landbrugsstøtte laves om. Der er forslag om, at flere af de nuværende midler flyttes fra landbruget over til udvikling af landdistrikterne. Der er planer om at mere af den støtte, som i dag gives til vestlige lande flyttes over til de nye østlige medlemslande, som har en langt lavere levestandard. Der er desuden planer om, at landbrugsstøtten i det enkelte land skal være mere ens for brug af forskellig størrelse.
Alt dette gør det realistisk, at der kan ske betydningsfulde ændringer i det omfang og den måde, der ydes støtte. Derfor er det i allerhøjeste grad interessant at se på hvilke brug, der er mest afhængig af støtte.
Det interessante ved disse beregninger er, at inden for hver brugsstørrelse er der en meget stor variation i driftsresultatet og for de enkelte landmænd. Forklaringen er den simple, at nogle landmænd er dygtige driftsledere, andre er dårlige. Kvaliteten i driftsledelsen er langt mere betydningsfuld for driftsresultatet end brugsstørrelsen. Ud fra dette kunne man argumentere for, at i stedet for at fokusere på, at brugene bliver stadig større, burde man generelt gøre en stor indsats for at forbedre landmændenes driftsledermæssige kvalifikationer.
Produktivitet og investeringer
I kommissionens statusrapport nævnes det som et problem, at landbrugets produktivitet de sidste 10 år kun er steget ganske svagt. Det fremhæves også, at den har været langt svagere end i udlandet, som er ved at indhente os.
Det kan undre, at denne udvikling synes at komme bag på kommissionen. Hvordan forestiller man sig, at produktiviteten kan fortsætte med at stige som førhen, når man er nået op på det nuværende niveau? Jorden og husdyrene bliver presset til det yderste. Mange vil vel allerede mene, at presset på jorden ud fra miljømæssige hensyn og presset på husdyrene ud fra etiske hensyn for længst er overskredet.
Det er ganske naturligt, at man i udlandet har højere produktivitetsstigninger, når udlandet endnu ikke er nået op på vores intensitet i landbrugsproduktionen.
Den historiske stigning i produktiviteten i dansk landbrug hænger jo også sammen med, at arbejdskraften i landbruget er blevet erstattet med maskiner. I dag er arbejdsstyrken i landbruget så lille og kapitalapparatet så stort, at der ikke er nævneværdige produktivitetsstigninger at hente ved at gå videre ad denne vej.
Ikke desto mindre synes det, som om løsningen på produktivitetsproblemet ifølge kommissionen skal findes ved at iværksætte flere investeringer og ved det, der betegnes »en smidig strukturudvikling«, uden at der gøres nærmere rede for, hvad der ligger i dette udtryk. At foreslå øgede investeringer i et erhverv, der i forvejen er så kapitaltungt, og som har en så voldsom gældsbyrde, er et dristigt forslag. At satse på flere investeringer og på strukturudvikling er at fortsætte den strategi, som man hidtil har fulgt.
Dalende interesse blandt unge
En meget alvorlig ulempe ved udviklingen hen imod industribrug er, at denne udvikling er med til at svække interessen for landbrugserhvervet. Det hænger blandt andet sammen med den kendsgerning, at det er umuligt for unge landbrugsinteresserede at etablere sig. Kapitalkravene er så store, at de virker som en barriere, der afholder ellers interesserede unge fra at gå ind i erhvervet. Man skal heller ikke underkende den virkning, som landbrugets image har.
Tilgangen af unge til erhvervet er meget ringe. Det er i sig selv et stort problem. Et erhverv, der ikke har tilgang af unge, som er dedikeret til en produktion, der har med dyr, natur og økonomi at gøre, er et døende erhverv.
Her kan man spørge, om den landbrugsuddannelse, vi har i dag, er tilstrækkelig tillokkende? Eller er den udsat for en akademisering, som går ud over det rimelige? Som al uddannelse skal landbrugsuddannelsen være relevant, motiverende og prestigegivende. De mange fine planer om, hvordan landbruget skal udvikle sig er jo nyttesløse, hvis der ikke er en veluddannet arbejdskraft med driftslederkvalifikationer, som kan føre ideerne ud i livet.
Selvstændige landmænd
Hvis man på seriøs vis skal behandle landbrugets problemer med natur og økonomi, kommer man ikke uden om at se på den voldsomme strukturudvikling, der er sket de seneste par årtier. Industribrugene løser hverken problemerne med hensyn til naturen, landdistrikternes udvikling eller de økonomiske problemer.
I stedet bør man satse på en landbrugsstruktur, hvor selvstændige landmænd med en god driftsleder- og landbrugsuddannelse udgør kernen i erhvervet. En satsning på flere investeringer i et erhverv, der i den grad er tynget af gæld er i høj grad risikabelt. En ensidig satsning på øget produktivitet i et erhverv, hvor jorden og dyrene i den grad er presset, og hvor maskinerne for længst har overtaget størstedelen af arbejdskraftens opgaver er urealistisk.
Derimod er der store perspektiver i at satse på produktudvikling og bedre produktionsmetoder. Dansk landbrug skal ikke løse verdens sultproblemer ved at producere billige fødevarer. Dansk landbrug skal satse på kvalitet og de lukrative nicheproduktioner, der eksisterer
Udviklingen i landbruget kan ikke overlades til markedskræfterne alene. Der må lægges nogle rammer omkring erhvervet, som sikrer, at vi kommer derhen, hvor vi gerne vil.
Søren Kjeldsen-Kragh er økonomiprofessor på KU
Det er en gammel diskussion. Der bliver vel heller ikke gjort noget ved problemerne denne gang?
Nej, der er guld i horisonten spår Mandag Morgen her mandag morgen:
Udviklingen går imod en agroindustri.
De kommende år står den danske landbrugs- og fødevaresektor over for et potentielt vækstboom. Globale megatrends som fødevaremangel, ressourceknaphed og sundhedskrise skaber behov for en intensivering af den traditionelle produktion, men også helt nye markeder for nye produkter af høj værdi og kvalitet. Hvis den danske fødevarebranche skal have del i væksten, vil det dog kræve en gennemgribende omstilling fra den traditionelle ’jord til bord’ produktion til en mere vidensbaseret produktion, hvor bæredygtighed og kvalitet er i højsædet. Udviklingen går imod en agroindustri. Det viser Mandag Morgens strategiske analyse af fødevaresektoren, som beskriver mulighederne for den danske fødevarebranche de kommende 5-10 år.
Tak for en artikel, der klart beskriver de grundlæggende problemer og anviser løsninger, der tager hensyn til helheden og vedvarende behov.
Aase Bak-Nielsen
Håber ikke at regeringen er for fin til at tage imod et godt råd fra en person, der på en meget indsigtsfuld måde sætter megalandbrugenes negative virkning på natur, miljø og klima, dyrevelfærd, mm i relief. Eller er det stadig Axelborg, der bestemmer, hvor bordet skal stå - uanset konsekvenserne for helheden ?
Regeringen har nedsat en "Natur og landbrugskommision"
http://www.naturoglandbrug.dk/
der skal afstemme hensynene,
men som efter min mening skulle have givet naturen fortrin, da landbrugets kommercielle del er en klar modspiller til naturens interesser.
En ting jeg vil sige først ALT STØTTE SKAL VÆK I DANMARK.
men hvorfor er det kun et problem at landbruget bliver større og ikke alle ander steder, da jeg var lille var der i den lokale by 2 banker 1 slagter et posthus, 1 brugs 2 købmænd, 1 skomager, 1 eletrikker, 15 landbrug hvor landmanden 100 % levede af gården. 1 L. mælk koste ca 4 kr i butikken. 1980.
2012. 3 lanbrug hvor der 100% lever af gården 1 på halv tid, 2 som hobby.
ingen bank ingen købmænd ingen posthus( kan gøres i brugsen) ingen slagter, ingen skomager, ingen eletrikker. brugsen køre på pumperne.
1L mælk i brugsen 3,95 kr prøv at forstille sig at den Danske løn havde udviklet sig på samme måde.
hvorfor må landbruget ikke følger med resten af det danske samfund, jeg ved ikke om de har sat en time løn ind til landmande på 200 kr ved de små landbrug som de snakker om at der køre så godt, for det er jo ikke 37 timer den mand arbejder men tætter på 70 timer.
Jeg er selv landmand nyder livet og har det godt, men det koster at have en ansat så der er tid til at man nogen gange kan holde fri eller hav det sjovt.
Ingen i danmark har det beder end mig, jeg nyder mit frie liv som landmand selv om der er lange dagen, og er klar til at købe naboen hvis han kommer til salg og prisen er rigtig selv om jeg allererede nu ligger med over 50 timer på en normal uge om vinterne. og det er ikke til 200 kr i t.
for min skyld må alt støtte godt forsvinde, for så vil prisen på mad gå op og jeg vil få en beder indtjening og nabogården vil falde i pris.
Problemet, Kaare Thomsen, er, at din andel i prisen er den mindste. Sådan er det med alle primærproducenter - en forfatter får 15% af prisen på en bog, hvor meget får landmanden pr. liter mælk, pr. kg. gris/okse/kalv/lam? Pr. tønde korn til mel?
Der har du ret peter, det er ikke landmand som skummer fløden, når prisen går op, men vi får da lidt
Landbruget var i 2011 den største kilde til indtjening af udenlandsk valuta. Det er paradoksalt, at det land, der producerer EU's billigste fødevarer i en-gros leddet - altså Danmark - er et af de lande, hvor forbrugerne betaler de højeste priser.
Det er de rekordhøje avancer hos dagligvare-monopolerne, der er årsagen.
Uden et opgør med monopolerne får vi aldrig råd til at skifte til økonomisk mindre rentable - men miljømæssigt mere bæredygtige - enheder.
En sætning som:
"Dansk landbrug skal ikke løse verdens sultproblemer ved at producere billige fødevarer. Dansk landbrug skal satse på kvalitet og de lukrative nicheproduktioner, der eksisterer."
Finder jeg direkte usmagelig. Hvis man satser på at leve af en international overklasse, får alle danskere en interesse i at øge den globale ulighed.
Det er ikke landbruget der tjener udenlandsk valuta, det er de industrier der lever højt på landbrugets produkter der indtjener fremmed valuta.
@Kaare Thomsen,
hvor meget af din landbrugsbedrift ejer du ren faktisk selv. Hvor stor en andel står din egen økonomi i bedriften for?
Nogle landmænd ejer end ikke det korn de dyrker, det ejes af foderstoffirmaer eller andre.
Så en gang imellem må vi jo spørge: Hvad ejer en landmand reelt selv - af sin gård?
Se, engang da jeg var ung omkring 1979-1980 lavede S, R og V og vist også SF? og Retsforbundet= en aftale om at landbrugsjorden skulle staten eje, og landbruget skulle så leje jorden for 99 år ad gangen. Havde man gennemført den aftale,
stod vi ikke i den her situation nu og p.t.
Og hvad er der med al denne modstand mod teori i dette land? Den såkaldte akademisering er vigtig for en moderne landmand,
han skal holde styr på hvor meget korn grisene skal have eller har fået, han skal sætte sig i direktiver fra EU og fødevareministeriet, han skal læse og forstå skrivelser og breve fra myndighederne....
Af ovenstående fremgår det helt klart, at landbruget er kørt af sporet. Gennem årtier har vi stiltiende accepteret en voldsom strukturudvikling, fordi vi hele tiden fik at vide at det var nødvendigt for økonomien. I 1961 blev det muligt at nedlægge og sammenlægge mindre landbrug I slutningen af 70'erne afviklede man mange mindre malkekvægsbesætninger gennem ophørsstøtte og det blev gjort endog meget nemt at nedlægge brug uden at man blev brandbeskattet. Men de økonomiske gevinster for de større brug udeblev. I 2010 forsvandt de sidste grænser for, hvor store bedrifterne måtte være. Nu kan en mand eje hele Sjælland. Samtidig er landbrugets direkte støtte fra EU vokset til over 7 mia. kr. årligt. Pengene fordeles efter areal, dvs. dem der ejer mest jord får mest støtte. Beløbet er ca. 2200 kr. pr. ha. Råder man over 500 ha, får man altså 1,1 mio. kr. i støtte. Men selv denne overdådige støtte har ikke forbedret den enkelte landmands økonomi. Tværtimod. Gælden er vokset til 360 mia. kr.
Landets eneste uafhængige landsforening for mindre og mellemstore landbrug, Frie Bønder - Levende Land foreslår, at de gældsatte og stærkt miljøbelastende store svinefabrikker omdannes til nye familielandbrug. Med mere jord på flere hænder, får vi større spredning og mere variation i produktionen. Vi skal ikke kun lave svin til hele verden. Vi skal have en bred vifte af produkter, som også vil give flere arbejdspladser. Vi skal dyrke mere frugt og grønt, frem for at importere tvivlsomme produkter fra udlandet. Og vi skal eksportere en større palette af fødevarer, så risikoen spredes og vi dermed bliver mindre sårbare. Sidegevinsten, ja måske den vigtigste, er at der kommer mere liv i de små samfund. Og der skabes flere sociale relationer gennem maskinfællesskab, fælles afsætning og samarbejde. Noget som vi lærte gennem andelstanken, men som nu er en saga blot. Forbrugerne skal selvfølgelig bakke op og være med. Men mon ikke sunde kvalitetsfødevarer vejer tungere end den nyeste Iphone.
kunden er konge.
Er det virkelig så svært at forstå.
Jeg skal ikke tale med min mad ej hellere med ham der tilbereder/slagter den
Vi skal væk fra de store industri-softwarehuse, og de store industri-skumgummifabrikker...
Ævl! Hvis dele af landbruget mest rationelt administreres som enhver anden industri, så skal vi i stedet se på den enorme landbrugsstøtte, som vi giver og modtager ud fra en idyllisering af familiebruget.
EU-støtten skal i stedet gå til mere familieorienterede erhverv, som musikere, forfattere, spil-udviklere, og skilsmisseadvokater...
Danmark er brug for eksperimentelle landbrug, der kan behandle randområder forsvarligt. Men vi har ikke brug for at give statsstøtte til landbrugere, der ikke kan klare sig på konkurrencevilkår, men som vældig gerne ville.
Det giver meget mere mening at støtte alle mulige andre erhverv i opstartsfasen, end at støtte bønder i udfasningen fra et erhverv, hvor mange ikke kan klare sig.
Du kan fordre ti sultne vildkatte. Så har du tyve sultne vildkatte. Eller du kan sortere lidt hårdere, og have fire mætte katte.
Hvis der virkelig er dokumenterbar mindre miljøbelastning og bedre arealudnyttelse ved små landbrug, så må vi kunne omlægge støtten til enkeltprojekter med bonus efter specifikke målsætninger. Men det tror jeg ikke på, der er.
Vi skal væk fra det store kødforbug og køre lidt mindre i bil. Det vil alt sammen gøre luften på landet lidt mere behagelig, især om foråret.
Lars: en stor del af gården er min reste har nykredit, men er det ikke sådan hele vejen hvem eger selv sit hus? hver 20 Dansker stå i RKI.
Henrik Kuske Schou:
jeg vil og så gerne vide hvordan 10 landbrug med 100 grise er miljømæssigt mere bæredygtige end en på 1.000 gris hvis de har den samme jord og regler som skal over holdes?
det er så pænt det du skriver "Vi skal dyrke mere frugt og grønt, frem for at importere tvivlsomme produkter fra udlandet"
men hvem vil du have at der skal købe det som bliver lavet, Danske frugavler lukke på stribe fordi der ikke er nogen som ønsker at købe ders fordi de er for dyre, selv om de ikke må bruge noget af den kemi som økoloer i udlandet må.
de 360 mia er hvis faldet til 340 mia idag, af dem er mange som sikker hed i gården men det er vindmøller sommerhuse og ander sjove ting der er bliven lånt til lige som alle andre i Danmark og så længe der er sikerhed i jorden er det jo ikke noget problem, og der bliver betalt tilbage.
Danske studerne skylder hvis 21 mia væk og de har ingen sikkerhed i noget de penge. det er da et større problem.
Jeg støtte 100 % at alt støtte skal væk i Danmark.
Jeg synes Søren Kjeldsen-Kragh, som er økonomiprofessor på KU, stort set har beskrevet det hele og nødvendige.
Måske mangeler der lige den vinkel, at andelsbevægelsen er blevet suspekt i sin udformning.
Landmanden der er medejer af Danish Crown og Arla, hykler ved samtidigt at beklage sig over at få for lidt for sine varer af den virksomhed landmanden selv er medejer af.
Ved at gå ind på noteringen kan man som forbruger sammenligne og se forskellen på sin egen kendte forbrugerpris sammenligne med hvad landmanden som ejer af Arla, Tican og Danish Crown m. fl., og spørge sig selv om, hvorfor landmanden ikke gør noget ved det:
Mælk
http://www.landbrugsavisen.dk/Noteringer/Maelk/NoteringMaelk.htm
Svin:
http://www.landbrugsavisen.dk/Noteringer/Svin/NoteringerSvin.htm