Kommentar

Afskaf Enhedslistens rotationsprincip

Vi håber, at de bedste professorer, sygeplejersker, arkitekter og skolelærere vil holde længe inden for deres fag. Hvorfor skal de bedste blandt Enhedslistens politikere så udskiftes efter et automatprincip, der gør dem uegnede, jo mere erfaring de har?
27. februar 2013

Informations chefredaktør, Christian Jensen, påtager sig i en leder (19.2) at forsvare Enhedslistens rotationsprincip, ifølge hvilket Johanne Schmidt-Nielsen ikke kan genopstille ved næste valg, hvis regeringen holder perioden ud. Men der er snarere grund til at foreslå princippet afskaffet.

Der findes næppe andre fag, hvor man har den afsindige regel, at de bedste bliver fyret efter syv år i jobbet. Vi værner om den professor, den arkitekt, den journalist og nogle gange sågar også om den filminstruktør, der har vist særlige evner, og vi håber, at de vil holde længe inden for deres fag. Hvorfor må denne selvfølgelige regel så ikke gælde for de bedste politikere? De hænger jo mildest talt ikke på træerne.

Rotationsprincippet er en tvivlsom arv, som Enhedslisten har overtaget fra VS, og selv om princippet blev undfanget af den tids skarpeste politiske hoved, Preben Wilhjelm, har det altid været en misforståelse. Det er baseret på nogle romantiske 1970’er-forestillinger om, at ingen er bedre end andre, men at alle er lige gode, når blot de får lige muligheder for at udvikle sig. Faktisk var det beslægtet med tidens bizarre ungdomsdyrkelse: ’Stol aldrig på et menneske over 30!’

Johanne giver talenterne plads

I 1970’erne blev det i vide kredse lagt for had at være ’elitær’ inden for åndsliv og politik. Hvor man da gerne ville betjenes af den bedste blikkenslager eller cykelsmed, mente man, at alle kunne være forfatter, billedkunstner, filminstruktør eller politiker, og det var og er jo noget sludder: Nogle er faktisk bedre end andre. Angsten for det elitære er en småborgerlig og reaktionær refleks, der da også blev overtaget af Fremskridtspartiet og videreført af Dansk Folkeparti.

Der findes i Enhedslisten to begrundelser for rotationsprincippet, som bifaldes af Informations chefredaktør. Den ene er, at rotationen skaber plads for nye politiske talenter, således at de etablerede politikere ikke blokerer for fornyelsen. Det lyder besnærende, men har intet som helst på sig.

Johanne Schmidt-Nielsen har jo tværtimod med sin politiske dygtighed og uhørte popularitet netop givet plads til nye talenter. Før Johanne blev politisk ordfører, lå partiet konstant og vippede omkring spærregrænsen, men ved folketingsvalget 2011 gik det så pludselig fra fire til 12 mandater. Hun har altså medvirket til, at yderligere otte folketingskandidater kunne blive valgt.

Johanne er da også det mest lysende politiske naturtalent i en menneskealder. Hun magter den sjældne kunst at kunne tale om politik, så alle og enhver kan forstå hende og endda være enig med hende, hvad enten de så stemmer på hende eller stemmer som sædvanligt. Derfor indkasserede hun også det største antal personlige stemmer inden for det, der dengang stadig kaldtes rød blok, nemlig 47.000 mod Helle Thorning-Schmidts 33.564.

Alle meningsmålinger viser, at Enhedslisten står til yderlige fremgang ved et kommende valg. Det betyder, at Johanne frem for at blokere for nye talenter faktisk modsiger teorien bag rotationsprincippet: Hun giver tværtimod talenterne mulighed for at komme frem. Hvis partiet dropper Johanne som folketingsmedlem, er der næppe tvivl om, at det vil blive straffet af vælgerne og opleve en massiv tilbagegang, så dets mange nye navne ikke vil blive valgt.

’Levebrødspolitikere’

Den anden begrundelse for rotationsprincippet er, at det beskytter partiet mod ’levebrødspolitikere’, der murer sig inde og mister forbindelsen til virkeligheden uden for Christiansborg.

Nu er selve ordet ’levebrødspolitiker’ en meget ubehagelig konstruktion, for hvorfor må en politiker ikke kunne leve af sit job, sådan som alle vi andre gør? Vi taler ikke om ’levebrødssygeplejersker’ eller ’levebrødslærere’. Det er en følelsesbetændt automatreaktion at formode, at et menneske bliver ’levebrødspolitiker’, hvis den pågældende er politiker i mere end syv år. Det må være op til vælgerne alene at afgøre, om en politiker er ved at miste jordforbindelsen, og det kan i hvert fald aldrig afgøres ved et automatisk rotationsprincip. Intet tyder på, at Johanne har mistet – eller nogen sinde kommer til at miste – forbindelsen til virkeligheden uden for Christiansborg. Rotationsprincippet er i praksis udtryk for en nedrig mistænkeliggørelse af de politikere, der rent faktisk er bedre end andre.

I stedet burde vi lære at værdsætte dem og være taknemmelige for, at de for en relativt ringe hyre vil arbejde for, at vort samfund bliver bedre. De er nemlig ikke så mange.

Christian Braad Thomsen er filminstruktør og forfatter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Jensen
  • Kirsten Olesen Olesen
Erik Jensen og Kirsten Olesen Olesen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvad er årsagen til at en amerikansk præsident kun kan vælges i to perioder?

Hvad kalder vi ofte regeringschefer som sidder ved magten runde efter runde?

Rotationsprincippet er i praksis udtryk for en nedrig mistænkeliggørelse af de politikere, der rent faktisk er bedre end andre.

Bedre til hvad? At sælge sig selv? Det betryggende ved Enhedslisten er at vide, at det er resultatet af en kollektiv omtanke man bliver præsenteret for, og ikke egennyttig populistisk taktik.

Rotationsprincippet er en torn i øjet på tidens neo-liberalistiske ånd.

Som Blackman sagde til en af dette års favotitter i X-factor: "Man mærker at du ikke er kommet her for at sælge dig selv - du er kommet her for at give noget af dig selv..." Tak for det!

Henrik Jensen, Viggo Helth, Eva Bertram og Mark Thalmay anbefalede denne kommentar
Troels Brücker

Gudinde status

Johanne Schmidt-Nielsen ER en usædvanlig oratorisk og politisk begavelse.
En gave for både det politiske Danmark og ikke mindst Enhedslisten. Jeg har selv
stemt på hende og på listen fra dens start. Såmænd også på VS.
Uagtet Johannes åbenbare kvaliteter bør hendes kandidatur til folketinget
underlægges Enhedslistens rotationsprincip som alle andres. For at undgå taburetklæberi, pamperi og slitage. Som giver hende en chance for at være menneske i en periode. Efter to år kan hun jo igen opstille. Ingen kan undsige sig magtens sødme. Gudinde status er et ligeså alvorligt problem for Enhedslisten som hvis Preben Wilhjelm i sin tid var blevet kanoniseret i VS med dispensation fra rotationsreglens syv år og slidt op før tid med et (alt for) langt medlemskab af Folketinget. Se bare hvad han senest har udrettet med sin pamflet om finanskrisen. Takket være hans egen opfindelse i sin tid, som Enhedslisten arvede: Rotationsprincippet. Personer kommer og går, rotationsprincipper
bør bestå. Særligt i et parti som Enhedslisten, hvis credo bør være sagen frem for personen.

Heinrich R. Jørgensen, Viggo Helth, Tom Paamand og Eva Bertram anbefalede denne kommentar

Rotationsprincippet er i udgangspunktet godt og rigtigt. Men man behøver jo ikke følge det alt for rigidt - og man har da også et par gange tidligere gjort undtagelser som den "Lex Clausen," der sikrede, at Per Clausen kunne opstille.

Det burde man nok overveje igen med hensyn til Johanne Schmidt-Nielsen - da det vil være et alt for alvorligt tab for gruppen at miste tre erfarne politikere på én gang. Både Clausen og Aaen stiller jo ikke op næste gang.

Er helt enig med Troels: Preben Wilhjelm er et godt eksempel på, hvordan man kan fortsætte med at være politisk aktiv uden for folketinget.

Christian Braad Thomsen er i mine øjne helt galt afmarcheret med sine teorier om angst for det elitære. Rotationsprincippet forholder sig til det enkle faktum, at magt korrumperer. Dokumentarfilmen om Palme viser et (blandt mange) eksempler, da han står og lyver om IB-affæren med samme overbevisning, som da han før talte sandt.

Steffen Gliese

Der er så stor en talentmasse i Enhedslisten, at det ville være synd ikke at lade folk komme til efter tur - og Johanne har jo knopskudt med Stine og Pernille og Rosa, hvis det skal være begavede, unge kvinder, vi diskuterer. Jeg kan også savne Rune Lund, men der skal nok komme andre på sværdsiden med tiden.

Heinrich R. Jørgensen

Hvad er 'en politiker'?

Svar: En person, der arbejder på at få gennemført noget bestemt (en politik).

En politiker betegner ikke et fag, et job, en profession eller en klasse. Det er en vrangforestilling, som er anvendt som præmis for de argumenter, der fremføres i artiklen.

Niels Engelsted

Selv ville jeg ikke have valgt dette princip, men jeg syntes stadig, at det er det rigtige for Enhedslisten, der har vist, at det fungerer fint i praksis. Vi troede alle sammen, at det ville blive en ulykke, da Rosenkrans-Theil måtte stoppe, men så kom Johanne Schmidt, og var endnu bedre. Det sker efter alt at dømme også næste gang. Og gamle elefanter, der har været ude at vende, har da også vist, at de kunne komme tilbage uden store problemer. Don't change a winning game!

"Hvorfor skal de bedste blandt Enhedslistens politikere så udskiftes efter et automatprincip, der gør dem uegnede, jo mere erfaring de har?"

Fordi "erfaring" i særligt den branche GØR folk uegnede!

Det er faktisk dybt tragisk, at hidtil kun EL/det gamle VS har indset dette og måske nu vil fravige det for at vinde billige populistpoint på kort bane.

Men OK partiparlamentarismen som styreform ER jo også en ret tragisk historie, som vi desværre ikke har set enden på endnu.

Heinrich R. Jørgensen, Bo Johansen og Henrik Jensen anbefalede denne kommentar

@Heinrich

du kunne næsten ikke tage mere fejl end i din sidste kommentar!

En politiker i dag ER jo netop" i et fag, et job, en profession eller en klasse"

Det overrasker mig faktisk at høre netop dig prøve at benægte dette ellers ret indlysende forhold.

Heinrich R. Jørgensen

Nic,

jeg benægter ikke eksistensen af gruppen af magt-usurpere, der med en vidledende betegnelse har lykkes at tilrane sig magt og myndighed.

Men noget 'fag' er der ikke tale om.

En anden (lidt mere agtværdig) gruppe, der ligeledes er til fals, har en lidet flatterene fællesbetegnelse. Dette betegner heller ikke 'et fag' ;-)

Heinrich,

nej, den "lidt mere agtværdige gruppe" er unægtelig mere sympatisk, uskadelig og unødigt forfulgt! ;-)
Blot skade at så mange hellere ser dem som et problem før såkaldte politikere!

Men at politik ikke skulle være blevet en slags de facto "fag", har jeg dog vanskeligt ved at medgive!
Et indspist, nepotistisk laug er måske endda efterhånden mere betegnende, hvis man studerer lidt mistænkeligt gennemgående efternavne f.eks?