Kommentar

Balancen mellem åbenhed og effektivitet

Åbenhed er godt, men ikke for enhver pris og til hver en tid. Derfor har vi ramt den rette balance med den kommende offentlighedslov, som giver politikerne arbejdsro og mulighed for at kvalificere deres arbejde og borgerne tilstrækkelig indsigt
19. februar 2013

Der fremsat et forslag til en ny offentlighedslov i Folketinget. Forarbejdet i Offentlighedskommissionen, megen debat og en politisk forhandling har ført frem til en politisk bred aftale. I DJØF hilser vi den brede aftale velkommen, for det er en så central lov for hele forvaltningen af vores demokrati, at det næsten ikke ville være til at bære, om der var afgørende partipolitiske uenigheder på dette felt.

Det er de valgte politikere med det folkelige mandat, der skal fastlægge grundlaget for hele funktionen af den offentlige sektor. I demokratiske retsstater er det et fundamentalt politisk princip, at åbenhed og indsigt i forvaltningen er et gode.

Åbenhed er en vej til effektivitet og troværdighed. Når alle kan få indblik i sagsbehandlingen, kan man også se, at tingene foregår omhyggeligt og uden forskelsbehandling. Det giver troværdighed, og det fører igen til større accept, færre klager og øget generel tillid.

Arbejdet skal altid leve op til kravene om lovlighed, faglighed, sandhed og neutralitet. Både for åbne og for lukkede døre. De politiske chefer – de folkevalgte – vil altid kunne give meroffentlighed, så det er ikke embedsmændene, der kan eller skal sætte grænsen.

Grænser for åbenhed

Men hvorfor skal der sættes en grænse for åbenheden? Det skal der, for at de valgte politikere skal kunne arbejde kvalificeret og effektivt.

Der er brug for, at det overhovedet er muligt for de folkevalgte at få ro til at kvalificere deres arbejde – både i form af forberedelse og forhandlinger. Det lukkede rum skabes ikke for at hjælpe embedsmændene. Det skabes af de folkevalgte for at give demokratiets repræsentanter en chance for at få arbejdsro på nogle helt centrale tidspunkter.

Balancepunktet mellem åbenhed og undtagelse forrykker sig med udviklingen af samfundet og den offentlige forvaltnings tilpasning til nye opgaver og udfordringer. Hidtil har det været ministeriernes struktur, der har dikteret grænsedragningen i loven. Med det nye forslag er der lagt op til, at det er opgavernes art og ikke en tilfældig organisationsstruktur, der skal afgøre, om der er behov for at lukke af for offentligheden.

Ministerbetjening og taktik

Dette har ført til fokus på to felter, hvor der både i den gældende og i det nu aftalte forslag sigtes på undtagelser fra offentlighedens indsigt. Det gælder for den betjening og rådgivning, embedsmændene yder til en minister i dennes udøvelse af opgaven som minister. Og det gælder for forberedelse og gennemførelse af politiske forhandlinger, herunder vedrørende lovgivning. I DJØF anerkender vi i høj grad behovet for i bred politisk enighed at fastlægge en vis fortrolighed omkring centrale politiske processer.

Inden for enhver privat virksomhed, organisation, forening og institution kender man til, at en del af arbejdet laves stille og roligt bag lukkede døre. For at sikre den fornødne viden, for at få fremkaldt argumenter og modargumenter og for at planlægge den bedste udførelse i form af en fornuftig proces.

Der er derfor, virksomhederne ikke holder åbne bestyrelsesmøder, aviserne ikke redaktionsmøder for åben skærm, fodboldtrænerne ikke taktikmøde med alle med på en lytter og andelsboligforeningen lukket generalforsamling om det store renoveringsprojekt. Det er nærmest en selvfølgelighed, at det er sådan i alle andre af livets forhold. Hvorfor skulle lige netop ministre forberede sig for åben mikrofon og politikere forhandle for rullende kameraer?

Det er den grænsedragning, Offentlighedskommissionen brugte en stor del af sin tid på.

Efter DJØF’s opfattelse fremkom man med en formulering af undtagelsen vedrørende ministerbetjening, der var for uklar og for vidtgående. Det har man med den nye aftale lagt op til en ændring af. Nu må vi nærlæse både lovtekst og bemærkninger for at se, om der er en bedre balance.

Konstruktiv debat

Offentlighedskommissionens forslag til afskærmning af politiske forhandlinger fremstod efter DJØF’s opfattelse også for bred og dertil uklar. I aftalen er der lagt op til en række nødvendige og fornuftige begrænsninger i undtagelsen for offentlighed. Også her skal vi nærlæse de endelige bemærkninger, men vi mener, at ændringerne skal være i selve lovteksten og ikke alene i bemærkningerne.

Der vil være en del andre emner end de to ovennævnte helt afgørende hovedpunkter, som bør påkalde sig opmærksomhed. Vi er bl.a. optaget af, at regler vedrørende beskyttelse af de enkelte medarbejdere bliver tydeliggjort, så vi undgår standretter og grove overskridelser af privatlivets grænser.

Vi håber, at debatten efter fremsættelse af lovforslaget flytter sig ind i et mere konstruktivt spor end i de første måneder efter den brede politiske aftale. Hvis der er nogen, der overhovedet ikke anerkender et ønske om at skærme ministerbetjeningen og politiske forhandlinger, så sig det ligeud. For alle andre, der kan anerkende disse ønsker, må der komme forslag til den grænsedragning, der kan sættes i stedet for den nu aftalte. Ellers bliver det ikke en debat med gensidig respekt for hinandens synspunkter. Det bliver ingen klogere af, og offentlighedsloven bliver heller ikke bedre.

 

Per Hansen er næstformand for DJØF (Dansk Jurist- og Økonomforbund)

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Loftkjær
Kurt Loftkjær anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kurt Loftkjær

Kommentar #01

Per Hansen (PH) lyder som et ekko af den kreds af politikere, embedsmænd og tidligere Ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen, som foretrækker lukkethedskulturens effektivitet.

Som justitsminister Morten Bødskov griber Per Hansen fat i de argumenter, der kendes tilbage fra tiden, før vi fik den første offentlighedslov i 1970. PH appelerer til folket egne erfaringer i virksomheder og foreninger, hvor man kender og lever med en ønsket/uønsket hemmelihedskultur. Her kan man skifte arbejde eller melde sig ud af foreninger, hvis man er utilfreds.

Man kan ikke sammenligne private virksomheder og foreninger med vores fælles samfund, som vi alle er medlemmer af. Vi kan ikke melde os ud og vi bidrager gennem vores pligter i samfundet og herunder betaling af skat. Bl.a. derfor har vi krav på en udvidet åbenhed. Den yderste konsekvens af PH vil være et diktatur, hvor man med stor effektivitet kan gennemfører styrets ønsker uden folkets indseende.

Til trods for den svage Offentlighedslov, det danske folk har p.t., så er det ofte med betydelige vanskeligheder at sikre sig aktindsigt.

Lad mig erindre om tidligere justitsminister Ninn Hansens indledende ord i vejledningen til Offentlighedsloven af 1986:

"Reglerne om offentlighed i forvaltningen skal ikke alene medvirke til at skabe interesse for offentlige anliggender, men også medvirke til at øge tilliden til den offentlige forvaltning. Reglerne giver således den enkelte borger og pressen adgang til at følge med i og dermed føre kontrol med, at alt går rigtigt til under forvaltningens udførelse af dens opgaver."

Spændende betragtning af en justitsminister, som bl.a. selv blev fældet af Offentlighedsloven i forbindelse med Tamilsagen. En betragtning som beklageligvis ikke støttes af PEr Hansen og nutidens politikere og embedsmænd.

Åbenhedskomiteen / v. Kurt Loftkjær

Marianne Christensen, Flemming Andersen, Brian Jensen, Philip B. Johnsen, Jakob Clemen, Michael Madsen, n n, morten rosendahl larsen, Simon Olmo Larsen og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Kurt Loftkjær

Kommentar #02
På Linkin oplyser Per Hansen om sin stilling i det daglige:

Direktør for Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, Ministeriet f. Børn og Undervisning
Copenhagen Area, Denmark Statsadministration.

På den baggrund kan man bl.a. konkludere, at han synspunkt måske snarere skyldes hans baggrund i statsforvaltningen på højeste niveau end i DJØF, hvor han er næstformand.

Gad vide om synspunktet er dækkende for DJØF? Måske er der menige djøf'er, som har set Offentlighedsloven som et sikkerhedsnet, som kunne være med til at forhindre, at de bliver presset af politikere eller overordnede embedsmænd til ulovligheder?

Det er et af paradokserne i Offentlighedsloven. På den ene side er der embedmænd, som Hans Gammeltoft Hansen, der ikke bryder sig om at blive set over skulderen. På den anden side kan loven beskytte de embedsmænd, som ønsker at overholde landets love, hvor politikere har fået en hel anden idé.

Åbenhedskomitéen /v. Kurt Loftkjær

Flemming Andersen, Brian Jensen, Michael Madsen og n n anbefalede denne kommentar

Det kan da godt være at embedsapparatet gerne vil have arbejdsro.

Det kan vel også være tiltrængt når man, som Fredrik Schydt formulerede det under Tamilsagen:

"Min opgave var at fabrikere en juridisk holdbar begrundelse for en juridisk uholdbar beslutning"

Og lad os ikke glemme at ordet OFFENTLIG stammer fra Tysk; OFFEN = ÅBEN.

Derfor må Offentlighedsloven ikke efter min mening begrænse offentlighedens adgang til det sket. Heller ikke hvad angår ministerbetjening.

Alt hvad der foregår i en offentlig administration, skal kunne tåle offentlighed, ellers er der tale om omgåelse af retssikkerheden som i sidste ende kan føre til disrespekt for loven.

John Damm Sørensen

Hvad kan man forvente af et forslag til Offentlighedslov, som er fremstillet af en, der ikke veg tilbage for at lyve for at forhindre aktindsigt i Offentlighedskommissionen?
Formanden for Offentlighedskommissionen Hans Gammeltoft-Hansen ville ikke give aktindsigt, og løj om dokumenter, som han selv havde sendt til kommissionen.
Han havde åbenbart taget ved lære af tidligere borgmester Peter Brixtofte, som heller ikke veg tilbage fra at stikke en løgn, hvis han kunne forhindre borgeres adgang til oplysninger. Dengang tog Hans Gammeltoft-Hansen til Farum for at belære politikerne om, hvordan man skal agere i en offentlig forvaltning og fik åbenbart noget med hjem, som han kunne bruge senere i karrieren.

Hvis vi skal have et ordentligt kontrolsamfund, så er det ikke folk der skal føre kontrol med staten, så er det staten der skal føre kontrol med folk.
Der skal være ro og fred til at kunne kommunikere / manipulere med folk.!

Denne artikel ville Putin sikkert skrive under på.

Det er perverst at sige at i et demokrati er der sager som befolkningen ikke har godt af at vide.

Selv i en forhandlingssituation må det da være OK at vælgerne kan få indsigt i hvad der er foregået. Den danske stat er ikke Mærsk, men en demokratisk retsstat.

Jeg kan godt forstå at en djøf'er i magtens korridorer ikke synes at andre har behov for at vide hvad der foregår. Måske mangler der noget demokratiforståelse i pensum for din uddannelse.

Michael Kongstad Nielsen

Det er dybt godnat, at man vil undtage ministerbetjening og lovforberedende arbejde fra aktindsigt, da de akter, der kunne blive tale om, er færdige faktuelle oplæg til ministerens brug i forvaltningen eller i det videre lovarbejde, og dermed forvaltningsakter, som alle de øvrige, der er omfattet af loven.

Men man har på fornemmelsen af, at det er en reaktion på tidligere tiders tendens til at være mere "offentlig", end hvad godt er, inklusive facebook-opdateringer og flashing af private forhold. Nu er det pludselig blevet for meget af det sjove, jf. også folketingets formands karantænebeslutning til diverse Ekstrablads-journalister. Christiansborg indbød først til brylluppet, nu vil de ikke have dem med til skilsmissen.

Steffen Gliese

Jo mere udformning og forhandling om lovinitiativer kan ske i åbenhed, jo bedre for demokratiet. Politikerne forhandler på befolkningens vegne, og for at kende befolkningens vilje må man selvfølgelig lade denne vide, hvad der forhandles om.

Flemming Andersen

Debatten i aftes på DR1 havde denne lovændring på tapetet og sjældent er der blevet råbt og skreget så meget i dette "debatprogram" for de utålmodige.

Denne råben og skrigen fortæller mig, hvor vigtigt at magthaverne synes det er at få lov til at udføre deres planer i fred for utidig indblanding af f.eks. pressen.

At vor socialdemokratiske justitsminister stod forbrødret med en Venstremand side om side i denne kamp imod oplysning af deres vælgere, ens i mørke jakkesæt, ens i tankesæt, lover sandelig ikke godt for befolkningen. Man kan frygte for de svinestreger, der til tilsyneladende allerede er planlagt af disse"pingviner", hvis gerninger ikke tåler dagslys.

At lægge hindringer i vejen for den allerede henslumrende og sløvede presse, der kun overlever ved at slikke magtelitens hænder og få lidt i tilskud, burde ikke føles nødvendigt, når man ser på de numre der allerede er lykkes for politikerne, så der venter ikke gode ting til en udbygning af kontrolsamfundet.

Steffen Gliese, Dan Johannesson, Brian Jensen og n n anbefalede denne kommentar

Vi har en grundlæggende demokratiudfordring i Danmark.

Tidligere var rekrutteringsgrundlaget til Folketinget kendetegnet ved borgere der havde erhvervserfaring, enten fra organisationer eller fra erhverslivet. Uanset de diskripanser der måtte være her, byggede beslutningerne på erfaring.

Idag er det mest unge der vil bruge Folketinget som springbrædt til, og øvelsesplads for deres tomme retorik, til en medie-eller konsulentstilling.

Fri os for de "Talende Jakkesæt" og sæt rigtige mennesker på Borgen. Det kunne være en start.

Fra artiklen:

"Hvis der er nogen, der overhovedet ikke anerkender et ønske om at skærme ministerbetjeningen og politiske forhandlinger, så sig det ligeud."

OK: Jeg siger ligeud, at jeg overhovedet ikke anerkender et ønske om at skærme ministerbetjeningen og politiske forhandlinger

Argument: Fordi "ministerbetjening" og "politiske forhandlinger" nok er ca. 80% af det, en regering foretager sig. Og fordi politikere skal stå på mål for, hvordan politik tilbliver - ikke bare resultatet af forhandlinger. Er der personfølsomme eller andre centrale oplysninger fx for rigets sikkerhed, der indgår i de politiske forhandlinger, kan de jo bare undtages retten til aktindsigt, hvilket altid har været muligt.

Steffen Gliese, Brian Jensen, Michael Kongstad Nielsen, n n og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Georg Christensen

Akt indsigten, må på ingen måde begrændses. Effektivitet skabes kun, hvis åbenheden er tilstede.

Når samfundet´s topledelse, forsøger at lukke sig selv inde, i deres egen selskabelige "bobbel", gives og åbnes ale muligheder for diktaturlignende tilstande.

Akt indsigt, især overfor samfundet´s topledelse bør udvides, aldrig indskrænkes.

Jeg håber, at vælgerne, hvis ikke før, så til kommunevalget giver de nuværende pollitikere (tørre bukser på). Danskerne ønsker mere "demokrati"også nærdemokrati og ikke en vejviser hvorpå der står "kæft trit og retning", uden viden om: Hvorfor, hvorhen eller på hvilket grundlag vejen vises.

Kurt Loftkjær

Kommentar #03

Min anbefaling af Per Hansens (PH) kommentar er ikke ment som en positiv tilkendegivelse i relation til artiklens indhold og PH's holdninger. Anbefalinger skyldes udelukkende, at jeg mener, at det er relevant for folket at læse og forstå de mekanismer, som ligger bag, det lovforslag magtens mænd har fremsat for gavne sig selv samtidig med at de svækker pressens folkets og pressens muligheder for at kontrollere magtudøvelsen i Danmark.

www.aabenhedskomiteen.dk / v. Kurt loftkjær

Naturligvis skal procesjournalistikken, under hensyn til en stadig øget djøfisering, lobbyisme og overstatslig indflydelse, på den politiske beslutningsproces have optimale vilkår - fravær af procesjournalistik vil ikke øge det demokratiske niveau ...

... det er demokratiet der er centrum, og ikke den enkelte politiker.

Kurt Loftkjær

Støt underskriftindsamlingen "NEJ tak til den nye offentlighedslov"

På netsiden http://www.skrivunder.net/nej_tak_til_den_nye_offentlighedslov er der en borger, Susanne Jespersen, som har startet en underskriftindsamling mod det fremlagte lovforslag til ny Offentlighedslov. Jeg kan anbefale, at man støtter underskriftindsamlingen.

Netop nu d. 18. marts 2013 kl. 2042 er der på 8 dage indsamlet 12.607 underskrifter, hvilket må siges at være et overraskende stort antal for et umiddelbart meget abstrakt emne for mange.