International kommentar

I dag er vi alle offentlige personer

Risikoen for had, hån og trusler er den pris, som enhver offentlig person må betale – på nettets offentlighed omfatter det os alle
20. februar 2013

I dag er ’net’ et ubetinget plusord, der står for frihed, selvudfoldelse og næsten ubegrænsede muligheder. Glemt er til gengæld ordets ildevarslende betydninger: Det er i nettet, at edderkoppen fanger fluen, jægeren sangfuglen og fiskeren sine muslinger og gedder. I naturen er hvert et net forræderisk, giftigt eller fintmasket. Meningen er, at ingen skal kunne slippe væk.

Vel er det sandt, at de elektroniske kommunikationsnetværk har skabt en form for offentlighed med alle de velsignelser og dårligdomme, som dertil hører.

Hverken fordelene eller ulemperne er dog afgørende nye i forhold til dengang, da det offentlige liv næsten alene bestod af politikere, såkaldte berømtheder og journalister. Det eneste virkeligt nye ved den moderne netoffentlighed er, hvor dramatisk meget større den har vokset sig i sammenligning med tidligere offentlighedsformer: I dag kan alle og enhver være deres egen offentlige persona, optræde i rollen som meningsmager, verdensforbedrer eller anklager for herved at skaffe sig de 15 minutters verdensberømmelse, som ifølge Andy Warhol er selve indbegrebet af det moderne liv.

Enhver kan umiddelbart udtrykke offentligt, hvad han eller hun mener om dem, som udsættes for medieeksponering. I cyberspace behøver ingen eftertanke at stå i vejen for trangen til at ytre sig. Derfor må stadig flere sande, hvad vi, som har ’før-elektroniske erfaringer’ med den offentlige rolle, allerede vidste: At denne rolle også kan have dybt ubehagelige sider.

En erhvervsrisiko

For had, trusler og hån hører med til enhver offentlighed. Disse fænomener eksisterede også før internettet eksisterede, det vil sige dengang da kommunikationen mellem offentlige personer og deres publikum var begrænset til læserbreve, brevpost eller telefonhenvendelser. Risikoen for had og trusler er simpelthen den pris, som enhver offentlig person må betale: Her er der tale om en erhvervsrisiko, selv for dem, der mener, at de blot gør brug af deres rettighed til at ytre sig frit.

Blev selv truet

Som korrespondent i Østeuropa i et par årtier under Den Kolde Krig – en tid med ophidsede politiske og nationalistiske følelser – slap jeg ikke for at blive udsat for en portion af had og trusler. Jævnligt fik jeg anonyme telefonopkald og breve, sidstnævnte undertiden med et indhold, der kan få netoffentlighetens virtuelle verden til ligefrem at fremstå idyllisk eller i det mindste lugtfri.

Hvordan fik disse mennesker fat på min adresse eller mit telefonnummer? Det har jeg ingen anelse om. I stedet måtte jeg koncentrere mig om at prøve på at slippe af med dem.

Telefonrøret kunne man knalde på midt i en samtale og så håbe på, at misdæderen ikke ville ringe igen. Mistænkelig brevpost – f.eks. hvis der ikke var markeret nogen afsender – kunne uåbnet ryge i skraldespanden. På et tidspunkt blev jeg diskret kontaktet af SÄPO (svensk sikkerhedspoliti, red.), der ville advare mig om, at en konkret trussel muligvis forelå imod min person. Jeg må indrømme, at jeg hverken blev bange eller oprørt. Ikke fordi jeg var specielt heroisk eller dumdristig. Snarere fordi jeg ikke havde fantasi til at forestille mig, hvad der kunne ske.

Arrogance og naivitet

Om man vil det eller ej, står man som offentlig person på en scene og er dermed udleveret til et ofte ansigtsløst og anonymt publikum. Under dække af anonymitet kan dette publikum også optræde som masse og pøbel, og den offentlige person risikerer i bogstaveligste forstand at blive skydeskive. Mellem offentlighed og privatliv åbner der sig en kløft, som man ikke kan slå bro over. Den største fejltagelse, som den, der står eller er blevet stillet på scenen, kan begå, er at forvente, at alle andre vil opføre sig som helt ’almindelige mennesker’, der evner at skelne mellem den offentlige og den private person.

Offentlige personers ønske om også at kunne være privat er forståeligt. Men det er også arrogant og frem for alt naivt.

Længe var Sverige et naivt land. For ikke så længe siden kunne landets konge som enhver anden spadsere ned ad Stockholms gader og besvare hilsner fra folket ved at lette på hatten, mens den øverstkommanderende for det svenske militær cyklede hjem fra hovedkvarteret efter arbejde. Offentligt og privat, embede og person, forekom at glide i ét.

Men to mord, først på en statsminister, dernæst på en udenrigsminister, bragte svenskerne ud af denne vildfarelse.

Anonymitetens effekt

Nettet gør alle til offentlige personer, samtidig med at den anonymitet, som ofte råder på internettet, risikerer at undergrave den offentlige samtale. Paradokset er kun tilsyneladende. For netop anonymitet gør i udgangspunktet næsten enhver dialog umulig – den katolske skriftestol er den eneste undtagelse, jeg kan komme i tanke om. For skal en offentlig samtale komme i stand, må nogen i den anonyme mængde først kunne identificeres. Nogen må stille sig op – ikke kun for deres synspunkt, men også ved deres navn. Kun sådan kan kvaliteten af samtalen forbedres, ansvarligheden forankres og offentlighedens klint skilles fra offentlighedens hvede.

Alt dette vidste gårsdagens kvalitetsaviser, der i sine læserbreve kun bragte indlæg, der var indsendt under navn og adresse. Samme princip kan naturligvis også finde anvendelse online. Den person med navn og adresse, som skriver til mig – selv nok så kritisk – kan også forvente et svar. Men anonyme eller kommentarer sendt under pseudonym vil jeg ikke beskæftige mig med. De forbliver, uanset indholdet, ubesvaret.

Det er muligvis ikke noget imponerende forsvar. Omvendt kan man i en vis forstand sige, at disse mennesker slet ikke eksisterer – og følgelig kan de heller ikke rigtig krænke eller oprøre mig.

© Richard Swartz og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu