International kommentar

De danske klimamilliarder – og skoven der forsvandt

Skovrydning er en af de største syndere, når det kommer til klimaforandringer. Alligevel er det en forsvindende lille del af de danske klimamidler, der går til at modvirke skovrydning. Hvorfor ikke investere de mange penge dér, hvor det gavner mest?
5. februar 2013

FN anslår, at op mod 20 procent af den menneskeskabte udledning af drivhusgasser stammer fra skovrydning i udviklingslandene. Det svarer til udledningerne fra verdens samlede transportsektor. Bevaring af de tropiske skove spiller altså en afgørende rolle i bekæmpelsen af klimaforandringer.

Tropeskovenes enorme betydning understreges af, at intakte skove i Amazonas, Congo og SØ-Asien fjerner næsten fem millioner ton CO2 fra atmosfæren årligt. Fælder vi tropeskovene, accelererer vi klimaforandringerne.

Udlicitering af klimapuljen

Danmark bruger i 2012-13 omkring 1,6 milliarder kroner til bekæmpelse af klimaforandringer og til investeringer i grøn vækst i ulandene. Pengene fordeler sig på den såkaldte Klimapulje med et beløb på én milliard kroner og på en Klimainvesteringsfond med 150 millioner i offentlige midler og med optimistiske forventninger om 400-500 millioner fra institutionelle investorer. Der er altså tale om to bunker penge: Klimapuljen, der virker som ulandsbistand, og Klimainvesteringsfonden for grøn vækst. Investorerne har det største ord at skulle have sagt i investeringsfonden, men hvad med Klimapuljen? Hvad bruges de offentlige milliarder til, og hvem bestemmer det?

Det vigtigste kriterium for anvendelse af Klimapuljen har været ’hurtig programmering’ og minimum administration. Det gøres ved at give store summer til internationale banker og fonde i stedet for selv at påtage os ansvaret for anvendelsen. Og her er midlerne til bevaring af de tropiske skove skrumpet ind til beskedne 136 millioner i 2011-12.

Men hvad er resten af de ca. 850 millioner i Klimapuljen så brugt til? De er brugt til andre tiltag, hvor størstedelen ikke administreres af Danmark, men af internationale organisationer. Bl.a. modtager det sydkoreanske Global Green Growth Institute ikke mindre end 90 millioner kroner i perioden 2011-2013. Til gengæld har forhenværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fået en post som formand for bestyrelsen og udviklingsminister Christian Friis Bach (R) en bestyrelsespost. Her får de selskab af klimasværvægtere som lord Nicolas Stern fra London School of Economics og økonomen Jeffrey Sachs fra Columbia University, mens de resterende 14 bestyrelsesmedlemmer alle er eller har været præsidenter, sultaner, ministre eller topembedsfolk. Alt i alt anvendes kun godt 10 procent af Klimapuljen til de tropiske skove, og det er ærgerligt, dels fordi det er der, vi får mest ’bang-for-the bucks’, hvad angår klimaeffekten, og dels fordi der er et stort folkeligt potentiale, som ikke aktiveres, og en ekspertise, som ikke benyttes.

Danmarks goodwill

Regnskovene er livsgrundlag for millioner af mennesker, hvoraf mange er oprindelige folk. Og netop de oprindelige folk spiller en afgørende rolle for bevaringen af regnskovene. Undersøgelser viser, at anerkendelse af oprindelige folks territorier er den mest effektive måde at beskytte sårbare regnskovsområder på og ofte bedre end de rene naturparker. Danmark har igennem årtier opbygget en høj international profil på oprindelige folks rettigheder med bred politisk opbakning og sikker sekundering af Grønland. Og med bred folkelig interesse og engagement.

Ved at nedprioritere skov i anvendelsen af klimamidlerne forspilder Danmark muligheden for at udnytte den danske ekspertise og går glip af den goodwill, som en aktiv medvirken giver. I en tid med stigende arbejdsløshed bør klimabistanden skabe vilkår for dansk beskæftigelse og virksomheder i den grønne sektor. Men det kræver, at Danmark skifter til en proaktiv klima-skov politik, hvor vi selv påtager os anvendelsen af Klimapuljen i stedet for at udlicitere til udenlandske aktører. Hvorfor skal for eksempel Deutsche Bank løbe med goodwill, når Danmark og danske aktører selv kunne tage sig af det?

Proaktiv klimaindsats

En del af forklaringen på hvorfor, vi er så forhippede på at ’outsource’ vores klimabistand, kunne være, at Udenrigsministeriet er skåret ned til et punkt, hvor man ikke har kapacitet til at påtage sig en proaktiv klimabistand. Der bør derfor tilføres de nødvendige ressourcer, så ministeriet kan implementere en synlig dansk klimabistand.

Et eksempel på sådan en proaktiv politik finder vi i Norge. Vores broderfolk har etableret en storstilet klimasatsning, som i perioden 2008–2012 udbetalte 5,6 milliarder norske oliekroner til skovbevaring. Norge indskyder desuden fem milliarder kroner i Amazonasfonden til bevarelse af verdens største regnskov. Satsningen på Latinamerika og Indonesien, som har høj økonomisk vækst og de største regnskovsområder, giver god mening og har skaffet norsk erhvervsliv mange kontrakter i slipstrømmen af klimasatsningen. Vi kunne opnå tilsvarende resultater og prestige, hvis vi selv tog hånd om vores Klimapulje. Men for at opnå det må Danmark forlade den reaktive udlicitering til fordel for en proaktiv klimabistand og skovpolitik.

Lad os få åbenhed og diskussion af anvendelsen af de danske klimamilliarder. Sats på involvering af danske fagfolk, på direkte kontrol og indflydelse i anvendelsen, kobl grønne erhvervs- og eksportvirksomheder på – og giv ministerierne de nødvendige ressourcer. Det vil skabe grøn vækst og beskæftigelse. En synergi mellem Klimapuljen, Klimainvesteringsfonden, de grønne virksomheder og den danske ressourcebase vil kunne sætte skoven og Danmark tilbage på verdenskortet.

 

 

Søren Hvalkof er antropolog og seniorkonsulent i Nordeco. Ida Theilade er biolog og seniorforsker ved Skov og Landskab, Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Søren Hvalkof
  • Torben Nielsen
  • Flemming Andersen
  • Michael Grell
  • Bill Atkins
Søren Hvalkof, Torben Nielsen, Flemming Andersen, Michael Grell og Bill Atkins anbefalede denne artikel

Kommentarer

Flemming Andersen

Jeg har altid været forbandet over denne fældning af regnskov og den værdi af naturrigdomme det medfører.

Informations læsere vil selvfølgelig være bekendt med at forskere anslår at kun 10% af jordens dyrearter og plantearter endnu er opdaget og at næsten alle vore medicinske opdagelser er efterligninger af naturlige forekomster i regnskoven.

Selvfølgeligt er regnskovens påvirkning af klimaet i de regioner de ligger og de tilstødende også kendt og de forandringer fældningen medfører kan jeg huske store teorier om for 30-40 år siden.

Jeg fik så opgivet den oplysning at fældning af regnskov, afbrænding af den, o.s.v. medvirker til 20% af den CO2 vi mennesker i alt lukker ud!!!
Jeg antog at dette var lidt en reklamefis, men har efterfølgende opsøgt og fået gentaget denne oplysning 4-5 andre steder, hvor det så endda er hævet til 25% af vor CO2 udledning der kan tilbageføres til fældning af regnskov.

Når man så ved at de store problemer man har med at overholde klimaaftaler, hvor udledningen af CO2 skulle reduceres med 20%, så springer kæden helt af for mig i alle fald.
Er det virkelig sandt, det vi troede på allerede for 30-40 år siden??
Tilsyneladende.

Vi der kunne have købt hele verden, kunne med lethed have købt regnskoven, reddet utallige dyre og plantearter, sænket vort energi svineri en smule, have reduceret CO2 udledningerne kraftig, have skabt ufattelige forskningsmuligheder over en meget længere tidshorisont til gavn for alle, ved en målrettet indsats over for et problem der var erkendt for årtier siden???

Vi ville måske nu have haft grobund for en kvalitativ vækst, til gavn for syge , raske, fattige og samtidig være en mindre miljøbelastning for resten af verden……….med en smule omtanke??

Hvis det er sandt, så er der virkeligt nogle der har svigtet deres ansvar ved at afspore debatten og vildføre befolkninger og undlade at gøre det job de har ladet sig vælge til.

Da politikerne tilsyneladende ikke VIL regere og forvalte ordentligt, kan jeg anbefale interesserede http://www.verdensskove.org/red-regnskoven, hvor man kan købe regnskovscertifikater.
Om det nytter ved jeg ikke men så gør man da noget, mens dem vi har valgt og har ladet sig vælge bare lader stå til i, hvad jeg tror er den næststørste fejltagelse i menneskets gerninger.

Morten Lind, Per Torbensen, Bill Atkins, Torben Nielsen og Søren Hvalkof anbefalede denne kommentar
Søren Hvalkof

Dan oprindelige kronik vi skrev var meget længere og havde netop temaet om den folkelige opbakning og regnskovsbevægelsen der var engang med. Det måtte vi skære væk. Så din kommentar er et fint og velkomment supplement. Tak for det.

Der kan ikke gøres nok for at henlede opmærksomheden på forbrydelsen mod den verdensarv som vores skove, og regnskoven, er.

At Danmark nedprioriterer indsatsen for skovbevaring og skovrejsning er dybt kritisabelt og et svigt overfor intentionen om good goverment, der har været et væsentligt mål for dansk u-landssamarbejde i mange år. Skovrydningsbrancen er en brance, der i sine metoder lægger sig tæt op af mafialignende metoder, og de firmaer der står for rydningen af skovene bør have den største bevågenhed.

Med støtte fra den norske bistandsorganisation NORAD har det tanzanianske ministerium med ansvar for skovene gennemført et studie af eksport handelen med træ – og har fundet frem til nogle chokerende tal for uholdbar skovhugst og korruption. Bl.a. viser studiet, som er gennemført af TRAFFIC, at kun ca. 1 % af værdien tilfalder landsbybeboerne for at fælde og transportere træet, og at kun ca. 4 % af værdien tilfalder de offentlige myndigheder. Med andre ord ender op til 96 % af værdierne i lommerne på korrupte regeringsfolk og politikere inklusive ministre og i lommerne på de firmaer som deler i porten. Og der er ikke tale om småbeløb. Studiet har beregnet at alene i 2005 svarede det ’forsvundne’ beløb til prisen på ca. 10.000 klasseværelser – eller ca. 350 mio. Kr. I en kommune bare ville kommunekassens samlede indtægter have været firedoblet hvis de retsmæssige afgifter var blevet betalt.

Kleptokrater, skovmafia og den rige verdens forbrugere i uskøn forening.