Klumme

Fundamentalistisk rationalisme

Ateister er de nye fundamentalister. De har set ’lyset’ og kan afvise enhver tro og religion, som noget uvidenskabeligt vrøvl. Men er ateismens dogmatik så forskellig fra religionens?
22. februar 2013

De siger, de kender sandheden. At deres version af virkeligheden er bedre end alle andres. De er nedladende og kan ikke tolerere saglige modargumenter. De er fundamentalister. Rationelle, ateistiske fundamentalister.

Langt størstedelen af religiøse finder ifølge en ny undersøgelse fra MIT i USA ingen modsætning mellem deres religion og videnskabens forklaring på verdens begyndelse. I Danmark kan vi nok regne med, at tallene er endnu større.

Men hvis de religiøse generelt set ikke har noget problem med videnskaben, hvorfor hersker der så en beskæmmende og uproduktiv skyttegravskrig mellem en gruppe af meget vokale ateister og ... ja, ikke rigtig nogen. Det er meget svært at finde et eneste indlæg i danske aviser fra religiøse, der mener, at jorden blev skabt for 6.000 år siden, at dinosaurer og mennesker levede side om side, eller at Gud er en gammel mand med skæg.

Til gengæld er det normalt at udtale sig generaliserende og dogmatisk om, hvordan religion er et onde med få lyspunkter, at se religiøse mennesker som underbegavede ofre, eller at fastslå hvordan videnskaben selvklart modbeviser Guds eksistens. I den kontekst synes jeg, det er på tide at påpege, at de udsagn intet har med videnskabelighed at gøre. At denne fordømmende kategorisering er en blindgyde.

Fundamentalisme bliver på Wikipedia beskrevet som »urokkelig knytning til et irreducibelt sæt overbevisninger«. Og når det bliver set som indlysende logik, at religion og tro er en umoderne vrangforstilling og en modsætning til velfærd, modernitet og fred, er det udtryk for en forstenet tankerække. En fundamentalistisk udlægning af rationalismen som en sandhedsautoritet og ikke et funklende redskab til afdækning af processer.

For rationalismen er et forrygende sprog til at afprøve sammenhænge, kausalitet og årsagsrækker inden for videnskab, medicin, konstruktion og alle de andre mirakuløse moderne discipliner. Men den er netop det; et sprog med et formål og en funktion.

At udtale sig om Guds eksistens med det videnskabelige sprog er lidt som at gå til en rhododendron med en plæneklipper.

I dag er denne distinktion glemt i den enøjede overbevisning om, at vi som rationelle ateister har bevæget os ’videre end’ resten af den (ret religiøse) verden. Denne fattige rationalisme giver anledning til en reel pop- og pseudovidenskab, der fører til åndssvage udsagn som:

»Det er et videnskabeligt faktum, at Gud ikke eksisterer.« Det er et udsagn, man hører tit. Men videnskaben kan pr. definition ikke udtale sig om, hvad der eksisterer i en begrebsverden, der i sin natur er defineret som overnaturlig. I USA er der fjollede religiøse fundamentalister, der mener, at videnskaben kan fastslå Guds eksistens. Lige så fjollet er dette ateistiske kampråb.

»Bevidstheden er kun et resultat af kemi,« lyder et andet kampråb. Men det ved vi faktisk heller ikke. Som selv ærke-anti-teisten Richard Dawkins skrev i sin bog The Selfish Gene, er bevidsthedens opståen »det dybeste mysterium den moderne biologi står over for«. Og i en artikel fra 2004 udskød otte neurobiologer definitionen af bevidsthed med ordene »vi har ingen idé om, hvordan bevidsthed kommer af hjernens fysiske aktivitet.«

Jeg argumenterer ikke for, at vi skal springe fra uvisheden til religiøse dogmer. Jeg forsøger bare at gøre det klart, at den selvsikre nedgørelse er usympatisk og uklædelig, når vi ikke har et tilfredsstillende svar på disse spørgsmål.

Man gør videnskaben en bjørnetjeneste ved at ophæve den til bedrevidende orakel (ligesom man gør troen en bjørnetjeneste ved ikke at kritisere dens magtstrukturer).

Ateisterne må indse forskellen på at angribe reelle organisationer i virkeligheden ud fra rationelle begreber som menneskerettigheder og sociale bekymringer og at angribe troen og religionen ud fra et sprog, der ikke kan indeholde dem eller deres begrebsverden.

Størstedelen af verdens befolknings individuelle oplevelse af en åndelig virkelighed er ikke noget, en snusfornuftig dansker kan affeje med lidt Holbergsk logik. »Jeg kan ikke forstå det, ej heller se det, derfor findes det ikke.«

Pointen er, at videnskaben i dette tilfælde er ubrugelig. Det handler om tro eller overbevisning.

Ateismen er en inspirerende, humanistisk og udfordrende overbevisning (tør man skrive ’trosretning’?). Men dens repræsentanter og udøvere må indse, at den er på niveau med de andre store overbevisninger. Den svæver ikke over vandene, so to speak. Den samme udvikling – fra dogmatisk sandhedsudsiger til en i mængden – har den etablerede religion måtte gennemgå.

Og ligesom religionerne er ateismen både destruktiv, usand og fordummende, når den er fundamentalistisk.

 

Kristian Leth er musiker og forfatter

Klummen i morgen: Kim Kristensen om politikernes presseskyhed

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming B. Olsen
  • Kasper Hviid
  • Mette Eskelund
  • Steffen Gliese
Flemming B. Olsen, Kasper Hviid, Mette Eskelund og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Man må hilse Kristian Leth velkommen som en af dem, der tør deltage i debatten. Forleden var der Amalie Kestler, og tænker jeg i øvrigt tilbage på Inf. journalister, spørger jeg mig selv, om Inf. ikke er en slags menighedsblad af kristen observans?

Ateisme er intet andet end et nej til, at der skulle være en kærlig instans ’deroppe’, ’derude’. Det overser mange i forbifarten, ligesom de har enormt svært ved at fortælle, hvad deres evt. gud er og deres evt. religiøsitet består i.

Når ateisten har sagt sit nej, vender vedkommende sig ud mod verden og bliver straks en helt masse mere end ateist – cyklist, nudist eller fuldmægtig i centraladministrationen. Den ateistiske holdning er både amoralsk og asocial forstået på den måde, at den ikke har noget indhold. Et nej kun.

Som ateist er man ensom, for man kan ikke være sikker på, at de andre, der kalder sig ateister, også er det. Den gudstroende må have det på samme måde – kan man være sikker på de højtråbende andre? De praler bare eller lyver måske. Politikere, der udbasunerer sig selv som fx kristne, må man bare grine ad. Det ville Jesus Kristensen også gøre.

De fleste ateister, som jeg har mødt, er fulde af tro. Heldigvis, for ellers var de ikke mennesker. Man kan jo ikke gå rundt som et omvandrende nej. Tro på det gode i mennesket og på demokratiet er et must, når man skal leve som et kultiveret menneske, og det skal man da.

Nej, vi skal have Kristian Leth’erne til at rykke ud med, hvad den der gud er for en fisk. Der er alt for meget med, at gud ikke er ditten og datten. Åh, hvor har de dog svært ved at komme til sagen. Fortæl os dog, hvad denne såkaldt kærlige instans laver i øjeblikket, mens Jorden bevæger hen mod økologisk kollaps. Forsvinder gud sammen med menneskeslægten?

Hanne Ribens, Michael Kragh Rosenkilde, morten Hansen, Nis Jørgensen, Holger Madsen og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Man kan også spørge, hvad det er, som Kristian Leth vil udover at sige, at vi ateister er dumme og drillesyge? Hvad er hans glade budskab? Det burde jo være noget med at tage sit kors op og forsage denne verden med henblik på det ’ene fornødne’, men nej, den tale hører man aldrig fra den kant. Man kunne ellers med den aktuelle situation in mente anføre, at hvis der var noget verden og Jorden havde brug for, var det en lille smule forsagelse og fravælgelse af egoismen og selvfølgelig overforbruget, men de kristne (især) er fanget mellem, at ’der ikke falder en fugl (eller en atombombe) til jorden, uden det er Guds vilje’ og så det faktum, at de kristne sandelig har været gode til at beskytte sig mod ’nedfald’ og i øvrigt samle ’det, som møl og rust fortærer’.

Kristian Leth, følg dog Jesus efter i stedet for at angribe os stakkels ateister. Vi skal nok lægge mærke til, hvad du foretager dig, og måske vil dit gode eksempel smitte af på os. Der er vel en grund til at være kristen, og den grund kan vel ikke være at gøre verden værre, vel?

Michael Kragh Rosenkilde, Nis Jørgensen, Holger Madsen, Niels-Holger Nielsen og Troels Ken Pedersen anbefalede denne kommentar
Jens Helge Hagemann

Jeg tror (!) - at naturvidenskaben og åndsvidenskaben en dag vil finde sammen, og når det sker, tror jeg (!) at det guddommelige aspekt af livet vil åbenbare sig for os på samme logiske måde, som da vi som menneskehed fandt ud, at Jorden er rund og at den drejer sig om Solen, eller andre for os nu så logiske naturvidenskabelige opdagelser.

Niels-Simon Larsen

@Arne Thomsen: Svar: Intet. Ateismen har intet livssyn i bred forstand. Ateismen er tom udover det tidligere beskrevne nej, og det er deri dens storhed består. Den er en stillingtagen til tilværelsen helt på linje med den modsatte holdning, der siger, at der findes en kærlig kraft uden for mennesket. Det gør der ikke. Onde ting sker, fordi vi mennesker får dem til at ske, og gode ting sker, fordi vi indser, at vi bliver nødt til at gøre noget godt. Økologisk kollaps sker, fordi vi er hjerteløse nok til at få det til at ske og ikke, fordi det er led i en guddommelig plan med Jesu genkomst og dom bagefter.

Kristian Leth (og dig?) kommer alt for let uden om de kristne facts: Gud, djævel, himmel, helvede osv. Tager man disse facts bort kan vi da godt tage hinanden i hånden og oprette Folkets kirke, hvor 'det, I har gjort imod en af mine de mindste osv.' er gældende lov - men hvad skulle magthaverne, hierakierne og andre pyramidebyggere dog bruge det til?

Slavoy Zizek har givet en mesterlig fremstilling af ateismen i sin bog, Vold, side 110.

Michael Kragh Rosenkilde, Tom Paamand, morten Hansen, Nic Pedersen, Carsten Hansen, Holger Madsen, Niels-Holger Nielsen og Troels Ken Pedersen anbefalede denne kommentar
Troels Ken Pedersen

Tja, det handler ikke kun om udsagn om faktuelle forhold, men også om grundlaget for at handle som moralske subjekter.

Ateismens centrale kendetegn er ikke nødvendigvis en absolut fornægtelse af muligheden for en guddom eller guddommes eksistens (den forkætrede Richard Dawkins er for eksempel TEKNISK SET agnostiker), men et udsagn om at en antagelse om sjæles forgængelige og dødelige natur, og ikke-eksistensen af straffende eller belønnende efterliv er et godt og passende grundlag for moralsk overvejelse og handlen.

Hvad vi så i øvrigt når frem til derefter er, som Niels-Simon Larsen siger, ret forskelligt. Men fordi moralske overvejelser og moralsk handlen er et sæt umiddelbare og konkrete problemer, som kræver konkret stillingtagen, kan vi IKKE bare sige at videnskaben laver brødristere og Jesus laver moral. Og at sige som Leth, at vi intet ved om bevidsthed, fordi alle detaljer ikke er kortlagt, er simpelthen for nemt, for selv om vi ikke har alle svar, har vi faktisk en hel del. Og det ville være uansvarligt at ignorere det meget, vi ved, og i stedet handle på baggrund af gamle bøger, BARE fordi vi ikke ved ALT. Religion er et valg, som man må stå til ansvar for.

Og jo, jeg kender aggressive og jævnt irriterende ateister. Det er ikke et ateist-træk, det er et menneske træk. Der er også aggressive og jævnt irriterende Doctor Who-fans. Man skal bare være helt utrolig meget mindre åbenmundet som ateist, for at blive afskrevet som fanatiker, end man skal som Doctor Who-fan.

Michael Kragh Rosenkilde og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar

"Kære ateister, hvor er jeres livssyn?" bliver der spurgt - og det spørgsmål rammer præcis sagens kerne: "Vi" har ikke noget livssyn, for der er ikke noget "vi ateister". Ateister har ikke andet tilfælles, end at de har set verden som den er, med Auschwitz, naturkatastrofer, vuggedød og alt det andet, som de troende er nødt til at slå knuder på sig selv for at "forklare" meningen med, og konstateret, at den logiske konklusion er, at der IKKE er en gud, der styrer det, der sker. Ud over det har ateister ikke nødvendigvis noget som helst tilfælles.
Det er skuffende at skulle opleve, at Informations perlerække af fremragende - og vidt forskellige - klummeskrivere har fået sænket lavmålet betydeligt med denne gang ordgyderi uden pointe.

Michael Kragh Rosenkilde, Andreas Trägårdh, morten Hansen, Nis Jørgensen, Niels-Simon Larsen, Niels-Holger Nielsen og Sabine Behrmann anbefalede denne kommentar

At forklare -
hos Per Vadmand her : 'konstatere den logiske konklusion'.

At således forklare en konstatering af uforståelighed eller kaotiskhed med at årsagen IKKE er en 'gud', - altså en konstruktiv forklaring på en uforklarlighed, er en bevisvidenskabelig svipser af rang.
'Store-slem' !

Ateismen må lære at leve med sin virkelighed - en protestantisk fundamentalisme med alle 'tro'-ens kendetegn. Fællesnævneren er så efter eget udsagn altså bemeldte logiske fejl-slutning.
Når så det er trængt ind, at 'Gud' altså naturvidenskabeligt eksisterer om man vil det eller ej, kan tilføjes, at de sociale videnskaber har anbefalet ikke over og ikke under een samlet operativ størrelse i begrebets indkredsning.

Hej debattører. Tak for jeres deltagelse!

Lige et par noter:
Jeg har endnu ikke givet udtryk for min egen tro, og jeg giver ikke udtryk for nogen "kristen observans" i dette indlæg (eller de andre). Så læs venligst ikke artiklen som udtryk for nogen religiøs holdning.

Derudover taler jeg om de vokale ny-ateister, de fundamentalistiske af slagsen. (Rubrikken, linjerne mellem overskrift og artikel, har jeg ikke skrevet, og de er måske lidt for hårdt vinklet.) Jeg taler ikke ateismen som sådan, som jeg synes er menneskelig, sympatisk og respektabel (det står der vist også i artiklen): "Ateismen er en inspirerende, humanistisk og udfordrende overbevisning".

Og til sidst: Jeg siger ikke at vi "intet ved" om bevidstheden. Og jeg siger netop at vi IKKE skal "springe fra uvisheden til religiøse dogmer". Det er nuancer, jeg beder om.

De bedste hilsener,
Kristian Leth

morten Hansen, Mette Eskelund og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar

Odd Bjertness, jeg "forklarer" ikke noget som helst, slår mig blot til tåls med, at der ikke ER nogen forklaring - og at Gud altså heller ikke er en sådan. Man kan ikke have et verdensbillede, der både rummer Auschwitz, tsunamien i Phuket, vuggedød og kræft OG en højere retfærdighed. Det hænger ikke sammen.

Hvad ER det ved de troende, der gør, at de så gerne vil have ateister til "bare at tro på noget andet"? Er de bange for, at troens krykke skal vakle? Eller er det bare forargelse over, at nogen formaster sig til at sige, at kejseren ikke har noget tøj på?

Niels-Simon Larsen

@Troels: ”Videnskaben laver brødristere og Jesus moral”. En af de formuleringer, der gør det værd at læse andres indlæg og fundere over dem, for selvfølgelig er det ikke så enkelt. Verden er fyldt op med brødristere og Jesu moral (en rig komme ikke ind i himmerig) er trængt ud i hegnet. Der er aggressive ateister såvel som aggressive kristne, og lad os hellere sige, at der findes aggressive mennesker, men af en eller anden grund skal ateister altid stilles ud til storskrald. Vi har jo ingenting gjort - som ateister ud over at sige dette nej.

Troels Ken Pedersen og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen

Fri mig for Dawkins og konsorter, med lad mig i al fredsommelighed og tolerance få lov til at være en ikke særligt højtråbende ateist, som tror på en hel masse, hvilket som Niels-Simon skriver nemt kan lade sig gøre.

Niels-Simon Larsen

@Kristian: Øh, tag lige og forklar mig, hvad ateistisk fundamentalisme er, for det aner jeg som ateist ikke. Jeg var i ca. 50 år religiøs, men en dag gik det op for mig, at jeg godt kan leve som moralsk/etisk væsen uden en gud, ja, bedre end med, for en gud giver en allerhelvedes masse problemer. Det er svært at rive sig løs fra en nærmest implanteret religiøs orden.
Du afslører ikke dit eget standpunkt. Hvorfor dog ikke? Du kan fx sige, at du ikke er kommet til klarhed. Det gør du måske også, men hvor er så det interessante i din artikel? Hvad har du at underholde med? Jeg synes, det er for tyndt. I det hele taget er mange journalister for ’tynde’. De bruger fx termen troende/ikke-troende, selvom vi ateister er fulde af tro på demokratiet osv. Mennesker, der ikke tror på noget som helst, står nok med pilleglasset i hånden.

Jeg synes, at det er udmærket, at du skriver dine overvejelser, men du må regne med, at vi debattører på Inf. debatforum er nogle garvede børster og lader os ikke spise af med barnemad. På med vanten, ud med sproget! Hvad er det egentlig, du mener?

Michael Kragh Rosenkilde, Tom Paamand, Per Vadmand, Niels-Holger Nielsen og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar

Videnskaben siger ikke at gud ikke eksisterer, videnskaben siger; Vi har ikke mødt ham/hende - men alt muligt andet - videnskaben opererer fra observation og teorier, i forskellige takter. og så længe vi er på vej, er alle muligheder åbne - det er videnskab.
En anden dimension når man arbejder med at forstå helheder er det spirituelle.

Einstein var religiøs, Bohr var ikke, men tænkte således:

De fleste modsigelser i vor erkendelse er blot tilsyneladende og viser sig at være komplementære og dermed forenelige, når de anskues fra et højere, mere omfattende synspunkt.

Personligt finder jeg teori, bedre end tro.

En teori er et matematisk værktøj, man kan udforske, bygge instrumenter til at bekræfte eller afkræfte - "så vidt vides er Cern bygget på teori og ikke tro?"

En sidebemærkning om kvantemekanik, beskrevet af en teoretisk fysiker:

"Hvis man satte 1000 filosofer til i 1000 år at finde på det mest mærkværdige, ville de ikke finde på kvantemekanik."

En anden interessant bemærkning fra samme:

"Vores sprog følger den forståelse som videnskaben "falder over," og med kvantemekanikkens tilsynekomst, har det fået en twist."

Niels-Simon Larsen

@Klara: Vi er meget begrænset af vores sprog, og i de her diskussioner anvender vi hverdagens sprog. Det er nok mest Darwins skyld, at videnskaben står over for religionen (Darwin eller Gud), men om vi styres af kræfter ’udefra’, hører til på det dybt personlige plan. Mange spørger sig selv, om det her liv er værd at leve, og hvis nu videnskaben kom frem til (utænkeligt, men lad os sige det alligevel), at det var det, ville det nok ikke sige hverken den lykkelige eller ulykkelige noget som helst. Og hvis Guds eksistens kunne bevises, kunne man som menneske alligevel godt synes, at han var skudt i hovedet. Efter min mening bør man sætte videnskabens mænd og kvinder uden for døren, når vi diskuterer – ja, hvad er det nu, vi diskuterer? Det kan vi måske spørge Kristian om :- )

En anden ting er, har jeg tænkt over, om jeg selv er med til at forvirre diskussionen ved at forsøge at indkredse, hvad det vil sige at være ateist? I praksis (ude i livet) er der ikke forskel på den, der tror på en kærlig instans uden for mennesket, og den der ikke gør. Kærligheden eksisterer i os og mellem os, og det er det vigtigste for mig, og derom drejer det hele sig. I tanke, ord og handling fremstår vi som mennesker, og jeg skal vurderes på mine handlinger som menneske og ikke som en, der engang har udtalt det tidligere beskrevne nej.

Hvis nogen synes, det lyder kringlet, kan jeg godt forstå det. Det har taget mig enorm lang tid at komme frem til en lille smule klarhed (tro det eller lad være), og vi bliver ved med i disse (ofte) interessante tråde at banke løs på, hvad ordene betyder. Klara har fx lige brugt ordet ’spirituel’. Hvad er det, og hvad betyder det (i praksis)? Kan man være spirituel og samtidig snyde i skat, have aktier eller se X-faktor? Og hvornår er man religiøs og hvornår ikke? Der er sikkert ateister, der tror på spøgelser, fordi de har set dem, men der er også religiøse, der er medlemmer af mafiaen, så hvor går grænserne?

Lillefar og onkel (Stalin og Hitler) har ikke været nævnt endnu, så jeg må hellere trække dem frem af mølposen. Var de religiøse eller ateister? Det er svært at afgøre, når fx Stalin skriftede otte gange for en præst i Moskva (har det fra en dokumentarfilm). Jeg forestiller mig, at han bad om syndsforladelse for at udrydde 20 millioner mennesker, og det gjorde han for at redde andre 200 millioner, så var det ukristeligt at vælge det mindste onde?

Niels-Holger Nielsen, Nis Jørgensen og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Videnskaben bygger på fakta og begrundede teorier. Teorier som kan ændres når flere fakta findes.
Gudstro bygger på u-begrundede tro.

Videnskabelige teorier beskriver universets og livets opståen helt uden behov for guder.
Men debatter om dette emne ender som regel altid uden den store nytte for nogen.
De troende vil altid vende tilbage til "Jamen hvad før "The big bang" og i sidste instans påpege hvad der står i deres hellige bøger.

Så nej; Ateisme er ikke en tro på linje med troen på guder; præcis som det ikke er en hobby, ikke at samle på frimærker.

PS : Steven Hawkins er fremkommet med en teori omkring før "Big bang" gående ud på at selv ikke tiden eksisterede før det store brag.

Carsten Hansen

Det efterspørges hvad ateister har for et livssyn, udover at være ateist ?.

Præcis det samme som troende,bare uden guder !

Ateister har ikke brug for guder for at give deres liv mening. Det er vel den eneste forskel på "os og dem"

Carsten Hansen

Forøvrigt er ordet "fundamentalisme" helt galt i forbindelse med begreberne "fakta og teori".
Fundamentalisme KAN derimod være helt på sin plads når det drejer sig om tro og ideologi.

Videnskabens hovedformål er at beskæftige sig med "Hvordan" og ikke med "Hvorfor".
Men det er klart, at hver gang videnskaben giver et svar på "Hvordan", så svækkes de troendes "Hvorfor".

Niels-Simon Larsen

Fundamentalisme bygger på et fundament. Koranen er støbt i cement, så her er der rig anledning til at være fundamentalist. Bibelen som fundament er mildest talt en kolos på lerfødder, en usammenhængende bog og et rigtig stykke triviallitteratur, så her skal der mere end god vilje til for at være fundamentalist. Ateismen har intet nedskrevet fundament, så hvordan man kan beskyldes for at være fundamentalist, når der ikke er noget fundament, er mig en gåde.

KL har tidligere udtalt sig om beslægtede emner.

Kristian Leths klumme om døden d. 15-02-13 kunne lige så godt have været skrevet for 200 år siden. Den fornægter hele det moderne verdensbillede.

Takket være hjerneforskningens fremskridt forventer et stigende antal fremtidsforskere, at forskellen på mennesker og maskiner på den lange bane vil forsvinde.

For blot 100 år siden ville de fleste skrive under på sætninger som: "Hjernens hemmeligheder vil aldrig kunne udforskes", og "Det vil aldrig blive muligt, at konstruere maskiner, der kan føle smerte" og "Det levende og det døde vil aldrig kunne forenes - bioteknologi vil for al fremtid være en umulighed !".

I dag mener nogle, at en menneskehjerne vil kunne simuleres på computer om kun 50-100 år.

Hvis forskellen på mennesker og maskiner fortoner sig, må forskellen på liv og død også fortone sig !

Når hjernens hemmeligheder er afslørede, kan vi lave kunstige hjerner - maskiner - der kan fastholde vore fjenders sjæle i en tilstand af evig pine.

Det er paradoksalt, at man er begyndt at markedsføre ateismen inden for de samme par årtier, hvor hjerneforskningen har gjort Jesu forkyndelse selvindlysende:

Trods folkekirkepræstens protester (der sikkert kun har erfaring med børnegudstjenester) er de fleste bibelshistorikere nemlig enige om, at Jesus forudsagde en fremtidig radikal forandring, hvor der b.la. kunne blive "graad og tænders gnidsel".

Takket være hjerneforskningens fremskridt ved vi nu helt konkret, hvad han talte om !

I hele menneskehedens historie har selvmordet været et umisteligt gode. Døden gjorde det muligt at flygte fra medmenneskets ondskab. Når denne flugt ikke længere er mulig, er vi på ubestemt tid prisgivet de mennesker, der kontrollerer disse kunstige hjerner.

Her kommer humanismen virkelig på prøve. Har vi mere tillid til medmennesket - folk som Adolf Hitler og Anders Breivik - til at kontrollere disse hjernemaskiner - end til det, der nu engang har skabt os ? Uanset hvad vi kan blive enige om at kalde dette "noget" ?

Hvis der nogensinde har eksisteret en død i form af en rar narkoselæge, der kom og lullede os i søvn (Nirvana eller Oldkirkens Evige Liv), er det på høje tid at benytte os af tilbudet - måske er det under alle omstændigheder for sent, og har altid været det. Måske vil det om kun et par hundrede år være muligt at genoplive ethvert menneske, der nogensinde har levet - på godt og ondt.

Chefen er fortsat den samme.

Mistroen til medmenneskets moralske habitus, når det om relativt få år får magt til at fastholde vore sjæle, kan dog dulmes af en anden af Hjerneforskningens erkendelser: "Mennesket har ikke fri vilje".

Vore handlinger styres af de samme årsag-virkningskæder, som styrer alle andre materielle legemer. Gartnerens hjerne kunne lige så lidt have valgt, alligevel ikke at klippe hækken, som hæksaksen. Begge dele - hjernen og hæksaksen - er i samme omfang magtesløse led i de årsag-virkningskæder, der udgår fra Det Almægtige Univers.

Døden er ikke et umisteligt gode - netop derfor er vi så meget mere nødt til at stole på den Gud, der styrer såvel vores egen, medmenneskets som alle andre materielle legemers aktiviteter.

Så hjerneforskningen fratager os på den ene side håbet om at kunne forlade hjernen før orm eller krematorieflammer sætter tænderne i det følsomme væv (Der skal være graad og tænders gnidsel).

På den anden side minder den os om, at vi er lige så magtesløse i livet som vi var før, og også vil være efter.

Så at vise tillid til "det andet" er vores eneste håb.

Nogle af KL's spørgsmål kan relativt let besvares. Ateisternes dødsangst er så stærk, at det kortslutter deres logik.

Kan man dæmpe denne angst, kan man tænke tanker til ende - og endda finde en naturlig forklaring på gamle skrøner - som f.ex. den med dyrets tal - 666.

Her lades al tro ude. Der anvendes kun normal sandsynlighedsregning:

Det afmystificerede menneskes rationelle selvmord.

Når bilisten stopper op for at aflive et skadet dyr i vejkanten, sker det ud fra en forventning om, at “gøre nogen en tjeneste”. Hvis bilisten ikke havde troen på, at man ved at modifcere de kemiske processer i dyrets hjerne “gjorde nogen en tjeneste”, kunne bilisten lige så godt køre videre, og lade det lidende dyr blive liggende.

Når det er opklaret, hvad det er for en slags processer, der indefra kan opleves som lidelse hos dyr, ved vi også, under hvilke omstændigheder dyrelivet kan betale sig, og hvornår ikke-livet er et fordelagtigt alternativ til dyrelivet.

Så længe vi intet ved, er der 3 muligheder:

1) Ikke-livet er bedre end dyrelivet - selv når dyrelivet er bedst (ikke-livet er en slags paradis).

2) Ikke-livet er værre end dyrelivet - selv når dyrelivet er værst (ikke-livet er en slags helvede).

3) Ikke-livet er bedre end dyrelivet, når dyrelivet er værst, men værre end dyrelivet, når dyrelivet er bedst.

Normal menneskelig adfærd overfor dyr forudsætter, at mulighed 3 er den rigtige - men det er rent gætværk. På nuværende tidspunkt ved vi absolut intet, og må derfor give alle 3 muligheder lige stor sandsynlighed - altså hver 33.3 procent. Man kan også sige 333 promille.

Dyrets tal.
Hvis man i hele promille skal udtrykke sandsynligheden for at ikke-livet er enten mulighed 1 eller 2 bliver dyrets tal præcist 666.

Så længe dyrets tal bliver ved med at være 666, vil også menneskenes forhold til dyr kunne fortsætte uforandret, men hvis tallet pludselig ændrer sig, må det være fordi, der er sket et gennembrud inden for hjerneforskningen !!!

Hvis mulighed 1 er den rigtige, bør alle dyrefødsler ophøre, da de vil være meningsløs lidelse. Dette solsystem vil så hurtigt blive lige så tavst som de andre trilliarder af tavse solsystemer - hvor der måske også engang var intelligent liv, der ikke kunne lade være med at udforske sig selv.

Hvis mulighed 2 er den rigtige, bør alle medlidenhedsdrab ophøre, da drabet blot forværrer dyrets lidelse (ret uhyggelig mulighed).

Hvis mulighed 3 er den rigtige, kan fremtidige aflivninger foregå på et oplyst grundlag. Dyr vil blive aflivet på det for dyrets velbefindende helt optimale tidspunkt. Hos terminalpatienter kan hjernescanneren være direkte tilsluttet respiratoren. Præcis på det tidspunkt patientens voksende lidelse bliver større end dødens lidelse aktiveres dødshjælpen automatisk.

Med hele 333 promilles sandsynlighed for mulighed 1, er "Det afmystificerede menneskes rationelle selvmord" et langt mere sandsynligt dommedags-scenarie end at blive remt af en komet.

Det forklarer samtidig Universets tavshed - hvorfor det ikke myldrer af liv som den store petriskål med næringssubstrat, det faktisk er.

"Ateismen er en inspirerende, humanistisk og udfordrende overbevisning (tør man skrive ’trosretning’?)."

Som ateist har jeg svært ved at se, hvor det inspirerende er at finde i selve det at være ateist. Det er heller ikke særligt inspirerende, at der er nogen mennesker i denne verden, der ikke samler på frimærker. Eller ikke løber marathon. Eller ikke køber ind i Fakta.
Min inspiration kommer fra musik, litteratur, kunst og nye videnskabelige opdagelser.

I øvrigt er Hr. Leths indlæg ét stort paradoks: Han spilder enorme mængder plads på at skælde ud over fundamentalisme, men skriver som om at idéen om Den Ene Judeo-Kristne Gud med stort "G", er hvad det hele centrerer sig om. Dette er jo sådan set et sekterisk indlæg og et angreb på andre religions mytologi! Hvorfor nævnes Odin ikke ved navn? Hvad med Zeus? Jeg er fornærmet på alle verdens religioners vegne over dette snæversyn.

Troels H. Poulsen, Niels-Holger Nielsen og Gordon Mackenzie anbefalede denne kommentar
Niels Ivar Larsen

At Information skulle være et menighedsblad af kristen observans, som det antydes foroven i trådens start af Niels-Simon Larsen, må jeg på det bestemteste dementere. Det er derimod et blad, hvor mange kan komme til orde. Og også det blad, der var dansk platform for Christopher Hitchens og stadig er det, selv om det snart er længe siden sidst, for Sam Harris. Men fremfor alt et antidoktrinært pluralistisk blad, hvor mange slags argumenter kan støde sammen.

Rune Lysdal Nielsen

Vores liv er styret af: universet/naturen, beslutninger/valg taget af os selv eller andre og deraf opstår tilfældigheder.... simpelt og enkelt... at tro der er en større mening er selvoptagethed og højrøvet...

Alt hvad hellige bøger og skrifter indeholder er placeret der af mennesker.. så derfor må mennesker nødvendivis også indeholde det..

Det er muligt for mennesker at gøre simple ting dybe og besværlige, bare for det dybe og besværliges skyld... eller bare fordi de kan..

"(bortset fra den absurde gødningslære)" men nogen af de bedste grønsager jeg har smagt har været biodynamiske så kan det godt være at det er absurd men heller det end GMO som er "normal" føde .

Det var da noget forfærdeligt vrøvl. Er der ikke et mindstemål af redelighed i Informations klummer mere. At sætte sådan en stråmand op som sker her er simpelthen for sølle. Det Leth her kalder de ateistiske holdninger har han selv opfundet og kan derfor skyde deres argumenter ned. Det er et videnskabeligt faktum at Gud ikke eksistere siger Leth han tit hører? Hvor? I børnehaven? Det er der ingen ateister der siger. De siger at det endnu ikke er lykkedes nogen at vise at han eksistere. Hele klummen er lige dele banaliteter om videnskab og fordrejning af den ateistiske holdning. Som først og fremmet er en ikke -holdning. Gud er ikke noget man beskæftiger sig med på samme måde som jeg ikke er på vagt over at falde i min chakra når jeg går på fortovet.

En ateist er først og fremmest en som ikke tror på nogen af de religiøse åbenbaringer som er tilgængelige. Og som generelt overhovedet ikke tænker på religion.

Som ateist mener jeg absolut ikke at jeg kender sandheden eller at videnskaben kan forklare alt. Enhver med lidt kendskab til videnskab ved at hvad vi ved i dag nok ændrer sig i morgen. Pointen er at jeg som ateist siger, at når du kommer og fortæller mig at jorden er skabt på seks dage for 10000 år siden så siger jeg at det er sludder fordi vi ved at det er den ikke blevet. Hvis du kommer og fortæller mig at der er engle så siger jeg -vis mig en ellers forbeholder jeg mig retten til ikke at tro dig før du på en eller anden måde kan sandsynliggøre at der er engle.

Den som kommer med en påstand om noget har bevisbyrden, sådan er det også i videnskaben og i livet generelt. Hvis du siger at cola gør dig usynlig må du gerne vise mig det. I din klumme mener du at jeg er fundamentalist vis jeg tvivler på at cola har de egenskaber du påstår ( vel at mærke vis du giver det et lidt eksotisk og religiøst skær). Du mener ikke at der skal være et mindstemål for hvad man som menneske skal godtage?

Er du klar over hvad du åbner for? Og hvor tåbeligt det er. At gøre alle menneskers personlige erfaringer med religiøse og ufo oplevelser som ligegyldige med f. Eks tyngdekraften.

Det nogle ateister kæmper imod er ikke folks personlige tro ( folk må tro hvad de vil bare de ikke Kræver at jeg skal tro det), men at nogle mennesker bruger tro som magtmiddel til at undertrykke andre. Så når du hører en ateist siger at dette ikke er rigtigt så lyt efter for han siger nok at det du påstår kan du ikke bevise eller på andre måder sandsynliggøre, ikke at Gud ikke eksisterer. Det ved vi af gode grunde ikke en dyt om. Vi ved kun at det ikke er lykkedes nogen at gentage et mirakel de har set for dem selv

HVIS ATEISME ER EN RELIGION ER DET IKKE AT SAMLE PÅ FRIMÆRKER EN HOBBY

Troels H. Poulsen, Niels-Holger Nielsen, Nis Jørgensen og Gordon Mackenzie anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

@Niels Ivar Larsen: Det er Knud Vilby, der lige har nævnt, at Inf. endelig ikke må blive et menighedsblad for grøn omstilling, og det fik mig til at fundere over, om ikke Inf. har en slagside til det religiøse pakket godt ind.
Jeg mindes et foredrag af forhv. journalist på Inf. Klavs Birkholm, hvor han fremlagde sit religiøse syn på mennesket skabt i Guds billede. Da jeg meldte mig ind i Informations venner, modtog jeg en bog, der hedder ’Skæld ud på Gud’ (gad vide hvem denne figur er?). En gang jeg var til møde i Inf’s kantine skulle vi alle synge ’Op al den ting, som Gud har gjort’. Amalie Kestler har lige skrevet et partsindlæg til fordel for kristendommen.
Alle er på sin vis seriøse mennesker i tale og skrift, så det er ikke det, nej, det er selve det, at den kritiske avis ikke er kritisk nok. Den er blevet så bovlam og tør ikke gå foran og lægge sig ud med de etablerede. Uh, man skal passe på ikke at støde nogen væk, være eksklusiv som det hedder nu.

Mht. debatten om ateisme og teisme (må det vel hedde), er det ikke interessant nok og dvs. at det bliver for perspektivløst. Om man er teist eller ateist er og bliver et personligt anliggende, og egner sig dårligt nok til filosofisk debat. Alt det ydre så som stat og kirke, kirkernes nødhjælp, pædofili osv. osv. kan bringes op, men flytter ikke den, der i sit hjerte er kommet frem til en overbevisning. Der er nok mange, der føler sig som den eneste overlevende teist/ateist i verden og har det fint med det.

Grøn ateisme (et umuligt udtryk) er mit mål. Det betyder, at vi skal omdanne folkekirken til en folkets kirke, så kirkerne kan blive omstillingsrum for en ny leveform. Jeg ville sagtens kunne samarbejde med mine venner, de sande teister, for de holder deres mund, og det gør jeg også.
Vi har undladt at skabe en sekulær filosofi, som vi alle kan leve under. Det var der en boganmeldelse om for tre år siden af Niklas Hessel her i avisen. Læs den http://www.information.dk/233132 Den står tårnhøjt over daglig vande.

Carsten Hansen

Vi ved alle at mennesket har opfundet guder i tusinder af år før mennesket koncentrerede sig om de monoteistiske retninger. Det uvidende menneske har altid haft brug for forklaringer. I dag er der brug for andre forklaringer end guder.

Derfor er det ganske let for ateister at benægte eksistensen af guder; Og når videnskaben samtidigt disker op med fakta og begrundede teorier, så er det endnu nemmere.
Dette kan ikke betegnes som fundamentalistisk rationalisme. Derimod ligger det til højrebenet at betage troen på skabende guder, som fundamentalistisk irrationalisme.

Niels Jørgensen

Problemet med religion er ikke individets ret/evne til at underkaste sig en sfære af simuleret tryghed, moral og identitet. Problemet er religioners tyrannisering af individer, som står udenfor denne sfære - for ikke at tale om nonaccept af andre sfærer. Religion er institutionaliseret overtro der dækker over magtpolitik.
Og religion er ligeså uacceptabelt for individet som det er en uomgængelig del af sammenholdet mellem individer, hvad enten religonen er gudelig, politisk eller social.
Hvor ville 'dem og os' ellers være henne? Eller 'for Gud, konge og fædreland', 'Gott mit uns', 'one nation, under God', 'verdens arbejdere, foren jer', 'Gud bevare Danmark'' Guds hjælp, Folkets kærlighed, Danmarks styrke', osv.

Niels-Holger Nielsen

Klara Liske

'Einstein var religiøs, Bohr var ikke, men tænkte således:
De fleste modsigelser i vor erkendelse er blot tilsyneladende og viser sig at være komplementære og dermed forenelige, når de anskues fra et højere, mere omfattende synspunkt.'

Det var vist ikke helt sådan det var. Einstein var bestemt religiøst anlagt, men han og Bohr var meget uenige om essentielle spørgsmål i den abstrakte/eksakte verdensforståelse. Hvad der er dybt fascinerende er, at ingen af dem er dømt ude i det moderne verdensbillede. De er begge døde, men de er stadig tilstedeværende i moderne videnskab. De er, i følge tankerne på bjerget, spøgelser, som uundgåeligt dukker op i den dybe fysik. Imedlertid tager de begge eksplicit afstand fra tanken om at mennesket i dets samfundsmæssige væren kan lære hvorledes det bør handle ud fra kvanteteori og kosmologi, eller videnskab overhovedet (når blot man ikke benægter den, naturligvis). Et meget godt eksempel på denne påstand er Einsteins artikel i det første nummer af Monthly Review, som jeg aldrig bliver træt af at henvise til: Why Socialism?
Albert Einstein

Einstein og Bohr rager stadig højt op over dagens kævlerier, men Einstein var den mest emotionelle og umiddelbare, mens Bohr var den mest stringente og ydmyge. Tilsammen er de ikke til at komme uden om.

Niels-Holger Nielsen

Niels Ivar Larsen
23. februar, 2013 - 16:02

'At Information skulle være et menighedsblad af kristen observans, som det antydes foroven i trådens start af Niels-Simon Larsen, må jeg på det bestemteste dementere. Det er derimod et blad, hvor mange kan komme til orde. Og også det blad, der var dansk platform for Christopher Hitchens og stadig er det, selv om det snart er længe siden sidst, for Sam Harris. Men fremfor alt et antidoktrinært pluralistisk blad, hvor mange slags argumenter kan støde sammen.'

Du glemte Dawkins.

Det er ikke særligt betrykkende, at en fast journalist på Information bekender (menigheds)bladet til disse hadprædikanter, som kun ser den instrumentelle fornuft fra magtens synsvinkel mens de benægter, at:
'Religious suffering is, at one and the same time, the expression of real suffering and a protest against real suffering. Religion is the sigh of the oppressed creature, the heart of a heartless world, and the soul of soulless conditions. It is the opium of the people.'

Niels-Simon Larsen

Spørgsmål fra en uvidende: hvad er det der gør Einstein religiøs? Hvis han er, er vi så ikke alle religiøse?
Man må ikke udvande begreberne. Bertolt Brecht konkluderede "Vær venlig!" i sit digt, Til dem der kommer efter os. Var han så religiøs? Det må jo ikke blive sådan, at så snart,at man viser sig fra den menneskelige side, så bliver der dømt: religiøs.
Spørgsmål til eksperterne: Hvornår er man religiøs?

Einstein og Bohr var i strid, idet Einstein havde det omend meget svært med kvantemekanikken - og en sætning fra Einstein, som opnåede at blive et "berømt" citat, lød:

"God doesn't play dice."

Einstein brød sig bestemt ikke om de probabilistiske argumenter kvantemekanikken bød på.

Niels holger, jeg læste dit link sidste gang du postede det for omkring 4 måneder siden, så jeg kan benytte lejligheden til at sige tak for sidste gang.

Sproget vi har til rådighed er fyldt af os, og som nævnt vores projektioner om hvad der driver værket, derfor finder jeg det rart at matematikken, og observationen har gjort sit indtog, også selvom observationen er ulogisk.

Det som hjalp Bohr til at acceptere kvantemekanikken, var den sætning jeg skrev længere oppe, at til sidst vil alt der ingen tilsyneladende sammenhæng har, eller som ligefrem modarbejder hinandens eksistens, finde sammen.

Der arbejdes på streng-teorien som en mulighed, men det er en anden historie.

Jeg er helt enig i kronikkens pointe. En del ateister har det med at lyde lidt for frelste. Deres præken er ofte fikseret på hellig forargelse over at folk er "overtroiske". Det er som om deres verdensbillede er centreret omkring det at være Rasmus Modsat i forhold til det religiøse, i stedet for at de selv finder deres eget ståsted med udgangspunkt i ateismen.

Per Vadmands spørgsmål :
Hvad ER det ved de troende, der gør, at de så gerne vil have ateister til "bare at tro på noget andet"?
Vil de det ? Hvilket andet ? Måske af samme grund som omvendt - at de mener de har 'ret'. Men ofte fordi ateisten logisk forfølger sin egen magt først - før en overordnet - , og dem der vil have magt er de sidste der skal have.
De to andre spørgsmål, Per Vadmand, er velkendte overlegne bon-mot'er fra rethavets overdrev, og umulige at besvare alment. Spørg eksemplerne når du møder dem.

Niels-Holger Nielsen

Klara Liske

'Det som hjalp Bohr til at acceptere kvantemekanikken, var den sætning jeg skrev længere oppe, at til sidst vil alt der ingen tilsyneladende sammenhæng har, eller som ligefrem modarbejder hinandens eksistens, finde sammen.'

'Til sidst' er det når udviklingen(?) når et vist punkt (til enden?), eller er det når vores erkendelse 'falder på plads'? Det sidste var jo Robert Havemans fortolkning (de manglende parametre), som så vidt jeg husker blev eksplicit modsagt af Bohr og af københavnerskolen som sådan. Strengteori eller ej, kvarker, bosoner og dimensioner eller ej, så tror jeg, at Bohr mente, at sådan var det, altså modsigelsesfuldt og 'komplementært', altså definitivt og uomgængeligt. Det var den grundholdning, som han til de flestes bestyrtelse brugte, da han knækkede 'koden' med sin atomteori, som står flot og uantastet i den form han gav den. Robert Haveman (DDR) var i øvrigt en meget sympatisk socialist og dissident med en tiltalende hang til utopi som pejlemærke;-) Han var vel tolkningsmæssigt på Einsteins side, men ingen har fundet den hellige gral til dato, og det sker nok ikke lige med det samme, uanset LHC og Higgs partikel. Så Bohr er ikke modbevist, da de 'skjulte' parametre lader vente på sig;-) Bortset fra, at det er meget spændende og har en vis grundforskningsmæssig relevans, hvor vigtigt er det så at søge den hellige gral, som ikke vil have den store relevans (min vurdering, det er et spørgsmål om tro! - i den sidste ende - indtil videre i hvert fald) for alt det, som er i forgrunden af vores virkelighed, og som vi kan og er nødt til at påvirke, fordi det har en menneskelig dimension (det interesserede også Bohr en hel del).

Der er jo også Prigogines verden, der er mange 'sandheder', som langt fra lader sig forene umiddelbart.

Tankens kraft er stærkere end tyngdekraften.
Tyngdekraften kan ikke ændre tanken hos den stærke. Men tanken kan bringe dig hvorsomhelst hen, selv om brugen af de fysiske love prøver at forhindrer dig i det.

Nilson Mandela og Desmon Tutu - er gode eksempler.

Poul Genefke-Thye

" »Det er et videnskabeligt faktum, at Gud ikke eksisterer.« Det er et udsagn, man hører tit. " Min hørelse fejler ellers intet, og jeg har hørt mange argumenter for både religion og ateisme/agnosticisme/fritænkeri; men aldrig har jeg hørt nogen fremføre en så absurd påstand. Eksistensen af guder unddrager sig videnskabelig eller logisk argumentation.
Ikke desto mindre er der kristne filosoffer, der igennem århundreder har forsøgt at opstille beviser for guds eksistens. Ingen af disse gudsbeviser har gyldighed - betyder det at guds eksistens er modbevist? Nej, det understreger kun førnævnte udsagn, at eksistensen af guder hverken kan bevises eller modbevises.

Allerede middelalderfilosoffen og franciskanermunken William af Occam fastslog i det 15. århundrede, at religion og videnskab er to adskilte ting. Videnskaben kan ikke bruge religion, lige så lidt som religion kan bruge videnskab.

Det er altså helt ved siden af, at skyde alle ateister over én kam i skoene, at de begrunder deres ateisme videnskabeligt.
Lige så forkert er det, at kalde ateisme for en religion. Ateisme er fravalg af tro, og det fravalg er det eneste fællestræk for os ateister. Thomas Dinesen, som oplevede 1. verdenskrigs gru og vanvid, valgte på den baggrund at afskrive troen. Vi andre, som ikke har de oplevelser, har helt andre - og vidt forskellige - begrundelser for vores valg.

Helt absurd er det at kalde ateisme for fundamentalistisk. Fundamentalisme kræver en dogmatisk mytologi - overleveret elller nedskrevet. Det er en (bogstav)tro tolkning af en ideologi. Men ateisme har hverken en mytologi eller en ideologi.

Det tidligste (mig bekendt) vidnesbyrd om ateisme, stammer fra en romer, der skrev om sin forkastelse af tro på guderne for næsten 2000 år siden. Bortset lige fra manglen på tro, har man som ateist i dag ikke meget til fælles med den gamle romer!

Niels-Holger, er forventningens glæde at foragte?

Fakta er, at ved hver et spørgsmål der bliver besvaret, stiller det besvarede nye spørgsmål, og er det at foragte?

Og at ved hvert besvarede spørgsmål, får vi nye værktøjer til rådighed, som kun fordi vi spurgte, og besvarede det spurgte, stillede sig til vores rådighed.

At rejse er at leve, og at starte en barnlig rejse i mystik, der leder til svar, der leder til endnu en mystisk rejse, er det at foragte?

Er søgningen efter svar ikke blot en undskyldning, for at lære, i håbet om at leve anstændigt - og ikke at få svaret, som blot er en undskyldning, for at spørge endnu en gang i håbet om at leve anstændigt.

Noget andet er at når Cantor nævner flere uendeligheder, så har jeg svært ved at forestille mig - selvom alt skulle vibrere i strenge - at der ikke er en uendelighed eller to der nægter at vibrere?

Ikke blot spiller hr Leth efter de forkerte og dermed falske noder, men vil virkelig osse være en blændende ordfører for de Danske Talibanere.

Som det siges "Der gemmer sig en djævel bag hver en prædikant. Så hvis man vil slå Fanden på panden, slår man bare prædikanten en på panden!".

Anders Sigsgaard Skov

"Det er et videnskabeligt faktum, at Gud ikke eksisterer." Hvis man googler denne sætning, dukker kun denne artikel op. Hvis man googler uden anførselstegn dukker der 300.000 sider op - de første 20 henviser til religiøse sider som argumenterer imod. For som du siger, kan man ikke videnskabeligt argumentere mod Guds eksistens. Så vi der hælder til at lade os operere af videnskabsmænd fremfor af præster, vi udtaler os ikke om Gud. Dette er ikke fordi vi ikke føler, ikke er bange, eller ikke har alle mulige tanker om alt muligt. Det ved jeg. For mit eget vedkommende ved jeg særligt at jeg ikke har brug for at lade en Gud bestemme over noget som jeg synes er ufatteligt. Med eller uden en gud er verden ufattelig, og vi kan kun ane. I videnskaben kan vi diskutere anelsen for at komme til stadig større klarhed om denne verden, dette liv.

Carsten Hansen

Næ; jeg er heller aldrig stødt på sætningen: "Det er et videnskabeligt faktum, at Gud ikke eksisterer".

Men det er et faktum at videnskaben har bevist at liv opstår helt naturligt når flydende vand og aminosyrer er til stede.
Darwin har givet os evolutionslæren, som endnu ingen har kunne modsige med reelle argumenter.

De to ting tilsammen udgør livets opståen. Tilbage står teorierne om "The big bang" og ankomsten af vand og aminosyrer..

Videnskaben har dermed bevist at der ikke er brug for en skabende gud siden for ca. 13 milliarder år siden. Det er godt nok til mig !

Som man siger : Vi er alle sammen bygget af stjernestøv og vil alle sammen ende som sådan". (Om nogle milliarder år)

Sider