Læsetid: 4 min.

Giver aktivitetstimerne plads til eksperimenter?

Folkeskolereformen skelner uhensigtsmæssig mellem faglig undervisning og aktivitetstimer. Lad os håber det alligevel kan medføre noget godt, nemlig øget fokus på udvikling af eksperimenter og helt nye måder at tænke fag og faglig undervisning på. Blågård Skole leverer et konkret bud til inspiration
8. februar 2013

I regeringens skolereformudspil skal aktivitetstimer forny folkeskolen i form og indhold. De skal bruges til at understøtte de faglige undervisningstimer bedst muligt med leg, bevægelse og lektiehjælp.

Intentionerne om, at aktivitetstimerne skal understøtte de faglige undervisningstimer kan på den ene side læses som et ønske om, at der sker en øget kobling mellem teori og praksis. På den anden side udtrykker en skelnen mellem faglige undervisningstimer og aktivitetstimer en forældet forestilling om faglig undervisning som en ensidig boglig og stillesiddende undervisning, der så skal kompenseres for, ved at lade eleverne hoppe på spændende måder et par timer midt på dagen.

At reformen samtidig beskriver faglig undervisning i matematik som leg med farvede klodser, og fremhæver at eleverne skal være mere aktive i timerne ved at få ting i hænderne, kunne ellers tyde på, at man var klar til at tænke og tale om faglig undervisning på nye måder.     

Profilskoler anledning til didaktisk udvikling

Ud over at skolerne ifølge reformudspillet bliver forpligtet på at tilbyde lektiehjælp i aktivitetstimerne og på at sikre at eleverne får bevægelse og motion hver dag, fremgår det, at kommuner og skoler får udstrakt frihed til at anvende aktivitetstimerne til de formål, som de ønsker i lyset af lokale forhold.

Det giver håb for, at den decentralisering, der ligger heri, giver plads til, at de pædagogiske udviklingsprojekter kommunerne allerede har søsat kan fortsætte. Det gælder blandt andet de nyudnævnte lokale profilskoler i Københavns kommune, hvor udviklingen af aktiv, afvekslende og spændende faglig undervisning sker uden den uhensigtsmæssige skelnen mellem aktivitetstimer og faglige timer.

De lokale profilskoler er måske nok i først omgang udtænkt for at styrke grundlaget for elevrekruttering i skoledistrikterne, men kravet om skarpere pædagogiske profiler har medført læringsteoretiske og didaktiske overvejelser på skolerne.

På Blågård Skole, der har været lokal profilskole siden august 2012, har man valgt at fokusere på kommunikation og medier. Ikke kun fordi det er en smart profil, der skal lokke skoledistriktets elever til alene på grund af kreative islæt og digitale værktøjer. Vi tror ikke at udleveringen af Ipads til eleverne, radioproduktioner og musicals alene gør forskellen. Eller for den sags skyld, at en lidt længere skoledag med pædagoger og ekstra aktivitetstimer til leg, bevægelse og lektiehjælp, i sig selv vil forandre skolen til det bedre.

Bag valget af profil er der en lang række læringsteoretiske og didaktiske overvejelser, der næppe sælger i en elevatortale eller et politisk reformudspil, men som siger mere end hurraordene aktiv, spændende og afvekslende, der optræder hysterisk mange gange i skolereformen.

Læring er en social proces

Blågård Skole har valgt en profil med fokus på kommunikation og medier, fordi man på skolen tror på, at eleverne simpelthen lærer mere, når de aktivt skal forklare, formulere, argumentere, diskutere og formidle den viden de tilegner sig i skolen.

Læringsteoretisk er man gået væk fra forestillingen om, at viden kan overføres fra lærer til elev som en færdig pakke. Læreren kan ikke ‘give‘ eleverne viden. Viden konstrueres derimod af den enkelte elev og al læring sker som en praktisk og social proces. Dvs. at den viden en elev konstruere, skal ses som en dynamisk størrelse, der konstant udvikler sig, når den udveksles med andre fx medlemmerne af et klassefællesskab.

Skolen har derfor særlig fokus på kommunikation og formidling via forskellige medier. Det kommer til udtryk ved, at alle undervisningsforløb har en formidlingsdimension, hvor eleverne aktivt kommunikerer deres læring til andre gennem forskellige medier.

Det kan være i form af avis/magasin/bogprojekter, dokumentarfilm, rap, billedkunst, grafisk design, fotografi, radio, teater, byvandring, internet, etc. - og disse forskellige platforme bruges som en integreret del af undervisningen. Derudover er profilen også tænkt således, at den skal være med til at styrke en undervisning, hvor eleverne reflektere over den viden de er med til at konstruere og formidle.

Når eleverne kommunikerer deres viden er de nødt til at reflektere og tage stilling til stoffet. Når de arbejder med formidlingsopgaver er de nødt til at overveje hvorfor det faglige stof er vigtigt og hvad det kan bruges til også uden for skolen. Som en bonus lærer eleverne at udtrykke sig både fagligt og kreativt. 

Aktivitetstimer som redskab

Skelnen mellem aktivitetstimer og faglig undervisningstimer bliver forhåbentlig irrelevant. Her arbejder man på at erstatte stillesiddende faglig undervisning, hvor læreren giver alle svarene ved tavlen med undervisning, hvor eleverne undersøger åbne spørgsmål og aktivt forholder sig til disse i samspil med andre. Det kan fx være i form af et dansk-historisk-musisk tværfagligt forløb om Guldalderen, hvor fleksible fagtimer gør det muligt at eleverne laver litteratur- og billedanalyser på museer, undersøger spørgsmål relateret til divergerende historiske fortællinger (det kan være i bøger, film, på museer etc.) om enevældens ophør, Treårskrigen, Grundloven 1849 og afslutter med at formidle deres viden om Guldalderen i en selvskrevet raptekst.

Læreren er på ingen måde dømt ude af billedet, men spiller en afgørende rolle i forhold til at målsætte og planlægge undervisningen. Lærerne skal først og fremmest være nysgerrige på, hvad eleverne allerede ved, og formå at tage afsæt i den viden eleverne allerede besidder og videreudvikler, (re)konstruerer og kvalificerer. Det er en hel central pointe, at det er lærerens ansvar at planlægge faglig undervisning, der kvalificerer elevernes viden gennem indholdsvalg. Det er lærerne, der udfordrer dem og undervisningen skal aktivere eleverne og deres læring.

Man kunne håbe på, at man mange steder erstattede begrebet aktivitetstimer med udtrykket fleksible fagtimer, der så hurtigt kan få ben at gå på, når de også skal indeholde lektiehjælp.

 

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • jette tofte bøndergaard
jette tofte bøndergaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu