Interview

’Gymnasiet er gammeldags’

Det, der var almendannende for 100 år siden, er det ikke nødvendigvis i dag, mener formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
18. februar 2013

Det er vigtigt at forny gymnasiet, mener formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), Malene Nyborg Madsen.

»Gymnasieter ikke blevet fornyet ret meget de seneste 100 år, og ligesom mange andre steder i samfundet, skal gymnasiet selvfølgelig også nytænkes. Det betyder også, at det, der var almendannende for 100 år siden, ikke nødvendigvis er det i dag. Man bliver nødt til at se på, hvad der giver mening i den globaliserede verden og det samfund, vi lever i i dag,« siger hun og fortsætter:

»Oldtidskundskab er et eksempel på et fag, hvor man kan sætte spørgsmålstegn ved, om det er alment dannende at lære om pottekunst i Romerriget? Lige nu er vi kørt fast i nogle fag fra den gamle gymnasieskole, og man kunne jo godt kigge på, om der er nogle fag, som vil være mere relevante for vores samfund i dag. Det kunne være godt med et mere globalt perspektiv i gymnasiet og noget om, hvordan man er en god samfundsborger. Det lærer man ingenting om i gymnasiet, på trods af det skulle forestille at være almendannende.

– Mener du, at gymnasiet er gammeldags?

»Ja, gymnasiet er enormt gammeldags. Det tør jeg godt sige direkte. Alle undersøgelser peger på, at det ikke er gavnligt for indlæringen, at man sidder stille i 50 minutter i træk og lytter til en lærer, der underviser på en tavle. Så det handler ikke om, at man skal gøre det spændende eller sjovt at have undervisning, men om at sikre, at man har de bedste muligheder for at lære noget som elev.«

– Hvorfor er det gymnasiet, der skal indrette sig efter eleverne, og ikke eleverne, der skal indrette sig efter gymnasiet, og den måde gymnasiet fungerer på?

»Det handler om, at gymnasiet skal indrette sig efter samfundet, og den udvikling der sker. Det handler ikke så meget om, hvad eleverne synes er fedt eller kedeligt, eller hvad gymnasieskolen mener, der er bedst for de unge at lære. Det handler om, hvad det er for et samfund, vi lever i, og at vores uddannelser skal klargøre de unge til det samfund, de kommer ud og møder bagefter – det er jo formålet med gymnasiet. Man skal gøre eleverne klar til en videre uddannelse, eller gøre dem klar til at være aktive og alment dannede samfundsborgere, og derfor er man selvfølgelig også nødt til at nytænke gymnasiet, men ikke for nytænkningens skyld.«

Serie

Seneste artikler

  • ’Stress er et gummibegreb’

    8. oktober 2014
    Hvis man skal forstå væksten i stress, er den strukturelle kritik af, at arbejdsmarkedet kræver mere af os, for forenklet, siger Nanna Mik Meyer, professor i sociologi
  • ’Medbestemmelse kan stresse’

    8. oktober 2014
    Jeg har aldrig nogensinde mødt nogen, der stresser, fordi de ikke oplever demokrati på arbejdspladsen, siger livstilscoach Sofia Manning
  • Kan godt diskuteres

    27. august 2014
    Ser man på årsagerne til, at så mange bliver dræbt på vej til Europa, handler det mere om den førte politik end om konventionerne, siger Martin Lemberg-Pedersen, der er adjunkt på Centre for Advanced Migration Studies, Københavns Universitet
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu