SERIEDuellen

’Gymnasiet har tilpasset sig for meget’

Gymnasiets traditionelle rolle som almendannende og studieforberedende institution er nødlidende, mener tidligere direktør for Undervisningsministeriets gymnasieafdeling
Debat
18. februar 2013

Lærerne i gymnasiet hopper på tungen for at motivere eleverne, og de fokuserer alt for meget på at finde på nye undervisningsformer, der kan tilfredsstille eleverne, mener tidligere direktør i Undervisningsministeriets gymnasieafdeling Uffe Gravers Pedersen.

»Forsøg som Region Hovedstadens ’Gymnasiet tænkt forfra’ og forsøg med lektiefri gymnasier er et meget godt eksempel på, at gymnasierne ikke tør være sig selv. Jeg synes ikke, at der er tilstrækkelig respekt for undervisningen. Det er så at sige blevet en servicevirksomhed, hvor eleverne kan køre forbi og tanke op og så køre videre. Det afgørende for læringen er elevernes indsats, og jo mere man servicerer dem, des mindre selvstændig indsats bliver der tale om.«

– Mener du, at gymnasiet bør lade helt være med at indrette sig efter eleverne?

»Jeg mener bare, at man er gået for vidt i sin tilpasningslyst, for det er jo en dobbeltproces. Undervisningen består af en lærer og en gruppe elever, og man kan ikke placere ansvaret alene hos eleverne og lade dem bestemme. Man flytter ikke elever, hvis man ikke kan få dem til at anstrenge sig for at flytte sig.«

– Er gymnasiet, som det ser ud i dag, almendannende?

»Dannelse er ikke noget fastlåst, for det er en dynamisk størrelse, men der er et klassisk fundament. Gymnasiet har jo historisk set været både studieforberedende og almendannende, og jeg mener, at begge dele er nødlidende. Universiteterne klager over, at eleverne ikke ved nok, og man glemmer, at man ikke kan nøjes med at forsøge at skabe konkurrencedygtige elever, for erhvervslivet vil også have hele mennesker. De vil have folk, der kan mere end bare at arbejde.«

– Er den traditionelle undervisningsform bedre?

»Nej, jeg tror, det skal være en blanding. Da jeg gik i skole, var der kun én undervisningsform – altså læreren og eleven – men i de seneste 30-40 år har man jo haft mange forskellige undervisningsformer – med gruppearbejde og så videre – og jeg mener, at man selvfølgelig skal efterstræbe en blanding, for det er jo også vigtigt, at eleverne kommer til orde.«

Duellen

Seneste artikler

  • ’Stress er et gummibegreb’

    8. oktober 2014
    Hvis man skal forstå væksten i stress, er den strukturelle kritik af, at arbejdsmarkedet kræver mere af os, for forenklet, siger Nanna Mik Meyer, professor i sociologi
  • ’Medbestemmelse kan stresse’

    8. oktober 2014
    Jeg har aldrig nogensinde mødt nogen, der stresser, fordi de ikke oplever demokrati på arbejdspladsen, siger livstilscoach Sofia Manning
  • Kan godt diskuteres

    27. august 2014
    Ser man på årsagerne til, at så mange bliver dræbt på vej til Europa, handler det mere om den førte politik end om konventionerne, siger Martin Lemberg-Pedersen, der er adjunkt på Centre for Advanced Migration Studies, Københavns Universitet
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her