I et åbent brev til finansministeren og Folketingets medlemmer (Information 23. januar) belæres ministeren, Folketinget og Informations læsere om diskonteringsratens teori og praktiske implikationer. Brevet er skrevet af seks professorer, en lektor og en klimaredaktør.
Deres pointe er, at en investering på 30 millioner kroner i tre store vindmøller med en levetid på 20 år giver en positiv nutidsværdi på 13 millioner kroner ved diskonteringsraten tre procent (»umiddelbart en god forretning,« siger de) men en negativ værdi på minus 11 procent ved raten fem procent (»en virkelig dårlig forretning«.)
Det er et vægtigt udsagn, som – hvis det var rigtigt – burde afstedkomme hurtige politiske reaktioner. Men det er ikke rigtigt. Nutidsværdien bliver positiv såvel ved raten 3 procent som ved raten 5 procent. Det er ikke den højere matematik, der er i spil, men en simpel regnefejl: Den investering, de regner på, er 90 millioner kroner, ikke 30 millioner kroner. I det tilfælde er det i højere grad de usikre skøn for de fremtidige årlige driftsresultater end diskonteringsraten, der bestemmer om resultatet bliver positivt eller negativt. Men det er en helt anden pointe.
Det er også bemærkelsesværdigt, at det åbne brevs forfattere ukritisk accepterer den simple nutidsværdi-beregning som en brugbar metode til komparativ samfundsøkonomisk vurdering af investeringer, der indgår som elementer i konstruktionen af det samlede, nye energisystem. Energisystemet er det fysiske grundlag for alle samfundets funktioner – for samfundsøkonomien i det hele taget. De investeringer, der indgår i konstruktionen af et nyt, bæredygtigt energisystem, skal derfor ikke betragtes som alternativer til andre investeringer.
Når husets fundament viser sig ikke at være bæredygtigt, er det nødvendigt at renovere og forstærke det. Renovations- og forstærkningsinvesteringen er ikke et alternativ til investering i et nyt badeværelse, og det er meningsløst at diskutere, om den ene investering er at foretrække frem for den anden. Ligeledes er det meningsløst at diskutere og beregne, om investeringer, der tjener til at skabe et bæredygtigt fysisk fundament for samfundsøkonomien, bør foretrækkes fremfor eller tilsidesættes til fordel for alle mulige andre investeringer. Men det er denne over én kam generelle prioritering, diskonteringsraten bruges til.
Klaus Illum, Fur
