Læserbrev

Kommuner skal have klarere regler

Debat
20. februar 2013

Må min kæreste overnatte? Må han spise hos mig flere gange om ugen? Må jeg låne hans bil? DR’s serie om socialt bedrageri har udstillet en stor gråzone i regeljunglen for tilskud til enlige. En gråzone, som desværre kan gøre livet surt for mennesker, der egentligt helst bare vil følge reglerne.

Problemet rammer både unge og ældre. Ældre Sagen må dagligt hjælpe ældre, fordi de frygter at komme i klemme i de indviklede og komplicerede regler. Som reglerne ser ud i dag, kan ældre ufrivilligt ende med at blive sociale bedragere, og desværre er der ikke altid hjælp at hente hos myndighederne. Når de ringer til kommunen for at høre, om de må spise fast med en god ven, får de svar i øst og vest fra sagsbehandlerne.

Men det er heller ikke fryd og gammen for sagsbehandlerne. De kan stå i et ubehageligt dilemma, fordi de skal vurdere, om der er handlet i god eller ond tro. Sagsbehandlere ender med at måtte arbejde ud fra tilgangen: skyldig i socialt bedrageri, indtil andet er bevist. Det er ærgerligt, hvis det skaber grundlæggende mistro mellem borgere og offentlige ansatte.

Derfor er der behov for en forenklings og moderniseringsproces for reglerne for enlige, da det er vigtigt for retssikkerhedsfølelsen hos borgerne. Jeg kunne selv godt tænke mig en slags pixibog, som – om muligt – ikke efterlader nogen tvivl overhovedet. Vi har i forvejen en arbejdsgruppe, der ser på indsatsen over for socialt bedrageri, og jeg har foreslået, at de også skal se på, hvordan der kan skabes mere klarhed.

Borgere skal ikke leve i frygt

Vi skal selvfølgelig på den ene side sikre, at færrest muligt får tilskud, de ikke er berettigede til. Derfor skal kontrollen naturligvis ikke afskaffes. Der er f.eks. god fornuft i at kunne sammenkøre flere registre, så mistanker rejses på baggrund af reel tvivl og ikke et forkert billede på Facebook. I mine øjne handler retssikkerhed ikke om, at folk kan få lov til at opgive forkerte oplysninger, så de ikke blive opdaget. På den anden side bør det være langt mere tydeligt, hvad man må, og hvad man ikke må, så man som borger ikke skal leve i frygt for uberettiget at blive anklaget for socialt bedrageri.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kurt Loftkjær

I en tid hvor vi står over for en markant foringelse af den i forvejen ringe Offentlighedslov, så ville jeg forvente, at når jeg så SF's Anne Baastrup på debatsidene i Information, så ville det være for at tale for en bedre Offentlighedslov, som hun og SF gjorde i hendes tid som formand for Folketingets Retsudvalg.

Men sådan skal det altså ikke være. Jernringen om regeringen er så stærk, at det åbenbart er umuligt. SF har i lighed med de flertallet forladt idéen om deltagerdemokratiet og i stedet tilsluttet sig markedsdemokratiet, hvor vælgerne tilbydes politiske varer, som er til salg men ikke til diskussion.

Åbenhedskomitéen /v. Kurt Loftkjær