Læserbrev

Læserbreve

Læserbreve fra dagens avis
8. februar 2013

Irrationel kvotemodstand

Nicole Andersson, næstformand, Aktionærforeningen BestWomen

I december besluttede et flertal bestående af den borgerlige fløj med støtte fra Enhedslisten (uden om regeringen), at modsætte sig EU-Kommissionens direktivforslag om et måltal på 40 procent kvinder i bestyrelserne i de største børsnoterede virksomheder i EU med over 250 medarbejdere. Heldigvis lykkedes det ikke at boykotte direktivforslaget, da der efter høringsfristen den 15. januar viste sig et flertal i EU for at arbejde videre med forslaget.

Jeg undrer mig meget over modstanden mod kvindekvoter på tværs af de politiske partier. Hvorfor forholder danskerne, og specielt danske kvinder, sig kritisk over for statslig indgriben for at fremme ligestillingen. Det er på det seneste kommet frem, at der heller ikke er tilstrækkelig støtte til at indføre øremærket barsel til fædre og forbyde sexkøb.

Lider danske kvinder af stockholmsyndromet? Eller er der bare tale om, at kvindekampen lider af samme individualisering, som præger resten af det danske samfund, og som er hæmmende for enhver form for social udvikling og videreudvikling af vores demokrati?

EU-rabat erikke vejen frem

Peter von Kohl, Nyt Europa

Regeringen skal have sin 2020-plan til at stemme på bundlinjen. Det forstår vi godt i Nyt Europa.

Det, vi til gengæld ikke forstår, er, hvorfor en årlig EU-rabat på en milliard kroner skal blandes ind i det regnestykke. Vi skal i Danmark ikke være blåøjede, og bare lade pengene rulle til fordel for EU’s blå flag og gule stjerne, men det er jo heller ikke det, sagen handler om.

Selvfølgelig er der lande, der som Storbritannien får rabatter, som de ikke burde have.

Men som de netop siger derovre: Two wrongs do not make a right. Det er heller ikke her regeringen skal finde skyts til en EU-rabat. Ja, faktisk skal den slet ikke lede efter skyts, men i stedet sige:

»Vi kunne vælge at fokusere på en national dagsorden om en EU-rabat. Det vil vi undlade til fordel for en europæisk dagsorden, der bør handle om investeringer i flere grønne job.«

I kølvandet på et sådant indlæg kunne regeringen tale for fælles europæiske investeringer i f.eks. infrastruktur, digitalisering og energi. Vi ved, at en euro investeret på europæisk niveau kommer tilbage 19 gange, så det er en rigtig god idé. Sagen er jo den, at selv den bedste regering i Danmark ikke har en kinamands chance for at for alvor rykke verden.

Det har EU til gengæld, men det forudsætter, at medlemslandene og EU’s borgere løfter i flok og investerer det, der skal til.

’Euroropa’ er lige om hjørnet

Ole Aabenhus, redaktør og journalist på NOTAT

Det kan godt være, at de europæiske stats- og regeringschefer i december afviste Bruxelles-toppens samlede køreplan for en ’egentlig økonomisk union’. Men retningen mod et ’Euroropa’ er uændret.

Som det fremgår af et interview med økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager i månedens NOTAT, handler det mest om store skridt eller små: »Vi er det 18. euroland,« siger ministeren. Intet mindre, forbehold eller ej.

Men vejen til ’Euroropa’ er endnu ikke fastlagt. Og David Camerons planer om en britisk folkeafstemning kan måske ændre på ruten. Om ikke andet tvinger den Europas ledere til en ny dialog med hinanden og med borgerne.

Virkelige kriser rummer, trods alt, kimen til noget bedre. Efter en lang periode med en markant elitepræget krisehåndtering er der brug for en ny debat om et anderledes demokratisk og politisk åbent EU. Hvor den kan føre hen, ved ingen på forhånd. Men der er al mulig grund til at gøre sine ønsker op og tage del.

Kritisk sans på tilbagetog

Lise Knudsen, Roskilde

Steen Nepper Larsens kommentar (Information 6. januar) om forskellen på at studere og det at lave lektier var en fin og aktuel synsvinkel på det problem, som mange af os, der har med den generation i uddannelsessystemet at gøre, som skal blive ’den dygtigste og bedst uddannede nogensinde’.

I egenskab af censor ved universiteterne gennem 13 år er det min beklagelige konstatering, at det står værre og værre til med evnen til at demonstrere kritisk tænkning.

Der har i løbet af årene været en hensigtsmæssig skærpelse af bevidstheden om, at man som studerende (og universitetsansat) skal orientere sig i aktuel forskning. Men kritisk granskning af konklusioner og rationaler bag anvendelsen af forskningsresultater er ikke udbredt.

Hvis det astronomiske statslige uddannelsesbudget skulle anvendes til at udvikle menneskers evne til at tænke kritisk og i den forstand videnskabeligt og selvstændigt, ville ’evidens’ af enhver art ikke af nogen blive opfattet som ’sand viden’ og konklusioner vedrørende årsagssammenhænge, men snarere som en invitation til at udforske nye sammenhænge.

Det ser ud til at studerende i dag er vanvittig gode til at afkode karakterskalaens kriterier og lærernes personlige fortolkning på fagets vegne – eller også stoppes disse tilsyneladende i halsen på dem.

Bliver alle glade, bliver nogen dygtigere, eller hvad er meningen? Er det videnstilegnelse og oplysning til gavn for mennesker og samfund?

Chancen er grebet

Niels I. Meyer, Hørsholm

Knud Vilbys spændende kronik (Information 30. januar) er en personlig opfordring til Information om at gribe den journalistiske chance i forbindelse med et paradigmeskift inden for klima og miljø. Og ikke mindst i relation til begrebet ’grænser for vækst’.

Man kan dog med en vis ret stille det spørgsmål, om hans kronik ikke burde have været sendt til Berlingske eller Jyllands-Posten, eftersom Information under anførsel af Jørgen Steen Nielsen for længst har grebet bolden og løber forrest, hvad det nye paradigme angår.

Et lidt mere kritisk spørgsmål til kronikken er dens fremhævelse af, at begge sider af problemstillingen omkring vækst over for grøn omstilling altid skal med. Det man kunne kalde ’Lomborg-misforståelsen’, hvor næsten alle danske medier har følt sig forpligtet til at give Lomborgs løsagtige påstande samme vægt i debatten, som de videnskabelige analyser.

I øvrigt er jeg enig i Vilbys inspirerende række af konkrete forslag.

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu