Læserbrev

Læserbreve

Læserbreve fra dagens avis
18. februar 2013

Mange grunde til ledighed

Hans Bredahl, Gundsømagle

Christian Jensen tager munden lidt for fuld i sin leder 14. februar. Han fastslår, at »hvis de langtidsledige var den mest attraktive arbejdskraft, ville de næppe være langtidsledige«. Der kan være mange grunde til, at man er langtidsledig. Og selv om det er fristende at påstå, at det er folks egen skyld, er det næppe altid tilfældet. I blå optik holder Christian Jensens formulering muligvis. Men det betyder jo ikke nødvendigvis, at det er et retvisende billede.

Det er mere rimeligt at antage, at der er mange grunde til, at folk er langtidsledige, men at der iblandt dem vil være mange, der er langtidsledige af årsager, de ikke selv er herrer over.

 

Dobbeltmoral på venstrefløjen

Jeppe Fransson, Roskilde

Pornobranchen er lovlig i Danmark og rigtig mange danskere ser porno og har ingen betænkeligheder ved det. Ligesom mange andre unge ser de unge på venstrefløjen sikkert også porno. Men er det ikke dobbeltmoralsk at benytte sig af porno, når man er stor fortaler for kriminalisering af sexarbejde?

For hvor adskiller disse to erhverv sig egentlig fra hinanden? I porno ser andre på, hvorimod sexarbejde foregår uden kamera. I porno bliver personer hyret til at dyrke sex. Det samme gør sexarbejdere.

Jeg er snart uddannet socialrådgiver og rigtig mange socialrådgivere døjer med stress og dårligt arbejdsmiljø. Hvordan løser vi det? Det gør vi ved at sætte fokus på det i Dansk Socialrådgiverforening og kæmpe mod stress og dårligt arbejdsmiljø. Det samme kunne jo være en løsning for sexarbejdere.

Så hvis de unge på venstrefløjen virkelig vil hjælpe de udsatte kvinder, der ufrivilligt er havnet i sexarbejdet må de droppe dobbeltmoralen og kæmpe for sexarbejdernes rettigheder. For kun ved at give dem rettigheder hjælper vi dem, der ikke vil være i sexarbejdet.

 

Haures vildfarelser

Joachim B. Olsen, MF, LA

Boye Haure hævder i et læserbrev 12. februar, at jeg tager fejl, når jeg skriver, »at de faste satser for socialhjælp til et dansk par med børn er 158 procent højere end i Sverige«.

Det kan imidlertid læses sort på hvidt i DA’s rapport, så mon ikke Haure glemmer at tage notits af, at vi her snakker faste satser? Ifølge OECD’s tal er levestandarden for alle, der modtager socialhjælp desuden højere i Danmark.

Eksempelvis modtager et dansk par med børn ydelser, der svarer til 67 procent af den danske medianhusstandsindkomst, som vel at mærke er højere end den svenske, mens et tilsvarende par i Sverige blot får ydelser svarende til 44 procent af den svenske medianhusstandsindkomst.

Haure hævder desuden, at The Economist roser den nordiske velfærdsmodel til skyerne, men han glemmer bare at nævne, at The Economist rent faktisk kritiserer de nordiske lande for at have et stort offentligt forbrug, for generøse overførselsindkomster og et uhensigtsmæssigt skattesystem, der opmuntrer iværksættere til at flytte udenlands. Både DA’s rapport, The Economist og ikke mindst de faktiske forhold herhjemme er dermed stærke argumenter for at få indført gennemgribende arbejdsmarkedsreformer.

 

Udemokratisk proces

Bodil Waagensen, Lolland mod atomkraft

Med Storbritanniens afvisning af et slutdepot for atomaffald i undergrunden i amtet Cumbria er status, at ingen af de lande, der anvender atomkraft som en del af deres energiforbrug, har fundet ’de vises sten’.

Det burde vel vække stof til eftertanke i det danske sundhedsministerium, at de lande med mest affald og størst ekspertise har svært ved at finde varige løsninger på affaldsproblemet.

Ikke desto mindre fremturer sundhedsminister Astrid Krag (SF) med, at det, der ikke er lykkedes for Storbritannien, er muligt for hende. Hendes løsning på anbringelsen af atomaffaldet fra Risø er at grave det ned i Udkanstdanmark.

Hvis Udkantsdanmark protesterer og kræver demokratisk indflydelse, så løses dette nemt og enkelt ved, at sundhedsministeren blot tilsidesætter demokratiet. Men at tilsidesætte demokratiet, er ikke et demokratisk samfund som Danmark værdigt.

Om igen, Astrid Krag, og giv så denne gang de berørte borgere deres demokratiske ret til indflydelse på egne livsbetingelser.

 

Velfærd koster

Preben Sørensen, Herlufmagle

Jeg kan ikke forstå, hvorfor erhvervslivets top er så bekymrede over, at der skal være styr på det offentlige forbrug.

Hvis man som Kjeld Johannesen fra Danish Crown er bekymret for, at de ansatte betaler for meget i skat, skulle virksomhederne her til lands måske ikke have så travlt med at slippe uden om at betale skat.

I stedet for at sænke skatterne og spare på de offentlige udgifter, kunne man jo også undlade at sælge sine varer til priser, der i Danmark ligger 40 procent over normalt niveau.

Hvem har i øvrigt sagt, at det er en naturlov, at der i enhver større virksomhed skal være milliardoverskud for at være en sund virksomhed?

Virksomhedens sundhed kunne jo også måles på, om der er tilstrækkeligt personale ansat til at klare opgaverne og om lønnen passer til leveomkostningerne i samfundet. Hvis man kun ønsker at betale en løn til sine medarbejdere som kan dække leveomkostningerne i Bangladesh, skal man flytte sin virksomhed til Bangladesh.

Hvis man vil drive virksomhed i et velordnet veluddannet samfund med en ordentlig infrastruktur, så må man vide, at det koster. Man kan ikke kræve uddannet personale og god infrastruktur og så løbe fra regningen.

 

Mere praktik til lærerne

Peter Lorenz Marselis, København

Som lærerstuderende på 3. år undrer jeg mig over, hvorfor vi så sjældent er i praktik. Fire uger på et helt studieår er ganske enkelt for lidt.

Hvorfor har vi for eksempel ikke igennem hele uddannelsen en dag hver uge, hvor vi er ude på en skole? På den måde ville vi løbende kunne afprøve vores ideer, samtale med og lære af erfarne lærere og i det hele taget få en masse erfaring.

Samtidig vil det også være en hjælp for skolerne, som slås med stadig større klasser og mere og mere ressourcekrævende elever. Lidt firkantet sagt svarer det jo til, at en tømrer først prøver en hammer, når han er færdig med sin uddannelse.

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Jensen
Erik Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu