Kommentar

En lavere selskabsskat virker ikke

Færre afgifter og lavere selskabsskat er kuren, der skal gøre dansk erhvervsliv mere konkurrencedygtigt og bidrage til flere arbejdspladser. Men krisen handler ikke om konkurrenceevne – den handler om en manglende tro på fremtiden blandt forbrugere og virksomheder
Debat
25. februar 2013

I skrivende stund arbejder regeringen på en pakke. Den hed først en jobpakke, men har siden skiftet navn til en konkurrenceevnepakke. Alt tyder da også på, at den ikke vil fokusere på at skabe job her og nu, men i stedet skal give skattesænkninger til erhvervslivet, så deres konkurrenceevne kan forbedres, hvorved de forhåbentlig sætter gang i ansættelserne.

Men hvis det vitterligt er regeringens mål at nedbringe arbejdsløsheden og samtidig bevare velfærden, bør de droppe planerne om skattesænkninger, og i stedet fokusere på offentlige investeringer. Ifølge en analyse fra AE tidligere på året skaber offentligt forbrug faktisk op mod 27 gange så mange job for pengene her og nu, end en sænkning af selskabsskatten gør!

DI kom for nyligt med sit bud på en vækstpakke, som må formodes at ligne regeringens. Med hovedelementerne i form af afgiftsnedsættelser og sænkning af selskabsskatten fra 25 procent til 20 procent vil den koste statskassen 11,7 milliarder kroner årligt. Det er dog med såkaldte dynamiske effekter indregnet, og de kan være yderst tvivlsomme. Medregnes de dynamiske effekter ikke, bliver regningen til statskassen næsten 10 milliarder kroner større.

Fire millioner pr. job

DI beregner selv, at deres pakke vil skabe 15.000 nye private job. Finansieringen kommer fra besparelser i det offentlige, hvilket vil betyde 10.000 færre offentligt ansatte. Ifølge DI vil pakken altså netto skabe 5.000 nye job til en pris på op mod 21,6 milliarder kroner. Det er lidt mere end fire millioner kroner pr. job.

Benytter man i stedet Økonomiministeriets egen regnemaskine, får man et helt andet resultat. Her vil DI’s plan kun skabe 6.200 nye private job. Men der skal stadig afskediges 10.000 offentligt ansatte. Med andre ord vil en nedsættelse af selskabsskatten og afgifter rent faktisk koste tusindvis af arbejdspladser. Og det endda samtidig med, at velfærden skal forringes for intet mindre end 21 milliarder kroner.

Dem, der får gavn af skattesænkningerne, er især bankerne og finansielle virksomheder, da de står for betalingen af omkring halvdelen af al selskabsskat i Danmark. Til gengæld beskæftiger de en meget lille del af arbejdsstyrken. De sektorer, der bidrager suverænt mest til beskæftigelsen, betaler derimod en langt lavere andel af selskabsskatten, og vil dermed få forholdsmæssigt lidt ud af en sænkning af selskabsskatten.

Resultatet af at sænke selskabsskatten er altså, at staten forærer milliarder af kroner til især bankerne og deres aktionærer betalt med markant forringet velfærd til følge. Ja, selv den officielle årsag til skattesænkningerne – øget beskæftigelse – vil det vise sig at have den stik modsatte effekt på, og rent faktisk øge arbejdsløsheden.

Manglende tillid til fremtiden

I det hele taget bygger regeringens og DI’s form for krisehåndtering på den antagelse, at krisen er en konkurrenceevnekrise, som kan løses ved lavere selskabsskat. Men det er en fejlopfattelse. Virksomhedernes opsparing er vokset fra 24 milliarder før krisen til svimlende 165 milliarder ved udgangen af 2011. Samtidig har virksomhederne en enorm indtjening, der i 2012 resulterede i, at de udbetalte hele 41 milliarder kroner i udbytte til deres aktionærer.

Det er altså ikke penge, virksomhederne mangler. Det er derimod troen på, at de faktisk kan forrente deres penge ved at investere dem. 75 procent af alle job herhjemme er afhængige af den hjemlige efterspørgsel, men den hjemlige efterspørgsel er i dag 130 milliarder kroner lavere, end før krisen begyndte. Årsagerne er især manglende tillid til fremtiden på grund af den høje arbejdsløshed, så folk sparer op eller betaler af på gæld i stedet for at forbruge. Det siger sig selv, at når folk holder på pengene, er afsætningsmulighederne for virksomhederne så meget desto mindre, hvorfor de ikke har behov for at ansætte flere medarbejdere.

Derfor er krisen en efterspørgselskrise og ikke en konkurrenceevnekrise. Og den kan ikke løses ved at sænke skatterne for virksomhederne. Tværtimod vil skattesænkninger kun gøre krisen værre. Der er derimod behov for øget offentligt forbrug, der som nævnt er langt mere effektivt til at skabe arbejdspladser og få gang i økonomien igen.

Henrik Guldborg Bøge er adjunkt

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

En oprørt Helle Thorning-Schmidt skriver på Facebook:

"Efterlønnen skal afskaffes. Selskabsskatten skal sænkes ... Hvorfor mon?
Så bliver der råd til nye skattelettelser. Danmark har brug for et nyt flertal, som er et flertal for hele Danmark og ikke kun for dem med de højeste indkomster
."

http://politiken.dk/politik/ECE1907264/regeringens-kolboette-i-2011-var-...

Men det var altså den 26. maj 2011 - og dét er meget længe siden.

Niels Mosbak, Steffen Gliese, Flemming Andersen og Erik Nissen anbefalede denne kommentar

Jeg er lamslået. Velfærdssamfundets ophavsmænd og -kvinder hader sine børn og gør nu alt, hvad de kan, for at aflive dem. Hos almindelige mennesker er dette karakteristisk for svære mentale ubalancer, som er behandlingskrævende. Samtidig syntes omverdenen åbenbart, at disse børn er en model, som er egnet til global kopiering.

Steffen Gliese

Firmaerne effektiviserer med ny teknologi - så der er brug for at kompensere samfundet for de manglende lønindtægter med en forøgelse af selskabsskatten.

Flemming Andersen

Regeringen fører en forkert politik i mod bedre vidende. De ved at dette ikke nytter, det viser al erfaring.

Dvs. at regeringen pålægger disse byrder på egne vælgere, med at omfordel fra de fattige til de rige, vel vidende at det ikke vil have den ønskede effekt.

Det skal straffes ved at smide dem på porten, eller vil det gentage sig igen og igen og igen.

Læs også Rune Engelbreth Larsens "Til lykke Løkke - Thorning afliver Socialdemokratiet"

http://politiken.dk/debat/profiler/engelbreth/ECE1907349/til-lykke-loekk...

Steffen Gliese, Erik Nissen og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Flemming Andersen

Steen Sohn

Tak for link