Klumme

Vi lever i en verden af forenklede, absolutistiske budskaber

Det er vores fremmeste opgave at insistere på et mere nuanceret perspektiv. For verden er ikke sort-hvid, og intet perspektiv rummer hele sandheden
1. marts 2013

Det er lettere at forstå verden, hvis den er unuanceret. Hvis fjenden er ond, hvis vi er gode; hvis halvdelen af danskerne er venstreorienterede, og den anden halvdel hælder mod højre. Det er nemmere at forstå verden, hvis vi tror, vi ved, hvad ordene betyder – selv de store ord som samfund, tro, religion, videnskab, velstand og sandhed.

Ord, der er næsten umulige at definere og fange, og som ændrer mening hele tiden. Derfor er avisoverskrifter så enkle, politiske udmeldinger så dumsmarte, og derfor er der så mange, der lever af at forenkle budskaber, produkter og meninger for firmaer og politikere.

Derfor er nuancering en af de vigtigste opgaver for journalister, meningsdannere og klummeskrivere. Nuanceringen skal redde os fra dogmatisme og fundamentalisme – om den er så politisk eller religiøs.

I sidste uge skrev jeg en klumme, der kritiserede den fundamentalistiske ateisme, dvs. den del af ateisterne, der udtaler sig med samme fordømmende ufejlbarlighed som de religiøse fundamentalister.

Jeg kritiserede ikke ateismen som sådan. Jeg har tværtimod stor respekt for ateismen, jeg bekender mig personligt til mange af dens slutninger og den har været motor for nogle af de vigtigste idéhistoriske skift i nyere tid.

Min pointe var, at der ikke er grund til den fundamentalistiske retorik, da de fleste religiøse slet ikke har noget problem med videnskaben. Og at det var at gøre videnskaben og rationalismen en bjørnetjeneste, hvis man argumenterer dogmatisk og afvisende.

Nuvel, nuancerne forsvandt i debatten, både i avisen og på internettet (klummens rubrik ’Ateisterne er de nye fundamentalister’ var retrospektivt for enkel en fremstilling, da jeg på ingen måde er anti-ateist).

Et af hovedargumenterne var, at ateisme og videnskab ikke er det samme. Ateisme er en holdning, en tro på en verden uden Gud eller guder. Den er ikke i sig selv videnskabelig, for så ville alle videnskabsmænd være ateister, og så ville ateismen have videnskabelige beviser. Ingen af delene er tilfældet. Og det er fint! Det devaluerer ikke noget, at man nuancerer det og begrænser dets betydning til det gældende felt.

Den svensk-amerikanske professor i kosmologi og fysik ved MIT Max Tegmark skrev forleden en artikel på Huffington Post, hvor han beskrev forløbet bag en undersøgelse, han for nylig har stået bag. En undersøgelse, der påviser, at langt de fleste religiøse mennesker intet problem har med kvantefysik, Big Bang-teorien og videnskabens grundprincipper. Han var blevet advaret mod at publicere artiklen, fordi han ville blive overrendt af sure religiøse mennesker, der ville angribe hans resultater.

Og hans resultater blev angrebet. Lige nu er der over 4.500 kommentarer, mange af dem vrede og dogmatiske. Til hans store overraskelse kom de fleste bare ikke fra religiøse mennesker, men fra dem, han kalder ’sure ateister’.

Men Tegmark påpeger, at deres sure reaktioner viser, at de overser nuanceforskellene: mellem ateisme og videnskab, mellem religion og fundamentalisme og mellem videnskabelig sandsynlighed og sikkerhed. Tegmark er selv ateist. Men han argumenterer for, at det ville være klædeligt med lidt mereydmyghed. For, som han siger, »når det kommer til virkelighedens ultimative natur, så er vi videnskabsmænd ontologisk uvidende.«

Lige som (vel sagtens) alle i dette land, vil jeg forsvare den videnskabelige metode og kæmpe mod enhver antividenskabelig bevægelse. Men jeg vil kæmpe for en nuancering. Og jeg vil blive ved med at forsøge at modarbejde den absolutistiske læsning af rationalismen, som nogen bedriver. Den gennemgribende retorik, der ophæver videnskaben til total sandhed. En sandhed, der kan bruges til at udtale sig om alt.

Som fysiker og Nobelprismodtager Erwin Schroedinger sagde det, så er videnskaben »afskyeligt stille om alt det, der står vore hjerter nær, alt det, der virkelig betyder noget. Den kan ikke fortælle et ord om rød og blå, sur og sød, fysisk smerte og fysisk nydelse; den ved intet om smuk og grim, god og ond, gud og evigheden.«

Eller som den danske evolutionsbiolog Eske Willerslev sagde det til mig: »Videnskaben er et fantastisk redskab til at blive klogere på den fysiske verden, men den er ubrugelig til at sige noget som helst om, hvad livet er.«

 

Kristian Leth er musiker og forfatter

Klummen i morgen: Kim Kristensen om Søren Pinds op- og nedture

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lise Lotte Rahbek
  • Mette Eskelund
  • Steffen Gliese
Lise Lotte Rahbek, Mette Eskelund og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

Det turde være en mindre overdrivelse

»Videnskaben er et fantastisk redskab til at blive klogere på den fysiske verden, men den er ubrugelig til at sige noget som helst om, hvad livet er.« (min fremh.) Sætningen er logisk selvmodsigende.

Virkeligheden taget som Helheden med stort, er af flere principielle grunde uudsigelig, og dermed umulig at forklare i såvel testamenter og traktater, som i modeller. Hvilket bestem ikke holder visse fra at prøve desuagtet.

Videnskab er en praksis på lige fod med andre former for praksis og er bestemt med til at sige noget vigtigt om Helheden.

Philip B. Johnsen og Poul Genefke-Thye anbefalede denne kommentar
henning husum

Tak Kristian, fordi du hjælper med at få nuancerne frem. Når nogen af og til siger, at de ikke tror på noget kommer jeg altid til at tænke på Paul Tillich's tanke om at der er noget, der angår os ubetinget. Hvad det er kan vi indse når vi arbejder med tilværelsens mening. Hvad livet er. Her kan jeg få øje på, hvad jeg tror på.
I får også lige den platte udgave. Frit efter Orla Frøsnapper: ”Alle tror på noget - det er bare om at finde ud af hvad det er man tror på”

Niels-Simon Larsen

Nu må vi ikke blive så søde og imødekommende over for hinanden, at vi glemmer de barske realiteter (læs Henrik Nordbrandts læserbrev i dag).
Omdrejningspunktet er stadig eksistensen af en kærlig gud. Sætningen ”Ateismen er en holdning, en tro på en verden uden Gud eller guder” er for letkøbt og uden energi. For mig, som regner mig for 100 procent ateist, må der gerne eksistere et hav af guder. Skrot op med dem, men ikke en eneste af dem må være kærlig, for så sker der ulykker. Værst er det, hvis der skulle eksistere en universel og kærlig gud, for så går hele den menneskelige tankeverden om godt og ondt i stykker, og så ender vi i det rene barbari, hvor alt er tilladt. Der må ikke være en højere moral/etik end den menneskelige. Intet gudgivent. Det må ikke være sådan, at mennesker kan sige: ”Gud vil det”.

Videnskaben kontra Gud er en uinteressant og langskægget problemstilling.

Kristne har begået den dumhed at sige, at deres gud har gjort og sagt sådan og sådan. Derfor har vi set deres tilbagetog strække sig over århundrede? De kristne/religiøse har ikke mere nogle søm at hænge deres tro op på. Det er derfor de ikke vover sig uden for folden til os andre. Vi har ikke ’noget’ at diskutere mere. Trosbekendelsen er en række metaforer, der ikke dækker noget reelt eksisterende, så i dag er det ingen kunst for en ateist at være kristen eller en kristen at være ateist. Alt flyder (!).

Tegmark og ”virkelighedens ultimative natur” er en stor mundfuld at tage, og jeg tror ikke, at vi kan tage den. Så skulle den være det faste punkt, hvorfra vi kunne bevæge verden? Det har været diskuteret siden grækerne.
Det evt. kommende økologiske sammenbrud må nok siges at være ultimativ virkelighed. Det er så første og sidste gang, vi får en virkelighedsoplevelse, vi ikke kan tale os udenom.

Jeg kan godt lide vores debatter her, men vi må ikke tale os bort fra, at vi har en folkekirke, der i den grad fordummer folk, en kirke der burde skiftes ud med noget bedre.

Niels-Simon Larsen

Kristian, her er en god ide: Lav et interview med Københavns biskop (primus inter pares), og lad os få dagens bud på, hvad kristendom er. Det skal dog være noget, en ateist som mig kan brække sig over, ellers er det lige meget. Jeg tvivler dog på, at han kan levere varen.

Tjae - et noget ’forenklet og absolutistisk’ videnskabsbegreb evolutionsbiologen citeres for sidst i artiklen.

Lad mig prøve at antyde et andet:
Hvis man f.eks. har bare en lille smule biologisk viden og/eller dertil lidt selv-erkendelse/-iagttagelse, så vil man kunne indse at ens pattedyrs natur implicerer, at hele ens organisme grundlæggende er bygget op omkring to grundliggende strukturer:
Et tarm-fordøjelses system der går fra mund (lugt, smag, tænder, negle, syn) til røvhul og at man dermed er en del af biosfærens komplekse fødekædestrukturer, der igen er basis for selvopretholdelsens ’egocentri ’og ’det onde’, og så et andet, nemlig det seksuelle system, der forbinder kønsdelene med hjernen/bevidstheden.

Dette sidstnævnte system overskrider fordøjelses systemets ’onde’ egocentri ved at forbinde individet først til dets egen art i seksualitet og /eller kærlighed og yngelpleje, ’det gode’, c’’,), og dernæst for menneskeartens vedkommende, med denne arts særlige sprogbaserede bevidsthedsform, der muliggør en kontinuerlig selvoverskridelse i stadig større indsigt og uddybet erkendelse, hvad der igen kan åbne op for, at den kærlige yngelpleje kan udvikles til at forbinde det enkelte individ med ’livet’ som sådant, altså gøre det til en slags ’gartner’ i kærlig omsorg for den globale biosfæres dynamiske og kreative helhed, som ’videnskaben’ i form af ’evolutionsbiologi’ jo på den ene side netop har påvist er menneskeartens ’ophav’ og på den anden side i stadigt stigende grad som ’bioteknologi’ er ved at gøre til artens ’afkom’ og således på et ’højere og netop videnskabeligt plan’ nødvendigvis må udvikle en slags ’reinkarneret taknemmelighedens og kærlighedens omsorgs etik’ for, når den ellers har fået styr på 'modernitetens' abstrakte kvantitetstænknings omfangslogik både indenfor de naturvidenskabelige og den samfundsvidenskabelige erkendelsesformer.

Hvis dette kan give mindelser om de bibelske fortællinger, der bl.a. starter 1 Moses bog, så fred være med det, for i dag synes ’menneskene’ at skulle ’drives’ ikke ’ud af Paradisets have’ men tværtimod tilbage til den, c’’,).

Med venlig hilsen

Troels Ken Pedersen

Nå, om ikke andet mistede jeg da lidt respekt for Schrödinger. Farvelære har et par århundreders videnskabelig tradition bag sig (f. eks. Newtons "Optics" og Goethes farvelære), der skrives temmelig mange og lange videnskabelige afhandlinger om fysisk nydelse og smerte, og hvis jeg havde spørgsmål angående evigheden (og ikke bare søgte trøst og bekræftelse), tror jeg at jeg ville få en hel del mere ud af at tale med en teoretisk fysiker end med en præst.

Af hjertet suk.

Niels-Holger Nielsen

Religion kan aldrig blive en undskyldning, for ikke at tage stilling til destruktionen af civilisationen

En religion, som ikke kun stiller sig uden for tidens vigtigste spørgsmål, men som også propagerer eksklusivitet, er ligegyldig for andre end blindt troende. Lad høre nyt fra teologer af alskens slags, som har et bud på, om det er skæbnen/gudens hensigt at lade kapitalismen destruere Kloden, vores fælles hjem. Hvad siger jeres gud/guder, er han/hun/den på menneskets side? Hvis forbrugersamfundet er helvedet, hvem er så fanden?

Poul Genefke-Thye, Simon Olmo Larsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Poul Genefke-Thye

"Den (i.e. ateismen) er ikke i sig selv videnskabelig, for så ville alle videnskabsmænd være ateister, og så ateismen have videnskabelige beviser."
Her er noget, der tilsyneladende er en logisk følgeslutning, men den følger hverken den klassiske eller den symbolske logiks regler. Første del ligner en negerende præmis, der så (uden de nødvendige efterfølgende præmisser) leder frem til en tilsyneladende konklusion i to led, men begge led er hypotetiske, og ikke en ægte konklusion i logisk forstand.
Er præmissen så gyldig eller er det et tomt udtryk? man kunne jo prøve i sætningen "Ateismen er ikke i sig selv videnskabelig" at erstatte begrebet "ateismen" med andre begreber, f.ex. "religion", "følelser", "humanisme", "musikalitet" - fortsæt selv! Det er indlysende sandheder, altså et tautologisk udtryk. Derved bliver hele udsagnet tømt for mening.

I slutningen af artiklen præsenteres vi for sætningen "Og jeg vil blive ved med at forsøge at modarbejde den absolutistiske læsning af rationalismen, som nogen bedriver."
Det lyder jo flot, men hvad menes der egentlig med "absolutistisk læsning af rationalismen"?
Lad gå, at "absolutistisk" egentlig betyder "enevældig" - det har også bibetydninger. Men "læsning af rationalismen"? Kan man virkelig "læse" et så diffust begreb som rationalismen?
Rationalisme bruges ofte synonymt med oplysningstiden, men er blot enkelte aspekter af oplysningen og dækker slet ikke hele oplysningstiden. Desuden eksisterede begrebet længe før det blev kaldt "rationalisme".
Rationalisme kan groft opdeles i tre hovedgrupper, der dog ikke på nogen måde kan siges at være homogene.

Den filosofiske rationalisme, som omfatter så forskellige filosoffer som Platon, Spinoza, Descartes, Kant, Holberg og Common-Sense skolen i det 20. århundrede.

Den videnskabelige rationalisme er de empiriske videnskaber.

Den teologiske rationalisme, som dominerede store dele af den protestantiske teologi fra midten af det 18. århundrede og et stykke ind i det 19., forbandt religionen med fornuften. De teologiske rationalister hævdede, at kun gennem religiøs vished, kunne mennesker opnå fornuft og moral.
Det er efterklange af den teologiske rationalisme, der stadig får nogle til at postulere, at moral kun kan eksistere i religion.

Men hvordan skal man så kunne forstå "absolutistiske læsning af rationalismen"?

Poul Genefke-Thye

Undskyld, det var ikke meningen, at hele første afsnit skulle være kursiv - det skulle kun have være citatet!

Gorm Petersen

Der er et gammelt tankegods, der gemmer sig under betegnelserne alfa og omega.

Alfa er det allerførste nanosekund i BigBang. Her grundlægges de årsag-virknings-kæder, der ikke lader sig justere ved nogen anden tidskoordinat.

Al magt udgår fra Alfa.

Omega betyder egentlig ved tidernes ende - men er i praksis enhver anden tidskoordinat end Alfa.

Omega har evnen til at opleve - herunder føle smerte, men er ude af stand til påvirke historiens gang.

Minimal monoteisme er håbet om, at Alfa - altså almagten - har en eller form for aktie i den lidende magtesløshed - altså Omega.

Denne forestilling om, at den almægtige Alfa har en eller anden form for empati med den magtesløse Omega, er et centralt kristent budskab (Guds Kærlighed). Findes også i andre religioner.

Husk tiden har været en dimension siden 1905 (den lille relativitetsteori - rent gymnasiepensum). Alverdens Nobelpriser har i 100 år stået på spring til den første der kunne sige:

"Lysets hastighed er den samme i forhold til enhver iagttager, men tiden er alligevel ikke en dimension"

Det er endnu ikke lykkedes for nogen - nu efter 107 år.

Alfa derfor det bestemmende begyndelsespunktet i et 4-dimensionelt legeme - Omega er hele resten af dette legeme.

At kunne forestille sig en eller anden "feed-back" mekanisme fra Omega til Alfa (f.ex. opsendelse af bønner) burde være overkommeligt. Mere skal der ikke til for at være monoteist.

Filosofiske diskussioner, der ikke anerkender den bedste viden vi har om Universet, er spild af tid.

Hvis humanister kan få lov at udtale sig anonymt, tror det store flertal ikke på relativitetsteorien. De tror ikke på at tiden er en dimension.

Gorm Petersen

Den i artiklen omtalte Max Tegmark er et godt eksempel på en person, der er ateist af navn - men bestemt ikke af gavn. Han forholder sig åbent og udogmatisk til livets store spørgsmål.

Et andet eksempel på indbildt ateisme er bio-etikeren Peter Singer. Hans paradis-tro er endog stærkere end min egen. Så stærk, at han har fået indrejse-forbud i Tyskland.

Han var kommet til at foreslå "eutanasi" - aktiv dødshjælp - som middel til at "helbrede" en bred vifte af skavanker - i den bedste mening.

Om tyskernes tro på at døden blot er en smertefri dvaletilstand (Oldkirkens evige liv) ikke var helt så stærk som Singers - eller om tyskere bare ikke tåler ord, der minder dem om fortiden skal være usagt.

Som enhver der følger debatter om aktiv dødshjælp vil kunne bekræfte: Rigtige ateister er bestemt ikke enige om, hvad døden er for noget.

De diskuterer - ironisk nok - på omtrent samme måde som Oldkirkens to fraktioner i perioden 150-200.

Niels Engelsted

Det er lettere at forstå verden, hvis den er unuanceret.

Det er lettere ikke at forstå verden, hvis den gøres kompliceret.

Hej Gorm P., 3.marts kl. 14:59
(hyggeligt – vist et par år siden vi sidst har udvekslet, c’’,))

Nu er alfa og omega jo henholdsvis det første og det sidste bogstav i det græske alfabet, så din metafor afgrænser sig selv inden for skriftsprogets bevidsthedsform, som, set i et biologisk perspektiv, er en meget sen opkomling, c’’,), ca. 3-4 tusinde år, sammenfaldende med og til dels forudsætning for ’civilisations’-udviklingen bag de afskærmende men også indelukkende bymure.

Skriftsprogets bevidsthedsform er jo netop knyttet til synssansen og har dermed ’lyset’ som sin ’substans’ til forskel fra det meget ældre talesprogs bevidsthedsform, med dets måske nogle hundrede tusinder år på bagen, som jo har luftsvingninger, altså ’lydene’/høresansen og ånde-drættet, altså ’ånden’, c’’,), som ’substans’ og vel i nogen grad kan anskues som værende ophav til og baggrund for pattedyr- og hominide-arten ’Homo Sapiens’ særegne post-natale og dermed kulturelt modificerbare hjerneudvikling.

’Lyde’, er ’dynamiske’ som tale eller musik, men kan ikke ses, hvorfor vi får en bevidsthedsoplevelse af ’tid’ som noget uafhængigt af f.eks. øjnenes ’lys’-sans og disses tredimensionale syns-’rum’-koordinater.

Som du henviser til, er ’lys’-begrebet først med Einsteins såkaldte relativitetsteori fra 1905 forstået som havende den samme tilbagelagte afstand i ’det tomme rum’ målt i lineær ’tid’ uafhængigt af lyskildens eller iagttagernes/målernes egne relative bevægelser, hvorved lysets bevægelse kom til at blive forstået som en slags ’forstenet’, altså absolut, kvantitets-bestemmelse, som alt andet så forholder sig relativt til.

Dette kan også udlægges på den måde at Einstein ’forstenede’, c’’,), ’tids’-begrebet lineært(Bergsons ‘varen’, c’’,)) hvorved det blev gjort punktuelt kvantificerbart, og således kunne blive gjort beregningsmæssigt ligestillet med syns-bevidsthedens 3 rum-dimensioner.

En yderligere forudsætning for denne teori-udvikling kan vel tænkes at have været det lineært tællende/målende forhold til ’tiden’, gjort instrumentelt, altså ’objektivt’, med udviklingen af netop urene som måleinstrumenter, hvorved begivenhedernes ’rums-tidslige’ helhedsprocesser splittedes begrebsmæssigt fra det, der påstodes at måles – nemlig ’tiden’, hvad der igen muliggjorde, at ’det dynamiske’ i de konkret forekommende ’rums-tids’-processer kunne ’abstraheres’ i det såkaldte ’en-ergi’-begreb (græsk, direkte oversat: ’I-værk-værende’).
Dette sidstnævnte ’energi’-begreb udvikledes i årene omkring 1850, altså i den periode, hvor den ’matematiske fysik’ begyndte at forstå ’lyset’, som værende det synssans-aktiverende lille udsnit af det netop i samme periode matematisk beskrevne elektromagnetiske ’energi’-spektrum.

Disse matematisk-fysiske bestemmelser af lys- og tids-begreberne skete altså på et ’tids-punkt’, c’’,), mere eller mindre sammenfaldende med den mere og mere udbredte alfabetisering, altså af skriftsprogets ’lys’-baserede bevidsthedsform blandt menneskene, især i Nordeuropa formidlet af det ’evangelisk-protestantiske
(lutherske)’ ’skriftprincip’, i den europæiske dog alligevel i stigende grad post-kristne, kultursfære.

Men når du nu benytter dig af ’feed-back’-begrebet som den minimale forudsætning for at kunne være ’monoteist’ i dit ’BigBang’-, ’hvidt hul-sort hul’-, ’alfa-omega’- univers, ophæver du så ikke dermed netop dette lineært tællelige ’tids’-begreb, som vel er en af de begrebsmæssige forudsætninger for den einsteinske, ’forstenede’, c’’,), relativitetsteori og dermed også for ’BigBang’-kosmologien?

Med venlig hilsen

Gorm Petersen

Jo - jeg indfører en ekstra tids-lignende dimension (lige som Hawkins f.ex. gjorde da han fantaserede om et rand-frit BigBang).

At indføre ekstra dimensioner er en uskik - men for at få f.ex. superstrenge til at fungere må man opfinde 7 ekstra ud over de kendte 4 - så vi ender på 11.

Vi nøjes dog med 5 i alt. Der er simpelthen brug for en mekanisme, der i forhold til et kombinatorisk stor-rum kan begrunde mekanismer naturkonstanter o.s.v. så vi får proteinernes forbløffende 3d konstruktions egenskaber.

De egenskaber der - billedligt talt - gør det muligt at rejse korthuse midt i en kørende tørretumbler fyldt med væltende korthuse (evolutionen).

Jeg synes een ekstra dimension er mådeholdent sammenholdt med superstrengenes 7. En god pointe i forhold til din egen gennemgang er at man oprindeligt ikke talte om lysets hastighed, men om lysets "tøven".

Philip B. Johnsen

@Niels-Holger Nielsen

Hvad livet er?

Bjørnedyr kan muligvis give et fingerpeg af et svar på hvad livet er, oven i købet et svar der er til at tage og føle på.

Bjørnedyr lever næsten overalt på jorden:

På søbunde.
I havet ned til 4,7 kilometer dybde.
På bjergtoppe på op til 6,6 kilometer højde.
De kan tåle 1.000 gange så meget radioaktiv stråling som mennesker.
I »dvaletilstand« kan de tåle fra +151 °C til -270 °C.
Der er eksempler på genoplivning fra en dvaletilstand på 120 år (i tørt mos opbevaret på et museum).
De kan overleve vakuum og en kort rumtur.
Meget fleksible over for trykpåvirkning og kan leve under situationer med meget højt tryk op til 6000 atmosfærers tryk.
Bjørnedyr kan overleve æter og absolut alkohol.

http://da.wikipedia.org/wiki/Bj%C3%B8rnedyr

Hvis du ikke kan forklare det enkelt, har du ikke forstået det godt nok.

Kloge ord fra Albert Einstein, kan man diskutere, hvor tro der ikke kræver fakta, kommer ind i spørgsmålet om forklaring af liv.

Gorm Petersen

De fleste fremtidsforskere forventer at maskiner og mennesker vil smelte sammen.

Hvad så med den højt besungne forskel på det levende og det døde ?

Vil man fortsat fastholde at Jesus var en løgnhals, når han påstod, at forskellen på liv og død en dag ville forsvinde ?