Kronik

Fra medborger til produktiv medarbejder

Skolereformer er præget af tiden. I 70’ernes fællesskabsorienterede og demokratiske tidsånd skulle eleven lære at arbejde sammen med andre og tage aktiv del i samfundet. I dag handler det om, at eleven ikke skal udgøre en fremtidig byrde for samfundet. Derfor er fokus på færdigheder, test og evidensbaseret undervisning
I 1970’erne var fokus på at myndiggøre eleven til at tage aktiv del i samfundet og være med til at forandre det. Demokrati og fællesskab var plusord.

Mini Wolf

4. februar 2013

Regeringen kom lige før jul med udspillet Gør en god skole bedre. Udspillet er endnu et i rækken, som har til hensigt at højne fagligheden blandt folkeskoleeleverne. Endnu en gang er det en PISA-undersøgelse, der henvises til. Folkeskolereformen fra 2006 kom til verden på lignende vis. Den store fokus på faglighed rejser spørgsmålet om, hvordan eleven disciplineres og skabes i den danske folkeskole, og hvilke værdier der ligger bag.

Et historisk tilbageblik viser, at forskellige værdier i samfundet har dannet baggrund for, hvordan eleven disciplineres.

I 1970’erne var fokus på at myndiggøre eleven til at tage aktiv del i samfundet og være med til at forandre det. Demokrati og fællesskab var plusord, hvilket bl.a. fremgår af 70’ernes dagsordensættende uddannelsesrapport U90 samt Folkeskolereformen af 1975. Også uden for skolen var demokrati og fællesskab fremherskende. Det ses bl.a. med kvindebevægelsen og studenteroprørets kritik af det repræsentative demokrati. Demokratiet skulle udbredes, og alle skulle udrustes til at deltage.

I undervisningen blev projektarbejde det store hit og fik nærmest karakter af didaktisk princip. Ifølge det nu hedengangne Statens Pædagogiske Forsøgscenter styrker projektarbejde elevens ansvarlighed gennem deltagerstyring og ligeværdig kommunikation. I projektarbejde veksler eleven sin personlige autonomi til fællesskab i arbejdet om et fælles produkt. Ud over at eleverne blev disciplineret til at indgå i et fællesskab blev projektarbejde også anvendt, for at mindre dygtige elever kunne lære af de dygtige elever.

Demokrati var også centralt i skabelsen af eleven. Eleven skulle lære at debattere, fremføre et argument og løse konflikter. Fagrækken blev udvidet med klassens time, som netop havde til hensigt at lære eleven at løse sociale konflikter i klassen. Elevråd blev etableret på skolerne, og elevorganisationer blev oprettet, hvor eleverne kunne søge indflydelse på deres skole. Eleven blev set som en borger, der skulle disciplineres og myndiggøres til at tage aktiv del i samfundet og i sit eget liv.

Livslang læring

I 90’erne forandres tematiseringen af eleven. Ny teknologi gør, at eleven kan lære uden for skolen. Undervisningen i 1990’erne blev individualiseret og hed nu læring.

Læring blev opfattet som en proces rettet mod elevens indre – eleven skulle lære at lære. Læring kunne stadig foregå i gruppen som i 1970’ernes projektarbejde, men fokus var på den individuelle læringsproces. Projektarbejdet ændrede fokus fra det fællesskabsorienterede til, at den enkelte elev skulle tage ansvar for egen læring.

For at sikre at eleven kan lære gennem hele livet, kræves der bestemte teknikker, som rettes mod selvet – f.eks. undervisningsdifferentiering og logbog. Undervisningsdifferentiering handler ikke kun om faget, men om elevens selvudvikling: Hver enkelt elev skulle bevidstgøres om læringsprocessen på sin helt egen måde, og i dette arbejde er logbogen en essentiel teknik. Det drejer sig om at forstå, hvordan eleven tænker, og forstå, hvorfor en elev eksempelvis ikke kan lave sin matematikopgave. Læreren og eleven selv skal have et kendskab til, hvordan eleven tænker i konkrete situationer. Hver elev er udstyret med én bestemt intelligenstype, som Howard Gardner har udtrykt det, og derfor skulle undervisningen tage udgangspunkt i den enkelte elev.

Eleven skulle problematisere sig selv, diagnosticere og transformere sig selv i en stræben efter at blive en bedre faglig og social elev. Eleven skulle være sin egen terapeut med det formål at kende sig selv for at kunne lære gennem hele livet. Det var helt i tråd med udviklingen i samfundet, hvor omstillingsparathed og fleksibilitet var blevet de store plusord. Tiden, hvor en ansat fejrede 40 års jubilæum på samme arbejdsplads, var forbi. Samfundet var omskifteligt, og det skulle eleven også være.

Konkurrencestrategien

1970’erne og 1990’erne har vist to vidt forskellige måder at skabe og disciplinere eleven på. Regeringens udspil Gør en god skole bedre viser en helt tredje måde.

Eleven skal bruge mere tid i skolen. Det er hovedbudskabet i udspillet. Ved at sikre at eleven er på skolen, sikres det samtidig, at eleven bruger tiden på noget ’fornuftigt’.

Hvis den mere tid i skolen sammenholdes med nationale test, som det sidste årti har budt på, og som bibeholdes med forslaget, tegner der sig en tendens i forhold til, hvilken type elev og menneske man ønsker at skabe. Eleven skal være målrettet og skal udnytte tiden optimalt. En af udspillets medieomtalte punkter er de såkaldte aktivitetstimer, som primært skal indeholde »fagligt støttende aktiviteter«, »motion og bevægelse« og fremme af elevens »alsidige udvikling«. Fælles for de tre punkter er, at de skal understøtte og supplere elevens læring i skolen, og det skal helst starte i førskolealderen. Der er indlejret færdigheds- og kundskabstræning i regeringens forslag til aktivitetstimer.

Sundhed har også en plads i Gør en god skole bedre. Eleven skal gives sunde vaner i bestræbelserne på at understøtte indlæringen. Sundhed blev det store hit op gennem 00’erne, og der blev (og bliver) lanceret rygestop- og motionskampagner. Sunde mennesker skal sikre både et konkurrencedygtigt samfund i fremtiden og faldende sundhedsudgifter; noget, som er centralt i en velfærdsmodel som den danske.

Et tredje element i udspillet er evidens. Der er afsat 320 millioner kroner om året i perioden 2013-2015 til udviklings- og evidensbasering af uddannelserne. Der skal med andre ord forskes i, hvilke undervisningsteknikker der virker bedst på elevens indlæring. Der fokuseres i stigende grad på spørgsmål som ’Nytter det?’ og ’Hvor får vi mest for pengene?’

Der efterspørges dokumentation for, hvilken undervisning der ’virker’ bedst. Det gælder om at finde frem til best practice, så andre kan lære af det. Evidens var også et fremtrædende element i den seneste folkeskolereform i 2006 – i form af bl.a. nationale test.

Den viden, der ligger til grund for, hvordan eleven disciplineres, skal være funderet i en viden, som der kan føres bevis for virker. Igen ser vi tendensen i det omgivende samfund. Med større og større global konkurrence er der ligeledes et større krav om, at det, vi gør, virker – eksempelvis evidensbaseret forebyggelse i sundhedssektoren.

Fokus på færdigheder

Disciplineringen af eleven er i dag strammere, end den var i 1990’erne og 1970’erne. PISA-undersøgelser har gennem de seneste 10 år vist, at der er risiko for, at en elev kan forlade folkeskolen uden at kunne læse og skrive tilstrækkeligt godt til at kunne fortsætte på en ungdomsuddannelse. Når uddannelse betragtes som globalt konkurrenceparameter, betyder det, at den nuværende folkeskole producerer risici for det danske velfærdssamfund og dets globale konkurrencedygtighed.

De seneste 10 år har handlet om at minimere denne risiko, og det er sket gennem fokus på færdigheder. Således også i den kommende reform: Hensynet til færdigheder og kundskaber prioriteres, mens hensynet til demokrati, fællesskab og forskellighed nedprioriteres. Eleven skal først og fremmest uddannes til en værdifuld medarbejder på arbejdsmarkedet – ikke til medborger i demokratiet. Men det er jo også regeringens ambition, at denne generation skal blive den bedst uddannede i danmarkshistorien.

 

Claus Drejer er ph.d. i samfundsvidenskab. Kronikken bygger delvis på hans afhandling ‘Elev og magt. En analyse af subjektiveringsstrategien af eleven, 1822-2010’

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ib Christensen
  • niels roed
  • Lise Lotte Rahbek
  • Palle Yndal-Olsen
  • Thomas Ryberg
Ib Christensen, niels roed, Lise Lotte Rahbek, Palle Yndal-Olsen og Thomas Ryberg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Johannesen

Tak Claus, hvor er det dog rart at læse et oplyst om menneskeligt indlæg i denne debat. Det fik mig til at tænke på en TED-præsentation jeg netop har set af Sir Ken Robinson: "Bring on the learning revolution."

Til slut i præsentationen genfortolker han et citat fra en kendt engelsk digter på følgende måde (frit oversat til dansk): "Hver dag spreder vore børn deres drømme ud for vore fødder, træd med lethed, for det er alt de har".

Vore børn og unge mennesker har lagt deres liv i vore hænder, det er dog den største ære og det største ansvar vi kan få som mennesker. Det skal vi tage meget alvorligt. ....... og lige nu er "vores" eneste reaktion; "i skal være mere tid i skolen, og blive præcis som vi vil ha det".

Hvor arrogante og inhumane kan vi dog blive!!!

Morten Lind, Kim Hansen, niels roed, Kristine Skøtt-Jensen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Du godeste..
Der var engang da børn fik pligter i husholdningen, når de blev store nok.

Nu skal de tage samfundets udvikling på sig
og trænes til at blive en tap i det eksisterende maskineri i den globale konkurrence.

Jeg håber de gør oprør.

Anders Kristensen, Morten Lind, Kim Hansen, niels roed, Karsten Aaen, Kristine Skøtt-Jensen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Troels H. Poulsen

"I 1970’erne var fokus på at myndiggøre eleven ..."

Dertil kan man kun sige, at forfatteren næppe har gået i skole i 70'erne.

Interessant nok synes den danske diskurs (tale om dette) at snige sig ind i en international diskurs om dette, begyndense, som sædvanlig, fra USA. Kan I huske Goerge W. Bush's No Child Left Behind Act (lov), som sikrede, at 'every child was left behind'. Nu er det som om alt dette er kommet til Danmark via USA, England, og Sverige.

Nu er jeg selv lærer (i dansk som andetsprog) , og i den forbindelse har jeg købt en amerikansk bog af en mangeårig amerikansk lærer som hedder Donald H. Graves; bogen hedder Teaching Day by Day (Heinemann Books, 2004). I den er der denne kommentar om en god lærer og en dårlig metode, Jeanne Chall, en mangeårig professor ved Hardvard udi læsning, blev spurgt (Graves, 2004, side 29)om hun foretrak en dårlig lærer med en god metode eller god lærer med en dårlig metode; hendes svar var dette: ".....I'd prefer the good teacher with a bad method. That's because in the hands of a good teacher it wouldn't be a bad method anymore." (samme sted som før, ibid).

Pointen er denne her: Systemet tror at man kan opstille objektive kriterier for, hvornår en lærer er god eller dårlig, eller at der findes en eller magisk metode, som er bedre end alle andre, så elevernes hoveder bliver fyldt med viden. Donal Graves siger dette ift. til denne holdning: (samme sted, side 27): "It is fashionable to hold the method superior to the teacher. Governments,state departments, and even local administrators are convinced that there are sure fire approaches to to teaching students and scientific evidence to back them up. How easy it is to believe that all methods fits all situations."
(samme sted, side 27)

Pointen ift. dette er denne her: evidensbaserede måder at undervise på eksisterer ikke; man kan ikke tage en metode og få den til at virke i en situation i en klasse og så overføre den på en anden klasse; alt kommer an på klassen, hvilke mennesker, der er i klassen, og hvordan klassen relation er indbyrdes og hvordan klassens relation er til læreren. Det som virker i en klasse, virker ikke i en anden klasse - af forskellige årsager....

Jeg finder det desuden yderst interessant at en amerikansk lærer! har gjort sig (gør sig) de samme erfaringer som lærere i Danmark, Norge, Sverige mv.

Jørn Mortensen, Jens Falkesgaard, Anders Kristensen, Morten Lind og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Hele skole systemet er saa og sige intet andet end uddannelse til moderne slaveri.

Ja, Lise Lotte, jeg haaber saa sandelig ogsaa der snart bliver oprör blandt börn og unge, for det er absolut ikke et värdigt uddannelses system som vi putter vore börn i.

Fatter slet ikke at foräldre ikke gör oprör over det. Men de har vel ikke tid da de som allerede uddannet slave skal servicere magt eliten.?!

"Således også i den kommende reform: Hensynet til færdigheder og kundskaber prioriteres, mens hensynet til demokrati, fællesskab og forskellighed nedprioriteres. Eleven skal først og fremmest uddannes til en værdifuld medarbejder på arbejdsmarkedet – ikke til medborger i demokratiet."

Fra, i halvfjerdserne, at betragte mennesket som et menneske, betragtes mennesket nu som et produktionsobjekt. Jo tak, det tror jeg lige er gået op for os! Humaniteten er totalt nedprioroteret, totalt fraværende, materialisme er Gud.

Sygt samfund. Meget.

Karsten Aaen, Jens Falkesgaard, Kim Hansen, Maja Såby, Anders Kristensen og Søren Johannesen anbefalede denne kommentar
Torben Knudsen

Alle har vel ved fødslen muligheden for at blive en del af adelen, alle har en mulighed for at blive iværksættere-vi ser bort fra genetiske fejl. Arveanlæg, skulle de,, der kan forkomme hindrende, som udseende, ikke være nogen forhindring, når man er opmærksom på at forhindre, at disse bliver en hindring.
Individet bliver dannet af prægning og skoling-som tidligere var tilrettelagt til helt at klippe individet til uniformen, arbejdet og samfundspladsen.
Der er løsnet lidt op for denne førtidssituation, men det overordnede mål er, at få skåret mennesker til en samfundsstruktur, som stadig er besemt og styret af adelen.
Da man har opdaget at dyr og mennesker bidrager bedre, hvis de får noget at spise m.v., så er der sket et skred og vi kan være momentvis tilfredse-men det, der er skåret væk af originalitet i høkasserne, forældres prægning, pasningsordninger, skolesystemet i indlæringens hellige navn, kommer aldrig tilbage og istedet for 50 igangsættere eller 80 ud af 100 individer, kommer der to eller tre pr. 100. Resten falder på plads foran skærmene 8 timer på jobbet og nu op til 4 timer hjemme (TV) plus computeren (3-4) timer.
Samfundsproblem? det tror vi ikke og livet får vi jo gennem de gode serier etc.og pumpede cykelløb.
Et viden samfund som Fogh annoncerede det ikke måske men ikke en viden, vi kan bruge som selvstændige individer med et eget liv.