Kronik

Når forestillinger om sex skaber syndebukke og tabuer

Assisteret befrugtning adskiller sex og reproduktion. Alligevel sniger forestillinger sig ind om seksualitet i de beretninger, der fortælles på fertilitetsklinikker og i den offentlige debat. Det skaber stigmatiseringer, syndebukke og tabuer. Derfor er det på tide at fortælle nye ansvarlige historier om, hvordan børn bliver til på fertilitetsklinikker
De evigt svømmende sædcellers jagt på ægget er blevet en kliché. I mange graviditeter i dag er det denne proces i mikroskop, der skaber undfangelsen, hvor der prikkes i ægget og sædcellen afleveres med en mikropipette

De evigt svømmende sædcellers jagt på ægget er blevet en kliché. I mange graviditeter i dag er det denne proces i mikroskop, der skaber undfangelsen, hvor der prikkes i ægget og sædcellen afleveres med en mikropipette

Waltraud Grubitzsch

2. februar 2013

I dag kender de fleste i Danmark en håndfuld børn, der er blevet til via assisteret befrugtning. Børn skabt uden anden sex end en mandlig ejakulation. De er blevet til ved hjælp af teknologi håndteret af bioanalytikere, læger, sygeplejersker og jordemødre på landets fertilitetsklinikker.

Men på trods af at børnene er blevet til uden sex, sniger forestillinger om seksualitet sig alligevel ind på klinikkerne og i debatterne.

I forbindelse med min etnografiske forskning på fertilitetsklinikker og sædbanker har det overrasket mig, hvordan fertilitet, seksualitet og familieopfattelser knyttes sammen. Det sker, fordi forestillingen om ’det naturlige’ har en central rolle. Derfor sniger (hetero) seksualiteten sig ofte ind i fortællingerne, da en befrugtning kræver både æg og sæd.

Seksualitet på fertilitetsklinik

Et eksempel er den ikonografiske beretning om mødet mellem ægget og sædcellen. På de illustrationer, der florerer, kan man typisk se, at sædcellen aktivt møder ægget. Sædcellen har masser af bevægelse i halen, mens ægget passivt venter på penetration. Et billede, der kan læses som det romantiske heteroseksuelle møde.

I forhold til virkeligheden er billedet stærkt manipuleret. For at en befrugtning kan finde sted i en kvindes krop eller ved konventionel reagensglasbehandling, kræver det, at der er mange sædceller, der møder ægget. Ved et møde mellem en enkelt ægcelle og en enkelt sædcelle kan en befrugtning umuligt opstå – med mindre en bioanalytiker i et laboratorium injicerer sædcellen ind i ægget med en pipette.

Umiddelbart virker billedet af sædcellen, der møder ægget, uskyldigt, sjovt og måske lidt frækt, men det gemmer på forestillinger om, hvem vi bør være som mand og kvinde. Og de stereotype forestillinger om køn, der fremhæves i det heteroseksuelle møde, kan blive problematiske for de mænd og kvinder, der bruger teknologien.

Underbygger tabuer

Hvor sædcellen symboliserer manden og hans aktive seksualitet, symboliserer ægget kvinden, der opfattes som passiv. Det kan påvirke infertile mænd til at betragte sig selv som mindre maskuline, fordi deres seksuelle aktivitet ikke resulterer i graviditeter. Infertile kvinder knyttes omvendt til manglende femininitet, fordi graviditet og moderskab i vores samfund opfattes som nødvendigt for at være en rigtig kvinde. Det passivt ventende æg spiller på denne forestilling.

For ufrivilligt barnløse kvinder og mænd kan beretningen om ægget og sædcellen således både spille på længslen efter det ønskede barn samtidig med, at det er med til at underbygge de tabuer, der er knyttet til infertilitet.

En anden problemstilling ved historien om ægget og sædcellen er, at den er med til at usynliggøre anvendelsen af teknologien. Det kan læses som et forsøg på at normalisere teknologien; et forsøg, der samtidig indikerer, at det havde været bedre, hvis barnet var blevet til uden teknologi.

Lykkes det for det heteroseksuelle par at få barn, kan historien dog samtidig være med til at genindskrive den romantik parret ønsker som grundlag for deres barns tilblivelse. Herved kan beretningen hjælpe til, at parrets selvopfattelse som mand og kvinde genopbygges. Så samtidig med at anvendelsen af teknologi i udgangspunktet er et brud på det normale, kan barnets tilblivelse og den romantiske beretning være med til at fortrænge teknologiens anvendelse.

For de kvinder, enlige som lesbiske, der bruger assisteret befrugtning til at få et barn, uden at en mand er involveret, bliver det dog svært at identificere sig med en romance mellem et æg og en sædcelle.

Når natur er normen

Ud fra dette perspektiv kan det virke paradoksalt, at farmaceutiske firmaer og fertilitetsklinikker ofte anvender billedet af mødet mellem ægget og sædcellen i reklamemateriale. Ikke mindst med tanke på, at en del af deres kunder ikke vil kunne identificere sig med heteroseksuel romantik.

Der er dog også en række grunde til, at forestillinger om hvad der er det naturlige – herunder seksualitet – dukker op i de beretninger, der cirkulerer på fertilitetsklinikker, i reklamer, i medier og i lovgivning vedrørende assisteret befrugtning. Når bioanalytikerne står på laboratoriet og arbejder hårdt for at skabe befrugtede æg, giver det god mening at anvende kvindens livmoder som model for, hvordan æg og sæd skal behandles uden for kroppen. Denne efterligning af livmoderens miljø (naturen) er i høj grad produktiv og er med til at skabe børn.

Den mest centrale funktion, naturen har spillet, er i forhold til de etiske grænser, der forsøges sat via lovgivningen. Det blev tydeligt i 1996 under folketingsdebatterne, der var udgangspunktet for den første lovgivning om assisteret befrugtning i Danmark. Dengang blev forestillingen om naturen som etisk grænsesætter en grundpræmis for diskussionen og sidenhen for meget af lovgivningen. Det centrale spørgsmål i debatten blev: Hvem skal have adgang til teknologien? Eftersom en befrugtning kræver, at æg og sæd mødes, blev kønsceller begrundelsen for, at en mand og en kvinde sammen skulle være involveret – både som leverandør af celler og forældreskab.

Med andre ord var der en periode i Danmark fra 1997- 2007, hvor det der definerede forældreegnethed var, at man var samboende og levede i et heteroseksuelt forhold.

Konsekvensen blev diskrimination af enlige kvinder og lesbiske. Og selv om den diskrimination er mindre nu, lever den stadig i de forestillinger, vi gør os om den naturlige befrugtning. F.eks. reproduceres eksklusionen af enlige og lesbiskes forældreskab gennem den umiddelbart uskyldige heteroseksuelle romantiske fortælling af mødet mellem ægget og sædcellen. I de mange etiske debatter om assisteret befrugtning i Danmark har konsekvensen ved at knytte naturlighed og normative opfattelser om natur, seksualitet og køn derfor været, at der er blevet skabt syndebukke og stigmatiseringer.

Spørgsmålet er derfor, om det naturlige er en god præmis, når etiske grænser skal sættes i forhold til assisteret befrugtning. For hvad er naturligt? Og skaber forestillinger om det naturlige forældreskab bedre opvækstbetingelser for børn, der bliver til via assisteret befrugtning?

Nye beretninger efterlyses

Selv om lovgivningen er ændret, så lesbiske og enlige kvinder kan gå i fertilitetsbehandling, er fortællingen om ægget og sædcellen stadig prominent. Historien cirkulerer på klinikker og i medier, fordi det er en stærk og kulturel genkendelig historie.

Den formår på den ene side at normalisere teknologien, og herved give legitimitet til assisteret befrugtning. På den anden side har seksualitetens genkomst i forhold til assisteret befrugtning bidraget til diskrimination af enlige og lesbiske, og en tabuisering af både mandlig og kvindelig infertilitet.

Derfor bør vi overveje, hvordan vi kan forholde os til assisteret befrugtning på andre måder end gennem seksualiserede fortællinger og andre naturaliseringer.

I dag skabes et sted mellem 8-10 procent af en børnegeneration i Danmark via assisteret befrugtning. I mine øjne har disse børn, deres forældre og alle de ufrivilligt barnløse, der ikke har fået barn, krav på andre fortællinger: Fortællinger, der støtter dem i deres liv, der på godt og ondt, har taget form på grund af de nye forplantningsteknologier.

 

Stine Willum Adrian er adjunkt på Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet

 

Serie

Seneste artikler

  • Sæddonation handler også om moral

    26. januar 2013
    Vi interesserer os ikke for sæddonorer, som mennesker, der træffer et bevidst moralsk valg om at hjælpe barnløse med at få børn. Men hvilke overvejelser ligger der egentlig bag valget om at blive sæddonor?
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Inger Sundsvald

Jeg må indrømme, at jeg slet, slet ikke kan se forbindelsen mellem seksualitet, romantik og fertilitetsbehandling på en klinik.

Og det kan da kun være tosserne på Manfo og 180grader, der kan forbinde det med noget de selv bliver snydt for, og som kan finde på at ville forbyde, ikke alene kunstig befrugtning, men også salg af dildoer. Dér kan man sikkert også føle at en sædcelle bliver snydt for erobringen af et æg.

Søren Rehhoff

@ Stine Willum Adrian

"I dag skabes et sted mellem 8-10 procent af en børnegeneration i Danmark via assisteret befrugtning. I mine øjne har disse børn, deres forældre og alle de ufrivilligt barnløse, der ikke har fået barn, krav på andre fortællinger: Fortællinger, der støtter dem i deres liv, der på godt og ondt, har taget form på grund af de nye forplantningsteknologier."

Man kan bare gå tilbage til fortællingen om, at børn kommer med storken, den virkede fint i århundreder og den indeholder ikke skyggen af hentydninger til hverken køn eller seksualitet.

Nille Torsen, olivier goulin, Inger Sundsvald og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
Inger Sundsvald

Det er altså skide nedværdigende for en sædcelle sådan at blive manipuleret med, og det viser hvor vidt Statsfeminismen er gået… agtigt.

olivier goulin

Jeg forstår ikke problematikken her.

Er det biologien, der er under anklage?
En kritik af æggets og sædcellens kønsstereotype adfærd?

/O

"I mine øjne har disse børn, deres forældre og alle de ufrivilligt barnløse, der ikke har fået barn, krav på andre fortællinger"
Er det også et krav som skatteyderne skal honorere?
Nogle af de barnløse er det faktisk frivilligt, hvor meget skal så det koste dem?
Fortællingerne altså.

Jeg forstår ikke helt artiklen, men man skal jo prøve at være lidt konstruktiv.

Kunne man forestille sig, at man i reklamematerialet viste to æg og to sædceller? Det heteroseksuelle par kunne drømme at de var ved af få tvillinger. Det lesbiske par kunne drømme at et æg fra hver af dem var i færd med at mødes (og forsøge at glemme alt om sædcellerne). Et bøsse-par kunne drømme at en sædceller fra hver af dem var i færd med at befrugte Rugemoderens to æg.

" Stine Willum Adrian, gæste-stipendiat via NordWel
Fil.dr. (svensk ph.d.) i kønsforskning fra Tema Genus, Linköpings Universitet
http://koensforskning.ku.dk/ansatte/gasteforskere/ "

En af den Svenske Stat uddannet ægte feminist der glemmer at anvende ordet
'hetero-normativ' ! !

"For at en befrugtning kan finde sted i en kvindes krop eller ved konventionel reagensglasbehandling, kræver det, at der er mange sædceller, der møder ægget. Ved et møde mellem en enkelt ægcelle og en enkelt sædcelle kan en befrugtning umuligt opstå "

Ja, det er derfor alle de slemme heteroer får mindst tvillinger, ikke sandt ?

steen willadsen

Jeg vil tillade mig at mene, at der er mere interessante og navnlig mere presserende problemer vedrørende assisteret befrugtning i Danmark end dem, kronikøren har taget op. Som f.eks. dette: Hvorfor ligger resultaterne (udtrykt som % af indledte behandlinger, der fører til levendefødte børn) i Danmark (~ 24 %) langt under de tilsvarende resultater i USA (~34%)? Der er selvfølgelig grunde hertil. Men er det gode grunde?

@Robert Nesta:

Jeg tror der menes at det er misvisende at have et et billede i hovedet af et æg og én sædcelle, eftersom det jo normalt er sådan at man betegner en mand som infertil hvis ikke han producerer mere end 2.000.000 sædceller per ml.
Altså ville et mere retvisende billedeat bruge nok være et æg og en hel masse sædceller på vej hen mod det, da det naturligvis er fuldkommen helt og aldeles umuligt for en mand at befrugte en kvinde hvis der sendes én sædcelle afsted. :)

Og faktisk når man googler lidt rundt omkring, ser det ud til at der flere steder at det nævnes at det faktisk kræver at flere sædceller end en enkelt rent faktisk når frem for at en befrugtning finder sted. Jeg kan dog ikke finde nogen forklaring på den påstand. Men man kunne forestille sig at det er nødvendigt at de har "hinanden" at konkurrere mod? Er der nogen biologer tilstede?

steen willadsen

Til Andy Palles og evt. andre:
Som en gammel professor sagde: Man kan forestille sig hvad som helst, hvis blot man er uvidende nok.
Men det ligger sådan, at hvis man har teknikken i orden og blot tager en temmelig tilfældigt udvalgt sædcelle og injicerer den i et modent æg, vil ægget i over 80 % af tilfældene blive befrugtet, dvs. blive aktiveret som man siger og begynde at udvikle sig. Det er jo netop det, der er humlen i den såskaldte ICSI teknik. Og i og for sig er injektionen af sædcellen hverken mere eller mindre unaturlig etc. end introduktionen af katte på Hawaii.

Frans Kristian Randlev Mikkelsen

Antikrists groteske rige synes under hastig opbygning. Biskopperne velsigner analsex, mens bankerne og lægerne til gengæld konstruerer mennesker.

Der kræves naturligvis kun een sædcelle for at befrugte et æg, men da det er svært for sædcellerne at finde ægget og de fleste dør undervejs, skal der mange sædceller til for at opnå en rimelig sandsynlighed for befrugtning.

Langt de fleste sædceller når slet ikke op i livmoderhalsen, men dør mens de er i skeden. Skeden udgør normalt et surt miljø som er meget usundt for sædceller og de fleste dør indenfor få timer. I modsætning hertil udgør livmoderhalsen et basisk miljø, hvor sædcellerne kan overleve i helt op til 7-10 dage. Derfor udløses sæden med stor fart når penis er ca. 2 cm fra livmodermunden.

Det handler simpelthen om sandsynlighed.

I øvrigt er sandsynligheden for befrugtning usædvanlig lav hos mennesket, en af de laveste blandt alle pattedyr. Dette opvejes af høj seksuel aktivitet. I gennemsnit har en kvinde ubeskyttet samleje ca. 100 gange over 6 månder før hun bliver gravid.