Kommentar

Nej, det handler ikke om ytringsfrihed

Når vi gør angrebet på Lars Hedegaard til et spørgsmål om ytringsfrihed, går vi dels angriberens ærinde, og dels viser vi, hvor inkonsistente vi er, når vi er tavse om flertallet af racistiske og xenofobiske angreb
Debat
11. februar 2013

Demokratiet lader sig ikke tryne. Vi skal stå last og brast med demokratiet. Vi må stå sammen om at forsvare ytringsfriheden.

Beklager at måtte stikke en kæp i det hjul, der igen er gået i selvsving over ytringsfriheden. Hvorfor gentager alle ledende opinionsdannere og politikere landet over det indlysende: At brugen af vold, også for at lukke munden på andre, er en forbrydelse.

Er der nogen blandt os lovlydige danskere, der nogensinde har sagt det modsatte, siden det skal siges så mange gange? Jovist, terrorister kan meget vel finde på at modsige det, og det er åbenbart dem, som alle danske toppolitikere og opinionsdannere er i dialog med, når de gang på gang understreger, at angrebet på Lars Hedegaard er en forbrydelse.

Men selv om overfaldet måtte være politisk eller ideologisk motiveret, gavner det hverken ytringsfriheden eller demokratiet, at debatten handler om ytringsfrihed. Tværtimod, man køber terroristernes verdensbillede og idé om, at vi står midt i en ideologisk konflikt mellem frihedsværdier og religion og er på den måde atter med til at bekræfte deres verdensbillede i stedet for at afkræfte det.

Inkonsistente ramaskrig

Et andet problem ved den måde, forbrydelsen bliver politiseret af danske opinionsdannere, er, at det fremstår hamrende inkonsistent.

Hvis vi i Danmark har et generelt behov for at markere det så højt og tydeligt, hver gang en politisk eller ideologisk motiveret forbrydelse finder sted, så forstår jeg ikke, hvorfor vi ikke ser samme kor tage menneskerettighederne eller trosfriheden så markant i forsvar, når vi oplever racistiske eller xenofobiske overfald på almindelige danske medborgere, der blot er ofre for opinionsdannernes, herunder Trykkefrihedsselskabets, skingre værdiretorik og det had, den måtte afføde blandt ekstreme miljøer.

For blot få uger siden så vi f.eks. et racistisk motiveret angreb på en somalier, men vi så ikke samme massive opbud af den ene politiker efter den anden anført af selve statsministeren, der markerede, at vi i Danmark ikke tolererer den slags. Dette på trods af, at Danmark figurerer i superligaen blandt europæiske lande, hvor der finder flest overfald sted på grund af race eller religion.

Foruroligende svar

En debat om udbredelsen af politisk eller ideologisk motiveret vold i Danmark er selvfølgelig vigtig, fordi det kan pejle os i retning af, hvordan vi som samfund kan forebygge, at den slags sker. Men det svar, som de fleste politikere og opinionsdannere har været ude med i kølevandet på overfaldet på Hedegaard, er foruroligende: At vi skal stå endnu mere fast på ytringsfriheden, og at vi skal tage den kritiske debat om islam.

Helt ærligt, så er der nogen, der må have ligget i dvale gennem de sidste 20 år, hvor ingen religion er blevet kritiseret, diskuteret, gennemvredet og endevendt så meget som islam. Og alligevel har vi samtidig med det set en støt stigning i antallet af enkeltindivider, der har begået eller forsøgt at begå politisk motiveret vold. Løsningen ligger altså ikke i at blive ved med at føde ind i den konfliktdynamik, som de politiske eller religiøse ekstremister abonnerer på, ved at hyle ’ytringsfrihed’ i kor og tage debatten på samme niveau og leje som dem, der lader sig motivere til at begå politisk eller ideologisk motiveret vold.

Meningsfuld dialog

Det overgår min forstand, hvorfor vi ikke for en gangs skyld kan tage en debat om, hvordan vi kan gøre det offentlige debatklima mere behageligt og inkluderende, således at vi undgår at marginalisere folk unødigt. Hvis der er noget, vi forskningsmæssigt ved om terrorister, er det, at de er drevet af følelsen af at være under systematisk angreb, marginaliseret og ydmyget.

Og nej, det handler ikke om at ville sætte begrænsninger på ytringsfriheden eller lukke munden på religionskritikere, snarere tværtimod. Det handler om at sætte den ind i en ramme, hvor man kan have en meningsfuld dialog om de udfordringer, folk måtte føle, at der er, uden at det bliver gjort til et spørgsmål om at være for eller imod ytringsfrihed. Den indramning er ærlig talt fordummende for os alle, og det er beskæmmende, at landets ledere fra a-z står i spidsen for at bevare den på samme niveau.

Mona Kanwal Sheikh er ph.d. og post.doc. på Dansk Institut for Internationale Studier, hvor hun bl.a. forsker i militante bevægelser i Pakistan

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Så bliver vi sgu nok nødt til at forbyde religion, for religioner ER vanligvis diskriminerende!

Især de der opererer med "du må ikke have andre guder end mig" som grundregel.

Jonathan Smith, Vibeke Rasmussen, Jørgen Rygaard, Flemming Andersen, Ole Olsen, Carsten Hansen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Jeg er helt enig - Phillip - blot ville jeg foretrække at man kaldte den diskrimanationsparagraffen.

Men netop fordi alle menneker er bærere af en skepsis over for fremmede som er en naturlig konsekvens af at vi danner os en identitet, vil du ikke kunne udrydde fremmedhad.

Det vil til evig tid være noget der kan blusse op og det eneste redskab du har til at begrænse det er lovgivning der beskytter mindretal og uafhængige domstole.

Demokrati kan og har været brugt til at undertrykke og endog folkemyrde mindretal. Det har vi set i USA, Canada, Australien og New Zealand. Du skal bare enten have et politisk system hvor nybyggerne altid har flertal i enhver forsamling og/eller hvor indfødte ikke har stemmeret.

Derfor kan kun grundlovsmæssige garantier, der beskytter mindretal medvirke til at sikre at disse kan trække på et mål af beskyttelse i tilfælde af politisk urolige tider.

Robert Ørsted-Jensen

Og Nic har en vigtig pointe her.

Robert Ørsted-Jensen

Blot Nic har vi jo beviseligt set at det er helt muligt for folk at omdanne selv sekulære politiske ideer til bare en form for religion og gøre præsist det samme som romerkirken forsøgte at gøre.

Robert Ørsted-Jensen

Men selfælgelig har man som organisation, trossamfund, frimurer, blodklub eller lignende - lov til at diskriminere og kun optage medlemmer efter bestemte kvaliteter, xex eller lignende. Trossamfund bør have lov til at sige at de ikke vil gifte homosexuelle, det er og bør være deres ret. Fimurer bør have lov til kun at optage mænd. Det er samfundet der ikke bør have lov til at diskriminere mod mindretal, og noget sådan kan også ramme ovennævnte porganisationer, hvis de f.eks. beslutter at diskriminere på grundlag af hudfarve, bør de kunne drages til ansvar ogsagen prøves ved retten.

Flemming Andersen

Robert O Jensen

" smager betænkeligt af fremmedhad og det kan ikke udelukkes at der også er en underliggende racisme et sted i dette. "

Det kan vist ikke lade sig gøre i forhold til hvad du selv påstår om racers genetiske sammenfald andetsteds.

Og så har du en beklagelig tendens til at tilbageføre alt til fortidige kommunistiske og Leninistiske sympatier:

"Hedegaard har øjensynligt aldrig evnet at frigøre sig fra sit leninistiske udgangspunkt i fortiden"

Det udvander efterhånden dine indlægs værdi, at du føler dig nødt til at fremhæve din egen vellykkede løsrivelse fra dine tidligere synspunkter, men jeg må gøre dig opmærksom på at ikke alle denne verdens tåber og tåbeligheder alene skyldes Lenin eller hans tilhængere. At du forsøger at gøre dette i alle mulige sammenhænge svækker dine udmærkede indlæg, og ingen der har læst dine indlæg er uvidende om din mening, så gentagelser er unødvendige.

Ellers har du begået et glimrende indlæg min ven

M.V.H.
Flemming

Carsten Hansen

Måske forstår Mona og en del islamister ikke det grundlæggende i de demokratiske værdier ?.

F.eks. betyder den individuelle religionsfrihed, at man som demokrat bør respektere folks ret til selv at vælge religion eller ej. Det betyder ikke at demokrat skal have respekt for religioners indhold eller religiøse adfærd.

Er vi ude i en så simpel forklaring på, at nogle har det svært med ytringsfriheden ?

Og jeg er ganske enig med Henrik i, at ingen skal sætte rammer for hvornår en dialog er sund/fornuftig/meningsfuld. Så har vi jo allerede her pillet grundigt ved ytringsfriheden !

Så jo ; Det handler om ytringsfrihed, Mona .

Jonathan Smith, Robert Ørsted-Jensen, Jørgen Rygaard, Flemming Andersen og Ole Olsen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Hvornår kommer straffelovens § 266 b så egentlig i spil ?.

Når det drejer sig om hån. spot og latterliggørelse af islamisme, så har jeg svært ved at se den overhovedet kan komme i spil.
Der er ikke forskel på at håne,spotte, latterliggøre nazisme eller islamisme.

Når det kommer til islam, så kan jeg ikke se at paragraffen er relevant.
Det må være ligeså naturligt at kritisere/håne iislam, som kristendommen, jødedommen osv.

Kun nedværdigende generaliseringer af bestemte befolkningsgrupper, kan udløse ibrugtagning af 266b.

Nic Pedersen, Robert Ørsted-Jensen og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar

Jeg giver forfatteren ret i at vi i vores krav om ytringsfrihed har glemt at diskutere spørgsmålet, om hvordan vi skaber dialog med den brede gruppe af muslimer, der ikke er ekstremister, men som føler sig ekskluderet af den måde debatten kører på i medierne her i landet.
Trykkefrihedsselskabets retorik lægger ikke op til dialog overhovedet. Deres krigsretorik over for muslimer skaber konfrontation, og det er helt bevidst fra deres side. Som sådan er angrebet på Lars Hedegård - desværre ret forudsigeligt. Er det den vej vi ønsker debatten skal fortsætte?: mere konfrontation - flere hadefulde generaliseringer? Eller skal vi tage vores demokratiske ansvar alvorligt d.v.s. insistere på dialog og diskussion. er vejen frem. Vi skal ikke afholde os fra kritik, men afholde os fra den bedrevidende holdning - man ofte oplever - at vi naturligvis har ret og ikke behøver at gå i dialog med dem kritikken er rettet mod.
Det er klart der er muslimske miljøer, som ikke er indstillet på nogen form for dialog - de kan tage trykkefrihedsselskabet i hånden - men det er vel ikke dem der skal bestemme formen for debatten her i landet?

Elisabeth Andersen, Martin Hansen , Philip B. Johnsen, Vibeke Rasmussen, Vibeke Svenningsen og Jørgen Rygaard anbefalede denne kommentar
Flemming Andersen

Ole Falstoft

Jeg synes så at du dygtigt modsiger dig selv, når du mener at vi skal fortsætte med at være kritiske, og som følge at at være dette kan forvente at blive skudt på.

Nuancerne i en kritiks fremførsel kan ikke være grundlag for lovbrud og der skal ikke være et selvpåført filter som modererer udtalelser i bestemte retninger.
Det har altid været god tone at lade folk have deres religion i fred, men denne "fred" hviler jo så på den modydelse at folk ikke stikker deres religion op i næsen på andre ved enhver given lejlighed og forlanger/forventer særbehandling i kraft af religionen.

Hvis nogen måtte have antiparti i mod at vort samfund ændres p.g.a. særlige hensyn til bestemte religioner og det ikke er ønskeligt for dem, hvordan skulle de så give udtryk for deres synspunkt uden at generalisere og synes bedrevidende, set fra det modsatte synspunkt.?

Jonathan Smith, Leopold Galicki og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar

@Flemming Andersen: Jeg forstå ikke din pointe. Hvor er modsigelsen?.
Skal vi ikke fortsat være kritiske? Jo!
Vil nogen måske skyde på os af den grund? Ja!
Vi desværre ikke herrer over hvad enkelte fanatikere kan finde på at foretage sig. Jeg ser blot intet alternativ til dialog? Gør du?

Bjarne Nielsen

Ytringsfrihed er de undertryktes frihed til at sige deres mening og friheden til at kritisere magthavere og etablerede sandheder.

Sagen minder mig om mordet på nazisten Horst Wessel, der fik langt større værdi for bevægelsen efter sin død. Højrefløjen har brug for martyrer. En kommunist blev udpeget som skyldig, og mordet på Horst Wessel blev brugt til at legitimere endnu mere had og forfølgelse af dem, der vovede at kritisere magthaverne.

Hvem der myrdede Horst Wessel er lige så uinteressant som hvem der - måske - begik et skrupforvirret attentatforsøg på den danske hadprædikant.

Det er naturligvis politiets opgave at forsøge at beskytte borgere imod overfald, selvom de aldrig helt kan forhindre angreb på personer, der offentligt udfordrer og håner en gruppe mennesker på grund af religion eller hudfarve.

Det meget betænkelige er, at de store medier og politimagten og politikerne er helt fraværende, når det gælder om at beskytte ytringsfriheden hos dem, der er kritiske over for magthaverne. Både politiet og pressen har forholdt sig ganske passive i forhold til den terror, som venstrefløjen i Århus blev udsat for, da højreekstremister overfaldt og chikanerede møder og lokaler. Politiet blev mistænkt for at have sympati med højrefløjen. Og pressen ignorerede hændelserne eller betragtede det som om venstrefløjen selv var ude om det. Pressen affinder sig med, at palæstinensiske politikeres ytringsfrihed krænkes, når de henrettes fra israelske fly uden dom. Pressen har også fortiet, at danskere har været i fængsel som politiske fanger, fordi de tillod sig at støtte befrielsesbevægelser, der står på politiske terrorlister. Men hvis man støtter terrorister i Libyen eller Syrien, kommer man i avisen som en helt i artikler, som identificerer sig med terroristerne.

Det er selvfølgelig ikke OK at forsøge at skyde en dansk racist eller hadprædikant.
Det var heller ikke OK at skyde Horst Wessel.

Men den største fare for demokrati og ytringsfrihed er ikke attentatet på hadprædikanten.

Curt Sørensen, Martin Hansen og Lars Hansen anbefalede denne kommentar
Jørn Mortensen

Absolut velskrevet indlæg men også en kommentar fra en person, der har svært ved at skjule sin ringeagt for den danske politiske kultur og det danske debatmiljø. Håber ikke at indlægget afspejler det akademiske niveau på Institut For Internationale studier.

Flemming Andersen

Ole Falstoft

Jamen så er vi rørende enige i at eksercits af frihedsbegreberne medfører en risiko - - altid.
Men ikke i at det bør være sådan.
Du mener at det er forudsigeligt at Lars H. retorik medfører attentater imod hans liv, fordi du ikke bryder dig om tonen (det gør jeg heller ikke), uden at fastslå at dette ikke er acceptabelt , som en forventning.
Dermed bringer du dig i karambolage med dit næste udsagn om at søge dialog. Det synes jeg er tydeligt at man ikke kan forvente at folk deltager i en diskussion der medfører en forventelig fare og ganske indlysende for de fleste.

Desuden:
" Trykkefrihedsselskabets retorik lægger ikke op til dialog overhovedet. Deres krigsretorik over for muslimer skaber konfrontation, og det er helt bevidst fra deres side."

Så er denne debat, som så mange andre, en lille antydning af at "Trykkefrihedselskabets" retorik netop lægger op til en debat, om du så vælger selv at give retorikken en ekstra tand og kalde den "krigsretorik" for egen regning.

Det illustrerer meget godt at selv outrerede synspunkter har deres berettigelse og at ytringsfriheden er under angreb og artiklens konklusioner forkerte.
Fordi uden de provokerende udtalelser, så eksisterede debatten ikke og det er forudsætningen for større forståelse.

Nic Pedersen, Robert Ørsted-Jensen og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Flemming Andersen

Bjarne Nielsen

Næ, det er faktisk at bruge stigmatiserende udtryk om folk man ikke er enige med

Mona har i hvert fald ret så langt, som at angrebet på Lars Hedegaard straks er blevet grebet med kyshånd af nogle, der har en dansk indenrigspolitisk dagsorden og gerne vil piske en "dem-og-os" stemning op ved at portrættere det som et angreb på "Danmark" eller på "ytringsfriheden" hvilket er lidt det samme som at sige "danske værdier". Og det er ikke svært at se, hvilke følelser i befolkningen, det er, disse mennesker forsøger at appellere til. Det er basale følelser af at være "truet" - måske endda på sin eksistens - af noget udefrakommende.

Motivet for disse meningsdannere er således klart nok, men deres logik halter. For hvem siger, at gerningsmandens mål er at få Lars Hedegård og andre til at tie stille? Måske hader gerningsmanden bare Lars Hedegård af et godt hjerte pga. de ting, han har sagt, og ønsker at hævne sig på ham.

Og det er altså i princippet ikke anderledes end, at en mand er sur på sin eks-kone og derfor overfalder hende. Eller at nogle har gjort sig uvenner med en rocker-gruppe og herefter får et par på lampen. Det er grundlæggende en sag for politiet og har ikke noget at gøre med "ytringsfrihed" eller "kulturkamp" eller andre højtflyvende begreber.

Til gengæld kan man sige, at det i hvert fald et stykke hen ad vejen er et udtryk for integrationsproblemer, at nogle få indvandrere og flygtninge i Danmark mangler forståelse for, at det er uacceptabelt at skride til vold, bare fordi der er nogen, man er blevet sur på. Der er et vist kulturelt element i det i og med, at det i nogle af de lande, som de pågældende kommer fra, er mere almindeligt at løse uoverensstemmelser "privat" frem for via offentlig myndighedsudøvelse.

Jonathan Smith, Robert Ørsted-Jensen, Flemming Andersen, Simon Olmo Larsen og Vibeke Svenningsen anbefalede denne kommentar

@Felmming Andresen
'Du mener at det er forudsigeligt at Lars H. retorik medfører attentater imod hans liv, fordi du ikke bryder dig om tonen'
Det er altså at vende argumentationen på hovedet!
Det handler ikke om, hvad jeg bryder mig om eller ej, men om hvad vi i den vestige verden og i Danmark har erfaret de seneste år mht. ekstremisme. Du får det nærmest til at lyde som om jeg har ønsket at nogen skød på Lars Hedegård - i så fald kunne du med rette kalder mig selvmodsigende.
Mth. Trykkefrihedsselskabets 'krigsretorik' er det ikke noget jeg selv skyder dem i skoene, næh jeg gengiver blot deres egne formuleringer. Men der er åbenbart nogle her som mener de i høj grad er indstillet på en dialog med muslimer?

Carsten Hansen

Ole Falstoft.

Selvfølgelig bør man søge dialogen, specielt med alle de muslimer der føler sig holdt ude.
Men det betyder jo ikke at f.eks. Trykkefrihedsselskabet skal stækkes. De har også lov til at deltage.

Men at søge dialog med denne store gruppe at muslimer der gerne vil vores samfund, skal ikke foregå ved hverken at tage islamister i forsvar eller ved at give køb på ytringsfriheden.

Robert Ørsted-Jensen og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Ole Falstoft.

Næ, Jeg tror heller ikke at Trykkefrihedsselskabet vil dialogen med islamister.
Præcis som islamister ikke vil dialogen med vi andre.

Der er fraktioner nok lige hardcore. Men ytringsfrihed har de.

Ole. Du bruger ordet "krigsretorik".

I min verden er det altså en ret krigerisk handling at skyde med skarpt på en modstander.

Også selv om man bommer.

Torsten Jacobsen

Mona Sheikh skriver, at forestillingen om en ideologisk konflikt mellem frihedsværdier og religion er 'terroristernes idé og verdensbillede'. Vi går derfor terroristernes ærinde hvis ikke vi anerkender, at der ingen modsætning er mellem frihedsrettigheder og religion.

Påstanden nærmer sig det absurde, men er alligevel en uunderbygget, grundlæggende præmis for hele hendes indlæg. Dermed isolerer hun sig effektivt fra al videre diskussion med netop de mennesker, som kunne have godt af at reflektere over hendes velmente pointer. Det kaldes at prædike for koret. Umiddelbart tilfredsstillende, men sjældent videre frugtbart.

Jonathan Smith, Niels Christensen, Mihail Larsen, Robert Ørsted-Jensen og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar

Aktion avler reaktion.
Som stridende drenge siger : Han begyndte ! Nej, han begyndte !
Og så kan striden fortsætte. Indtil årsagen fjernes.
Enhver kan opføre sig, som han vil i sit eget hus, men forstår han ikke at styre sig i naboens hus, risikerer man at blive smidt ud. Hvis værten tør.

Robert O Jensen:

Er han ikke trotskist (SAP) ?

Det var vist Pitelkow & Jespersen der var Leninister (I VS).

Jeg ønsker ikke Trykkefrihedsselskabet holdet udenfor dialog mendet er dem selv der ikke ønsker dialog. og jeg vil insister på mit (ytrings)frihed til at kritisere deres holdninger
@Henrik:
Ja og hvad er pointen?

Artiklen er et glimrende eksempel på at samfundet har ændret sig, og stadig gør det.

Det bliver på et tidspunkt nødvendigt med en grundlovsændring, idet den fra 1953 ikke er beregnet på et multi-kulti samfund, men er skrevet i et daværende homogent kristent samfund. Det er Danmark som bekendt ikke mere.

Der er allerede opstået en vis form for selvcensur, og det bliver uden tvivl nødvendigt også at indføre censur. Udviklingen af samfundet fører mod at det nødvendigvis må blive mere autoritært, for at foregribe de værste udskejelser, som denne sag er et glimrende eksempel på. De tider er forbi, hvor der var tale om relativt godmodige drillerier mellem jyder og københavnere, (også på det politiske plan - som da J.O.Krag kaldte venstresocialister for 'starutter'), og som vistnok aldrig har ført til mordforsøg, og kun relativt sjældent til politianmeldelse.

Flemming Andersen

Ole Falstoft

Altså Ole, hvis det ikke drejer sig om, hvad du bryder dig om eller ej, hvorfor lufter du det så??
Min kommentar går ikke på hvad jeg får det til at lyde som om, men hvad du får det til at lyde som om. Og det var det jeg spurgte ind til, og jeg tror at jeg kan tolke svaret til, at det var heller ikke det du mente??

Men jeg anvender ikke andet end dine egne udtryk og sætter dem i sammenhæng, hvilket du ikke gjorde. Det er ikke at vende på hovedet, det er at tænke sig om.

Desuden kritiserer du ikke holdninger, men pålægger holdningerne betegnelser.

PS. Og som tilføjelse til mit indlæg 10:17 er det selvfølgelig også sådan, at hvis gerningsmanden finder retfærdiggørelse af sit overfald i sin religion, dvs. hvis der i hans opfattelse er tale om en slags "Fatwa" mod en person, der har fornærmet islam, jamen så er den tolkning af islam et gigantisk problem og noget, som der IKKE er plads til i det danske samfund, uanset at vi har religionsfrihed.

Hvis man er muslim og ønsker at bo i Danmark, kan man ikke bekende sig til de dele af sin religion, der måtte stride imod dansk lov og ret. Sådan er det, og det må folk acceptere og indrette sig efter. Og hvis ikke de kan eller vil det, så må de flytte et sten hen, hvor "Fatwa" er den gældende dagsorden.

Jonathan Smith, Flemming Andersen og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar

@Flemming: Jeg kan kun beklage dine manglende evner til at læse indenad - eller er det min manglende vlije? Hvis du ikke tager mine ord til efterretning kan jeg jo ikke gøre noget ved det - men så ser jeg intet formål med at fortsætte dialogen

Flemming Andersen

Ole Falstoft

Jo jo det er da din ret, både at bruge din ytringsfrihed, men den er ikke en pligt.

Carsten Hansen

Ole.

Selvfølgelig har du ret til at kritisere Trykkefrihedsselskabet. Du har endda ret til at håne og spotte, hvis du har lyst til det.

Hvorom alt er, så er der ikke klart definerede grænser for hvornår det er kritik og hvornår det er hån/spot. Det afhænger som bekendt af både afsenderens og modtagerens individuelle syn på tingene.

Robert Ørsted-Jensen og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar

@Carsten:
' Det afhænger som bekendt af både afsenderens og modtagerens individuelle syn på tingene' præcist!
Derfor forstår jeg ikke dem som insisterer på at se bort fra modtagerens syn på sagen.
I den verden jeg færdes i er det helt normalt at man afpasser sit udtryk efter hvem man taler med. Selvcensur? Nej :Man har erfaret at man kommer bedre igennem med sit budskab hvis man er opmærksom på hvem man taler med
Almindelig sund fornuft m.a.o.

Vibeke Rasmussen, Martin Hansen , Malan Helge og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Emil Eiberg-Jensen

Ph.d. og post.doc. Mona Kanwal Sheikhs artikel er i sin essens kun en gentagelse af de tomme medie producerede verbale angreb på Lars Hedegaard og Trykkefrihedsselskabet.

Mona Kanwal Sheikh skriver at kærnen i hendes argumentation er:
''når vi er tavse om flertallet af racistiske og xenofobiske angreb''.

Men Mona Kanwal Sheikh bidrager så selv til denne påståede tavshed,
- eller skal vi sige tomme påstand,
- ved at undlade at identificere eller linke til artikler der kunne belyse bare en enkelt hændelse af nævnte type.

Hedegaard blev ikke ramt. Han lever.
Så længe vi ikke har gerningsmanden, har vi kun spekulationer at bygge vores vurderinger på. Og selvom de er mange, så er der ikke mange interessante mellem dem.
Vi kan synes om artiklen, hvad vi vil, men sandt er det, at overgreb mod mindretal i Danmark går næsten upåagtet hen - med mindre de overgrebsudsatte allerede er markante personer.
Jeg opfatter megen af retorikken omkring den her slags ting, som ansatser til at underbygge den kultur vi har i Danmark til at betragte og behandle anderledes udseende på en grim måde.
Vi véd godt, at vi spytter på nogle bestemt udseende folk, på gader og veje. Vi ved godt, at vi råber ukvemsord ord efter bestemt udseende folk. Dét - og det synes jeg er en overset pointe i kommentarerne til artiklen - er den adfærd, som folk som Hedegaard arbejder for, at ytringsfriheden skal give dem 'ly' til.
At komme 'lovligt til orde'.

Lars Hedegaard var en af de 600 forargede borgere der i december 2002 indrykkede annoncen "Nu er det nok" i Politiken. De anklagede avisen, for at videreformidle antisemitiske holdninger. Grunden hertil var bl.a. avisens kritiske indlæg om Sharon regeringens politik. I annoncen proklamerede de 600 forargede borgere, inklusiv Lars Hedegaard: "Vi siger fra over for det nye had. Vi siger fra over for Politiken. Vi siger, at grænsen er nået. Vi siger, at nu er det nok."

Det er således interessant, at Lars Hedegaard og flere fremtrædende personer fra det jødiske samfund mener, at en anden minoritetsgruppe (muslimerne) må finde sig i hån, spot og latterliggørelse.
Den følsomhed der måtte herske hos den muslimske minoritet, er således uberettiget og uforståelig - mens følsomheden hos den jødiske minoritet (over Politikens kritiske indlæg) var fuldt ud berettiget. Der er blandt jøderne og deres støtter, en dobbeltmoral og et hykleri, der er til at få øje på: Ytringsfriheden skal være absolut for nogen og ikke for andre.

Når alt kommer til alt, så er der ikke den store forskel på de 2 mellemøstlige religioner og ej heller på den respekt, de og deres tilhængere bør nyde i det danske samfund...

Lars Dahl, Jørgen Rygaard, Olaf Tehrani, Martin Hansen , Malan Helge og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Carsten Hansen, da du nu har valgt at fremhæve mit navn i din kommentar og ovenikøbet understrege din mening med et – foragteligt? – udråbstegn, kunne jeg have ønsket, at du frem for at tale om mig i stedet havde henvendt dig til mig. Eller i det mindste, havde valgt at citere mig. Og havde citeret mig korrekt, istedet for som nu at fortolke, fejlfortolke, hvad jeg skrev.

Nej Carsten Hansen, Vibeke Rasmussen "ønsker" ikke at Lars Hedegaard skal holde kæft. Jeg "ønsker" for så vidt heller ikke det modsatte. Manden og hans udtalelser er mig ret ligegyldige. Dét, jeg derimod reagerede på, var, hvordan han, i de interviews flere medier havde med ham efter attentatforsøget – hvor han talte fra 'et hemmeligt sted' og på en telefon udlånt af politiet – efter at have svaret på: hvad der skete; hvad der sker lige nu; og hvad der forventes at ville ske fremadrettet, hvordan han da rablede løs med rent ud sagt nonsens.

Jeg beder ikke nogen om at holde kæft. Sådan taler jeg bare ikke til andre mennesker. Men efter at have lyttet til Hedegaards rablen tænkte – 'tænkte' Carsten Hansen, ikke 'ønskede' – jeg uvilkårligt: "Så hold dog kæft, mand!" Det er en talemåde, véd du, som ikke betyder, at nogen skal holde kæft, men snarere at: lige her og nu, ville det nok være formålstjenligt, hvis du holdt kaje.

Resten af din kommentar har åbenlyst ikke noget med mig eller min kommentar at gøre, ligesom du med dit "vi" heller ikke taler på mine vegne. Alligevel vil jeg godt pointere, at jeg hverken kender eller er interesseret i Hedegaard og derfor, åbenbart ulig dig Carsten Hansen, ikke har nogen anelse om, hvad han er 'ude efter', 'mener' eller 'føler'. Men hans reaktion her efter atttentatforsøget var så helt anderledes, end jeg ville have forventet af … hvemsomhelst. Jeg ville tro at de fleste mennesker i den situation ville, om ikke angle efter medfølelse, så dog i hvert fald ville hilse den velkommen. Og det var denne, min forbløffelse over hans reaktion, jeg forsøgte – åbenbart ikke særlig forståeligt? – at udtrykke i min kommentar.

Lars Hedegaaards reaktion minder mig mest af alt om et trodsigt barns. Måske er det også som sådan, man gør klogest i at reagere over for ham?

Robert Ørsted-Jensen

Flemming Andersen
Jeg mener ikke man kan udelukke at der ligger en snært af tro på race- eller biologiske forskelle og rumler et sted i den mands hjerne. Der er i alle tilfælde ting i det han siger jeg ikke helt kan forklare eller få til at gå op.
Nej – ikke tilbageføre Flemming. Jeg notere bare at der er en manglende bevægelighed og manglenede selvkritik her. Ikke mindst en - os og de andre - og en dem der ikke er for os er imod os – og lignende former for tankegang der stadig synes at præge den mands tankegang – og det ser jeg som værende beklageligt i tråd med hans ungdoms sekulære trosbekendelse.

Hvor andre vil være tilbøjelig til bare at påstå ud fra en overfladisk betragtning at Lares gik fra venstre til højre – så mener jeg at selvom det er rigtigt på ét plan så er der også en besyndelig hang til sort/hvide analyser og stereotypering i alt det han foretager sig og siger igennemen et helt liv – en gentagelse af samme tendens bare på en anden fløj.
Her har jeg mere respekt for Christopher Hitchens – han var langt mere bevidst og klarsynet end Lars nogensinde har været (og så var han i øvrigt ikke helt på samme trotskyistiske linie, men det er en anden sag og mere for kendere til den del af venstrefløjen)

Maltzon,
Jo han var SAPer, fra alt hvad jeg ved (det hed RSF dengang og så hut jeg hvisker SUF tidligere). Trotskyister er leninister og især denne fraktion hørte til dem der stadig gjorde sig mange illusioner om ’arbejderstaten’ .

@ Ditte Jensen

Hvad mener du med, at 'der er ikke den store forskel på de 2 mellemøstlige religioner..'?

Hvad mener du med 'nyde respekt'? At respekt er noget enhver til enhver tid ubetinget har krav på?

Carsten Hansen

Ole Falstoft.

Hvordan mener du man skal indrette sin retorik, i forhold til modtageren?,
Mener du i ramme alvor at man skal lade sig intimidere af visse islamisters reaktionsmåde ?.
Hvad du kalder sund fornuft,er ikke nødvendig sund fornuft for andre. Alene af den grund er det formålsløst at snakke om "selvcensur" ud fra sund fornuft".

Vibeke.

Hele dit indlæg, som jeg kommenterede, er såmen bare et åbenlyst bevis på at du og Lars Hedegaard, ser fuldstændigt forskelligt på tingene. Derfor kan en person som Lars Hedegaard naturligvis ikke bruge dine ønsker eller tanker til noget.
Han har som bekendt ekstreme holdninger og betragter folk der går ind for "politisk korrekthed" og "Nu skal skal vi sørme tale pænt til hinanden", som ufornuftige og naive.

Carsten Hansen

Ditte.

Jeg tror ikke du kan finde nogen her der forsvarer Lars Hedgaards synspunkter.

Det der forsvares er hans ret til at ytre sig som han vil.

PS. Respekt for religionsfriheden; Ja. Respekt for religioners indhold; Nej, det er ikke noget folk har krav på.

Jonathan Smith, Ole Olsen og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Ole F.

For øvrigt er jeg da langt fra sikker på at trykkefrihedsselskabets/Hedegaard´s ytringer er beregnet til at have islamister/muslimer mod modtagere.

Tværtimod er budskabene nok beregnet til danskerne i almindelighed.

@ Ole Olsen

Retfærdighed...er respekt spontant erfaret.

Anti-islamiske fordomme er ved at indtage den kedelige plads, antisemitiske fordomme har haft i europæisk historie. I store dele af Europa klassificeres antisemitiske ytringer i dag som en forbrydelse, mens anti-islamiske ytringer ofte karakteriseres som heltemodige og fædrelandskærlige.

Carsten Hansen

Diite.

Fordomme er det jo ikke kun.

Det beviser mordforsøgene på Westergaard og Hedegaard.

Fordom vil det være , når man slår alle over en kam; Ikke når man påpeger problemer i forhold til de demokratiske værdier, blandt visse indvandrere.

Jonathan Smith, Flemming Andersen og Ole Olsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@ Robert O. Jensen

-Jeg er helt enig - Phillip - blot ville jeg foretrække at man kaldte den diskrimanationsparagraffen-.

Helt enig Robert O. Jensen. Straffelovens § 266 b er også diskriminationsparagraffen det er en bedre betegnelse.

Jeg er ikke enig i det du skriver derefter.

-Demokrati kan og har været brugt til at undertrykke og endog folkemyrde mindretal-.

-Du skal bare enten have et politisk system hvor nybyggerne altid har flertal i enhver forsamling og/eller hvor indfødte ikke har stemmeret.
Derfor kan kun grundlovsmæssige garantier, der beskytter mindretal medvirke til at sikre at disse kan trække på et mål af beskyttelse i tilfælde af politisk urolige tider-.

Der er talte om demokratisk underskud, man kan også udtrykke det som manglende demokrati.
Danmark har en Grundlov der er beskyttet med eller af en mindretalsgaranti, men jeg er enig i der er plads til forbedringer i Grundloven, til beskyttelse af alle, fordi ekstreme fundamentalistiske politiske strømninger præger lovgiverne. Det er tid nu ja enig Robert O. Jensen

Flemming Andersen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

PS: HVIS det viser sig at være religiøst/politisk motiveret-

Robert Ørsted-Jensen

Jeg ville måske kalde problemet for 'demokratur' eller 'flertalsdiktatur på beskostning af mindretal' (lidt det vi ser i når islamister og det mulimske broderskab 'går ind for demokrasti') snarere end 'demokrstisk underskud', som for mig handler om noget andet. Men ellers blir vi næppe uenige Phillip

@ Ditte Jensen

Du svarer ikke på mine ovennævnte spørgsmål, men benytter lejligheden til at bringe din egen teori frem om noget helt andet.

Endnu et debatoplæg,
hvori der skrives 'politisk eller ideologisk motiveret'!
Behændigt nok - skrives her ikke 'politisk, ideologisk eller religiøst motiveret'!

Vi kender endnu ikke motivet til voldshandlingen,
men jeg tror som mange andre, at den er religiøst motiveret......

Mona Kanwal Sheikh efterlyser i artiklen en 'meningsfuld dialog. Med hvem, må man spørge? HVor skal det danske samfund henvende sig, for at få den?

Hun stempler også dem der i en diskussion måtte efterlyse en stillingtagen til ytringsfrihed eller ej, som 'fordummende' og 'beskæmmende'. Ærlig talt....!

Carsten: Nej man skal ikke lade sig intimidere til noget som helst.
Men man skal gøre sig klart hvad man vil med sit budskab. Og ønsker man dialog - er det da klogt at tænke på målgruppen. Som jeg skev før findes der muslimske grupperinger som ikke er interesseret i en dialog (Hizbut Tahrir f.eks.) - præcis som trykkefrihedsselskabets medlemmer - og det er selvfølgelig omsonst at forsøge at komme i dilaog med dem . En dialog foudsætter at begge parter er indstillet på at lytte til hinnanden

Vibeke Rasmussen, Martin Hansen og Ditte Jensen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Ole F.

Som skrevet; Så tror jeg ikke det er islamisterne/muslimer de rer selskabets målgruppe.

Og så tror jeg ikke vi skal rubricere selskabets frontfigurer som "ukloge" eller som folk der ikke tænker strategisk.
De har bare nogle ekstreme holdninger.

Sider