Kommentar

Nej, det handler ikke om ytringsfrihed

Når vi gør angrebet på Lars Hedegaard til et spørgsmål om ytringsfrihed, går vi dels angriberens ærinde, og dels viser vi, hvor inkonsistente vi er, når vi er tavse om flertallet af racistiske og xenofobiske angreb
Debat
11. februar 2013

Demokratiet lader sig ikke tryne. Vi skal stå last og brast med demokratiet. Vi må stå sammen om at forsvare ytringsfriheden.

Beklager at måtte stikke en kæp i det hjul, der igen er gået i selvsving over ytringsfriheden. Hvorfor gentager alle ledende opinionsdannere og politikere landet over det indlysende: At brugen af vold, også for at lukke munden på andre, er en forbrydelse.

Er der nogen blandt os lovlydige danskere, der nogensinde har sagt det modsatte, siden det skal siges så mange gange? Jovist, terrorister kan meget vel finde på at modsige det, og det er åbenbart dem, som alle danske toppolitikere og opinionsdannere er i dialog med, når de gang på gang understreger, at angrebet på Lars Hedegaard er en forbrydelse.

Men selv om overfaldet måtte være politisk eller ideologisk motiveret, gavner det hverken ytringsfriheden eller demokratiet, at debatten handler om ytringsfrihed. Tværtimod, man køber terroristernes verdensbillede og idé om, at vi står midt i en ideologisk konflikt mellem frihedsværdier og religion og er på den måde atter med til at bekræfte deres verdensbillede i stedet for at afkræfte det.

Inkonsistente ramaskrig

Et andet problem ved den måde, forbrydelsen bliver politiseret af danske opinionsdannere, er, at det fremstår hamrende inkonsistent.

Hvis vi i Danmark har et generelt behov for at markere det så højt og tydeligt, hver gang en politisk eller ideologisk motiveret forbrydelse finder sted, så forstår jeg ikke, hvorfor vi ikke ser samme kor tage menneskerettighederne eller trosfriheden så markant i forsvar, når vi oplever racistiske eller xenofobiske overfald på almindelige danske medborgere, der blot er ofre for opinionsdannernes, herunder Trykkefrihedsselskabets, skingre værdiretorik og det had, den måtte afføde blandt ekstreme miljøer.

For blot få uger siden så vi f.eks. et racistisk motiveret angreb på en somalier, men vi så ikke samme massive opbud af den ene politiker efter den anden anført af selve statsministeren, der markerede, at vi i Danmark ikke tolererer den slags. Dette på trods af, at Danmark figurerer i superligaen blandt europæiske lande, hvor der finder flest overfald sted på grund af race eller religion.

Foruroligende svar

En debat om udbredelsen af politisk eller ideologisk motiveret vold i Danmark er selvfølgelig vigtig, fordi det kan pejle os i retning af, hvordan vi som samfund kan forebygge, at den slags sker. Men det svar, som de fleste politikere og opinionsdannere har været ude med i kølevandet på overfaldet på Hedegaard, er foruroligende: At vi skal stå endnu mere fast på ytringsfriheden, og at vi skal tage den kritiske debat om islam.

Helt ærligt, så er der nogen, der må have ligget i dvale gennem de sidste 20 år, hvor ingen religion er blevet kritiseret, diskuteret, gennemvredet og endevendt så meget som islam. Og alligevel har vi samtidig med det set en støt stigning i antallet af enkeltindivider, der har begået eller forsøgt at begå politisk motiveret vold. Løsningen ligger altså ikke i at blive ved med at føde ind i den konfliktdynamik, som de politiske eller religiøse ekstremister abonnerer på, ved at hyle ’ytringsfrihed’ i kor og tage debatten på samme niveau og leje som dem, der lader sig motivere til at begå politisk eller ideologisk motiveret vold.

Meningsfuld dialog

Det overgår min forstand, hvorfor vi ikke for en gangs skyld kan tage en debat om, hvordan vi kan gøre det offentlige debatklima mere behageligt og inkluderende, således at vi undgår at marginalisere folk unødigt. Hvis der er noget, vi forskningsmæssigt ved om terrorister, er det, at de er drevet af følelsen af at være under systematisk angreb, marginaliseret og ydmyget.

Og nej, det handler ikke om at ville sætte begrænsninger på ytringsfriheden eller lukke munden på religionskritikere, snarere tværtimod. Det handler om at sætte den ind i en ramme, hvor man kan have en meningsfuld dialog om de udfordringer, folk måtte føle, at der er, uden at det bliver gjort til et spørgsmål om at være for eller imod ytringsfrihed. Den indramning er ærlig talt fordummende for os alle, og det er beskæmmende, at landets ledere fra a-z står i spidsen for at bevare den på samme niveau.

Mona Kanwal Sheikh er ph.d. og post.doc. på Dansk Institut for Internationale Studier, hvor hun bl.a. forsker i militante bevægelser i Pakistan

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Da Salman Rushdie skrev og fik udgivet "De sataniske vers", var Vesten ikke i krig mod Irak eller Afghanistan, men det var Vesten, da Westergaard tegnede og mens Hedegaard udtalte sig. Det er derfor mere krigspropaganda end anvendelse af ytringsfrihed. Bare en formalitet.

Robert Ørsted-Jensen

Ole Falstrup
Spørg dig selv om Jens Jørgen Thosen ønskede dialog me de kristne på heden når han lavede sine happenings med tegninger af Jesus med erigeret pik og ville lave film om Jesus sexliv og sexuelle udskejelser med Magdalene.

Er virkeligheden ikke snarere at dialog ikke altid er - end ikke alid mbør være - formålet med at at ytre sig? Så hvorfor så al det der noinsens om at man kun mpå sige noget hvis man er høflig og vil dialog.

Da jyllandsposten trykte disse muhammed tegninger kunne man sagtens opfatte det som et forsøg på dialog. Emnet for den dialog var jo klart nok. Hvad pokker kommer det os andre ved at der er muslimer der ikke mener man må tegne Muhammed eller gøre grin med samme. For han er jo profeten - ikke sandt?

Det var en ufattelig mild form for protest sammenlignet med Thorsens happening. Alligevel så vi stort set den samlede venstrefløj bakke op om Thorsens ytringsgfrihed og ret til at være blasfemisk dengang i slutningen af 60erne begyndelsen af 70erne. Samtidens Jyllandsposten, derimod, råbte op om blasfemi og ønskede forbud, og især forbud mod at der blevet givet filmstøtte til Thorsens Jesus-film). Men nu er billedet så vendt på hovedet.

Jeg mener stadig det samme som jeg mente dengang med Thorsen. Nemlig at det er helt finnt at provokere og fornærme. Det er endog nødvendigt af og til. Det er endog i mine øjne især nødvendigt at angribe og forhåne ideen om profeter.

Men hvad fanden er der sket inden i hovedet på jer andre siden dengang? De kristne på heden var og er sgu da stadig også et religiøst mindretal!

Jonathan Smith, Nic Pedersen, Tue Fredholm, Henrik Jensen, Mihail Larsen, Flemming Andersen, Carsten Hansen og ellen nielsen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Ja; Men det missionske mindretal på heden, eller kristne danskere i almindelighed, reagerer ikke voldeligt på provokationer. Så her behøver man ikke at moderere sit sprog eller sine handlinger.

Nogen mener så åbenbart at det er klogt og nødvendigt at moderere sig når det kommer til islamismen.

Her bliver vi nok aldrig enige og folk må nok indstille sig på at der altid vil være andre der synger med et andet næb end en selv.

Min personlige holdning overfor islamismen er, at den skal tales imod, råt for usødet. Præcis som når vi taler andre fascistoide ideologier imod.

Men folk der tilregner samtlige muslimer ind under islamismen, skal vi også tale imod.

Jonathan Smith, Mette Hansen, Nic Pedersen, Mihail Larsen, Flemming Andersen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar

Filmen "Babel" blev vist på TV igen. Da jeg så den i biografen, satte den tanker i gang om grænser, hos mig.
Bibelens legende om babelstårnet, hvor Gud adskilte hovmodige mennesker ved at give dem forskellige sprog, kan bruges her.
En kritik overfor et andet land er indblanding. Her kan Hedegaard o.a. holde mund med fornærmende propaganda.
Men kritik rettet mod forhold indenfor vore grænser, er berettigede.
Når erklærede modstandere af vores samfund, som velbegrundet kan beskyldes for samfundsomstyrtende virksomhed, holder off møde i de sorte diamant, endda under politibeskyttelse og stor bevågenhed, må Hedegaards kritik være vel anbragt.
Og tilmed, når pladderhumanistiske, danske politikere ikke kan træde i karakter og flytte disse mennesker til et sted uden for grænsen, så trænger vi til nedbrydning af dette babelstårn og præcisering af vore grænser.

Robert Ørsted-Jensen

Ja hvis der er en forskel så er det nok lige præsis den Carsten - de kristne på heden greb ikke til vold, men det gør islkamister - derfor må vi hellere være høflige og kun udtale os når vi ønsker og tilstræber - en dialog.

Philip B. Johnsen

@Leo Nygaard

-Bibelens legende om babelstårnet, hvor Gud adskilte hovmodige mennesker ved at give dem forskellige sprog-.

Nu er du på vej tilbage til det Mona Kanwal Sheikh ønsker vi skal huske, det var kriminelt at skyde på en borger, men hvis det skal give mening at tale om problemet, må vi se på det store billede i sammenhæng, ikke begrænse os af censur, vi har ytringsfrihed den er vundet.

'når pladderhumanistiske, danske politikere ikke kan træde i karakter og flytte disse mennesker til et sted uden for grænsen'
Hvad er det for konkrete mennesker der tænkes på?

Overfaldet på Lars Hedegaard truer på ingen måde ytringsfriheden. Det er formentlig en enkelt fanatisk persons eller lille personkreds der står bag. Det skal måske også ses i lyset af at Lars Hedegaard rent faktisk har udtalt sig racistisk - uden på nogen måde at retfærdiggøre attentatet på ham. Han undgik kun at blive dømt fordi han ikke vidste at det blev offentliggjort.
Jeg ser ham altså ikke som nogen hædersmand - faktisk finder jeg hans metoder frastødende. Men han bliver i medierne nærmest fremstillet som en helt og det er mildest talt betænkeligt.

Carsten Hansen

Leo N. 14.35.

Jeg er enig langt hen ad vejen.

Men det med at smid H-U-T érne ud af landet mener jeg ikke vi bare kan.
De har også ytringsfrihed, men vi bør fortælle galningene hvad vi mener om dem.

PS: Hvis de derimod selv besluttede sig for at rejse ad H til, så er det ikke mig man ville se stå i vejen.

Carsten Hansen

Apropos fornuftig dialog.

Hvad angår de demokratiske værdier, så mener jeg ikke at islamisterne er indenfor pædagogisk rækkevidde. Ingen grund til at spilde energi på at føre dialog med dem.

Derimod ved jeg at dialog med ganske almindelige muslimer i Danmark, har givet pote. Rigtigt mange har taget demokratiet og hvad det medfører, til sig. Nogen mere end andre, og selvfølgelig er der nogle religiøse/kulturelle normer der stadig harmoniserer dårligt med verdslige værdier, og her må dialogen fortsætte.

Men er der èn ting alle muslimer må lære; Så er det at det er ganske OK at kritisere og håne religioner i Danmark. Kritik og hån af religioner forsvinder aldrig, så det er spild af tid og energi at føle sig personligt fornærmet.

Angående ytringsfrihed så er der vide grænser for hvad den enkelte kan lukke ud af racistiske udtalelser så længe det finder sted i lukkede sociale rum som f.eks Trykkefrihedsselskabet. Det har Hedegaards udtalelser vist med al tydelighed. Heldigvis har man ikke lov til at lufte sine racistiske meninger i offentligheden. Så vil man blive dømt. Det forekommer umiddelbart fornuftigt.

Ytringsfriheden er slet ikke en kompliceret størrelse, det har altid været(if. loven) ytringsfrihed UNDER ANSVAR, og ikke som f.eks Naser Khader udtrykte fra Washington forleden dag i nyhederne på DR1 mener jeg, at han gik ind for UBEGRÆNSET ytringsfrihed, han må som mange andre have fået rod i begreberne i, i den heftige ytringsforvirrings-debat vi har haft i Danmark de sidste mange år.

Selvcensur?, man må som sagt sige lige hvad man vil og man kan også blive straffet for at sige noget rigtig stødende og grænseoverskridende, for mig at se virker det som mange af disse mennesker som forsøger at profilere sig som "ytringsfriheds-forkæmpere"(fordi den havde vi jo ikke i forvejen)osv., er i mange tilfælde kun ude på at blive kendte(de går også under et andet knap så smukt navn jeg ikke vil bruge, det starter med attention-w og ender med e) og evt. tjene nogle penge på at holde foredrag, skrive bøger osv., og at de i deres forsøg på at skabe sig et navn falder over hinanden for at komme med den ene fantast-historie efter den anden som er mere fantastisk end den forrige, "legen" må gå ud på hvem der kan gå længst over "stregen" uden at blive dømt efter straffelovens §266b?.

Jeg er ret overbevist om at hvis disse (typer) mennesker ikke havde islam at være kritiske over for, ville de være ligeså kritiske(skrålende=SE MIG) men bare et andet emne. Ambitiøse folk er selvfølgelig ude på at skabe sig karriere, fedt job og god løn, nogle bruger så kritisk retorik over for f.eks islam og højreorienteret ideologi som vej til den karriere, til at profilere sig selv som noget særligt i samfundet for noget hvilken som helst kunne gøre: komme med grænseoverskridende og stødende ytringer.

Så er der typen som er blevet overbevist af konspirations-teorien om at islam er ude på at erobrere EU, ja hele verden hvis de kunne slippe af sted med det?, debatten er trættende og det er altid de samme perfide argumenter der bringes på banen, hvor tingene bliver taget ud af kontekst, som regel oversimplificeret. Det er ikke sundt for nogen at have såkaldt tunnel-vision på noget emne eller f.eks en minoritet i samfundet, hvor ALT hvad de gør bliver over-analyseret, bliver stemplet med negative værdier i kraft af grove generaliseringer: ALLE i vedkommende minoritet er slemme, fordi at nogle af deres unge laver ballade i gaden(som endda deres fædre ville give dem stuearrest for). Kommentarer på Nationen er en udmærket "målestok" når det kommer til grov vold og andre knap så fine ting, når de "stridende" parter begge er etniske Danskere,.. eller rettere sagt MANGLEN på de selvsamme kommentarer men som er i overflod når mindst en af de "stridende" parter i den kommenterede artikel er "af anden herkomst", specielt meget hvis det er en muslim, så får den ikke for lidt, men som sagt,. nogenlunde samme sager, andre aktører,.. ingen kommentarer, det siger bare lidt til om hvor meget et segment af den Danske befolkning er overdrevet overfikseret på den muslimske minoritet i Danmark.

Efter at VK-O kom til magten og da islam-"kritik"(selvfølgelig er der mange ting at kritisere inden for islam som det også er med kristendommen, men der er forskel på kritik og så tilsvininger) og "hån og spot" blev "in", har jeg set på folk nedgjort som aldrig før på åben skærm, alt retfærdiggjort som værende legitim kritik hvor folk har skulle sidde under grove fornærmelser, og finde sig i det. Jeg har også set venner gå fra at være friske sjove mennesker til at blive hadske og nederdrægtige med tunnel vision på islam, jeg skal så lige hilse og sige at det har ikke gjort disse populære, fordi at de sætter sig selv et sted hvor de i kraft af deres store viden(om islam) på området er hævet over os andre og vores argumenter, det er vældig arrogant og ikke særlig tiltrækkende.

En anden ting jeg synes er lidt ironisk/tragisk-komisk vedr. disse ytringsfriheds-forkæmpere(siden hvornår havde vi brug for dem?, er vi i 1700?) og "islam-kritikere" er, at de ved faktisk en del om islam, det er lidt fjollet at "islam-kritikere" er jo nødt til at sætte sig ind i hvad det er de kritiserer, ergo må de have læst koranen eller dele af den, så de sidder faktisk og bruger en masser af energi på noget de ikke kan fordrage?, hvis det ikke er kontraproduktivt for en person og dennes udvikling så ved jeg ikke hvad der er.

Jeg synes det er helt i orden at kritisere islam, kristendom, alt for den sags skyld, det skal såmænd bare være en saglig konstruktiv kritik, at fornærme folk, deres skikke eller religion er ikke det der skal til hvis der er gal, så er dialog og forståelse vejen frem. Hvis man så siger hvad man siger med det som hensigt at fornærme, så har man valgt at slå sin høfligheds-selv-censur fra, fordi at medierne og pulsen i samfundet siger det er ok?, i hvert fald synes der i dag være en bredere accept(desværre) af denne kommunikations-stil, noget som førhen ikke blev tolereret, jeg mener det blev kaldt... pli.

Som sagt, det kan gøres ved alt og alle, hvem som helst, værende et individ eller en minoritet i samfundet, alle kan udstilles negativt og dæmoniseres. Det frikender dog ikke personen/minoriteten fra alskens problemer mennesker måtte have i al almindelighed, spørgsmålet er om man vælger at gøre en myg om til en elefant eller ej.

randi christiansen

Selvfølgelig handler det om ytringsfrihed, men måden altså - må jeg bede om den intelligente, gensidigt respektfulde samtale. Må jeg bede om kammertonen.

Vibeke Rasmussen, Martin Hansen og Mette Hansen anbefalede denne kommentar

Forleden dag så jeg et svensk tv dokumentar om debat klimaet på internettet
En pige giver sin mening om brugen af en kendt musiker på en trøje fra et store varehus, upassende da musikeren er dømt for et eller andet. Meget uskyldigt. Men det affødte en storm af had og trusler af den værste slags, flere tusinde faktisk uden at det løftet et øjenbryn hos varehuset eller myndighederne. Programmet fortalte at det var meget almindelig hos svenske kvindelige debatørrer, at være udsat had og trusler.
Jeg er selv MEGET stor tilhænger af ytringsfrihed, men er det virkelig det den skal bruges til, at holde hånden over afstumpet mennsker med føleserne udenpå tøjet og had til alle der ikke lige ligner dem selv.

Hvis en person I den analoge verden havde ytrede sig som dem på pigens blog, overfor mig havde han nok endt med sine fortænder i hånden. Ytringsfrihed eller ej.

De skøneste hilsner kurt

Carsten Hansen

Randi og andre.

Der er iigen til at bruge kammertonen overfor islamister !

Hvorfor skulle man dog det ?

Carsten Hansen

Ingen grund; Skulle der stå.

Niels Christensen

Når Mona Sheikh postulerer at intet er så meget diskuteret i Danmark som Islam ( og underforstået nu er hun og andre muslimer ret træt af det) så glemmer hun at den her diskussion ikke bare en dansk, men ret så international. Ikke mindst i en række muslimske lande er diskussionen om noget blusset op efter 'det arabiske forår'.
I Egypten og Tunesien foregår den diskussion intellektuel og også ret fysisk voldelig, hver dag i øjeblikket, og den fysiske del af diskussionen bliver ført af muslimer, der er imod ytringsfrihed, imod en seriøs diskussion af forholdet mellem islam og demokrati.
Det er lidt patetisk at Mona Sheikh ( og med hende en række andre muslimer) slet ikke har behov for at indrage forhold uden for Danmark, for os har de her diskussioner jo store konsekvenser ( en hjælpeløs islamisk styreform i Egypten vil formodentlig resultere i en flygtningestrøm, de vil gi' EU mareridt).
Nåh, ja og hvis hendes forskningshypotese om terrorist bevægelser i Pakistan er baseret på fgl. hypotese : "Hvis der er noget, vi forskningsmæssigt ved om terrorister, er det, at de er drevet af følelsen af at være under systematisk angreb, marginaliseret og ydmyget", så tak min skaber. Den følelse kan man jo genfinde af mange muslimer ikke mindst bland Det Muslimske Broderskab og muslimske bevægelser mere yderliggående end Broderskabet. Her opleves den vestlige kultur som et angreb mod det de opfatter som en 'ægte' muslimsk identitet.
Det vil da være spændende at høre Mona Sheikh mening om det forhold. Men det sker næppe. Et af de gennemgående forhold i Danmark er at det er meget få muslimer, der åbent diskuterer udviklingen i den muslimske verden, måske fordi de har alt for travlt med det der IKKE sker i Danmark.

Jonathan Smith, Morten Pedersen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar

Johnsen 15.12 - Jeg vil ikke begrænse ytringsfriheden, men sætte nationale grænser. Det fremgår vist tydeligt. Vores frihed er vores juridiske frihed, ikke i Timbukto.
At udtale sig om holdning og religion hos beboere i et andet land, er som at SMS-mobbe på sikker afstand.

Falstoft 15.19 - Det fremgår tydeligt af mit indlæg. Dem, som Karsten Hansen kalder HUT`erne, o lign. Og danskere der sympatiserer med dem, kan passende følge med af helvede til, som en Vi-S herre sagde for et par år siden.

Karsten Hansen 15.29 - Du har sikkert ret - juridisk. Men det forhindrer ikke mig i at mene. På samme måde som med de kriminelle, der ikke er danske statsborgere.

Carsten Hansen

Leo.

Ja; Den vise mand fik jo nogle stryg fra egen fløj for den udtalelse.
Jeg har nu altid ment at han har ret.

Han sagde dog "kan" og ikke "skal".

Tyskerne, som ikke har problemer med at smide had-prædikanter ud af landet qua deres forfatnings ord om undergravende virksomhed, har et meget godt mundheld i sådanne situationer:

"Sie haben hier nichts verloren"

Tonedøv.

Robert Ørsted-Jensen

Ole Falstrup
Jeg går ovenfor i kødet på din besynderlige ide om høflig dialog og stiller dig flere spørgsmål - - jeg havde forventet et svar - sådan for dialogens skyld

Flemming Andersen

Robert O Jensen

Jeg tror vi er ret enige om at ytringsfriheden er til for at sikre de udtalelses frihed, som andre ikke ønsker at høre.
Hvis ytringer er tilpasset og "blødkogt" så de ingen generer er lovgivning overflødig.
Til gengæld mangler så diskussionen og dialogen, der ikke er til for at nogen skal sejre, men for at udviden deltagernes horisont, hver i sær.

Robert Ørsted-Jensen

Flemming

Det er også det jeg selv får ud af at deltage i disse diskussioner. Jeg bliver ofte konfronteret med nye tanker. Derfor er jeg ganske enig med Falstup i at dialog er godt og derfor også ret ked af at han tilsyneladende ikke er tilhænger af dialog når det komme til crunch.

Jyllandspostens offentligørelse af en serie ret uskyldige satiriske tegninger af muhammed - i virkeligheden satire rettet mod islamisme snarere end mod islam og muhammed - var jo netop en mild provokation og i virkeligheden en opfordring til dialog hvad angår grænser for ytringsfrihed og selvcensur. Hvorfor skal vi der ikke er muslimer rette os efter det nogen opfatter som islamisk lov? Det var netop en provokation der opfordrede til dialog om dette emne og svaret var - mord.

Jens Jørgen Thorsens erigerede pik var sgu ikke nogen opfordring til dialog med det det tilsvarende fundamentalistiske kristne mindretal på heden.

Her var der tale om en ret grov provokation af dens slags som visse venstreorienterede aktivister og hans type af kunstrenere har gjort til deres varemærke de sidste 250 år - en type provokation som netop gik ud på at afprøve og dermed udvide ytringsfrihedes grænser. Man kunne næøvne utallige andre og endog grovere provokationer af tilsvarende art lavet af andre og i andre lande.

Ja det var denne type af provokation som var det afgørende værktøj for udvidelsen og opnåelse af det niveau af ytringsfrihed vi har idag. Alligevel ser vi nu at nogen (endog nogen som opfatter sig selv som venstreorienterede eller bare progressive af en eller anden art) nu ønsker at vi skal bringe den slags til ophør - sådan i samdrægtighedens og dialogens (læs selvsensurens) hellige navn.

Hvorfor? Jo tilsyneladende fordi det nu går det ud over muslimer som får mord i øjnene hvor det tidligere 'bare' gik ud over et mindretal af fredelige fundamentalistiske kristne. Eller konservative som mente man skulle gå med slips og bovlerhat, eller ikke måtyte have langt hår og i øvrigt skulle hiolde sex skjult i ægtesengen og lignende ting. Hvor er logikken henne?

Tue Fredholm, Carsten Hansen og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Pedram Kazemi-Esfarjani

Advarsel: Ikke-Halal kommentar fra en ateistisk, sekulaer, liberal, humanistisk flygtning fra Iran, i mange aar liberal nationalistisk Dansker med Iransk fortid: Jeg vil anbefale alle dem, der overser Islamisk Imperialismes voldelige censur af ytringsfriheden vise lidt respekt til ofrene - dem er der mange af. Man kan ikke benaegte overvaeldende evidens for, at den officielle Islamiske etablissement, ganske aaben og officielt uddeler doeds-fatwas og mange doeds-stoed til sekulaere demokratiske individer i Iran og Saudi Arabien og den nye Egyptiske stat og Jordan,Qatar, UAE, Nordlige Mali under Islamisk okkupation, Gaza, Vestbredden, Mauritanien, dele af Libyen, Tunisiens Islamiske regering, Yemen, tiltagende i Tyrkiet, Holland, Danmark, Japan, Tyskland, Norge, Sverige, etc. ja hele Verden, alle Verdensdele, som en aegte Imperialisme Islam var fra begyndelsen og i storoffensiv siden 1979. At sige, at Islamiske laerde i Iran og Saudi Arabien etc. ikke kender til Islam og det ikke skulle vaere den "rigtige" Islam, er latterlig nok til at egne sig til Charlie Hebdo og Jyllands-Postens politiske satirikere. Jeg vil ogsaa henlede de nysgerrige til Sam Harris' sort-humoristiske sekulaere galde, saa laes dog paa lektien, I er meget forsinket i indlaeringen efter 34 aars destruktiv invasion af mange Verdensterritorier ved Islamisk Imperialisme efter initiale 1400 aar Imperialistisk invasion og skam-beskatning og dermed de facto tvangs-konvertering af de lande I tror er Islamisk i oprindelse. Ateister blev ikke paalagt dhimmi-skat, de blev simpelthen doeds-doemt som de bliver i dag i mange Islamiske hovedlande som Iran, bl.a. http://www.samharris.org/site/full_text/honesty-the-muslim-worlds-scarce...

Tue Fredholm, Carsten Hansen, Flemming Andersen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar

@ Pedram Kazemi-Esfarjani
Tak for link.
Du, Sam Harris og Lars Hedegaard er vist akkurat lige tossede alle tre ;-)

Robert Ørsted-Jensen

Tak til Pedram - som her leverer en sober advarsel inkluderet en påmindelse om at udvise respekt for de mange ofre for islamistiske fatwas og islamofacistisk terror.

Jeg kendte personligt i fortiden en kvinde som havde været gift med lederen af det ene af de to iranske kommunistpartier (det eurokommunistisk orienterede af dem). Hun og hans samlede familie blev af revolutionsgarden tvunget til at overvære hans barbariske henrettelse.

Det her er ikke nogen spøg eller noget der kræver indsats fra hattedamer. Man kan ikke være hverken progressiv liberal eller venstreorienteret og samtidig gå rundt og tro at dette kan løses med - dialog. Jo - selvfølgelig bør man altid holde muligheden for dialog åben, men det er vigtigt at holde sig for øje at religiøse fundamentalister der mener at deres love er givet af gud selv, naturligvis ikke ønsker nogen reel dialog om noget. De ønsker at se de vandtro falde på knæ og be om guds tilgivelse. Vi mål ikke på noget tidspunkt gå på kompromis når det gælder ytringsfriheden. Det er den dyrebareste og hårdest tilkæmpede af alle frihedsrettigheder ogh det er reelt den sidste og eneste garanti vi har mod overgreb på mindretal.

Man kan sgu´ da ikke, i livsverdenen, vedtage omgangsformer! Og siden hvornår er det blevet en uskik at sige sin mening?

Juraen, herunder 266b og injurielovgivningen, er rigeligt til at håndtere diverse hjerneblødninger. Hedegaards blev i øvrigt "håndteret" ved en frifindelse.

Og hvor er det stærkt og meget sandhedssøgende. at mobil-filme en persons udtalelser i en kæmpebrandert. Der ville nok blive travlt i byretten, hvis denne type "journalistik" danner præcedens.

Jeg skulle mene, at en meget stor del af den voksne danske befokning (måske lige undtaget Tourette/Asperger/ADHD-patienter og kæmpebranderter etc.), har dannet sig en bæredygtig og realistisk praksis angående hvorledes man siger hvad, hvornår og til hvem, men det er altså ikke godt nok?

Vore sociale evner skal multikulturelt reguleres og justeres. Og på hvilken baggrund? At nogle, NOGLE, mener at vi ikke taler pænt om og med muslimer. Det er jo det rene tankepoliti!

Alt det forkvaklede "interkulturelle" sludder, som jo i sidste ende blot er en eufemisme for at den politiske korrekthed skal have forrang for den sunde fornuft, er desværre omsiggribende, og er jo grundlæggende absurd.

Vrøvlet tjener kun det ene formål, at bane vejen for, og lukke munden på og ensrette modstandere af, et ideologisk postulat, om at vi alle skal være éns, dog med den voldsomme modifikation at de såkaldte minoriteter og marginaliserede grupper er mere èns end resten af befolkningen, og skal have særrettigheder- og behandling.

"Vi er et multi-dit-og-dat-samfund", er den basale præmis for denne snigende totalitarisme og udvaskning af den individuelle personlighed. Til det er der kun at sige: det er ikke rigtigt.

De etniske og religiøse grupper der konstant refereres til i debatten, udgør 5-6 % af befolkningen. Hvordan kan det nogensinde blive "multi"?

På disse spinkle præmisser, kan Jeg forstå at nogles plan er, at vi skal omkalfatre vores samfund og omgangsformer, for at imødekomme, og ikke fornærme, disse mindretal (og deres trosfæller rundt om i verdenen)?!

Dét luftkastel kan kun styrte brændende til jorden.

Robert Ørsted-Jensen

enhver ideologi - religiøs eller sekulær - der stiller krav om at man hæver et menneske - nutidigt, levende eller fortidigt - det er flintrende ligegyldigt - til status af guru eller profet, og som derefter kræver at vi skal respektere denne som hævet over enhver kritik - bør imødekommes med hån, spot og latterligørelse.

@ Pedram Kazemi-Esfarjani
Jeg har set en del af programmet fra DailyMotion,s om du linker til.
Udmærket udsendelse.
Interessant nok formår den, hvad hverken du, Harris eller Hedegår tilsyneladende gør, nemlig at skelne mellem tolerante og intolerante islamfortolkninger.

Robert Ørsted-Jensen og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Bjarne Nielsen

Hedegaard er kun en enkelt hadefuld person ud af 5 mio. i Danmark.
Hvis hans ytringsmuligheder bestod i at stille sig på en ølkasse og tale til forbipasserende, ville han være ubetydelig. En ubetydelig og gnaven mand, der har ømme tæer over muslimer som Hitler havde det over jøder.

Det er de store medier, som har interesse i at bringe hans propaganda ud til hele befolkningen. Det er ikke tilfældigt.

Da ytringsfriheden blev afprøvet i forhold til terrorlovgivningen, var Politiken, Jyllandspesten og tante Berlingske tavse, mens de, der kæmpede imod undertrykkelse i fremmede lande, blev sat i fængsel i Danmark for at bruge deres ytringsfrihed til at støtte befrielsesbevægelser og støtte dem med symbolske småbeløb.

Da det pludselig blev oportunt at støtte voldelige regulære terrorister i Libyen og Syrien, gjorde de store dagblade sig til talerør for terroristerne og lod deres journalister indlogere sig blandt mordere og dyrke dem som helte.

De, der råber højest om ytringsfrihed har som regel en helt anden dagsorden.

Robert Ørsted-Jensen

Jeg er enig med Tehrani i at det ikke tjener noget formål at påstå at alle muslimer er islamister, og det er detd er er tendensen her. Det kan godrt være at Bill Maher og Sam Harris har ret i at der står en masse ting i Koranen som citeret. Men det ændrer ikke ved det faktum at der stadig er Mulimer til som ikke tage dette bogstaveligt. Der står også mange uhyrlige ting i Biblen og Toraen - som hvis man skulle tage det bogstaveligt ville betyde at vi ikke skulle bestille andet end at slå hiunanden ihjel, begå folkemord etc.og jo det ville være fint om alle lagde dette fortidige religiøse vås væk. Men det går de ikke, så hvorfor ikke i mellemtiden appellere til den moderate stemme vi alle, uanset religion eller ateisme, også er bærere af.

Hvis vi skal følge Lars Hedegaard og Sam Harris her, så ville vi være nød til at påbegynde udryddelsen af islam. Lidt af en opgave og hvad så med de andre religioner og deres tekster der kalder på ideer om udvalgte folk som har guds tilladelse til at begå folkemord etc?

Olaf Tehrani, Viggo Okholm og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Det er nu en gang nødvendigt at ytringsfriheden har vidde rammer.

Den kan ikke defineres ud fra ballon-begreber som "Sund fornuft", "God tone" "hensyntagen", "Afstemthed i forhold til modtageren" osv.

Så er det jo ikke ytringsfrihed længere.

Som en lille reminder til venstreorienterede deltagere her på debatten, så stjal Khomeiny og hans slæng revolutionen fra arbejderne i 1979. Det samme er ved at ske i nationerne under det "arabiske forår". Så sent som i denne uge gik demonstranter rundt i Cairos gader med bannere hvorpå der stod: "Revolutionen fortsætter".
Venstreorienterede er modstandere af islamisme. Derfor bør venstreorienterede tage afstand fra islamisme. Og eftersom islamister er ligeså langt ude som nazister, så er ingen ord stærke nok, med hensyn til fordømmelse.

Når jeg taler om at afstemme budskabet efter modtageren er det ikke ud fra et ønske om at beskære ytringsfriheden, men en appel om at kommunikere med omtanke - især i den skriftlige kommunikation, hvor risikoen for at blive misforstået er særlig stor (f.eks. at ironi opfattes bogstaveligt etc.)
Man skal selvfølgelig bruge så stærke ord som man mener er nødvendige for at udtrykke sin mening
Det er pudsigt blive beskyldt for at ville beskære andres ytringsfrihed fordi jeg bruger min ytringsfrihed til at kritisere andres ytringer. Hvem er det der så vil begrænse hvem? Så jeg vil fremover i ytringsfrihedens navn vedblive med at kritiser når jeg ikke bryder mig om 'tonen' i et indlæg. Tonen afslører jo holdningen

Leopold Galicki

Ditte Jensen skriver:

"Der er blandt jøderne og deres støtter, en dobbeltmoral og et hykleri, der er til at få øje på: Ytringsfriheden skal være absolut for nogen og ikke for andre."

De der jøder. De er hykleriske, dobbeltmoralske. Jøderne er sådan og sådan - en monolitisk menneskemasse, der sår al slags ondskabsfuldhed, alle mulige steder.

Tænk hvis nogen her på tråden, eller i de danske medier, eller hvor som helst i verden, har skrevet om muslimerne, netop vel at mærke, alle muslimerne, at de er dobbelt moralske? Tænk hvis Pia Kjærsgaard har udtalt sig så definitivt om alle muslimer.

Hvem er dobbeltmoralsk og hyklerisk Ditte Jensen? Hvem bærer på indgroede fordomme om jøderne, og bringer os tilbage i 1930ernes så udbredte tanker om bestemte befolkninger?

Torsten Jacobsen

Robert O. Jensen:

Sam Harris argumenterer ikke for krig mod Islam. Eller nogen anden religion for den sags skyld. Hans grundlæggende kritik retter sig ikke så meget mod religiøse ekstremister, som mod det store flertal af såkaldt 'moderat religiøse', som han mener legitimerer ekstremisterne:

religious moderates are giving cover to fundamentalists because of the respect that moderates demand of faith-based talk. Religious moderation doesn’t allow us to say the really critical things we must say about the abject stupidity of religious fundamentalism. And as a result, it keeps fundamentalism in play, and fundamentalists make very cynical and artful use of the cover they’re getting by the political correctness in our discourse.
(http://dangerousintersection.org/2006/07/14/sam-harris-on-problems-with-...)

Den virkelige kamp, som Harris ser det. er ikke en krig med krudt og kugler, men en åndelig kamp mod den besynderlige respekt for religion og religiøs praksis, som stadig er fremherskende mange steder i verden - ikke mindst i det USA som han selv kommer fra. Skillelinjen går altså ikke mellem kristne, muslimer, jøder, og (såkaldte) ateister, men mellem fornuft og ufornuft.

Alle religiøse mennesker, som kræver respekt for ikke blot deres religion men også deres religiøst funderede synspunkter, alene i kraft af at der er tale om deres tro, falder for Harris i den ufornuftige lejr. Jeg er fuldstændig enig med ham på det punkt.

Et nej til f.eks. forskning i stamceller eller et nej til abort, hvis argumentation kan føres tilbage til en påstand om at et befrugtet æg er i besiddelse af en sjæl, fortjener ikke respekt, imødekommenhed eller blot tolerance. Det bør mødes med den samme storm af latter, som vi allerede i dag møder Scientologys Sci-Fi myter, en påstand om at det var Poseidon, der så sig sur på New Orleans, eller Jehovas vidners dommedags-profetier med.

Jonathan Smith, Carsten Hansen og Leopold Galicki anbefalede denne kommentar

Dansk ytringsfrihed er gældende i Danmark. Står jeg i Langbortigstan og kritiserer beboerne, nytter min ytringsfrihed intet. og jeg løber en risiko. Der nytter kun deres målestok. Kritiserer jeg på afstand, gennem mediet, må jeg forvente en reaktion. Derfor min sondring 14.35.
Som jeg begyndte med : Nogen bruger ord, andre bruger kugler. Ord flyver verden rundt. Kugler affyres tæt på. Hvem er forbryderen.

Robert Ørsted-Jensen

Torsten
Jeg forstår godt hvor Harris vil hen og kan endog følge ham langt hen, religion er noget farligt stads. Men jeg mener bare ikke at det er en brugbar argumentation at ville afskaffe religion og da slet ikke hvis det kun er islam man ønsker at afskaffe. Hvad med jødedommen som den udfolder sig i dele af israel. Hvad med kristendommen i afrika hvor man nu er blevet eksperter i at dyrke de mest ekstreme side af samme, hvad med hin duismen og dens kastesystem - sådan kunne vio blive ved.. Det at vi andre beslutter at disse religioner bør afskaffes eller forbydes er ikke en farbar vej -og det er så vidt jeg kan se der han er på vej hen, samme sted som Lars Hedegaard. Det er stadig i mine øjne bedre at appellere til fornuft og moderation, men samtidig ikke give en tøddel hvad angår ytringsfrihed. De hellige må sgu lære at finde sig i, at at vi andre gør nar af deres guder og åndsvage profeter.

Jørgen Rygaard, Carsten Hansen og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Men i al ærlighed så har jeg ikke læst Harris, det var bare bedømt fra den smule jeg har set. Christopher Hitchens velskrevne og humoristiske 'gud er ikke stor' forekommer mig at servere en mere farbar vej. Han kunne da også på en og samme tid rasce imod de judæiske religioner og erklære islamismen fo9r lig med islamofacisme (hvad jeg er fuldkommen enig i) og alligevel give sin støtte til at muslimer havde lige så meget ret til et mødested på Manhatten efter 9/11 - som alle andre.

Torsten Jacobsen

Robert:

Hverken Sam Harris (som jeg læser ham), eller jeg selv ønsker at afskaffe religion. Som du selv er inde på, så kan religion kun afskaffes 'indefra', dvs. ved at de troende så at sige mister troen(Den danske folkekirke er vel et godt eksempel).

Hvad Harris angår, så gør det mig inderligt ondt, at du nævner ham i sammenhæng med Lars Hedegaard. Hedegaard er efter min mening en inkarnation af ufornuft, og dermed antidemokrat per definition. Det samme kan ikke siges om Sam Harris. Måske skulle du læse lidt mere af ham? ;)

Torsten Jacobsen

P.S. Hvis du er til Hitchens, så har du forhåbentlig set hans glimrende tale mod enhver form for begrænsning af ytringsfrihed?
(bemærk at absolut ytringsfrihed ikke betyder vi skal påskønne enhver ytring - en væsentlig forskel, som omend banal, fortsat synes at blive overset i den verserende diskussion)
http://www.youtube.com/watch?v=jyoOfRog1EM

Robert Ørsted-Jensen, Flemming Andersen og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar

Jeg synes der er nogle grundlæggende ting Mona Sheikh har misforstået om hvordan tingene fungerer i dette land.

Det er klart at der i straffeloven er forskel på kørsel uden cykellygte og voldeligt overfald. Forskellige samfund har forskellige vægtning af hvad der er godt, slemt og rigtigt meget slemt.

Der er samfund, der vægter respekten for en profet så højt at der er dødsstraf for visse aspekter af disrespekten og på samme måde er der i de vestlige samfund opstået en ”fundamentalisme” omkring ytringsfriheden. De vestlige samfunds historiske erfaringer er mundet ud i en overbevisning om at man skal have love til at sige det man mener

Man kan skrue op og ned på alle andre knapper, men hvis vi ikke kan ytre os – hvis vi skal passe på at sige hvad vi virkeligt mener – så bliver vi kvalt. Det er så fundamentalt som at trække vejret. Hvis ikke vi kan trække vejret, så er ALLE andre regler ligegyldige.

Det er derfor at alle politikere fra Kjærsgård til Johanne Schmidt-Nielsen tog afstand fra at nogen forsøgte at lukke munden på Hedegaard uanset de var uenige med ham.

Kære Mona! Dette er et ytringsfrihedsfundamentalistisk samfund! Hvis du prøver at relativere ytringsfriheden ryger vi op i det røde felt.

Det er intet over eller ved siden af ytringsfriheden.

Det er derfor magthaverne ikke kan forbyde et politisk parti fordi man ikke bryder sig om deres meninger.

Ytringsfriheden er grundlaget for det demokrati du besynger.

Hvorfor gentager alle ledende opinionsdannere og politikere det indlysende at brugen af vold for at lukke munden på andre er en forbrydelse? Fordi det slet ikke må ske for at lukke munden på en person i den offentlige debat. ALDRIG! For at folk skal indse at de skal lære deres børn, deres venner og deres omgangskreds at det ikke overhovedet er tilladeligt at lægge bånd på personer, der ytrer sig.
Jo, ytringsfriheden kan være en pestilens, indrømmet. Demokratiet kan også være det. Men som nogen siger: ”Det er det mindst ringe, vi har!”

I Tyrkiet og Egypten kan man komme mange år i fængsel for at krænke præsidenten. Hvordan er det lige vi håndterer den slags i Danmark. Jo, politikerne sidder på første række i revyen, som håner spotter og latterliggør dem.

Og de griner med!

Carsten Hansen, Jørgen Rygaard og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar

Leopold Galicki

Tør øjnene. Jeg skriver at der BLANDT jøderne og deres støtter er en dobbeltmoral og et hykleri.... Jeg skriver ikke at det er alle jøder der er dobbeltmoralske og hykleriske.

Men gad vide hvordan jøderne havde reageret, hvis de gennem længere tid var blevet udsat for dæmoniserende generaliseringer fra visse folketingsmedlemmer.
Samtidig med at JP bringer karikaturtegninger der koblede rabbinere eller jøder generelt med drab på uskyldige muslimer/palæstinensere? Det ville være at hetze en hel minoritet - en distanceret udelukkelse. Nu var det imidlertid ikke jøderne, men derimod muslimerne der blev udsat for denne behandling (Muhammed-tegningerne)...

Og nu hvor du nævner DF (Pia Kjærsgaard), så får det mig til at tænke på Hermann Göring, der sagde, at: "folk altid kan blive bragt til at adlyde deres ledere... Man behøver blot at fortælle dem, at de bliver angrebet, og samtidig anklage pacifisterne for at mangle patriotisme og udgøre en fare for landets sikkerhed."
Han havde ret. Det er nemt - det er hvad DF-regimet stoler på. Mobiliseringen af mennesker ved at bruge den laveste fællesnævner: frygten for de 'fremmede'.

Det er vigtigt for fremtrædende personer og politikere generelt at forstå, at det måske kan give øjeblikkelige resultater at manipulere med menneskelige følelser (så de bliver vendt mod muslimerne) men at det før eller siden kan få katastrofale følger. At antænde og udnytte menneskelige følelser af had mod et religiøst mindretal, fordi det er politisk hensigtsmæssigt og tjener egne formål, er den farligste arv, som politikere kan efterlade et folk...

Flemming Andersen

Ditte Jensen

Hvordan jøderne ville reagere på en eller anden tænkt situation, de måske ville føle krænkende, må da overlades til dem selv at afgøre.......så længe de overholder dette samfunds love og regler.

Og med hensyn til manipulationer omkring noget der kunne have været et angreb, men ikke er det...såe

Robert Ørsted-Jensen

Torsten
Jeg skal se om jeg kan finde tid også til læsning af Harris.

Jørgen Rygaard

Leopold
Du læser Dittes indlæg som fanden læser biblen og alt for mange hellige læser deres skrifter som af guder udlagte sandheder. Hvor er ham gud ? Hvem er han ? Hvor arbejder han ? Ingen svar ! Det står i vores hellige skrifter , hold nu op , bliv voksne og fri , muligheden er der men frem for alt hold nallerne fra ytringsfriheden. Brug den eller lad være .Flere ting er fælles for jøder og muslimer og lignende indremissionister. Ytringsfriheden gælder kun for jeres tro ! Den snerpede fornærmethed som er de sande intolerantes stærkeste kendetegn er ved at kvæle de frie samfund. En gud man ikke må tage pis på er en lortegud - må jeg be om julemanden !

Robert Ørsted-Jensen

og ja den tale er fremragende

Robert Ørsted-Jensen

Det glæder mig i øvrigt at iagttage at der synes at komme flere og flere progressivt tænbkende og venstreorioentere til kaffe når det gælder om at foholde sig kritisk overfor islamismens forsøg på at pådutte os begrænsninger i ytringsfriheden.

Robert Ørsted-Jensen

det så temmelig sort ud i det første år efter muhammedtegning krisen - folk på denne fløj synes i en lsang periode helt at have tabt hoved og evne til omtanke

Robert Ørsted-Jensen

Jo det handler og handlede om netop - ytringsfrihed

Der er nogle her som for mig at se blander 2 ting sammen og 'mudrer' debatten:
Et er vores fundamentale ret til at ytre os præcist som vi har lyst og om hvad vi har lyst - ja altså indenfor de begrænsniger lovgivningen sætter (dvs.: ingen injurier eller diskriminerende udtalelelser)
Noget andet er vores selvfølgelig ret til at kritiserer selvsamme udtalelser
Det sidste er ikke et angreb på ytringsfriheden men en del af den - og jeg må be!

Sider