Kommentar

Nej, det handler ikke om ytringsfrihed

Når vi gør angrebet på Lars Hedegaard til et spørgsmål om ytringsfrihed, går vi dels angriberens ærinde, og dels viser vi, hvor inkonsistente vi er, når vi er tavse om flertallet af racistiske og xenofobiske angreb
Debat
11. februar 2013

Demokratiet lader sig ikke tryne. Vi skal stå last og brast med demokratiet. Vi må stå sammen om at forsvare ytringsfriheden.

Beklager at måtte stikke en kæp i det hjul, der igen er gået i selvsving over ytringsfriheden. Hvorfor gentager alle ledende opinionsdannere og politikere landet over det indlysende: At brugen af vold, også for at lukke munden på andre, er en forbrydelse.

Er der nogen blandt os lovlydige danskere, der nogensinde har sagt det modsatte, siden det skal siges så mange gange? Jovist, terrorister kan meget vel finde på at modsige det, og det er åbenbart dem, som alle danske toppolitikere og opinionsdannere er i dialog med, når de gang på gang understreger, at angrebet på Lars Hedegaard er en forbrydelse.

Men selv om overfaldet måtte være politisk eller ideologisk motiveret, gavner det hverken ytringsfriheden eller demokratiet, at debatten handler om ytringsfrihed. Tværtimod, man køber terroristernes verdensbillede og idé om, at vi står midt i en ideologisk konflikt mellem frihedsværdier og religion og er på den måde atter med til at bekræfte deres verdensbillede i stedet for at afkræfte det.

Inkonsistente ramaskrig

Et andet problem ved den måde, forbrydelsen bliver politiseret af danske opinionsdannere, er, at det fremstår hamrende inkonsistent.

Hvis vi i Danmark har et generelt behov for at markere det så højt og tydeligt, hver gang en politisk eller ideologisk motiveret forbrydelse finder sted, så forstår jeg ikke, hvorfor vi ikke ser samme kor tage menneskerettighederne eller trosfriheden så markant i forsvar, når vi oplever racistiske eller xenofobiske overfald på almindelige danske medborgere, der blot er ofre for opinionsdannernes, herunder Trykkefrihedsselskabets, skingre værdiretorik og det had, den måtte afføde blandt ekstreme miljøer.

For blot få uger siden så vi f.eks. et racistisk motiveret angreb på en somalier, men vi så ikke samme massive opbud af den ene politiker efter den anden anført af selve statsministeren, der markerede, at vi i Danmark ikke tolererer den slags. Dette på trods af, at Danmark figurerer i superligaen blandt europæiske lande, hvor der finder flest overfald sted på grund af race eller religion.

Foruroligende svar

En debat om udbredelsen af politisk eller ideologisk motiveret vold i Danmark er selvfølgelig vigtig, fordi det kan pejle os i retning af, hvordan vi som samfund kan forebygge, at den slags sker. Men det svar, som de fleste politikere og opinionsdannere har været ude med i kølevandet på overfaldet på Hedegaard, er foruroligende: At vi skal stå endnu mere fast på ytringsfriheden, og at vi skal tage den kritiske debat om islam.

Helt ærligt, så er der nogen, der må have ligget i dvale gennem de sidste 20 år, hvor ingen religion er blevet kritiseret, diskuteret, gennemvredet og endevendt så meget som islam. Og alligevel har vi samtidig med det set en støt stigning i antallet af enkeltindivider, der har begået eller forsøgt at begå politisk motiveret vold. Løsningen ligger altså ikke i at blive ved med at føde ind i den konfliktdynamik, som de politiske eller religiøse ekstremister abonnerer på, ved at hyle ’ytringsfrihed’ i kor og tage debatten på samme niveau og leje som dem, der lader sig motivere til at begå politisk eller ideologisk motiveret vold.

Meningsfuld dialog

Det overgår min forstand, hvorfor vi ikke for en gangs skyld kan tage en debat om, hvordan vi kan gøre det offentlige debatklima mere behageligt og inkluderende, således at vi undgår at marginalisere folk unødigt. Hvis der er noget, vi forskningsmæssigt ved om terrorister, er det, at de er drevet af følelsen af at være under systematisk angreb, marginaliseret og ydmyget.

Og nej, det handler ikke om at ville sætte begrænsninger på ytringsfriheden eller lukke munden på religionskritikere, snarere tværtimod. Det handler om at sætte den ind i en ramme, hvor man kan have en meningsfuld dialog om de udfordringer, folk måtte føle, at der er, uden at det bliver gjort til et spørgsmål om at være for eller imod ytringsfrihed. Den indramning er ærlig talt fordummende for os alle, og det er beskæmmende, at landets ledere fra a-z står i spidsen for at bevare den på samme niveau.

Mona Kanwal Sheikh er ph.d. og post.doc. på Dansk Institut for Internationale Studier, hvor hun bl.a. forsker i militante bevægelser i Pakistan

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Robert Ørsted-Jensen

Nåh nej, du er ikke fordomsfuld vel Niels-Holger, du kan bare godt li det der med at beskrive muslimer som om de var ét fedt

Ivan "men hvis du ellers følger med i medierne vil du vide at der også er mange, der mener at "Guds lov" er vigtigere end dansk lov."

Martin Hansen: mener du de medier som er styret af de højre rabiate , som er så balancerede og fair i deres dækning af begivenhederne .
undskyld mig lige har du hørt om hjernvask.
-----------------------------------
Jeg har diskuteret dette med muslimer. Der er en del, der mener at vi ikke skal lave love, når Gud eller Allah allerede har lovgivet. Og hvad skal man så rette sig efter som en god muslim: De kortsigtede verslige eller de evige Guds love? Abdul Wahid blev spurgt om han ikke fordømte stening og svarede: ”Stening til døde er forfærdelig, men da straffen er givet af Gud (Allah) selv, er det ikke op til mennesker at ændre den”(Imam Abdul Wahid Pedersen fra ”Islamiskkristent studiecenter” København).

"Guds lov" er vigtigere end dansk lov." er der nogle, der mener.

Robert Ørsted-Jensen

Desværre Niels-Hoger, er jeres verden af illusioner langt tættere på den Lars Hedegaard udspreder end godt er.

Virkelig anti-racisme og virkelig anti-xenophobi ligger ikke i evnen til at generalisere og se homogene kulture og homogene religioner, men i evnen til at se og kommunikere med den variation af mennesker der gemmer sig i folderne på dette. I evnen til at anderkende at de ligesom os selv er forskellige og i derefter finde at solidarisere sig med dem blandt de fremmede hvis holdninger i rimelig grad svarer til ens egen.

Det handler om at holde op med kun at anskue et indvandrere som et bestemt religiøs gruppe og istedet se de menneskelige forskelligheder og de klasseforskelle og ideologiske og religiøse forskelle der findes i enhver menneskelige kulturer. Det handler om at anskue 'de fremmede' som mennesker og ikke bare som - muslimer.

Hattedame naivitet, hallalhippie var vist et ord en fandt på og uanse ophavet synes jeg det har et skær af sandhed i sig. Den slags naivitet er ikke til gavn for noget eller nogen. Det snarere holdninger som med næsten usvigelig sikkerhed vil blive leder til en brat opvågningh og geding desillusionering, og der er sgu ikke noget farligere og mere uberegneligt end netop desillusionerede tidligere overdrevent velmenende idealistiske typer af den slags som ikke evner at se nuancer mellem mennesker.

Niels-Holger Nielsen

Islamisk fascisme er kun en mindre del af fascismen som sådan. Der er også fascistiske budister, hinduister, kristne, shintoister, jøder og ateister. Længere er den historie ikke.

Robert Ørsted-Jensen, Flemming Andersen og Simon Olmo Larsen anbefalede denne kommentar

Det er næsten synd for Mussolini. Han har godt nok fået skyld for meget sådan posthumt!

Carsten Hansen

Niels Holger.

Hvorfor har du svært ved at tage afstand fra islamismen ?

Præcis som vi andre socialister, Flemming , Robert og jeg .

Robert Ørsted-Jensen og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Det har intet med islamofobi at gøre, når man tager kraftigt afstand fra en religionsfascisme som islamismen er.

Prøv nu at skelne mellem hverdagsmuslimer og islamister, i stedet for fejlagtigt at placere alle muslimer i samme kasse.

Robert Ørsted-Jensen

Niels-Holger
Det er uden tvivl rigtigt at islamisk facisme kun er en mindre del - men det ændrer ikke ved det faktum at uden for Rusland og et par andre lande er det først og fremmest fra denne kant udøvere af ytringsfrihed, fra almindelige skønlitterere forfattere til bladtegnere, kundstnere og journalister risikere at blive myrdet i disse år.

Det kan heller ikke nægtes at andre muslimer, ikke mindst kvinder, men også bare udøvere af deres tro i Pakistan, Indien, ja selv Irak, er i langt større fare for at blive myrdet eller sprængt i småstykker fra denne kant end fra nogen anden. Ligeledes er det også fra denne kant mindretal i islamisk dominerede lande som er af anden tro end islam, kan forvente at blive udsat for progromer.

Robert Ørsted-Jensen

Israel er igen en anden front hvor religiøs funderet terror og bølleoptræden gør enhver fornuftig og rationel løsning nærmest umulig. Her er det bestemt ikke kun muslimske fundamentalistiske facister men også jødiske fundamentalistiske facister der florere. Og ja der er også både hinduistiske og kristne facister til, et eksempel på de sidste fik vi med Brevik.

Men man overvinder ikke den slæags problemer med blindt at slå alle kristne i hartkorn med Brevik, alle Hinduer i hartkorn med deres facistier, eller alle jøder og alle muslimer i hartkorn med hver deres fundamentalistiske facister. Kun via opmærksomhed på nuancerne og klar afstandstagen i enhver situation kan vi gøre os håb om at holde den hellige krig stangen.

Robert Ørsted-Jensen

Er der i grunden nogen her der gør sig illusioner om hvad der ville ske hvis fanatiske religiøse kræfter pludselig får fingrende i atomvåben. Alle de store religioner har en ting til fælles, det ultimative mål er dommedag!

Jeg personligt mener at der er gode grunde til at vi forholder os realistiske og ædruelige hvad dette fakta angår. Dette ikke mindst i en situation hvor en mindre gruppe af fanatiske og facistisk indstillede tilhængere af den ene af de store religioner, pludselig er kommet i vane med at udføre selvmordsaktioner.

Robert Ørsted-Jensen

Uanset hvordan vi vender og drejer dette så har fundamentalistisk religion pludselig igen fået tænder og der er sgu ikke meget der er farligere her i verden end fanatikere der er grebet af en hellig ild og den totale tro på at lige netop deres opfattelser og handlinger beordret af gud selv.

Sider