Kronik

Ny offentlighedslov sikrer mere åbenhed

Den nye offentlighedslov er langtfra så slem som sit rygte. Jovist får ministrene rum til at blive rådgivet af embedsværket uden for journalisternes hørevidde. Men det er nødvendigt for kvalificeret rådgivning, hvilket fører til bedre love. Og samtidig kommer der mere åbenhed i og med, at KL, Danske Regioner og offentlige selskaber nu også er underlagt loven
Gardinerne bliver ikke rullet ned på Slotsholmen, skriver justitsminister Morten Bødskov om den nye offentlighedslov: ’Det nye lovforslag udbygger åbenheden og gennemsigtigheden i den offentlige forvaltning.’

Bjarke Ørsted

8. februar 2013

Når man hører debatten om en ny offentlighedslov, får man let det indtryk, at vi politikere er ved at lukke ned for offentlighedens indsigt med, hvad der foregår i centraladministrationen. Rullegardinerne på Slotsholmen bliver nærmest rullet helt ned, den dag loven bliver vedtaget. Og alle fremtidige ansøgninger om aktindsigt, hvad enten du er borger eller journalist, er spild af tid, for de bliver alligevel afvist.

Intet kunne være mere forkert. Forslaget til en ny offentlighedslov betyder en lang række udvidelser af offentlighedens adgang til indsigt i den offentlige forvaltning. Der er tale om klare forbedringer i det lovforslag, jeg har fremsat i går, og som udmønter den politiske aftale, regeringen i efteråret indgik med Venstre og Konservative.

Jeg synes, at der er al mulig grund til at glæde sig over, at det i efteråret lykkedes at indgå en bred politisk aftale om denne vigtige lov. Med aftalen er mere end to tredjedele af mandaterne i Folketinget enige om, hvordan en ny offentlighedslov skal se ud.

Åbenhed kontra rådgivning

Det centrale punkt i den politiske aftale er, at den meget omtalte regel om ministerbetjening i Offentlighedskommissionens lovudkast præciseres.

Denne regel handler grundlæggende om, at embedsværkets rådgivning og bistand til en minister på en række punkter er undtaget fra offentlighed. Formålet med reglen er, at en minister og embedsmændene får et rum, hvor der kan være fortrolighed omkring de politiske processer. Det er der behov for.

Demokrati handler jo ikke kun om maksimal åbenhed, men også om at sikre, at skiftende regeringer kan fungere og modtage en tilstrækkelig kvalificeret rådgivning. Det er en forudsætning for, at vi har et velfungerende regerings-apparat.

Når vi i Justitsministeriet for eksempel forhandler en ny flerårsaftale for kriminalforsorgen, er det nødvendigt, at jeg kan få input og ideer fra Kriminalforsorgens institutioner undervejs. Det ville i sidste ende skade mulighederne for at få den bedst mulige flerårsaftale, hvis disse input ikke kan komme frem.

’Ikke en blankocheck’

Præciseringen af ministerbetjeningsreglen betyder, at det kommer til at stå mere klart, i hvilke særlige tilfælde denne undtagelsesregel kan bruges. Det indebærer blandt andet, at begrebet ’ministerbetjening’ – i modsætning til det forslag, som den tidligere regering fremlagde – udgår af lovteksten.

Regeringen og aftaleparterne har lyttet til den debat, der tidligere har været, og det er nu slået fast, at ministerbetjeningsreglen på ingen måde er en blankocheck for centraladministrationen. Præciseringen betyder også, at den offentlige myndighed, der skal behandle anmodninger om aktindsigt, mere præcist ved, om der skal gives aktindsigt eller ej.

Det vil med andre ord sige, at præciseringen bidrager til, at reglen ikke anvendes forkert i praksis. Den nye offentlighedslov udbygger på en lang række punkter den gældende lovs grundlæggende princip om åbenhed og demokratisk kontrol med den offentlige forvaltning og er blandt andet udformet i lyset af den øgede brug af informationsteknologi og nye og ændrede samarbejdsstrukturer i centraladministrationen.

I mine øjne er der derfor meget at glæde sig over – både på demokratiets og offentlighedens vegne.

Modsatrettede hensyn

Lovforslaget, som jeg har fremlagt for Folketinget, er baseret på Offentlighedskommissionens betænkning fra 2009. Offentlighedskommissionen havde den daværende Folketingets Ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen, som formand og var bredt sammensat med repræsentanter fra både det offentlige, universiteterne, andre undervisningsinstitutioner og pressen.

Det forslag til en ny samlet offentlighedslov, som er indeholdt i kommissionens betænkning, er udtryk for et nøje afvejet kompromis, som balancerer de modsatrettede interesser.

Forslaget er en modernisering af loven og indeholder en række elementer, som vil udbygge den gældende offentlighedslovs princip om åbenhed i den offentlige forvaltning. Der peges også på de hensyn, der kan føre til, at der i visse tilfælde ikke gives aktindsigt.

Der er efter min opfattelse tale om et overordentlig grundigt stykke arbejde, som Offentlighedskommissionens medlemmer har udført i de 7 år, kommissionen arbejdede.

Adgang til KL og regioner

Lad mig blot her nævne nogle få eksempler på nyskabelser. Den nye offentlighedslov kommer i modsætning til i dag også til at gælde for selskaber, hvor det offentlige har en betydelig ejerandel, og Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner vil fremover også være omfattet af loven.

Man vil også fremover kunne få aktindsigt i såkaldte bødeforlæg, som selskaber har vedtaget i forhold til for eksempel Arbejdstilsynet, fødevare- eller miljømyndighederne. Det betyder for eksempel, at hvis en virksomhed har fået et bødeforlæg af Arbejdstilsynet for at overtræde arbejdsmiljøloven, fordi en byggeplads ikke er indrettet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, er der som udgangspunkt adgang til aktindsigt i bødeforlægget.

Fremover vil man i videre omfang også kunne få aktindsigt i myndighedernes såkaldte interne faglige vurdering, ligesom det også er tydeliggjort, at der er adgang til eksterne faglige vurderinger. Det betyder, at offentligheden i videre omfang kan få indsigt i sagkyndiges udtalelser om f.eks. videnskabelige eller tekniske forhold. Der kan for eksempel være tale om indsigt i faglige vurderinger fra speciallæger eller landinspektører, hvis oplysningerne indgår i et lovforslag, en redegørelse eller en handlingsplan.

Udbygget åbenhed

Jeg har fuld forståelse for, at man kan have forskellige synspunkter om en ny offentlighedslov. Jeg appellerer imidlertid til, at man holder sig for øje, at det ikke er muligt at have en offentlig forvaltning, der til gavn for borgerne løser alle dens mangfoldige opgaver, hvis der ikke er mulighed for at undtage visse dokumenter fra aktindsigt.

Helt legitime hensyn til for eksempel enkeltpersoners private forhold – blandt andet meget følsomme oplysninger om sygdom eller strafbare forhold – kan betyde, at offentligheden ikke kan få adgang til alle dokumenter i den offentlige forvaltning. Offentlighedskommissionen har som nævnt foretaget en meget grundig vurdering af, hvornår der foreligger hensyn, som kan begrunde, at der ikke gives aktindsigt. Denne vurdering støttes af et bredt flertal i Folketinget.

Lad mig derfor slå helt og utvetydigt fast, at den nye offentlighedslov selvfølgelig ikke på nogen måde er et nederlag for demokratiet eller på kant med grundlæggende demokratiske principper, sådan som nogle har fremført i debatten. I så fald skulle Offentlighedskommissionen have ramt helt ved siden af skiven. Intet kunne være mere forkert.

Det lovforslag, som jeg nu har præsenteret, udbygger åbenheden og gennemsigtigheden i den offentlige forvaltning, og det betyder, at borgerne og medierne får bedre adgang til at følge med i, og dermed føre kontrol med, at alt går rigtigt til i forvaltningen, samtidig med at vi sikrer, at skiftende regeringer kan fungere og modtage en tilstrækkelig kvalificeret rådgivning. Gardinerne bliver altså ikke rullet ned på Slotsholmen. Den nye offentlighedslov udbygger åbenheden – til gavn for demokratiet.

 

Morten Bødskov (S) er justitsminister

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kurt Loftkjær

Afvisning af justitsministeren udflugter # 1

Justitsministeren må rose for sin dristighed, når han bruger sin tid og evner til at forsvare den ringe offentlighedslov, som han nu har taget det fulde ansvar for.

Justitsministeren er tilsyneladende helt i defensiven, når han trækker det gammel kendte "snage"-kort i forhold til andre borgere. Dette drejer sig ikke om andre borgeres privatliv. Disse private forhold har altid været beskyttet, og hvis sådanne private oplysninger kommer ud af den offentlige forvaltning, så er der embedsmænd eller politikere som burde stå til ansvar i forhold til straffeloven. Men hvis det sker, er det meget sjældent, at der falder dom.

Hvis justitsministeren reelt er bekymret for borgernes privatliv, så skulle han begynde at ophæve alle de love, som terror-Danmark har indført for at kunne overvåge os.

For justitsministeren gælder tilsyneladende, at moral er godt men dobbeltmoral er dobbelt så godt.

Det er dybt beklageligt at vi har en så uvidende justitsminister.

Til han orientering kan jeg oplyse, at en af grundene til, at vi snart i 43 år har haft en offentlighedslov, er at 2. Verdenskrig stillede de såkaldte danske politikere i så dårligt lys, at de var nødt til at dele den magt, som de havde forvaltet så dårligt, med de unge mennesker, der satte livet på spil for Danmark.

Disse unge mennesker krævede anderkendelse og medindflydelse og de brødebetyngede politikere så ikke anden vej end at dele magten med folket. Forudsætningen for at kunne deltage i demokratiet er især, at man har adgang til viden og oplysninger i den offentlige forvaltning.

Offentlighedsloven er altså en forudsætning for deltagdemokratiet, som desværre i over et årti har været under pres, da nutidens politikere hellere vil have markedsdemokrati, som er nærmest det modsatte af deltagerdemokratiet.

I markedsdemokratiet skal vi blot sige ja til de politiske varer, kontraktpolitiken, som er til salg men ikke til diskussion. Det er formentlig derfor, at flertallet i Folketinget ikke mener, at der er brug for en offentlighedslov, som gør det muligt for folket at deltage i demokratiet og kontrollere magthaverne, som hele tiden selv beviser, at kontrollen er relevant.

Lad os så få en offentlighedslov - folkets lov - som Danmark kan være bekendt.

John Victor Lorck, Claus Jørgensen, Niels Jørgensen, Karsten Aaen, Torben Nielsen og Sune Olsen anbefalede denne kommentar
steen ingvard nielsen

Hvis jeg har forstået artiklen rigtigt, så lader det til at man har omformuleret offentlighedsloven, så den både tager hensyn til borgernes ret overfor forvaltningen og giver mulighed for borgerne til, at bevare indsigt i politikernes lovgivningsarbejde.

"Jeg appellerer imidlertid til, at man holder sig for øje, at det ikke er muligt at have en offentlig forvaltning, der til gavn for borgerne løser alle dens mangfoldige opgaver, hvis der ikke er mulighed for at undtage visse dokumenter fra aktindsigt." Justitsminister Morten Bødskov.

Det hjælper imidlertid ikke at gentage ovenstående absurde udtalelse. For et argument er det slet ikke i forbindelse med fremsættelsen af et lovforslag, hvis ligheder med den forrige regerings, gør det vanskeligt overhovedet at se nogen egntlig forskel. Lovforslaget betyder forsat mere intransparens, hvor man kunne have valgt det modsatte. Og dermed tillige mere demokratisk underskud end nødvendigt er. Der ér ingen objektive nødvendigheder i at fritage embedsmænd og ministre fra den magtmæssige revisionskalkule, som Offentlighedesloven retteligen burde stå for. Og derfor er lovforslaget stadig et naturligt mål for en fornuftig og konstruktiv magtkritik. Man kunne snildt have øget offentlighedens muligheder for at kigge sine magthavere ordentligt efter i sømmene i stedet for det modsatte, som sagerne fremdeles præsenterer sig.

Egentligt ville jeg helst ignorere ovenstående artikel, som det er tilfældet med en lang række forhold, som den siddende regering har ændret holdninger til EFTER valget; men heri netop forskellen imellem en engageret offentlighed og en magtkonserverende regeringsindsats på dette område især.

Med venlig hilsen

John Victor Lorck, Karsten Aaen, Torben Nielsen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det lader til, at politikere mener, at lovudformning skal være en hemmelighed, til de foreligger. Det er en misforståelse, vi er et demokrati, og det vedkommer alle, hvordan der lovgives, herund muligheden for i god tid at gøre indsigelser, så de værste fejlskud kan undgås.

John Victor Lorck, Karsten Aaen, Torben Nielsen, Anders Feder og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

"Når vi i Justitsministeriet for eksempel forhandler en ny flerårsaftale for kriminalforsorgen, er det nødvendigt, at jeg kan få input og ideer fra Kriminalforsorgens institutioner undervejs. Det ville i sidste ende skade mulighederne for at få den bedst mulige flerårsaftale, hvis disse input ikke kan komme frem."

Det er da ikke noget eksempel, Morten Bødskov. Hvilken konkret information fra Kriminalforsorgen, som vedkommer dig som minister, er sprængfarlig at offentligheden skal afskæres fra (nogensinde?) at få kendskab til den?

Længere nede nævner du "enkeltpersoners private forhold" - hvad har det med nogetsomhelst at gøre? Enkeltpersoners private forhold er omfattet af tavshedspligt. Det har aldrig været muligt at få aktindsigt i. Og den foreslåede lov gør hverken fra eller til på det punkt.

Lars Olsson, John Victor Lorck, Simon Hauptmann, Janus Agerbo, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

To ting:

1) Har Bødskov og kolleger helt glemt at ordet minister kommer af det latinske ministrare? Hvem, monstro, skal tjene hvem?

2) Ifølge Wikipedia lider manden vist af specialeblokering. Er 12 fjumreår ikke liiidt meget?

Så justitsminister Morten Bødskov. Du mangler fremdeles at forklare din egen offentlighed (formidlet over medierne), hvorfor de de massive indvendinger imod L90 (Lars Barfoeds' forslag), blandt andet omkring udviklingen af det danske demokrati, skulle fordre, at de konservatives forslag i store træk genfremsættes af Socialdemokraterne.

Mødet med embedsmændene i ministerierne står fremdeles som anstøsstenen. Man kan derfor roligt skønne, at magtrelationerne i administrationen har fået højere prioritet, end hensynet til offentligheden. Problematikken er dermed slet ikke afgjort, men står fremdeles som som et mellemværende imellem politikere og offentlighed. Og man kan dermed konstatere, at de sidste to regeringer ike har haft nogen egentlige visioner for udviklingen af det moderne demokrati. Og, Morten Bødskov, dette for er såmænd særligt beskæmmende for en regering, som i store træk genfremsætter sine politiske modstanderes forslag.

Hvordan har socialdemokraterne med, at offentligheden kan aflæse, at udviklingen af det danske demokrati har fortabt sig i mødet med embedsmændene? Og læg nu mærke til, at kompetencerne i offentligheden langt overstiger, hvad embedsmændene kan præstere. Vi herude, Morten Bødskov, kan selv læse teksten!

Og vi er slet ikke imponerede. Men lad mig lige give dig et simpelt hint: dine spin-doktorer gør slet ikke anliggendet lettere for dig. Tværtimod. Forslaget til Offentlighedsloven samt PET-loven giver dig fornyede mellemværender med offentligheden. Det handler om, hvorvidt det danske demokrati bevæger sig i retning af udvikling eller afvikling. Og indtil videre står du, Morten Bødskov, i vejen for, at der skulle befinde sig en politisk vision på området, som kan pege fremad.

Jeg kan simpelthen ikke forestille mig noget mere begrænsende for en fornuftig udvikling af det moderne demokrati, end visionsløse politikere. Og det er vel i realiteten også, hvad vælgermassen bør forholde sig til. Socialdemokraterne har med forslaget til ny offentlighedslovgivning efter den forrige blå regerings udkast stadfæstet sig selv som politikere uden visioner. Og hvorfor skulle offentligheden forlade sig på den slags politikere? Det mangler du, justitsminister Morten Bødskov, at godtgøre på andre vilkår end blot at gantage spinmæssige mantraer. Så lad mig berolige dig: vi tror simpelthen ikke på dig over en dørtærskel...

Med venlig hilsen

John Victor Lorck, Torsten Brinch og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

Nå,la' os så lige konstatere, at det formentligt slet ikke er justitsminister Morten Bødskov, som kommentatorerne i Information har haft i røret med ovenstående artikel. Såfremt at kommentatorerne på Informations tråde om forslaget til ny Offentlighedslov ellers har hoverderne skruet rigtigt på, må vi jo nok se i øjnene, at der er tale om en holmgang med Morten Bødskovs ghostwritere eller spin-doktorer.

Meen - og i den sammenhæng ikke mindst Information - ja så er det jo en ren fornøielse, at de politiske kommunikations-arbejdere hos S, har følt sig kaldet til at levere justitsministeren et papir. I form af ovenstående. Som reaktion på Informations og avisens kommentatorers betimelige indvendinger imod spin-maskineriet. Så lad os lige konstatere: Informations læsere har en lang hukommelse, som snildt rækker til næste valg. Bøh! estimerede kommunikations-arbejdere...

Med venlig hilsen

P.S. I snakker med offentligheden, S. Vi ér simpelhen overlegne i kompetencer i forhold til jeres spin-hoveder. Men såfremt man havde den ide, at man kunne flytte rundt med os, Tjae - så må vores analytiske kompetence desværre melde hus forbi. Tænk lige lidt over det...

Med venlig hilsen

Og så alle goe' gang tre, så kommunukations-eksperterne måske fatter det: Tansparens - dét bør I nok overlade til offentligheden...

Med venlig hilsen

Steffen Gliese

Jeg tror imidlertid, at man skal lade være med at se en konspiration imod befolkningen i forslaget, selvom det er fristende - den mest ødelæggende impuls i samfundet er jo effektivisering, hvor væsentlige og nødvendige knaster i det gnidningsfrie arbejde fjernes. Det er en dårlig vane, slet og ret.

I programmet Politisk Debat på P1 sidste uge forsvarede Jan E. Jørgensen (V) forslaget til den nye offentlighedslov. Han blev af Pernille Skipper (E) presset til at indrømme at man ved hemmeligholdelse af ministerbetjening fratager offentligheden opsynet med om hvorvidt embedsmænd og ministre holder sig til loven i udøvelsen af deres arbejde, men han syntes overhovedet ikke at det var noget problem, for danske ministre og embedsmænd var kendt for deres høje integritet!

Dette sagt, tilsyneladende i fuld alvor, mens Skattegatekommissionen og Statsløsekommissionen er i fuld gang. VKO, undskyld VKS, synes altså at når det gælder kontrol af f.eks. enlige forældre, kontanthjælpsmodtagere og andre på offentlige ydelser, så skal man altid forvente det værste og derfor stramme kontrol og overvågning, mens når det gælder kontrol med magthaverne i riget, så skal man ikke anvende andet en den blindeste tiltro til at det altid er ædle mennesker på taburetterne, og at det gammelkendte ordsprog "magt korrumperer osv" er den rene fiktion.

Denne skæve uddeling af mistro og tiltro er ret foruroligende, lidt mere foruroligende at VKS forventer at vælgerne vil sluge sådan en gang magtfuldkommenhed, og nok allermest foruroligende at det vil de højst sandsynlig.

Ole Chemnitz Larsen

Sjovt som de nuværende og potentielle ministerpartier er enige i, at begrænse offentlighedens muligheder for at få indsigt i, hvad ministerembederne reelt bruges til.

Åbenhed handler ikke bare om jura, men også om kultur. Det er et stort spørgsmål om den kultur, man har i cenraladministrationen og som går tilbage til enevældens hierarkier er tidsvarende. At den ikke rigtigt er i overensstemmelse med demokratiske principper er en ting. Men, at forvaltningen er lukket, betyder også, at den har det meget svært med nytænkning og innovation, som samfundet har voldsomt brug for.

Det er ikke let. I Sverige er de så stolte af deres åbenhed. Men......for et par år siden lavede jeg som konsulent/fremtidsforsker et projekt for en offentlig forvaltning, som man helst ikke ville have presseen til at snage i. Det, at der var åbne mail- og postlister, klarede man ved at give projektet en intetsigende titel.

John Damm Sørensen

"Det forslag til en offentlighedslov, som er indeholdt i kommissionens betænkning, er udtryk for et nøje afvejet kompromis, som balancerer de modsatrettede interesser." skriver justitsminister Morten Bødskov (S).
Det er en påstand af dimensioner, for Offentlighedskommissionen fremlagde netop IKKE et forslag til en samlet offentlighedslov. Havde den gjort det, skulle FN's Århus-konvention og EU's tilsvarende direktiv nemlig havde været indarbejdet i loven. Det undlod en samlet kommissionen og undgik derved at udstille den afgrundsdybe forskel, der er på internationale konventioner og dansk andedamslovgivning.

FN's Århus-konvention, som blev til i tidligere miljøminister Svend Aukens (S) ministertid, giver borgere og presse langt videre adgang til aktindsigt end den danske offentlighedslov. Det kan illustreres ved, at Offentlighedskommissionen hårdnakket afviste alle aktindsigter og tilmed i strid med sandheden benægtede eksistensen af oplysninger, som var omfattet af Århus-konventionens definitioner. Da det blev dokumenteret, at oplysningerne var fremsendt af Offentlighedskommissionens egen formand i sin egenskab af Folketingets Ombudsmand, måtte formanden til sidst give efter og bevilge aktindsigt.

FN's Århus-konvention pålægger endvidere myndigheder af via Internettet egen drift at offentliggøre oplysninger, som er omfattet af konventionen og aktivt formidle oplysningernes udbredelse, så borgere kan debattere på et oplyst grundlag.

Et andet eksempel er sagerne om aktindsigt i det offentlige register over landbrugets forbrug af veterinærmedicin. Her blev aktindsigterne ligeledes konsekvent afvist efter offentlighedslovens regler. Men igen viste FN's Århus-konvention, at de aktindsigtsøgende havde ret til at få udleveret oplysningerne.

Man må derfor spørge justitsminister Morten Bødskov, hvorfor det fremover skal være muligt at udelukke aktindsigt i en sag, hvor en minister får vejledning om misbrug af børn i udsatte familier, når en tilsvarende ministervejledning om landbrugets (mis)brug af veterinærmedicin ikke på tilsvarende måde kan friholdes fra borgeres aktindsigt. Ja, i sidstnævnte tilfælde er ministeren endda forpligtet til af egen drift at offentliggøre oplysningerne på Internettet.

John Damm Sørensen

Ups. Ordet samlet røg ud af citatet, som burde have været:
"Det forslag til en ny samlet offentlighedslov, som er indeholdt i kommissionens betænkning, er udtryk for et nøje afvejet kompromis, som balancerer de modsatrettede interesser."

John Damm Sørensen

Noget om Århus-konventionen fra: http://ec.europa.eu/environment/aarhus/

The Aarhus Convention
What is the Aarhus Convention?

The United Nations Economic Commission for Europe (UNECE) Convention on Access to Information, Public Participation in Decision-Making and Access to Justice in Environmental Matters (pdf ~50K) was adopted on 25 June 1998 in the Danish city of Aarhus (Århus) at the Fourth Ministerial Conference as part of the "Environment for Europe" process. It entered into force on 30 October 2001. (For recent up-dates and the follow-up process please have a look at the UNECE Convention website).

The Aarhus Convention establishes a number of rights of the public (individuals and their associations) with regard to the environment. The Parties to the Convention are required to make the necessary provisions so that public authorities (at national, regional or local level) will contribute to these rights to become effective. The Convention provides for:

the right of everyone to receive environmental information that is held by public authorities ("access to environmental information"). This can include information on the state of the environment, but also on policies or measures taken, or on the state of human health and safety where this can be affected by the state of the environment. Applicants are entitled to obtain this information within one month of the request and without having to say why they require it. In addition, public authorities are obliged, under the Convention, to actively disseminate environmental information in their possession;

the right to participate in environmental decision-making. Arrangements are to be made by public authorities to enable the public affected and environmental non-governmental organisations to comment on, for example, proposals for projects affecting the environment, or plans and programmes relating to the environment, these comments to be taken into due account in decision-making, and information to be provided on the final decisions and the reasons for it ("public participation in environmental decision-making");

the right to review procedures to challenge public decisions that have been made without respecting the two aforementioned rights or environmental law in general ("access to justice").

Kurt Loftkjær

Støt underskriftindsamlingen "NEJ tak til den nye offentlighedslov"

På netsiden http://www.skrivunder.net/nej_tak_til_den_nye_offentlighedslov er der en borger, Susanne Jespersen, som har startet en underskriftindsamling mod det fremlagte lovforslag til ny Offentlighedslov. Jeg kan anbefale, at man støtter underskriftindsamlingen.

Netop nu d. 18. marts 2013 kl. 2042 er der på 8 dage indsamlet 12.607 underskrifter, hvilket må siges at være et overraskende stort antal for et umiddelbart meget abstrakt emne for mange.