Kronik

Produktionsjob og kreativitet går hånd i hånd

Alt for længe har debatten stået mellem kampen for produktionsjob på den ene side og en fast tro på kreativitet og viden som nøglen til fremtidens Danmark på den anden. Men det er en falsk modsætning mellem kansas og kreativitet. I vores iver for at skabe produktionsjob må vi ikke behandle de danske kreative erhverv stedmoderligt
Computerspil er en af de brancher, hvor Danmark er med helt i front. Men hvis vi skal blive ved med at være det, skal de kreative virksomheder have bedre muligheder for at udvikle sig i fremtiden. På billedet står fans i Los Angeles i kø til en demonstration af det seneste i rækken af Hitman-spil.

Phil Mc

Debat
25. februar 2013

Skal vi trække i Kansas-heldragten eller i stedet i den kreative habit, når der skal skabes vækst og beskæftigelse? Satse på produktionsjob i fabrikshallerne eller videns- og oplevelsesproduktionen i de kreative erhverv? Sådan har debatten bølget frem og tilbage gennem det seneste stykke tid.

Lad os starte med at få fakta på plads.

Lige før vinterferien tikkede der igen røde tal ind. Industriproduktionen faldt 3,8 procent fra november til december sidste år, efter det ellers havde lysnet lidt i månederne, der gik forud. Industrien er altså stadig udfordret. Det kommer oven i, at vi på to årtier har mistet over 200.000 produktionsjob herhjemme.

Derfor kan det virke lidt omvendt, at regeringen tidligere i februar har lanceret en vækstplan, der fokuserer på kreative erhverv. Design, arkitektur og mode skal styrkes. Noget ikke ret mange forbinder med industri- og produktionsjob. Men den kassetænkning skal vi én gang for alle gøre op med.

De tunge drenges kreativitet

Ser vi på nogle af de største danske produktionsvirksomheder, står det hurtigt klart, at det faktisk er svært at forestille sig store dele af produktionen her til lands uden et stærkt kreativt Danmark.

Tag for eksempel Novo Nordisk, hvis insulinpen har bidraget til en stor, dansk eksportsucces. Pennen, der er blevet til i samarbejde med den danske designvirksomhed DesignIt, vandt sidste år den store, internationale design-pris Red Dot for sit brugervenlige og funktionelle design. Og det i skarp konkurrence med over 4.500 andre produkter i en priskategori, der tidligere har haft Apples iPhone og BMW’s 5-serie som vindere.

Også hos Grundfos er strategisk design en helt naturlig del af forretningen og med til at drive ny innovation og udvikling. Selv om de fleste nok ikke tænker på Grundfos som en førende designvirksomhed, vandt Grundfos Danish Design Award 2012 for en pumpe, der blandt andet kan spille sammen med smartphones og på den måde bidrage til en væsentlig reduktion i energiforbruget.

De kreative erhverv bidrager aktivt til vækst og innovation i det øvrige erhvervsliv, herunder i store danske industrivirksomheder, der anvender design- og brugerdreven innovation som led i udvikling og differentiering af deres produkter.

En stolt tradition skal udvikles

Flere danske og udenlandske undersøgelser viser da også, at virksomheder, der arbejder seriøst med design og funktionalitet, klarer sig bedre. Og når store dele af den danske industri bruger kreative kompetencer og design som afgørende konkurrencefordele, er det noget, vi skal tage alvorligt.

Konkurrenceevne handler ikke kun om afgifter, løn og skat, men også om at udnytte styrker og fokusere på det, vi er gode eller sågar bedst til.

Oven i det kan lægges, at de kreative erhverv i Danmark, hvis man tæller alt fra arkitektur til udvikling af computerspil med, i sig selv beskæftiger over 85.000 mennesker. Og erhvervene omsætter for 200 milliarder om året – en stor del på eksportmarkederne, ikke mindst takket være modebranchen. I tider som disse er det job og eksportindtægter, det er værd at værne om.

Kreativitet og design er altså en styrke. Både i sig selv og som afgørende faktor for resten af erhvervslivet. Men det er vigtigt ikke at hvile på laurbærrene. Danmark har en stolt tradition inden for design, mode og arkitektur. Vi er også godt på vej frem inden for nye områder som computerspil. Fra Børge Mogensen til Hit Man ligger vi i top. Ikke mindst i vores egen selvforståelse.

Spørgsmålet melder sig dog: er vi rustet til fremtiden? Ligesom de danske industrivirksomheder hele tiden skal omstille sig til nye tider med blandt andet digitalisering, opkvalificering af arbejdsstyrken og reduktion af energiforbrug, skal også den kreative branche revitaliseres.

Også andre lande designer smukke møbler eller udtænker nye spiluniverser. Eller kopierer dem. Så vi skal være endnu skarpere kreativt. Og nærmest kontraintuitivt styrkes kreativiteten bedst ved gode, faste rammer.

Regeringen samlede sidste år repræsentanter fra de kreative erhverv og en række eksperter i et vækstteam, der skulle komme med bud på bedre rammer. På baggrund af dem er regeringen netop kommet med en vækstplan for de kreative erhverv og design. Den peger blandt andet på tre områder, hvor der skal sættes ind, hvis den kreative branche også fremover skal stå stærkt i Danmark.

Den offentlige sektors relevans

For det første består de kreative erhverv af mange helt små virksomheder og få større virksomheder. Det lille designbureau, computerspilsudviklerne, der starter i et kælderlokale, eller de unge børnetøjsdesignere, der deler et lagerlokale. Det er positivt med mange nystartede virksomheder og et dynamisk iværksættermiljø.

Skal væksten og beskæftigelsen styrkes yderligere i de kreative erhverv, er der behov for, at flere virksomheder kommer ind i varige vækstforløb. De kreative virksomheder har brug for bedre adgang til finansiering og hjælp til forretningsudvikling. Fordi man kan skabe tøj i haute couture-kvalitet er excel-regneark og forretningsplaner ikke nødvendigvis ens bedste venner.

For det andet skal de kreative produkter hurtigere på markedet, end de kommer i dag. Og her spiller ikke mindst den offentlige sektor en central rolle. Det offentlige indkøber for godt 300 milliarder kroner om året, heraf en mindre del hos virksomheder i de kreative erhverv. Kreative virksomheder kan bidrage med nye kompetencer til udviklingen af bedre løsninger til den offentlige sektor. Det kan være bæredygtigt og energieffektivt byggeri, udvikling af nye, digitale læringsspil til folkeskolen eller velgennemtænkte løsninger på ældre- og plejeområdet.

For det tredje skal vi sætte ind i uddannelsessystemet. Det er afgørende for virksomhedernes konkurrenceevne og vækst, at de har adgang til dygtige medarbejdere og ny viden, der kan omsættes til nye produkter og løsninger. Det gælder i særdeleshed for virksomhederne i kreative erhverv. De stærke, kreative traditioner i Danmark og potentialet for yderligere vækst i de kreative erhverv bygger på adgangen til dygtige og kompetente medarbejdere med både kreative, merkantile og tekniske kompetencer.Der er iværksat en række initiativer for at styrke innovation som et grundelement i alle uddannelser fra folkeskolen til ph.d.-niveauet. Innovation kommer nemlig ikke af sig selv. For at styrke de kreative erhverv skal den uddannelsesmæssige og forskningsmæssige indsats udvikles og styrkes yderligere.Regeringens vækstplan for de kreative erhverv og design rummer 27 konkrete initiativer, der skal være med til at møde disse udfordringer.

Det er af stor betydning for Danmarks fremtid, at der i endnu højere grad bygges bro mellem de kreative erhverv og resten af de danske virksomheder. Der skal gøres en ekstra indsats for at styrke danske virksomheders konkurrenceevne ved øget brug af design- og brugerdreven innovation. For på den måde skabes og fastholdes også produktionsjob.

Vi skal tænke kreativt – også når vi skal ud af krisen.

Merete Eldrup er administrerende direktør for TV 2 og formand for regeringens vækstteam for kreative erhverv og design. Annette Vilhelmsen (SF) er erhvervs- og vækstminister

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Selvfølgelig er det en latterlig tro, at man kan have et samfund uden materiel produktion! Man skal komme fra dansk erhvervsliv eller være politiker for at tro det - alle andre ved udmærket, at et samfund er nødt til at rumme det hele for at være et samfund. Det er også nødt til at rumme alle; men her går det bestemt mindre godt, fordi politikere lider af moralsk forblindelse.

Anders Krog, Flemming Andersen og Leif Højgaard anbefalede denne kommentar
Jens Overgaard Bjerre

Det handler åbenbart om i hovedsagen, at styrke de kreative erhverv. Det står der 33 gange i artiklen. Men hvad man egentlig forstår ved kreativitet, ud over pc-spil og pc-løsninger og tøjdesign, bliver man ikke klogere på. Kreativitet er evnen til at skabe noget nyt og tænke anderledes end man plejer. Hvis man skal sige det meget kort. Jeg har svært ved at forestille mig, at en TV2 chef og en SF-forkvinde kan tænke kreativt. Så havde det nok vist sig i deres valg af tv-udsendelser og politiske løsninger. Og det har det ikke. Tvært imod er det for en stor dels vedkommende kopier af allerede afprøvede ideer og koncepter.

Problemet er, tror jeg, at man vil have, at den højere middelklasse skal komme med ideerne og kreativiteten. (Og have tilskuddene til eventuelle projekter, selvfølgelig). Og der kun er tænkt meget lidt på dem uden uddannelse eller med en håndværkeruddannelse. Og, hvis det er rigtigt, så ligger fejlen her. Der kommer ikke noget nyt fra den kant. Her er man så forkælet og vant til at få det hele foræret, at man i stedet for vil kopiere videre på det, som allerede er opfundet eller skabt.

Man er simpelthen nød til at inddrage arbejderklassen. Men problemet er, at man i de kredse ikke kender til den og derfor ikke aner hvordan man skal gribe det an. Men igen, hvis man ser på regeringens, herunder SFs nuværende politiske forslag om, at tage penge fra de fattige og give til dem som allerede har rigeligt, er det jo ren Venstre politik. Og TV2's elendige regnskaber tyder jo heller ikke på, at der er den store kreativitet tilstede hos direktionen. Udover at opfinde nye frynsegoder til en i forvejen gode lønninger.

Karsten Aaen, Flemming Andersen, Leif Højgaard, Lars Dahl, Lise Lotte Rahbek og Esben Maaløe anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Det er ikke vejen regeringen viser, der skaber kreative erhverv, hvis det var hensigten var der tænkt på bedre vilkår for studerende på SU, der lage op til forskning og fordybelse i undervisningen, ikke frygt og usikkerhed, som er resultatet af de nedskæringer og forringelser af uddannelsessystemet vi er vidne til, hvor kvaliteten reduceres ved, at presse flere gennem systemet uden at tilføre tilsvarende midler, det er også nødvendigt at se på muligheden for, at tage flere end en uddannelse i SU systemet.

Paneler af de bedste kapaciteter, inden for et givent områder, der ønsker at opstarte virksomhed skal vurdere projekterne for, at der satses rigtigt, samt mulighed for, at der optage statslån til gode idéer, for de korrupte banker er ubrugelige i Danmark, de er fyldte med bankfolk der aldrig har drevet en rigtig virksomhed.

Det er et par vigtige pointer, der er ingen fra regeringen.

Torben Knudsen

Man fatter ikke oplægget. Her troede man, at produktionen netop var baseret på kreativ produktudvikling og strømliniet produktion og at allle julenisser og lign. blev lavet i Kina.
Det gentages igen og igen: at vi på to årtier har mistet over 200.000 produktionsjob herhjemme!!
altså på 20 år er der 'forsvundet' et der tys, tys kaldes produktionsjob. Hvormange af disse er dessiderede lortejobs? jobs hvor hjernen bliver hængt på sømmet om morgenen og samlet op om aftenen?? Hvormange???
De forsvunde jobs bliver af blå blok og nu minsandten også af rød brugt som skræmmekampagne..
Lortejobs er de jobs, hvor produktionslinien ikke har kunnet opfinde robotter til at lægge legoklodser i kasser 10.000 kasser pr. dag, kyllingefanger og slagter af samme-5.000 kyllinger pr. dag-vi ved godt hvad der er lortejobs og jo flere der eksporteres desto bedre. De, der bliver/er arbejdsløse skal gå om og uddannes til jobs, produktionsjobs med indhold.
Vi har alt for mange lortejobs, ikke menneskeværdige jobs-ud med dem og lad os få mindstelønnen, sat ivejret, så den følger den intelligente produktion, vi skal leve af.
De, der arbejder med lortejobs har fået 0 kr. i SU. De har mange penge til gode til arbejdsmæssig resocialisering og uddannelse.
Fastholder vi de mange i lortejobs, så vi hen ad vejen kan tilbyde dem tryghed?

Leif Højgaard

Torben, Philip og Jens... ja det er den rene ynk med en ledelse er uden jordforbildelse. Man orker næsten ikke at spild tid på at engagere sig i denne paradeforestilling med den uendelige række af uduelige fæhoveder.

@Torben Knudsen

Et "lortejob" er faktisk stærkt motiverende for innovation!

Hvis man har et lortejob, som f.eks landarbejder med en gravestok, så man betydeligt mere motiveret for at opfinde en plov, hvilket sikkert også var præcis det, der skete i dette og mange andre parallelle tilfælde!

Innovation HAR alle dage været drevet af dovne mennesker i lortejobs. Ikke af flittige, "tilfredse" mennesker med under eksisterende produktionsformer!

Leif Højgaard

Men Nic, problemet er bare idag, at innovation i vore tider mere går på at kombinere, eliminere og ændre rækkefølge frem for at forfine eller detaljere finesserne yderligere og her tænker jeg på den faldende grænsenytte af yderligere innovationer. Der må vel på et tidspunkt fremkomme en vis mætningsgrad.

Nej Leif,

ikke mere end altid!

Det har der utvivlsomt også været folk, der sagde da de slavedrevne trædemøller var fuldt teknisk udviklede i stordrift.

Om du eller jeg er i stand til opfinde "den nye plov" eller dampmaskine osv. er så et andet spørgsmål! ;-)

Leif Højgaard

På et tidspunkt er der vel ikke engang behov for flere mennesker...

Det tidspunkt indtraf efter min bedste mening for meget længe siden.......!
(hvilket de fleste levende væsner på planeten nok ville tilslutte sig, hvis de kunne tale!?)

Peter Buchardt

Ved ikke om dette er det rette sted at spørge efter uddybninger, men kan Merette eller Anette måske forklarer hvilke kilder der er brugt til og hvad der mere præcist menes med følgende?:
"Computerspil er en af de brancher, hvor Danmark er med helt i front."
Jeg spørger fordi jeg selv er en del af den branche og selv mener at vi er absolut bagud sammenliget med mange lande(fx Sverige, England, Tyskland, USA, Canada).

John Vedsegaard

Kreativ, innovativ, opfinder alle ord for det samme.

Det er sådan at den slags trædes ned i Danmark, med mindre det kommer fra en eller anden stor koncern., dette til trods for at alle de store koncerner er startet som garagevirksomheder.

Små selvstændige opfindere har de dårligst mulige vilkår, for eksempel ved, oprettelse af et selskab, skal man skyde urealistisk store beløb ind, dette er helt uden grund, realistisk set vil oprettelse at en virksomhed skulle koste et frimærke og ikke en tak mere.

Eller det at sådanne kreative, ofte kommer til at låne til urealistisk høje renter, det kan
meget nemt tage luften helt ud af de fleste.

Andre yderst innovative, gider simpelthen ikke fordi de så skal sætte for eksempel et hus som garanti og risikere at gå personligt fallit, så hellere et almindeligt job.
Lavede man en statsbank, hvor innovative virksomheder kunne låne penge til 0% i rente, inden for en eller anden tidsfrist og beløb, ville det hjælpe meget, særligt hvis det foregår helt uden om de etablerede banker, eller igler som nogle kalder dem.

Der skal en total nytænkning til på hele området, herunder også en forenkling af lovene om selskaber, for eksempel bør der kun findes en slags selskab, ikke 10 som i dag og alle skal naturligvis beskattes på præsis samme måde.

Man kunne også ombygge jobcentrene, så de understøttede sådanne virksomheder, både med rådgivning, regnskab, lokaler og lignende. Naturligvis kun i en periode, til virksomhederne kan klare sig selv, ligeledes ville der være mulighed for at flere innovative virksomheder ville møde hinanden, og måske skabe gode alliancer.

Man bør også tænke over at hver gang en starter en virksomhed og lever af den, kommer der 2-3 følgejobs. Derfor vil 100.000 nye selvstændige afskaffe al arbejdsløshed i Danmark, og skaffe arbejde til andre lande, for eksempel Polen..

Hvorfor tager de lige computerspil op? Computerhittet Hitman er ganske korrekt skabt i Danmark, men nu er firmaet flyttet til London (eller var det Sverige?) Netop fordi det danske samfund og den danske stta stadig tror at computerspil kun er for børn. Måske derfor hylder man spil som Limbo mv. som netop ser ud til at henvende sig til børn. I Sverige, Norge, England, Tyskland, Polen, og andre lande i Europa, giver man gode vækst-betingelser for udviklere af computerspil. Ikke i Danmark.

Lad mig give et eksempel på en ægte kreativ og innovativ måde at løse problemer på.
Et af mine vinduer kan ikke lukke, jeg ringer til en håndværker. Han kommer og kigger på vinduet. Og foreslår straks at sætte to stykker træ på lukkemekanismen (det er et velux-vindue, et af dem som vipper....) som gør at de greb i vinduesrammen som skal gribe ind lukkemekanismen i vinduet bliver flyttet længere ned.....og se, det er kreativitet og innovation.

Preben Haagensen

Overskriften har helt ret, på den måde, at kreativiteten afhænger af produktionsjob. Det er en stor ulykke for Danmark og andre vestlige lande at industriproduktionen stort set med et fint ord er outsourced til Folkerepubliken Kina og andre lande i østasien. Det er viden der forsvinder og som ikke kommer igen, da man ikke kan have kreativitet til noget som er forsvundet (industriproduktion), og hvis man aldrig har fulgt udviklingen fra ide til færdig industriprodukt i alle de forskellige led i produktionen. Jeg kender kun et land som har opretholdt en rimelig industriproduktion nemlig Tyskland, men det er måske derfor de militære hackere i Kina forsøger dag og nat, og mange gange har held med, at stjæle de industrielle hemmeligheder i Tyskland.