Kronik

Jeg er racist – er det et problem?

Vi benytter os alle af generaliseringer og fordomme hele tiden. Spørgsmålet er, om det gør os til racister? Hvis ja, bekæmper vi det da bedst i kraft af racismeparagraffen?
Når vi benytter os af stereotyper over for blondiner, unge mødre eller småfulde mænd på diskoteker, er det den samme mekanisme, som Ku Klux Klan benytter over for sorte. Men hvornår er det racisme, og hvornår er det statistisk diskrimination?

Bruce Roberts

7. februar 2013

KRONIK – Forleden mødte jeg en ung kinesisk mand, som jeg kom til at være racistisk overfor. Jeg vidste godt, han var fra Kina, så jeg gik ud fra, at han var flittig. Hvorvidt jeg havde ret, kommer jeg ind på senere, men først til min uomgængelige racisme.

Det er ikke rart at skulle bruge et ord om sig selv, som er synonymt med ’ond og skrækkelig’, men der er ingen vej udenom. Jeg har i mine antagelser om den kinesiske mand benyttet mig af diverse stereotyper, og når jeg lægger dem ned over min kinesiske bekendte, benytter jeg mig af den samme mekanisme, som når et medlem fra Ku Klux Klan taler om, at sorte tilhører en underlegen race, nemlig generalisering. Vi benytter os alle dagligt af generaliseringer om alt, lige fra hvordan en bildør er indrettet, til hvorfor en småfuld mand på et diskotek vil snakke med mig, når jeg har en nedringet bluse på.

Gør det os til racister?

Er generalisering et problem?

Spørgsmålet er vigtigt, fordi betegnelsen er så væmmelig og udgrænsende, at den endda har sin egen paragraf i straffeloven. En racist er ikke bare fremmedfjendsk, men nærer formentlig også et ønske om at undertrykke en bestemt gruppe, så de kommer på rette plads i evolutionskæden. Sådan har racister handlet før i tiden, og associationerne hænger ved. Derfor er det vigtigt, at man for det første ved, hvad man mener, når man bruger ordet. For det andet, at man gør sig klart, at alle mennesker hver eneste dag benytter sig af stereotyper, som de har hentet gennem et langt liv med kinesere, bildøre og småfulde mænd på diskoteker.

Men er generalisering ikke et problem? Racismeparagraffen kaldes også diskriminationsparagraffen, og består diskrimination ikke i, at man behandler folk dårligt på grund af deres tilhørsforhold til en bestemt gruppe og ikke ud fra deres individuelle karakter? Man generaliserer: 30-årige Tania fik et barn som 17-årig; hun er sikkert på kontanthjælp. Der går en lille pige hånd i hånd med en ældre kvinde; det er mormor og barnebarn.

Påstandene er ikke dumme. En lille pige og en ældre kvinde, der går hånd i hånd på gaden, er formentlig i familie. Og hvilken veluddannet Information-læser kan sige sig fri for sine fordomme om 17-årige Tania? Statistisk set får unge uuddannede mødre da også sjældent fast arbejde.

Når vi snakker om racisme og diskrimination, bevæger vi os ud i et stort kontinuum mellem to yderpunkter: På den ene side har vi de grove og meget usandsynlige påstande om menneskers værd i direkte forhold til deres etnicitet så som: ’Hvide mennesker har en højere moral end sorte’. På den anden side har vi de positive påstande i forhold til ting, der kan justeres som arbejde eller religion. De kan være lige så vage og overdrevne som eksempelvis: ’Sygeplejersker har større empati end andre mennesker’, eller relativt præcise og sandsynlige så som: ’Han er ingeniør, så han er nok god til matematik’.

Mellem disse to yderpunkter findes en gråzone af generaliseringer, hvor en person, der kritiserer muslimer, kan betegnes som racist og endda dømmes som sådan, mens en person, der laver blondinejokes, bare er lidt plat. Hvor det er i orden at kalde Jehovas Vidner for en undertrykkende kult, men ildeset at snakke om sorte mænds store penisser.

Statistisk diskrimination

En ny bog om danskernes påståede fremmedhad, Er danskerne racister?, som blev livligt diskuteret i pressen for et par uger siden, dykker ned i denne gråzone. Her definerer Mehmet Ümit Necef og Henning Bech racisme som en urimelig nedvurdering af mennesker. Men er det nogensinde rimeligt at nedvurdere mennesker ud fra deres tilhørsforhold? Ja, mener forfatterne, med en henvisning til teorien om statistisk diskrimination. Hvis man som arbejdsgiver ud fra en given statistik kan se, at 28-årige barnløse kvinder, der lever i et fast parforhold på syvende år, har en tendens til at blive gravide snart, vil man springe dem over og ansætte en 48-årig fraskilt teenagefar i stedet. Det er usympatisk, men ikke irrationelt tænkt i forhold til, hvem der måske snart skal på barsel.

Den nedslående nyhed er, at vi ofte opfører os irrationelt, netop når der kommer statistik ind i billedet. Jeg antog for eksempel, at en kvinde i slutningen af 20’erne sandsynligvis snart skal have børn, men måske er der større sandsynlighed for, at den 48-årige fraskilte mand får et hjerteslag. Jeg ved det ikke, og det er for anstrengende at tjekke, så jeg følger min mavefornemmelse. Sådan har vi det alle, mener psykolog og Nobelprisvinder i økonomi Daniel Kahneman i sin seneste bog Thinking, fast and slow.

Her beskriver han, hvordan vi gang på gang fejlbedømmer situationer og træffer usammenhængende valg, fordi vores hjerner er for dovne eller inkompetente til at rette de fejl, som intuitionen laver. Kahneman referer forsøg, hvor intelligente mennesker bedømmer politikeres kompetence ud fra deres kæbe, hvor kendte kommentatorer skråsikkert kommer med ubrugelige forudsigelser, og hvor en beundret persons vrøvl virker mere appellerende end fornuftig snak fra en person, man ikke bryder sig om.

Heldigvis skynder Kahneman sig at påpege, at vi også bruger rationelle fordomme, når vi til daglig manøvrerer uden om diverse ulykker. Samtidig findes der statistikker over en million forskellige ting, som vi har glimrende mulighed for at lære af, hvis vi gider.

Når det ikke er velset at lufte fordomme om for eksempel størrelsen på sorte mænds penisser og lignende, handler det om at beskytte sårbare minoriteter. Spørgsmålet er bare, om racismeparagraffen tjener det formål særlig godt? Man kan spørge sig selv, om modvilje og konkret diskrimination stammer fra platte jokes, og om de slemme handlinger derfor ville forsvinde, hvis man forbød dårlig humor. Paragraffen åbner desuden op for, at enhver kan hævde at tilhøre en sårbar minoritet. Sidder den ene forfatter til Er danskerne racister?, lektor Mehmet Ümit Necef, i en sårbar position, fordi han tilhører et tyrkiskfødt mindretal i Danmark? Og hvis nogen laver en joke om roepolakker, må jeg så som polskfødt føle mig krænket?

Tjener paragraffen sit formål?

Når man kategoriserer en person som racist, overser man, at vedkommende benytter sig af generaliseringer, ligesom man selv gør. De kan være ubegrundede og uhensigtsmæssige, men man fjerner dem ikke ved at forbyde folk at give udtryk for dem. En persons irrationelle skræk for homoseksualitet forsvinder næppe, hvis man nægter ham retten til at skrive ’bøsserøv’. I stedet for at påberåbe sig minoriteters krav på beskyttelse fra krænkelser, må man med viden, argumenter eller simpel ignorering prøve at gøre homofoben til en krænket minoritet.

På samme måde fjerner man næppe de konkrete forhold, som en rationel fordom udspringer af, ved at nægte folk at påpege forholdene, fordi de kunne være ubehagelige for en bestemt slags mennesker. For eksempel er mænd statistisk set farligere end kvinder, og det faktum har ikke ændret sig, selvom det stærke køn også er begyndt at påberåbe sig status som diskrimineret gruppe.

Man bør i stedet fokusere på at gøre folk bedre til at skelne mellem rationelle og irrationelle fordomme. Hvordan forhindrer man, at vores tilsyneladende medfødte dovenskab trumfer de gode argumenter og håndfaste statistikker?

Her påpeger Kahneman, at vi er langt bedre til at påpege fejl hos andre end hos os selv: Går man for eksempel ind på offentlige debatfora, er det umuligt at komme til for alle andres uvidenhed, snæversyn og intolerance. Hvordan kan de være så dumme, når jeg selv ved så meget? Når man står over for en beslutning, hvor man sandsynligvis falder tilbage på sin dovne intuition, er det derfor en god idé at spørge en kritisk ven eller måske en fjende, der med det samme ser fejlene i ens påstand. Selvom de færreste lader sig overbevise af gode argumenter, er det afgørende, at de har muligheden for at høre dem fra andre, når de aldrig ville høre dem fra sig selv.

I den forbindelse vil jeg vende tilbage til min kinesiske ven og min påstand om, at han er flittig. Er jeg racist? Det er lige meget. Lad os springe racismeparagraffen over og i stedet spørge: Er der statistisk belæg for min generalisering?

 

 

 

Marta Sørensen er satiriker og skribent

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kristoffer Bressum
  • Jonas Kaiser
  • Vivi Rindom
  • ellen nielsen
  • Viggo Okholm
  • Viktor Knudsen
  • Markus Lund
  • Asta Pernille Martins
  • Maj-Britt Kozlovski
  • Flemming Andersen
  • Christian Harder
  • Robert Kroll
Kristoffer Bressum, Jonas Kaiser, Vivi Rindom, ellen nielsen, Viggo Okholm, Viktor Knudsen, Markus Lund, Asta Pernille Martins, Maj-Britt Kozlovski, Flemming Andersen, Christian Harder og Robert Kroll anbefalede denne artikel

Kommentarer

Fordomme er et helt naturligt, ja et eksistentielt, træk hos mennesket. Skulle man bevæge sig ud af nyere erkendelsesteoretisk filosoferen, er jeg helt enig med Hans-Georg Gadamer, når han (an-)erkender 'fordommen' som en nødvendighed; en erfaringshorisont hvormed mennesket bestemmer, bevidst og ubevidst, de genstande og mennesker det møder. Det er der for så vidt ikke noget galt i.

Racisme er for mig at se ikke en generaliserende fordom, men en generaliserende dom fæstnet i en bevidst eller ubevidst beskyttende stupiditet, naivitet, negativ projicering, hævdelse af egen eksistensberettigelse eller rent og skær et ønske om at besidde undertrykkende magt.

Der for så vidt ikke uhæderligt at være skeptisk, ja endda mistroisk mod menneskene i en Afghansk landsby, hvis man eksempelvis er kvinde, fordi der i denne kultur er andre spilleregler for kvinder i forhold til fx Danmark. Det er ikke racisme. Racismen kommer først ind i billedet, når generaliseringen antager en normativ og altoverskyggende definition, udi en foragt – uanset den nuets-erfaring man måtte få – for andre mennesker, hvormed man automatisk hævder sig selv, og dermed fremhæver egen eksistensberettigelse som værende mere berettiget end de pågældende andres.

Hvis ikke vi havde fordomme ville tilværelsen være kaotisk, ja faktisk selvopløsende, fordi vores intellektuelle kapacitet – uanset hvor stor den måtte være – kun evner at tage stilling til et fåtal af de mange beslutninger og vurderinger vi bevidst og ubevidst træffer. Ingen fordomme vil være lig med ingen forforståelse, ingen erfaringshorisont – altså en umulig situation for mennesket. En unaturlig situation for mennesket.

Fordomme kan være meget positive, så længe man lader tvivlen komme andre til gode.

Fx lader man ikke sit barn babysitte af en kendt barnemorder, fordi potentialet for stor ulykke simpelthen er for nærliggende. Det er meget muligt at vedkommende ikke længere kunne finde på at gøre barnet fortræd, men for at vurdere andres fremtidige handlinger, er det bedste mål at se på deres fortidige af slagsen.

Vi er nødt til at filtrere verden - med god grund.

Troels Ingvartsen, Sara Arklint, Janus Agerbo, Mikkel Madsen, Mona Jensen, Gry Wagner, Søren Peter Langkjær Bojsen, Lone Christensen, Steffen Gliese, Torben Nielsen, Baya Remaoun, Vibeke Svenningsen og Subhana Ahmed anbefalede denne kommentar

Hverken islam eller muslimer er en race, så hold dem udenfor, bare for en enkelt gangs skyld.
Katten vil gerne ses, specielt når den er den højeste udviklingsstadium... hvem vil ikke det med den hat på ? . Men det hjælper på både indsats og udtryk hvis man fjerner den venligst fra tastaturet.

Generaliseringer, hvorvidt de er positive eller negative, simplificerer vores verdensbillede. De skal selvfølgelig ikke betragtes som absolutte sandheder, og et fornuftigt menneske - forventer jeg - ville tage stereotyper med et gran salt. Men jeg vil ikke klassificere sådanne generaliseringer for værende ligefrem racisistiske.

Mikkel Madsen, Parvaneh Ghorbani, Lone Christensen, Nick Mogensen, Steffen Gliese, Jesper Wendt og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

Racismeparagraffen?

Jeg mener denne lov er det sikkerhedsfilter der bør være. Har man rent mel i posen, så vil man aldrig nogensinde mærke den eksisterer.

Ytringsfrihed?
Ingen regler uden undtagelse. Racismeparagraffen er undtagelsen der bekræfter reglen.

Lars Peter Simonsen, uffe hellum, Subhana Ahmed, Parvaneh Ghorbani, Gry Wagner, Søren 2 Jensen, Torben Nielsen, Karin Bennedsen, Michael Kamp, Steffen Gliese og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar

Racister har der desværre altid været, overalt og til enhver tid.

Det nye er, at ordet 'racist' nu også misbruges til helt bevidst at stigmatisere politiske modstandere, i sammenhænge hvor det ikke høre hjemme..

'Racist' er nemlig helt bevidst af nogle, blevet gjort til en stigmatiserende emotiv negativt ladet betegnelse, som anvendes mod politiske modstandere der har en anden mening end ens egen. Derfor misbruges ordet helt bevidst af visse personer, også når det drejer sig om religionskritik, der selvfølgelig ikke har noget som helst med race at gøre.

Peter Riis, Mikkel Madsen, Magnus Madsen, ellen nielsen, Viktor Knudsen, Rene Bolvig, Carsten Hansen, Nick Mogensen, Flemming Andersen og Michael Madsen anbefalede denne kommentar

Generaliseringer / induktive slutninger er livsnødvendige for at vi kan fungere.

Når vi kører afsted om morgenen, så går vi ud fra, at de andre trafikanter kører i højre side - det gør vi fordi, sådan var det i går og så langt bagud , som vi kan huske.

Når vi sætter os i en stol, så tester vi normalt ikke først om stolen kan bære - erfaringen sige , at stole er pålidelige, og så sætter vi os fortrøstningsfuldt i tillid til, at den konkrete stol også er OK.

Det er faktisk to fordomme - vi har ovenfor. Men vi bruger normalt kun ordet "fordom" , når der er noget negativt.

Masser af ting vi gør i det daglige hviler på induktion / generalisering ud fra et eller andet antal enkeltstående erfaringer.

Fordommes rigtighed eller "forkerthed" kan kun blotlægges i åbne analyser og debatter - men hvis fordomme f eks består i at "min gud er den eneste rigtige", og at dem , der ikke tror som jeg, er "vantro og hedninge" , der skal have høvl så hatten passer - så er vi i en vanskelig situation, hvor vi kan blive beskyldt for racisme mod den "rettroende" ??? ( De "rettroende" bliver sjældent beskyldt for racisme mod os andre - egentligt underligt ???)

God artikel - den starter nogle nyttige tankeprocesser.

Jonas Kaiser, Viktor Knudsen, Nick Mogensen, Flemming Andersen, Christian Harder, Michael Madsen og Vibeke Svenningsen anbefalede denne kommentar
Vibeke Svenningsen

I visse lande kommer man dog pokkers galt afsted ved at lave den erfarigsbaserede slutning, at andre trafikanter kører i højre side:-)

Mikkel Madsen, Christian Harder og Robert Kroll anbefalede denne kommentar

Er det ikke lidt en akademisk diskussion, da det vel kun er de højere lag, der bliver eksponeret.

Indtrykket er lidt, der er blevet prøvet grænser af. Det ser ud til at virke.

Flemming Andersen

Ordet "racist" er der gået inflation i og som det er sagt, misbruges det ofte i politiske debatter.

Desuden er der stor forskel på brugen af modeord og vægtningen af ord.
Hvis jeg til eks. har gjort mig den erfaring at man kan få et par på hatten, til en fodboldkamp, hvor nogle er fulde, så er min erfaring ikke at fodbold er farligt, så er det en fordom, men for andre der ikke ved hvad min erfaring/fordom bygger på, kan forskellen være svær at øjne.

Ordet "Racist" er på mode og bliver ofte trukket i stedet for det ikke nær så mundrette forskelsbehandler, diskriminere, selvom det ofte er det der menes.
Og så har nogle altså gjort erfaringen at de synes at der er grund til at skelne i mellem folk og måske er den rigtig for dem uden at andre kan retfærdiggøre at give dem betegnelsen "racist".

Religiøs frihed og kritik af denne er en ret, som vi har haft i mange år.
Samtidig har vi efterhånden haft en tradition for dårlig tilpasning af tilflyttere, hvor også dette faktum er udeladt, som så meget andet.
Derfor er det selvforskyldt at mange tror at skepsis overfor religion er et udtryk for "racisme", hvad jeg ikke mener den er.

Men samtidigt må jeg sige at den gamle danske tradition, at folks tro er deres egen, så længe de ikke pådutter andre den, faktisk er fint egnet også her.
Jeg har aldrig nogen sinde hørt muslimer "missionere" eller prøve at omvende nogen, og så må de virkeligt for min skyld tro hvad de vil.
Under forudsætning af at vi ikke i misforstået hensyn ændrer hele det danske samfund, af hensyn til deres tro, som vi ikke har gjort det overfor nogen anden tro, det ville nemlig også være en diskrimination.

Alan Strandbygaard, Benjamin Bach, Viggo Okholm, Michael Madsen, Ole Olsen, Viktor Knudsen, Gert Villadsen og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der er jo forskel på udsagns validitet og konsekvens. Ingen tror jo for alvor, at blondiner er dummere end andre, det er en fiktiv konstruktion, som man aldrig overfører på virkelige mennesker, bortset fra i humoristisk sammenhæng. Sådan har vi det med mange områder, og det er uskyldigt, fordi det ikke tjener til udgrænsning, men snarere en form for inklusion.
Anderledes med generaliseringer, der baserer sig på faktisk eksisterende distinktioner, f.eks. tro og etnicitet, politisk overbevisning, seksualitet m.m. - dog stadig med det overlap, at det handler om, hvorvidt der er tale om den enkeltes forestillinger - f.eks. er der helt sikkert forskel på, hvad en fra Kampala og en fra Berlin mener i virkeligheden, hvis de kommer om en spydig bemærkning om bøsser.

Steffen Gliese

Flemming Andersen, muslimerne har på én afgørende måde haft negativ indflydelse på samfundet, efter min mening: de har fået den helt grundlæggende hensynsfuldhed, vi altid har lagt for dagen, forsvinde i den blå luft i en grad, hvor der lovgives for at forhindre muslimer i at udfolde sig indenfor den hidtil gældende lovs rammer.

Flemming Andersen

Peter Hansen

Helt forkert synes jeg ikke det er.
Vi har været alt for bange for at sige, det er sådan vi gør det i vores land og hvis det skal ændres, så gør vi det på demokratisk vis.
I det hele taget er det skete vor egen skyld, blot må man hele tiden holde sig for øje at vi alle er individer og undlade negative generaliseringer alene ud fra religion, hudfarve, alder ect.
Men det samme krav har vi faktisk også lov til at stille til alle der gerne vil være her.

Kære Marta Sørensen
Hvis du er racist, er det et problem – både for de mennesker, din racisme går ud over og, for dig selv, fordi det forhindrer dig i at møde så mange andre mennesker med medmenneskelighed.
Om du er racist kan afgøres ved følgende 6 kriterier: Det er tilfældet, hvis
(1) du deler et forestillingssystem eller en ideologi, som (2) vil adskille mennesker på grund af virkelige eller indbildte fysiske eller metafysiske, socio-historisk eller kulturelt erhvervede egenskaber af en type, som individet, når egenskaberne først er erhvervede, har svært ved at frigøre sig fra, og at du kobler det til ideen om folkeslag som (3) hvert og ét har deres særart, identitet og egenværdi og (4) at denne identitet kun kan bevares og udvikles i et kulturelt etc. homogent eller ’rent’ miljø. Hvis denne ideologi og bestræbelse på at bevare din egen kulturelle eller etniske renhed kobles sammen med den opfattelse (5) at de, som tilhører den fremmede kultur eller etniske gruppe, også udgør en trussel mod din egen gruppe og derfor bør udelukkes og isoleres, og hvis du desuden mener, at man (6) af de etniske eller kulturelle tilhørsforhold kan udlede visse egenskaber som siden kan lægges til grund for legitimering af diskrimination, segregation eller herredømme.
(Efter Åke Sander, Racismens Varp och Trasor. Statens invandrarverk. 1995, s. 142f.)
Venlig hilsen

Lars Dahl, Leif Høybye, Hanne Ribens, Torben Nielsen, Niels-Holger Nielsen, Simon Olmo Larsen, Niels Mosbak og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Morten Børre Nielsen

Problemet er, at i tilfælde som Lars Hedegaard, dvs tilfælde, som paragraffen er lavet for at beskytte samfundet mod, skyldes racismen ikke fordomme og ængstelighed, men hensynsløshed og selvpromovering. Professionelle racister er bedøvende ligeglade med sandhedsværdien af deres provokationer, og vil stå uforstående over for en sammenligning af deres holdninger med artiklens mange eksempler på hverdagens almindelige forforståelse - for dem er holdningerne våben, målet er magt/opmærksomhed, og de svage de jokker på i den sammenhæng ganske uinteressante.

Elisabeth Andersen, Hanne Ribens, Torben Nielsen, Niels-Holger Nielsen, Lone Christensen, Martin Hansen , Niels Mosbak og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
John Christian Mogensen

Der findes ingen rationelle fordomme. En fordom er ikke bare et generaliserende udsagn eller en forudforståelse eller en første umiddelbar opfattelse. I ordet dom ligger der noget definitivt. Vel er domme af og til appellable, men i reglen eksekveres de ret snart efter at de er tænkt eller afsagt. At en mening er en fordom, betyder simpelthen at den ikke efterprøves, men fastholdes trods al evidens og alle gode argumenter. Så snart man er villig til at ændre opfattelse eller dom på bagrund af nye erfaringer eller indsigter, viser det at ens dom ikke var en fordom.

Torben Nielsen, Niels-Holger Nielsen, Lone Christensen og Simon Olmo Larsen anbefalede denne kommentar
Flemming Andersen

Morten Børre Nielsen

Nu kender jeg ikke Lars Hedegård, men det gør du måske og kan stå inde for dine påstandes sandhedsværdi??

Jeg har da hørt udtalelser fra LH , der har skurret slet i ørerne, men det gør nogle af dine faktisk også.

Nu tror jeg så ikke det er tilfældet, men prøv at gøre den antagelse at LH har gjort sig erfaringer, tror han, der gør at han er nødt til at handle og at han føler ingen vil høre på normal argumentation. Det ville forklare nogle af hans ..."udtalelser".

Det ville så afmontere "hensynsløshed og selvpromovering"??
O.S.V.

Jeg tror ikke din form for tilgang bidrager positivt til større forståelse.

Jeg er ikke enig i konklusionen, da jeg mener det kan bruges som belæg for at hævde at alter-etniske danskere er mere kriminelle end etniske danskere, hvilket er noget vrøvl, hvis man kigger på det i absolutte tal. I relativistiske, procentuelle tal har statistikkerne naturligvis ret, men det kan ikke bruges til noget, fordi din statistik stadig er farvet af din politiske holdninger. Mao. hvor du lægger dit akademiske fokus, altså: skal det være klasse eller 'race', der danner grundlag for min dataindsamling?

Men ellers synes jeg det er en god artikel.

Flemming Andersen

John Mogensen

Hvis "dom" og "fordom" var det samme, så kunne vi undvære det ene.
Det kan vi så ikke fordi det er to forskellige begreber.

Mikkel Nielsen

Ole

Nej der har ikke altid været racister, for en racist er en der tror på racelæren og at at en given race er de andre overlegne.

Men fortæl mig venligst hvor mange der rent faktisk tror på det nonsens, her i det herrens år 2013.

Det virker på mig som om folk bruger visse ord i et flæng, uden at forstå dets reelle betydning. Det er efterhånden blevet ja nærmest pop smart at kalde den ene og den anden form for racisme. Men ingen af dem giver særligt meget mening, især ikke hvis man kan definere had overfor religion som racisme.

I stedet bør vi bruge de rigtige Ord såsom had, fordomme og negative generaliseringer om fremmede, troende etc. Men det har altså Intet med racisme at gøre.

Carsten Hansen

Allan S: Skriver:

"Ytringsfrihed?
Ingen regler uden undtagelse. Racismeparagraffen er undtagelsen der bekræfter reglen." Citat slut.

Hvad angår ytringsfriheden, så er intet ændret i mange mange år. Ytringsfrihed =
Ytringsfrihed under ansvar for loven.

Angående "racisme" og "racismeparagraffen" (som ikke nævner ordet racisme), så er det som bekendt ikke ulovligt at være racist, men udelukkende ulovligt at offentliggøre racistiske ytringer. Der for blev f.eks. Lars Hedegaard frikendt.

Jeg har oplevet , her på trådene, af folk kalder debattører der kritiserer Islam/islamister , for "små-racister" eller sågar "racister". Samme folk har dog ofte ikke selv noget imod at kritisere jødedommen eller folkekirken.

Derfor har forfatteren ret. "Racisme" er ikke kun det du hører hos andre; Det er også det andre hører hos dig.
Alternativt er intet af det reelt racisme !

Jeg er ganske enig med Flemming A i, at racismekortet er blevet alt for slidt og bør kun trækkes når det virkeligt er på sin plads

Jonas Kaiser, Stig Rasmussen og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Mikkel Nielsen

Ja det skal kun bruges overfor folk der rent faktisk tror på racelæren.

Benjamin Bach, Flemming Andersen, Hanne Ribens og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar

Hvis blot vi alle blev godt opdraget og opførte os fornuftigt, havde vi slet ikke brug for forbud! ...overhovedet!!!

hilsen 'anarkisten'

;))

John Christian Mogensen

Flemming Andersen.

Dom og fordom er ikke det samme. En dom er en fordom, hvis den fastholdes på trods af erfaringer og argumenter, der taler i mod. Derfor skal man være forsigtig med at dømme, hvis der ikke er tid til at korrigere dommen inden den eksekveres.
Når man taler om at en person er fordomsfuld, mener man at vedkommende er smækfuld af meninger, som han aldrig efterprøver eller reflekterer over.
Der er således generaliseringer, der er fordomsfulde, og generaliseringer der er tentative. De sidste kan naturligvis ikke undværes, og er en nødvendig ingrediens i rationalitet. Jeg gør bare opmærksom på, at der er forskel på fordom og forforståelse. Den sidste er korrigerbar.

Torben Nielsen, Niels-Holger Nielsen, Simon Olmo Larsen og Nick Mogensen anbefalede denne kommentar
John Christian Mogensen

Flemming Andersen

Ovenstående var for resten allerede indeholdt i min foregående kommentar, hvor det tydeligt fremgik at jeg skelner mellem dom og fordom. En fordom er en dom, der er hævet over den fordomfuldes skepsis.

Nicolai Knudsen

Der er nu intet som en henvisning til Statistikerne, hvis man vil fraskrive sig sit personlige ansvar og bevare status quo.

Der er opstået en aktør-type på dette felt som vi ikke har noget ord for.

...: når hele ens verdenssyn, bevidst eller ubevidst selvterapeutisk, er centreret på 'race-spørgsmålet', men man kalder sig 'anti-racist' ?
Altså lever og ånder i, og skubber foran sig, dette marginale begreb fra 150 år gammel biologisk teori hvor man går og stå

Hvad kalder man denne sindstilstand ?.

Troels Ken Pedersen

Desværre er racisme ikke nær så forældet som racelæren, af en række grunde. Og desværre kan religion GODT danne basis for, hvad der funktionelt er racisme.

Sagen er, at både "race" (dvs. idéen om folkeslag og deres iboende "naturlige" træk) og religion (igen primært idéen om folks religiøse tilhørsforhold) kan bruges som definerende træk ift. både gruppedannelse og fjendtlig tilskrivelse af gruppeidentitet udefra. Det sidste er oftest relevant, når gruppedannelse styrkes ved at man definerer sig ift. en anden gruppe ...eller eget oftest forvrængede billede som man bruger til at styrke egen selv- og gruppefølelse med. Gruppe-dannelse kan så bruge en lang række træk: Sprog, (idéen om) afstamning, religion, specifikke skikke, (idéen om) delt historie osv.

Så min lettere mørklødede men agnostiske og svinespisende ven med et arabisk efternavn kan SAGTENS komme til at lide under folks forestillinger om de der muslimer, uanset at det intet har at gøre med ham, og her er vi netop ved dér, hvor Marta går galt i byen: Konsekvenserne. Konsekvenserne gør at lidt fordomme og negative stereotyper her og der fra folk som ikke er selvbevidst ideologiske hadere i spidse, hvide hatte faktisk volder temmelig meget skade på rigtige levende mennesker. Min ven begyndte f. eks. at komme til jobsamtaler, da han begyndte at lyde som om, hans danskklingende mellemnavn var hans efternavn. Fikst, ikke?

Og nej, homojokes og "bøsserøv" er ikke harmløs humor. De vedligeholder stereoptyperne og den aggressive gruppedannelse for deltagerne. Og når én eller anden fortæller dig en vits om bøsserøve, hyperseksualiserede men tomhjernede afrikanere eller om vores gamle ven voldtægt, så er der en god chance for at de ikke KUN beder dig om at grine ...de beder også om din accept og anerkendelse.

Sara Arklint, Thomas Ryberg, Lone Christensen, Steffen Nielsen og Martin Hansen anbefalede denne kommentar

@Alexander Nørup.

Nej.

Sorte mænd og "godt udrustet" er kun en halv sandhed. 'Den danske penis' er faktisk temmelig godt med. Desværre falder jeg selv for det kinesiske gennemsnit ;-). Fordelingen af muskelmasse og fedt har alle dage været et ømt punkt hos mig. Men nød lærer mindre godt udrustet mand at spinde ; )

Troels Ken Pedersen

Den korte version: Man kan godt sige og gøre racistiske ting som volder rigtig skade på rigtige mennesker uden at være nynazist. Stop lige op en gang imellem og tænk over, hvad det er I siger og gør, og lad være med at antage at alt hvad I lukker ud er OK, fordi I jo ikke er onde mennesker.

Simon Olmo Larsen

Er det værre at være intolerant eller fremmedfjendsk end at være racist?

Diskussionen om at være racist virker nogen gange lidt okkult, som om at vi hellere vil diskutere begreber, vi kommer aldrig igang med en diskussion om fremmedhad og diskrimination, racisme bruges til at lukke debatter og er med til at skjule den forskelsbehandling af mennesker, som er inkorporeret i vores Verden, en forskelsbehandling vi lever med, der dagligt foregår lige foran vores øjne.

Så smid endelig racismekortet ud af vinduet og lad os få svesken på disken

Findes der fremmehad og intolerance fra danskere mod anderledes udseende og tænkende mennesker i 2013 og har vi via vores nationalitet og vores levevis ret til at fastholde andre i fattigdom?

Carsten Hansen

Hvad er fremmedfjendsk ?

Er det når jyder ikke kan lide københavnere ?.

Hvad er intolerant ?.

Er det når jeg ikke kan fordrage nazister og islamister ?

Carsten Hansen

Fremmedfjendsk?

Er det så tyskere israelere og amerikanere ?

Findes der mindre intolerante mennesker end islamister ?

Forfatteren udvander begrebet 'racisme' i helt uacceptabel grad
når hun ikke skelner mellem menneskers tendens til at generalisere mere eller mindre velbegrundet og hardcore racister som Ku Kluxs Klan.
Vi laver alle generaliseringer det er en nødvendighed for overhovedet at kunne argere i en forvirret verden (f.eks. 'bilister holder for rødt lys') . Så længe vores generaliseringer bygger på facts og vi ikke forveksler dem med virkeligheden d.v.s. er bevidst om at virkeligheden er meget mere kompleks end vore antagelser om den - så er de ikke kun uskadelige men helt nødvendige. Racisters holdninger er ikke racistiske fordi de generalisere men fordi de er bygget på løgne og fordrejninger af virkeligheden
Så Martha: Nej du er ikke racist. Du er blot begrebsforvirret

Lone Christensen, Benjamin Bach og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Jeg mener forfatteren har en pointe.

Hvis stereotyper er racisme, f.eks. somaliere er dovne, så er det vel og racisme at sige finner er alkoholikere, tyskere er humørforladte og italienere er feje.

Hvis det er racisme at kritisere islam, så er det vel også racisme at kritisere katolicismen, jødedommen og protestantismen.

Hvis det er racisme at rakke ned på islamister, så er det vel også racisme at rakke ned på nazister og kommunister.

Hvis det er racisme at tale dårlig om palæstinensere, så er det vel også racisme at tale dårligt om israelere og amerikanere.

Det er egentlig ikke forfatteren der udvander begrebet "racisme"; Det begreb har været udvandet i årevis.

PS: Jeg har en mistanke om, at nogle debattører mener at kun mennesker med en bestemt hudfarve eller tilhængere af en bestemt religion kan være ofre for racisme.
Forhåbentligt tager jeg fejl.

Jonas Kaiser, Stig Rasmussen og ellen nielsen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Jeg er helt enig med Mikkel Serup når han skriver.

"Ja det skal kun bruges overfor folk der rent faktisk tror på racelæren."

Det pudsige er så, at nyere videnskab har påvist at de forskellige "racer" er tilnærmelsesvis 100% genetisk identiske.
Hudfarve og andre forskelle er betinget af ydre omstændigheder, som varme/kulde fødemuligheder o.l..

@ Simon Olmo

'Fremmedfjendsk' er et andet stigmatiserende negativt ord, der er blevet moderne de seneste årtier, til at ekskludere politiske modstandere fra 'det selvgode selskab', f.eks de der måtte have kritikpunkter over for religioner. Nå, faktisk gælder det kun een religion - alle andre, og agnostikere og ateister, er der frit slag overfor.

@ Mikkel Serup

Nu ved jeg ikke hvilken 'racelære' du specifikt tænker på. Den nazistiske?

Racisme har i alt fald eksisteret mange århundreder, måske årtusinder, før det. Det har oftest noget med hudfarve at gøre, hvor lyshudede føler sig i toppen af 'hakkeordenen', og det gælder også, når der ikke er tale om helt 'hvide'.

@Carsten: Der er genetiske forskelle på mennesker som bl.a. bestemmer hudfarve, hår og legemsproportioner. Afrikanere der bor i Danmark bliver jo ikke hvide i huden efterhånden men vedbliver med at se afrikanske ud.
Problemet med det traditionelle racebegreb er ikke at det er forkert, at der er genetiske forskelle mellem mennnesker, men at den går på en helt anden led end den tratitionelle raceopdeling. Afrikanere syd for Sahara (traditionelt kaldet 'negere') er genetisk mere forskellige indbyrdes end alle andre 'racer'. Der er genetisk større forskel på f.eks, en somalier og en pygmæ end på en somalier og en europæer. Så 'racen' neger skulle ud fra rent genetiske kriterier opdeles i 6 -8 'racer' eller også skal somaler og euopære slår sammen i samme race. Diversiteten er findes men hvordan man vil opdele os i racer er rent abitrært bestemt - eller kulturelt bestemt

Frans Kristian Randlev Mikkelsen og Benjamin Bach anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Ole Falstoft.

Jo; Hudfarven bestemmes af udefrakommende årsager. D-Vitamin betyder noget.

Men ændringerne sker over 100.000´ner af år.

Hvis jeg får tid og kan huske mig frem, så vil jeg finde en interessant artikel om dette.
Men jeg vil ikke love det, da jeg fandt artiklen for længe siden.

Simon Olmo Larsen

'Fremmedfjendsk' er et andet stigmatiserende negativt ord, der er blevet moderne de seneste årtier, til at ekskludere politiske modstandere fra 'det selvgode selskab', f.eks de der måtte have kritikpunkter over for religioner. Nå, faktisk gælder det kun een religion - alle andre, og agnostikere og ateister, er der frit slag overfor.

Ole Olsen, at politikkere ikke har forstand på det de udtaler sig om gør vel ikke en forkert brug af ordet korrekt, gør det? Vil mene det ord du leder efter er religiøs intolerance

Hvilken religion mener du som får forskelsbehandling?

Carsten Hansen

Ole F.

Men så er vi vel nogenlunde enige.

Reelt findes der ikke forskellige racer, i den forstand at vi alle (uden for Afrika) nedstammer fra nogle ganske få mennesker der udvandrer for et par millioner år siden.
Vi er kun hvide fordi ydre omstændigheder har gjort en forskel; Genetisk /DNA er stort set identiske.

Hvilket bringer mig frem til at begrebet "racisme" i dag er totalt udvandet, hvorimod begrebet "diskrimination", er langt mere rationelt.

Og diskrimination findes vel i i større skala end hos islamister, nazister og andre fascister. Koranen, Mein Kampf f.eks er fuld af diskrimination.

Sider