KRONIK – Forleden mødte jeg en ung kinesisk mand, som jeg kom til at være racistisk overfor. Jeg vidste godt, han var fra Kina, så jeg gik ud fra, at han var flittig. Hvorvidt jeg havde ret, kommer jeg ind på senere, men først til min uomgængelige racisme.
Det er ikke rart at skulle bruge et ord om sig selv, som er synonymt med ’ond og skrækkelig’, men der er ingen vej udenom. Jeg har i mine antagelser om den kinesiske mand benyttet mig af diverse stereotyper, og når jeg lægger dem ned over min kinesiske bekendte, benytter jeg mig af den samme mekanisme, som når et medlem fra Ku Klux Klan taler om, at sorte tilhører en underlegen race, nemlig generalisering. Vi benytter os alle dagligt af generaliseringer om alt, lige fra hvordan en bildør er indrettet, til hvorfor en småfuld mand på et diskotek vil snakke med mig, når jeg har en nedringet bluse på.
Gør det os til racister?
Er generalisering et problem?
Spørgsmålet er vigtigt, fordi betegnelsen er så væmmelig og udgrænsende, at den endda har sin egen paragraf i straffeloven. En racist er ikke bare fremmedfjendsk, men nærer formentlig også et ønske om at undertrykke en bestemt gruppe, så de kommer på rette plads i evolutionskæden. Sådan har racister handlet før i tiden, og associationerne hænger ved. Derfor er det vigtigt, at man for det første ved, hvad man mener, når man bruger ordet. For det andet, at man gør sig klart, at alle mennesker hver eneste dag benytter sig af stereotyper, som de har hentet gennem et langt liv med kinesere, bildøre og småfulde mænd på diskoteker.
Men er generalisering ikke et problem? Racismeparagraffen kaldes også diskriminationsparagraffen, og består diskrimination ikke i, at man behandler folk dårligt på grund af deres tilhørsforhold til en bestemt gruppe og ikke ud fra deres individuelle karakter? Man generaliserer: 30-årige Tania fik et barn som 17-årig; hun er sikkert på kontanthjælp. Der går en lille pige hånd i hånd med en ældre kvinde; det er mormor og barnebarn.
Påstandene er ikke dumme. En lille pige og en ældre kvinde, der går hånd i hånd på gaden, er formentlig i familie. Og hvilken veluddannet Information-læser kan sige sig fri for sine fordomme om 17-årige Tania? Statistisk set får unge uuddannede mødre da også sjældent fast arbejde.
Når vi snakker om racisme og diskrimination, bevæger vi os ud i et stort kontinuum mellem to yderpunkter: På den ene side har vi de grove og meget usandsynlige påstande om menneskers værd i direkte forhold til deres etnicitet så som: ’Hvide mennesker har en højere moral end sorte’. På den anden side har vi de positive påstande i forhold til ting, der kan justeres som arbejde eller religion. De kan være lige så vage og overdrevne som eksempelvis: ’Sygeplejersker har større empati end andre mennesker’, eller relativt præcise og sandsynlige så som: ’Han er ingeniør, så han er nok god til matematik’.
Mellem disse to yderpunkter findes en gråzone af generaliseringer, hvor en person, der kritiserer muslimer, kan betegnes som racist og endda dømmes som sådan, mens en person, der laver blondinejokes, bare er lidt plat. Hvor det er i orden at kalde Jehovas Vidner for en undertrykkende kult, men ildeset at snakke om sorte mænds store penisser.
Statistisk diskrimination
En ny bog om danskernes påståede fremmedhad, Er danskerne racister?, som blev livligt diskuteret i pressen for et par uger siden, dykker ned i denne gråzone. Her definerer Mehmet Ümit Necef og Henning Bech racisme som en urimelig nedvurdering af mennesker. Men er det nogensinde rimeligt at nedvurdere mennesker ud fra deres tilhørsforhold? Ja, mener forfatterne, med en henvisning til teorien om statistisk diskrimination. Hvis man som arbejdsgiver ud fra en given statistik kan se, at 28-årige barnløse kvinder, der lever i et fast parforhold på syvende år, har en tendens til at blive gravide snart, vil man springe dem over og ansætte en 48-årig fraskilt teenagefar i stedet. Det er usympatisk, men ikke irrationelt tænkt i forhold til, hvem der måske snart skal på barsel.
Den nedslående nyhed er, at vi ofte opfører os irrationelt, netop når der kommer statistik ind i billedet. Jeg antog for eksempel, at en kvinde i slutningen af 20’erne sandsynligvis snart skal have børn, men måske er der større sandsynlighed for, at den 48-årige fraskilte mand får et hjerteslag. Jeg ved det ikke, og det er for anstrengende at tjekke, så jeg følger min mavefornemmelse. Sådan har vi det alle, mener psykolog og Nobelprisvinder i økonomi Daniel Kahneman i sin seneste bog Thinking, fast and slow.
Her beskriver han, hvordan vi gang på gang fejlbedømmer situationer og træffer usammenhængende valg, fordi vores hjerner er for dovne eller inkompetente til at rette de fejl, som intuitionen laver. Kahneman referer forsøg, hvor intelligente mennesker bedømmer politikeres kompetence ud fra deres kæbe, hvor kendte kommentatorer skråsikkert kommer med ubrugelige forudsigelser, og hvor en beundret persons vrøvl virker mere appellerende end fornuftig snak fra en person, man ikke bryder sig om.
Heldigvis skynder Kahneman sig at påpege, at vi også bruger rationelle fordomme, når vi til daglig manøvrerer uden om diverse ulykker. Samtidig findes der statistikker over en million forskellige ting, som vi har glimrende mulighed for at lære af, hvis vi gider.
Når det ikke er velset at lufte fordomme om for eksempel størrelsen på sorte mænds penisser og lignende, handler det om at beskytte sårbare minoriteter. Spørgsmålet er bare, om racismeparagraffen tjener det formål særlig godt? Man kan spørge sig selv, om modvilje og konkret diskrimination stammer fra platte jokes, og om de slemme handlinger derfor ville forsvinde, hvis man forbød dårlig humor. Paragraffen åbner desuden op for, at enhver kan hævde at tilhøre en sårbar minoritet. Sidder den ene forfatter til Er danskerne racister?, lektor Mehmet Ümit Necef, i en sårbar position, fordi han tilhører et tyrkiskfødt mindretal i Danmark? Og hvis nogen laver en joke om roepolakker, må jeg så som polskfødt føle mig krænket?
Tjener paragraffen sit formål?
Når man kategoriserer en person som racist, overser man, at vedkommende benytter sig af generaliseringer, ligesom man selv gør. De kan være ubegrundede og uhensigtsmæssige, men man fjerner dem ikke ved at forbyde folk at give udtryk for dem. En persons irrationelle skræk for homoseksualitet forsvinder næppe, hvis man nægter ham retten til at skrive ’bøsserøv’. I stedet for at påberåbe sig minoriteters krav på beskyttelse fra krænkelser, må man med viden, argumenter eller simpel ignorering prøve at gøre homofoben til en krænket minoritet.
På samme måde fjerner man næppe de konkrete forhold, som en rationel fordom udspringer af, ved at nægte folk at påpege forholdene, fordi de kunne være ubehagelige for en bestemt slags mennesker. For eksempel er mænd statistisk set farligere end kvinder, og det faktum har ikke ændret sig, selvom det stærke køn også er begyndt at påberåbe sig status som diskrimineret gruppe.
Man bør i stedet fokusere på at gøre folk bedre til at skelne mellem rationelle og irrationelle fordomme. Hvordan forhindrer man, at vores tilsyneladende medfødte dovenskab trumfer de gode argumenter og håndfaste statistikker?
Her påpeger Kahneman, at vi er langt bedre til at påpege fejl hos andre end hos os selv: Går man for eksempel ind på offentlige debatfora, er det umuligt at komme til for alle andres uvidenhed, snæversyn og intolerance. Hvordan kan de være så dumme, når jeg selv ved så meget? Når man står over for en beslutning, hvor man sandsynligvis falder tilbage på sin dovne intuition, er det derfor en god idé at spørge en kritisk ven eller måske en fjende, der med det samme ser fejlene i ens påstand. Selvom de færreste lader sig overbevise af gode argumenter, er det afgørende, at de har muligheden for at høre dem fra andre, når de aldrig ville høre dem fra sig selv.
I den forbindelse vil jeg vende tilbage til min kinesiske ven og min påstand om, at han er flittig. Er jeg racist? Det er lige meget. Lad os springe racismeparagraffen over og i stedet spørge: Er der statistisk belæg for min generalisering?
Marta Sørensen er satiriker og skribent
"Vel Ikke " skulle der stå.
(Hvornår kommer den "rediger-knap?)
Kun een ?
Uden forskelsbehandling af .... kan man ikke forholde sig ens til ....
Positiv eller negativ forskelsbehandling, Olmo ?. Det er meget afgørende for evt. svar.
Men religiøs og videnskabelig intolerance er af samme læst og logik : Man vil ikke bruge tid på vrøvl, ueksklusivitet og gentagelse af fejlslagne eksperimenter.
Desværre ikke så kryptisk med 'religion' som nogle 'religiøse' mener at kunne se penge magt og ære i at foregøgle. Trist, at de så evt. bliver skuffede, sure, rasende, ringer til advokater og sprængstofkyndige ... men ikke en del af løsningen.
@Odd Bjerntnes
Det var et spørgsmål til Ole Olsen, han mener at der kun er een religion som danskerne er mere tolerante overfor end alle de andre trosretninger, han glemte bare at nævne hvilken een han mente?
Diskrimination er også løgne med modhager, som racisme er det.
Phillp B.J.
Men spørgsmålet er om der overhovedet findes racisme, ud over den "rene" form, hvor nogen vitterligt mener, at hvide er farvede overlegne udelukkende qua netop farven ?
Det mener jeg reelt ikke.
Olmo så venter vi spændt :)
Odd.
Ja; vi ved jo alle sammen hvilken religion Ole O. taler om.
Jeg har selv skrevet, i et tidligere indlæg, at nogle folk gerne hakker på jøder, katolikker og på f.eks- folkekirken; men når andre så hakker på islamister/islam, så er det pludselig "racisme".
Diskriminations- eller racismeparagraffen er da vidst navne formiddagspressen har givet denne paragraf. Det er næppe et navn jurister har givet den.
I alle tilfælde er diskriminationsparagraffen en mere præsis betegnelse fra alt hvad jeg har set, da paragraffen også omhandler simpelt fremmedhad og diskrimination grundet på f.eks. køn, sexuelle eller religiøse tilhørsforhold, intet af dette er racisme.
Marta Sørensen bevæger sigt ogsåp dybt ind i fordomme over for erhverv og det er da fordomme men det er fandeme ikke racisme. Uanset hvor meget man generalisere bliver det stadig ikke racisme at tale nedsættende om visse erhvervsgrupper end ikke bestemte religioner.
At definerer ’racisme som en urimelig nedvurdering af mennesker’, som Mehmet Ümit Necef og Henning Bech siges at gøre, eller på enhver form for generalisering af mennesker som Marta Sørensen her synes at gøre det, er ganske enkelt nonsens.
Folk, veluddannede folk især, burde holde sig til det racisme handler om, nemlig biologisk betinget nadvurdering, det andet kan muligvis være fordomme eller diskrimination betinget på samme, men det kan ikke være racisme.
Hele denne debat handler om, at man især i Danmark i tiltagende grad har kastet sig ud i den goveste form for generelt misbrug af ordet ’racisme’ – som nu anvendes på enhver form for generalisering og fordom over for mennesker – ikke mindst fordomme over for fremmede og for religion. Nu vil forfatteren her også have at det skal handler om at generlisere og have fordomme over for bestemte erhvervsgrupper, eller fordomme over for f.eks. alle politikere.
At påstå at fordomme over for bestemte nationer er lig med racisme er i forvejen dybt problematisk. Men når man helt i lighed med dette udbreder det til også at omfatte generaliserende bemærkninger vedrørende bestemte erhverv ende vi i det rene galimatias. Tilmed en form for galimatias som for alvor muliggør den totale forvirring som der skal til for at racismens kan finde nye veje til at genopstå som den politisk ideologi den oprindeligt var.
Hvad med at holde lidt fast i begrebsdefinationerne fra fagværker og ordbøger? Det ville i den grad kvalificere debatten.
Artiklen her dokumentere snarere at det er krop umuligt at føre en kvalificeret debat om dette emne hvis man accepterer den præmis at enhver form for fordom og enhver generalisering af andre mennesker er lig med racisme. Selvfølgelig bør man have ret til at være generaliserinde kritisk overfor en bestemte religioner uden at man skal anklages for at være racist eller nære ønsker om at diskrimiunere. Ateister er f.eks. generelt kritiske over for enhver form for religion og de fleste ateister generaliserer endog religioner på flere punkter, religiøse mennesker generaliusere ofte enhver ikke-troende som vantro eller ateist og enhver ateist som værende enten sovjetkommunist eller nazist (som om sidstnævnte kan siges at være religionsfri og førstnævbnte ikke havde et aspekt af tro som til forveksling lignede sekulær religion).
Ovennævnte definitioner er så udvanderde at man, hvis man acceptere dem, ville sikre at enhver debat ender i komplet nonsens.
MVH
Robert O. Jensen koloni- og racisme historiker
Jo artiklen illustrerer på udmærket vis at det i meget høj grad er et problem når man ikke evner at forstå og at holde fast i begrebsdefinitionerne.
Det store spørgsmål er hvem der har interesse i at bevare begrebet "racisme" som noget andet end det er ?.
Hvorfor er det så vigtigt for nogen fortsat at kunne betegne andre som racister, når begrebet er så totalt udvandet som det er ?.
Er det for at kunne kaste et "stærkt" i hovedet på folk ?.
Er det ganske enkelt fordi man er løbet tør for argumenter ?
Og som skrevet: Ordet "racisme" bruges da heller i i paragraf 266b. Og det er der jo nok en god grund til !
Ja, mange kunne lige så godt kalde det smølfedebatten og smølfeparagraffen!? ;-)
Skulle der virkelig findes mennesker derude der tror at den hvide mand/kvinde er alle andre overlegne, så lad mig lige citere en enkelt linie fra det link jeg bragte på første side:
"Men hudfarve er egentlig bare et evolutionært redskab til at håndtere solens stråler - ikke andet."
Marta Sørensen.
Udemærket forsøg. Jeg må være ærlig at fortælle dig, at din kronik kommer til at virke unuanceret, usaglig og den virker ikke nærmere gennemtænkt. Praktisk talt unødvendig. Socialpsykologer har analyseret emnet i årtier og har beskrevet det i flere forskellige bøger. Det du skriver om her kaldes underforstået forudindtagethed og stammer helt tilbage til krybdyrene.
Diskrimination og racisme.
Alle ved udtryget er negativt det behøver ikke forklaring, hvorfor vi benytter os af begreberne er interesant.
Udvandingen af begreberne her har i praksis helt samme funktion som en suksesfuld holocaust eller shoa benægtelse.
Det er skridt der baner vejen for en form for renæssance ingen af os burde ønske os.
Phillip.
Vi er uenige !
Begreber der bruges forkert er kun til forplumring.
Som jeg har nævnt før, så mente mange folk f.eks at Mohammedtegningerne var racistiske.
Mange mente at skoleinspektøren på Ejerslykkeskolen i Odense udtalte sig racistisk, da hun irettesatte indvandrer-elever.
Ingen af delene var racistiske i følge dansk lov og ej heller i følge min forståelse af racisme.
Robert,
"Det er skridt der baner vejen for en form for renæssance ingen af os burde ønske os."
Den del vil jeg godt give dig ret i.
Dog mener jeg, at en parallel til f.eks McCarthy-tidens USA nok er mere retvisende.
Himlen hjælpe den, der berettiget eller uberettiget dengang blev kaldt "kommunist" af folk, som oftest havde en ret tåget opfattelse af "kommunisme".
@Carsten Hansen
Så vidt jeg husker, blev der for nyligt skrevet at danskpalæstinensere opførte sig racistisk, fordi de blandede herboende danske jøder ind i en konflikt, der siden WWII har foregået imellem Israel og Palæstina, under en artikel i Information?
Husker også en nylig undersøgelse fra Sfi, der påviste at "muslimer" blev omtalt negativt og ensidigt i 4 af Danmarks største dagblade, derfor syntes jeg at Ole Olsen's kommentar var interessant, det kunne være han kendte til lignende undersøgelser.
Jeg skal ikke gøre mig klog på hvad der er racisme og hvad der ikke er racisme, men hvis vi alle sammen inderst inde er "sorte", som Carsten så rigtigt påpeger, så ender vi nok med at blive det igen (en dag ude i fremtiden) og så kan vi en gang for alle udrydde racisme eller kan vi ?
For er menneskene ikke kun det værd, som markedet vudere de er værd og ligger deri ikke kernen til racismen at man vudere alt ud fra dette ene parameter?
Simon Olmo.
Det er ikke racisme at at gå til angreb på danske jøder, bare fordi israelerne opfører sig tåbeligt i Israel/Palæstina.
Det slet og ret dumt og alvorligt ulovligt..
Men det er klart, at hvis folk kalder danskere der angriber palæstinensere for racister, så må disse folk ligeledes betegne palæstinensere der angriber jøder, for racister.
Og jeg mener selvfølgelig ikke at ovenstående har noget med racisme at gøre.
PS: Racismen er stort set udryddet i den oplyste verden.
Tilbage står diskrimination af bestemte grupper, udført af bestemte folk med bestemte observanser.
Diskriminerende adfærd findes i alle lejre, men nok ikke i nær så udpræget grad som den gør hos religionsfacisterne og nazisterne.
For nogle år tilbage var der en palæstinenser der sårede nogle israelere i et stort indkøbscenter i Danmark. Han gik simpelthen hen til dem og affyrede nogle skud !.
Racisme ?.
ikke det der ligner.
Nic
Jeg forstår godt hvad du mener, og macartyismen var så sandelig vanvittig. Men det der er min pointe er at relativisme, og det er det jeg ser her i form af en undergravelse af begreber som fører til undergravelse af deres betydning.
Når begreberne blir lige-gyldige - vil de i sidste ende også blive ligegyldige - hvis du kan følge den.
En sådan udvikling vil uværgeligt bane vejen for en renæsancer. Men forstå mig ret, renæssance er aldrig en gentagelse i bogstavelig forstand. Det er altid kun i former der på afgørende punkter indeholder en gentagelse, oftest selvom fænomenet i nuet ser anderledes eller nyt ud på overfladen.
Det beklagelige er her at det især er venstrefløjen der har været bannerfører i en udvanding af begreber som racisme (og så sandelig også facisme, men det er en længere debat), altsammen i sin iver efter at kunne bruge ordet som skældsord (og sammenligning med nazisme) mod enhver der gav udtryk for fordomme over for fremmede eller endnu værre overfor visse fremmede religioner (dette sidste er i øvrigt grotesk da venstrefløjen jo selv i mange årtier var bannerfører for fordomme over for religioner af enhver art - og det med ivrig brug at 'hån, spot og latterliggørelse').
Men i virkelighedens verden, hvad netop macartyismen illustrere, er folk på venstrefløjen de absolut sidste som burde acceptere ligegyldiggørelse og udvanding af begreber. Det er dødsensfarligt stof det her. Derudover burde venstrefløjen også holde videnskab mere i hævd, sådan som dele af traditionen oprindelig foreskrev. Enighed og hævd om definitioner af begreber er altafgørende for en korrekt analyse, uden dem er vi lost.
Carsten har en pointe deri at det selvfølgelig ikke kun er venstrefløjen der misbruger racisme begrebet. Staten israel og mange af dennes tilhæøngere misbruger det også ofte for propaganda eller politiske formål misbruger men såvel racisme som anmtisemitisme i et væk.
Jeg mener i øvrigt at det ofte er ret rimeligt at komme med generaliserende udtalelser om bestemte religioner og dennes udøvere. Det behøver bestemt ikke være udtryk for fordomme.
Robert,
jeg kan sagtens følge din pointe, og jeg er enig i den.
Carsten - jeg vil nok sige at ægte racisme er på tilbagetog i den 'oplyste verden' - snarere end 'udryddet'.
Den eksisterer bestemt stadig og den kan stadig blomstre hvis den får lov og blir givet de rette vækstbetingelser.
Ligegyldiggørelse af ord, undergravelse af ords betydning, er netop i mine øjne en af vejene til at sådanne en mulighed kan finde veje til at 'gen-' opstå.
Kronikken er et godt eksempel på Informations bestræbelser på, at blive en slags akademisk Ekstrablad.
Niels-Holger
Jeg ved sgu ikke lige hvor akademisk det er - men det ville sørme være rart om man stillede lidt større kvalitetskrav til sine kronikører.
Fordomme har vi alle. D.v.s. meninger om forhold vi egentlig ikke ved tilstrækkeligt om til at vi kan have en kvalificeret mening. Det synes at været en grundtræk i vores psykologi at vi har fordomme. Det vi kan stille op mod vores egne fordomme er at være selvkritiske og indrømme for os selv at vi har dem, være varsomme med at generalisere på et tyndt grundlag, være parate til at indrømme vi tog fejl etc. Kun den der tror sig fri for fordomme er fortabt
jeg synes det er befriende når nogen indrømmer at der er noget de ikke har en menig om især hvis det er politikere. Det er meget sjældent en politikere indrømmer det. De tror de skal have en mening om alt de blive spurgt om, og da de selvfølgelig ikke kan have en kvalificeret mening om alt, kommer de gang på gang til at udstille deres egne fordommme
Jeg husker én politiker, der have det mod Niels Helwig Petersen. Man gjorde ham til grin af samme grund med hans 'bum bum thja...', eller når han sagde 'Det ved jeg ikke det skal jeg lige have sat mig ind i'. Desvæære er den slags politiker nærmest ikke eksisterende i dag, hvor de alle skal mene noget om de sidste timers begivenheder før primetime
Snævert fortolket har racisme at gøre med etnicitet men resultatet af racisme er vel diskriminering.
Alle har formodentlig fordomme. Nogle af dem kan måske beskytte os som individer - man lærer efterhånden som man vokser op at det er farligt at være for blåøjet. Små børn mangler vistnok denne egenskab, så vi er nok ikke født med fordommene.
Det bliver først et problem når fordommene og generaliseringerne viser sig på samfundsniveau. Som bekendt blev Lars Hedegaard frifundet fordi han ikke vidste at hans udtalelser blev sendt ud til offentligheden. Retten skelnede altså mellem hvad du som individ giver udtryk for i en lukket kreds og hvad du siger offentligt.
Hvordan diskriminering af befolkningsgrupper sættes i værk kan da være lige så interessant som racisme. Når generaliseringer og fordomme om en bestemt befolkningsgruppe bliver gentaget tilstrækkelig mange gange i medierne - ja så er der grønt lys for en storstilet klapjagt. Det er desværre noget der er kommet blevet mere af i medierne.
Nej Pia - hvis du endelig vil så er det rigtige ord biologi - ikke etnicitet!
Ethnicitet handler om kultur og nationalitet. men racisme er meget meget mere end bare fordomme - det er endog mere end selv de mest ekstreme fordomme over for en etnisk gruppe. Du kan nemlig assimilere og dermed ophøre med at tilhøre en etnisk gruppe, Men du kan ikke assimiliere dig væk fra at tilhøre en race.
Racisme er nemlig ikke bare en fordom, det er en meget meget mere. Det er en fordomme og had som er baseret på en påstand om at man kan generalisere på grundlag af biologi!
Hvis ikke fordommen er baseret på biologi, er det er fundamentalt set ikke racisme.
At have fordomme der retter sig mod en eller flere etniske grupper, er derfor ikke i sig selv racisme, men det kan være udvikle sig til det eller være indeholdt i det.
Men enhver form for fordom er et dårlig træk og had er endog værre.
Masn kan måske kalde had eller bare fordomme rettet mod bestemte etniske grupper for - etnocisme. Men det bør ikke betegnes som racisme. Racisme kan dog være en underlæggende skjult eller usagt faktor bag en sådan fordom eller had. Det burde være indlysende det her, at hade svenskere er fremmedhad rettet mod en etnisk gruppe,men det er ikke racisme, al den stund ingen påstår at svenskere er en race der adskiller sig biologisk fra danskere.
Men Pias overvejelser udgør et glimrende eksempel på hvordan begreberne er gået i opløsning og den totale forvirring er indtruffet til stor skade for sagen.
Diskrimination og intolerance er modbydeligt som racisme er det, men der er blevet forvirring omkring begreberne.
Problemet med den almindelige forståelse blandt danskerne af, hvad racisme er og den videnskabelige definition af race, er opstået fordi forestillingen om flere menneske racer ikke eksister i videnskaben længere, da vi i dag ved, at alle mennesker kommer ud af Afrika, af en og samme race, hvilket er stadfæstet i vores DNA, derfor er racisme, som definition ikke holdbart længere.
Flere menneske racer findes kun, hvis folk påstår den findes, på trods af videnskaben.
Det er ikke første gang i historien noget liggende er sket, et eksempel er den kristne skabelsesberetningen, den er ikke videnskabelige fakta længere, som i tidligere tider, den er erstattet af evolutionsteori og andre fagudtryk, ordet eksistere, men har mistet sin betydning i videnskaben, nøjagtigt som racisme har mistet sin betydning i videnskaben.
For at illustrere vigtigheden af definition, så er den terminologi der bruges i en tiltale for en forbrydelse, af afgørende betydning for udfaldet af en straffesag, hvis det er en vold sigtelse, skal det gøres gældende, at tiltalte har udøvet vold, hvis det er en racisme sigtelse, skal det gøres gældende, at tiltalte har udtalt sig eller opført sig racistisk.
Terminologien i tiltalen skal være rigtig i en sigtelse, hvis man vil gøre sig håb om, at føre et bevis og få domfældelse i en straffesag.
Racisme findes nu kun i den gamle tilbageviste form, hvor en race der siger sig bedre end en anden race.
Et eksempel kunne være.
Jeg er hvid, så jeg har ret til slaver, så længe mine slaver ikke er hvide, men af laverestående race.
Det er interessenter der ønsker, at alt skal være tilladt, at ingen skal kunne stilles til regnskab for ytringer af nogen art, hvilket udvanding af begreberne er et effektivt redskab til.
Og jo Pia - vi er netop født med fordomme. Disse tager udgangspunkt i opmærksomhed over for det faktum at der eksistere fremmede, noigen der er anderlede, og noget der indgiver frygt. Det kommer blandt andet til udtryk i børns mareridt, mareridt handler jo ofte netop om frygt over for det fremmede. Vi kan derfor siges alle at være født potentielle fremmedhadere og racister, hvad ikke er det samme sojm at sige at vir er født fremmedhadere og racister, kun at vi alle har potentialet og givet de rigtige omstændigheder vil mange af os kunne falde i den grøft. Det er derfor jeg personligt går ind for at der skal være en form for lovfæstet mindretalsbeskyttelse. i sidste ende er lovgivningen måske den eneste beskyttelse vi et mindretal har.
Men Phillip det at videnskaben, biologerne i stigende grad (det er stadig ikke alle der er helt med her, kun et voksende flertal) afviser race begrebet som en biologisk term, er det ikke endsbetydende med at iudeer om racer og racisme så er forsvundet. Vi har stadig en Helmut Nyborg og lignende skikkeleser der regelmæssigt dukker op med besynderlige ideer om racer
Der er bestemt stadig mange der tror på at racer eksisterer. Der er stadigt mange der protesterer når man fortæller dem at sorte mennesker ikke udgør en race, eller at endog jøder ikke er en race. Der er også etniske grupper der opfatter sig selv som race og onsker at blive opfattet som sådan.
Lars Hade eller Hedegaard og hans selskab er helt overflødigt!
http://www.net.dialog.dk/~mogens%20_weile/ytringsfrihed.htm
Med venlig hilsen fra mig og til dem der vil deres medmennesker det godt!
Nogle oplevelser:
I en diskussion kom jeg til at sige, at jeg var sikker på, at kinesere generelt var bedre begavede end os indoeuropæere.
I diskusionens forløb kom jeg også til at sige, at jeg opfattede negre som generelt musikalske end "os".
Jeg blev beskyldt for at være racist :-)
"Færinger har fåreuld der hvor vi andre har hjerne".
Ikke mange vil kalde ovenstående for racistisk.
Det er heller ikke nødvendigvis racisme at afvise 10 unge mandlige palæstinensere ved døren til diskoteket.
5 minutter senere kan samme dørmænd lukke 2 mandlige 30-årige palæstinensere ind
I første tilfælde drejer det sig om fordomme rettet mod et bestemt segment af en etnisk gruppe. "De er ude på ballade"
Det er diskrimination ud fra fordomme.
Definition af ordet rasisme ( fra Gyldendals online leksikon ).
Racisme, forestillinger om visse menneskeracers overlegenhed over for andre samt de diskriminerende handlinger, der knytter sig til sådanne forestillinger. Racisme bygger på den opfattelse, at menneskeheden kan inddeles i racer, som ikke bare har forskellige fysiske kendetegn, men også forskellige psykiske og moralske egenskaber, og at der eksisterer et hierarkisk forhold imellem disse, således at visse racer er andre overlegne.
Kilde: http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Folkeslag/Etnografiske...
Ja Søren, og det ville jo være godt om folk holdt lidt fast i den udmærkede definition, men det gør de som du kan se ikke, selv ikke såkjaldte forskere der udgiver bøger
Hasse Gårde-Askmose
Jep -den slags generaliserende udtalelser, som klart er baseret på en ide om at kinesere og negre udgør en race med visse fælles egenskaber er af gode grunde problematiske. Det ser i dette tilfælde relativt uskyldigt ud, du mener de har nogle posituive egenskaber. Men Hasse hvor der er noget positiuvt er der også noget negativt. Du behøver bare oprinde hvad du opfatter som deres mindre heldige sider - så er du for alvor i vanskeligheder.
Virkeligheden er at det er noget sludder, der er ikke en egenskab der dækker bare en flerhed af - negre - eller en flerhed af kinesere.
Mennesker er forskellige, endog meget forskjellige, og der er visse træk som er stærkere i visse etniske grupper, men det er stadig ikke noget der kan danne grundlag for generaliseringer på´baggrund af husfarve - hverken positive eller negative generaliserinmger er bundet i biologi eller dennes ydre fremtoning som hudfarve – men kultur kan udmærket styrke visse egenskaber – men kultur er ikke biologi.
Mediernes rolle i danskernes opbygning af fordomme.
Når man i Tv-avisen hører om en farvet mand der begår en forbrydelse, får man ofte at vide at gerningsmanden er af anden etnisk herkomst end dansk.
Er det en rødhåret der begår forbrydelsen, hører man ikke noget om at forbrydelsen er begået af en rødhåret, men blot at en gerningsmand har lavet en forbrydelse.
Når man så i nogle år har kørt denne praksis med kun at omtale forbryderens etnisitet når dennes ikke er dansk, så tror jeg at man har været med til øge fremmedhadet.
Carsten - problemet er jo netop at en masse mennesker rent faktisk vil kalde den slags for racisme
angående racisme og generaliseringer.
Racisme indeholder altid generaliseringer.
Generaliseringer indeholder ikke nødvendigvis racisme.
Men jeg mener at både racisme og generaliseringer når vi taler om mennesker er noget skidt.
Kære Marta.
Hvis du ikke kan se forskellen på en generalisering, der omtaler kinesere som hårdtarbejdende, og en generalisering der omtaler muslimske fædre som nogen der voldtager deres egne døtre - så har vi et problem!
og hvad er forskellen John?
"Er det en rødhåret der begår forbrydelsen, hører man ikke noget om at forbrydelsen er begået af en rødhåret, men blot at en gerningsmand har lavet en forbrydelse."
Hvis der er tale om en rødhåret, men ellers "hvid" østeuropæer, så skal vi nu nok få det at vide, så deeeet......!
Nic Pedersen
08. februar, 2013 - 15:06
Jeg vil give dig ret sålangt at jeg også formoder at vi nok skal få at vide at manden er østeuropæer.
Sider